Det var ikke tit, at Isaac kom rundt på disse lidt finere steder, og gader. Nu var han bevidst havnet i Diamantstræde, og faktisk havde han i smug været her, i lang tid. Skrædder butikken som han ejede, lå her i strædet. Der var også en ganske god grund til, at netop butikken lå det her sted, som den nu gjorde. Han havde haft mange besøg af adelige, og de lidt mere elegante, og finere personer. Slet ikke noget som han normalt, havde været vant til. Det gjorde ham intet, det skadede ikke, at opleve noget nyt. På samme tid kunne han også holde øje med, om der skete noget usædvanligt.

Han strøg en hånd hen over sit mørke hør, og var godt igang med at betjene en kunde. Masken som han tit havde på, havde han med vilje trukket lidt ned over ansigtet, bare for at fremstå høflig, og imødekommende. Der var tit kvinder herinde i butikken, og man skulle ikke tro det, men Isaac var altid respektfuld og høflig overfor kvinder. Han havde skam lært, og få printet ind i sit hoved, at man skulle behandle kvinder ordenligt, og respektfuldt. Et lille smil kom frem på det ellers dystre ansigt. Selvom masken var trukket ned over ansigtet, kunne han ikke skjule mærket i panden. 

Den lange jakke var blevet hængt op på en knage, bare for at han bedre kunne koncentrere sig om sit arbejde, Han fik smurt begge ærmer op, og rettede kort på sin sorte skjorte”Den skal tilpasses lidt bagpå. Hvis de vender dem rundt, så de står med ryggen til mig” lød det høfligt og med en venlig og fokuseret tone. Isaac var igang med, at rette en kjole på en kvinde, den trængte til en bedre syning. Med lette og rolige, samt en koncentreret blik, begyndte han at sy kjolen lidt ind, og tilpassede den. Da han var færdig, takkede kvinden, og betalte ham. Han vendte rundt, og skulle til at folde målebåndet sammen, da han hørte en lyd fra døren. 

Hvis der var en ting som Lily elskede så var det tøj, kjoler og det at gå til skrædder. Lily var en smule forfængelig og elskede at skeje sig ud i store og lækre kjoler, og her var Isaac den helt rette at komme til. Hun havde sjældent brugt andre skræddere, efter at hun første gang var kommet til ham. Hun nød hans arbejde og de mange forskellige farver og kvaliteter af stoffer som han fik ind, man kunne næsten få alt hvad man pegede på og han kunne næsten lave alt hvad hun ønskede - hun havde ikke oplevet ham sige nej endnu og det var derfor hun nød at komme til ham. Han havde styr på det. 
Om end at Isaac ikke lignede den normal skrædder, med hans maske og den stil som han selv gik i, så var han altid høflig, imødekommende og respektfuld over for hans kunder.  

Lily lod sig altid ligge sig over i hans hænder, han kunne gøre som han ønskede og han kunne prøve så mange kjoler på hun ville og hun følte at de havde et godt flow når hun kom ind i hans butik. "Selvfølgelig" Svarede hun med et smil og vendte sig omkring, så han kunne se hendes ryg. Hun stolede på det arbejde og den kvalitet som han lagde i hans tøj. 
"Hvordan går det ellers. Isaac?" Spurgte hun ham interesseret. Når man stod her i butikken og blev guidet rundt, havde hun altid overskud til privat og løs snak, hun elskede at høre om folk og få fortalt hvad de havde oplevet eller historier om deres familier.  

At være loyal og vise tillid betød meget for ham. Det var især også vigtigt, når det handlede om adelige. Nu havde han set Lily flere gange, og når han endelig befandt sig her i butikken, nød han bestemt selskab af hende. Normalt havde Isaac sørget for, at der var en som kunne tage over for ham. Det var altid en han stolede på, som altid viste loyalitet overfor ham. Han skulede kort til tegningerne på bordet i nærheden. Han havde prøvet at skitse kjoler og andet, bare for at se om der var noget nyt han skulle afprøve.

“Det går vældigt godt, hvad med dig dem miss Lily” han havde altid været lidt i tvivl om, hvordan han skulle tiltale hende. Det skulle være høfligt, og elegant. Noget som også passede godt til hende. Han fandt sit målebånd frem igen, og begyndte at måle lidt, før han derefter hang målebåndet rundt om nakken igen. Det brede smil voksede lidt, som han fokuseret, begyndte at sy lidt. Kjolen passede hendes kropsfacon godt, og hun fortsatte med at sy lidt til”Det skulle være ordnet nu. Hvordan sidder kjolen nu, skal der ændres noget” ordene lød rolige og afventende, som han trådte lidt til siden. 

Han trådte hurtigt hen imod disken, hvor tegningerne lå. En overvejende grimasse kom frem på ansigtet, som han stod og overvejede om, der skulle ændres på et eller flere designs. Efter få minutter vendte han sit fokus og opmærksomhed tilbage på hende igen”Uden at lyde uhøflig, eller sige noget upassende, så passer kjolen din kropsfacon utrolig godt. Stoffet er godt også”han lod blikket glide ned over kjolen, og sørgede for at lægge mærke til alle detaljerne. 

Der var bestemt en grund til at Lily ofte kom til Issac, og ikke en hvilken som helst anden skrædder i byen. Lily havde opbygget en tillid til denne mand og hans kunnen med nål og tråd, hun havde aldrig oplevet dårlig kvalitet eller at en syning sad forkert når hun troppede op i en kjole eller andet som kom fra Issacs hænder, så det var en stor ros til ham, blot det at hun gang på gang dukkede op hos ham. 
Hun lagde også gerne sin krop i hans hænder, når han skulle prøve noget nyt af - om det var en ny type kjole, et helt nyt snit eller noget tredje, så dukkede hun gerne op. 

Lily kunne sagtens forstå det der med at kalde folk de rigtige termer kunne være en svær ting, men det var ikke noget som hun lagde en større opmærksomhed på, så at han kaldte hende miss eller noget andet betød hende intet. Han kunne blot kalde hende for Lily. "Det er godt at høre. Jeg klager bestemt heller ikke" Kom det roligt fra hende med et smil, hun rykkede og drejede som han ønskede det, så han med sit målebånd kunne måle op og sætte nye nåle i, "Der er snart fest hos min far, ude i Medanien" Startede hun roligt med at fortælle, "Der skulle komme en del gæster, og jeg vil selvfølgelig gerne se godt ud. Tror du vi kan finde ud af noget, med en ny kjole?" Hendes far var umådeligt glad for større fester og blot det at invitere alle vennerne forbi til en større omgang, "Jeg håbede måske at du kunne tage med derud, så vi kunne sørge for at kjolen sad som den skulle på selve aftenen?" Hun håbede at det kunne lade sig gøre og han vidste at han ville blive betalt.  

"Den sidder som den skal" Kom det rosende fra hende, som hun drejede sig i det store spejl med et stort smil på læberne, "Jeg er meget tilfreds med dit arbejde" Roste hun ham venligt, "Og mange tak for de pæne ord" En rødlig farve dukkede frem på hendes kinder, som han gav hende de pæne ord, det var næsten al for meget. Men det betød meget, for hun var glad for sin krop og noget forfængelig, så det at blive rost var noget som betød meget.

Hvis man kiggede på Isaac ville han bestemt kunne se, at han var meget fokuseret og målrettet lige nu. Mest også fordi han gik op i sit arbejde, men også fordi han ikke ønskede at prikke hende, eller skade hende. Så han var generelt lidt ekstra forsigtig når det handlede om hende. Et lille smil voksede på hans ansigt over hendes ord, om at hun ikke klagede. Dog forsvandt smilet langsomt da han hørte ordene omkring festen i Medanien, hos hendes far. Mange adelige samlet et sted, det var slet ikke noget han var vant til, eller vidste hvor godt det ville ende. Ville de overhovedet tage sig godt imod ham. Måske ville de, eftersom han var hendes trofaste og loyale skrædder, men han kunne ikke skjule sig fra, hvad han faktisk arbejdede med, og de erhverv han havde. En lille nervøs grimasse kom frem på hans ansigt, som han roligt stod, og betragtede kjolen på hendes kropsfacon.

"I mine øjne behøver de ikke gøre noget for, at se godt ud Lily" det var sande ord, uden at han skulle flirte eller lignende. Han mente bestemt, at hun var en smuk kvinde, så i hans øjne behøvede hun ikke gøre noget for at se godt ud. Dog kunne han også godt forstå hende, det var nok ganske normalt blandt adelige, og generelt de fleste. Han kunne vel også til tider, havde samme holdning, og synspunkt på sin tøjstil og fremtoning. En ny kjole var intet problem for ham, som han trådte lidt hen imod disken, hvor der lå nogle tegninger af designs. Han tænkte lidt som blikket gled ned over dem, det var måske bedst at sy og designe en helt ny kjole til hende, så ville han også være sikker på, at det var unikt, og tilpasset kun hende"Med hjælp fra dem, er jeg sikker på vi kan få designet en kjole som behager dem, og sidder fantastisk på dig" nævnte Isaac, som han flyttede blikket væk fra tegningerne, og lod sine øjne hvile sig på hende.

Det gjorde ham meget glad, at hun var glad for hans arbejde, som han bukkede høfligt for hende, som tak for de pæne og rosende ord. Hun ville gerne have ham med til festen, og han følte ikke selv at han kunne sige nej. Han skulle være klar til, at hjælpe hende hvis der måtte blive nogle problemer med kjolen. I en rolig bevægelse fandt han en en blok frem, som han kunne tegne og skitse på. Den ville være god at designe hendes nye kjole på. På en måde, var han nervøs for festen, han vidste ikke om de andre adelige, og gæster ville finde ham mærkelig, udstødt eller andet. Som han kunne se de håbfulde øjne og ansigt på hende, lod han smilet vokse"Jeg tager glædeligt med dem til festen. Det vil være mig en ære Lily" stemmen og tonen var høflig, og venlig, som han holdte blikket på hende. Lagde godt mærke til de let rødlige kinder, men kommenterede ikke på det.

Lily vidste godt at det ikke var noget de før havde gjort, og at hun aldrig havde spurgt Issac om noget lignende, men at have en skrædder som kunne hjælpe hende på selve dagen med at opsætte kjolen, ville gøre hende mere tilpas.
Hun kunne godt se på ham, da hun fortalte om festen, at det måske ville være for meget ham. Hun var heller ikke altid god til så mange adelige et sted, og hvis hun kendte hendes far godt nok, ville han gribe chancen og finde hende en mand.
Men hun forlangte ikke at han skulle være med til festen, hvis han ønskede var det i orden og hvis ikke lige så. Han kunne sagtens komme dagen for inden, så de kunne ligge det sidste på og så hjælpe hende med opsætningen på selve dagen, for der efter at tage hjem.

"Mange tak, Issac" Kom det venligt fra hende, som hun sendte ham et smil og følte de varme og små røde kinder endnu en gang, som han roste hende, "Det er pænt af dig, at sige sådan.
Han var også selv en ganske nydelig mand og hun havde aldrig oplevet andet end venlighed fra hans side. Han var altid et behageligt selskab som gjorde hans bedste når han arbejdede.
Hun lod blikket glide over på ham og tog sig selv i at nyde udsigten, som han stod lænet over tegninger på hans bord.
"Jeg er sikker på at du kan gøre mig til den smukkeste deltager til festen" Roste hun ham venligt og sikkert, "Jeg tænkte at vi kunne bruge et sart lyseblå stof, med lidt hvide detaljer?" Nu var det ham som var skrædderen, så han havde mere styr på den slags.

"Vil du?" Kom det småt overraskende fra hende, som hun søgte hans blik med et smil. Hun havde ikke håbet på et andet svar, men hun vidste ikke hvad han selv havde tænkte, "Det er jeg meget glad for, Issac. Vi kan altid finde ud af hvordan og hvor ledes, og om du vil deltage i festen eller komme en dag før og gøre der klart. Du skal selvfølgelig nok få den betaling som du synes at være fair" Lily var meget glad for det svar som han var kommet med.
Hun smilte til han endnu en gang, som han nu stod med blokken og skulle til at udforme en skitse til kjolen.

Det fokuseret blik gled ned over den blanke side i blokken. Idéer til kjolen, begyndte at dukke op i hans hoved. Han skulle helt sikkert sørge for, at det ville blive den hidtil smukkeste kjole han havde lavet. Det ville kræve meget arbejde, men det var intet problem for ham. Hans sædvanlige arbejde krævede ikke hans opmærksomhed i øjeblikket, og hvis det gjorde ville han sørge for at nogen kunne tage sig af det. Han var krævet her, og han havde det helt fint med, at være her. Blikket gled hen på hende som han hørte hendes ord. Et lille skævt smil foldede sig over ansigtet, som han lagde mærke til hendes røde kinder. Var ikke helt sikker på, hvad det måtte betyde så han kommenterede ikke på det, selvom han var lidt nysgerrig efter det.

"Det vil være en utrolig god farve til dem, så det synes jeg også vi skal gøre. Jeg har helt klart det rette stof" lød det selvsikkert fra ham, som han fastholde sin opmærksomhed på hende. Han havde virkelig meget stof, men lige netop det stof hun havde nævnt, og ønsket var noget han var sikker på, ville se godt ud til hende. Det var perfekt i hans øjne, og han prøvede allerede at forestille sig, hvordan han kunne sy, og skabe den smukkeste kjole ud ad stoffet. I hans øjne var hun allerede smuk, så han kunne slet ikke forestille sig, hvordan hun kunne blive smukkere. Han strakte sig en smule, og fandt noget at tegne med. Så kunne han bedre, skitse noget ned på blokken. Idéer havde han mange af, men det skulle også være den helt rigtige idé når det jo var hende. Hendes ord lyttede han til, som han fik en overvejende grimasse på ansigtet. Han begyndte at skitse lidt ned på den blanke side i blokken. Det kunne være hyggeligt, at komme til festen. Han var nødt til at sikre sig, at der heller ikke skete noget med kjolen. 

Selvom frygten for hvordan det ville se ud, at en som han ankom til festen, så ville han gøre det for hendes skyld. Det ville måske heller ikke blive så slemt, som han stod og tænkte lige nu. Måske han heller ikke behøvede frygte for det værste"For deres skyld vil jeg gerne deltage" startede han med at sige, før han fortsatte med at skitse lidt ned på papiret. Han lod blikket følge stregerne, og det var tydeligt, at se hvor koncentreret og fokuseret han var. Alt skulle være perfekt, der skulle ikke mangle noget på kjolen. Kort skulede han hen til hende, som han også stoppede med at skitse. Et lille bredt smil kom frem, og han rakte ud efter hendes hånd. Holdte øjenkontakt kort, før han kort lukkede øjnene som han plantede et kys på hendes håndryg"Det er betaling nok for mig, at hjælpe dig med kjolen. Skabe den perfekte kjole for dig, og se dig iklædt den Lily" ordene var sande, som han blidt slap hendes hånd, og rettede sig op igen. 

"Ja, tror du ikke?" Kom det fra hende, som hun søgte hans ansigt med et stort og lykkeligt smil på læberne, "Men du må ærligt sige hvis du mener at en anden farve er bedre" Lød det fra hende. Han var trods alt specialisten, selvom Lily havde en stor interesse inden for området og havde et klædeskab som rummede ufatteligt mange kjoler, så hans viden omkring området var noget bedre end hendes og hvis han mente en farve var bedre så ville hun glædeligt høre derom. Men han lød nu meget tilfreds om farven som hun selv var kommet med. 
Lily havde altid været glad for hans arbejde, for han var en meget seriøs og dygtig skrædder, og at hun var havnet i hans hænder var hun meget tilfreds med. Isaac havde altid hovedet, og ikke mindst blokkene, fulde af tegninger og ideer til nye kjoler og hun blev altid overrasket over de ideer som han kom med, for det var altid noget af det bedste hun havde set. 

Isaac var måske en noget anderledes mand end de andre som ville dukke op til festen, men det så hun intet problem i. Hun havde ikke set noget problem i ham, dengang hun var trådt ind i butikken første gang og hvis hun kunne acceptere ham som han var, så burde hans fader og hans adelige venner bestemt også, også selvom han måske stak ud fra mængden.  
Det var fascinerende og kigge på ham som han skitsede, tegnede og skrev ned på bloggen omkring kjolen, som hun ønskede. Han var bestemt en dygtig designer og det var sjældent at han ikke tog en udfordring fra hende op. 

Der var en grund til at hun havde forslået at hvis han ikke ønskede at deltage, så ville det være i orden. Men hans ord fik et smil frem på hendes læber, for det var ikke ofte at hun selv kunne tage en ledsager med, "Er det rigtigt? Det er jeg glad for"  Hun søgte blikket mod hans skitse igen, og hun nød synet af kjolen som tegnede sig på papiret. Hun rødmede over hans ord og hans venlighed. Han var en kærlig og smuk person, han var venlig og charmerende. "Selvfølgelig er det ikke betaling nok, Isaac" Startede hun roligt med et smil, "Jeg har selvfølgelig tænkt mig at betale for dit arbejde. Du bruger arbejde, tid og stoffer på min kjole, det skal du have betaling for" Hun var meget stædig omkring sådan noget, så han ville nok ikke vinde denne kamp.

Specielt når han arbejdede, kunne han godt være kritisk. Det var tit overfor ham selv, han ville altid sørge for at alting blev som han ønskede. Detaljer var også vigtige, og især når det handlede om kjolen til Lily. Som blikket hvilede sig ned på skitsen han var igang med, løftede han et øjenbryn. Han var nødt til, at sikre sig at han designede den præcis som hun ønskede, og ville have det. Stoffet var heller ikke noget problem, og farven var helt perfekt til hende. Isaac skitsede lidt videre, som han lyttede til hendes ord. Hendes stemme var generelt behagelig, og god. Han kunne godt lide den, og han lod et bredt smil vokse på ansigtet. Endnu engang lagde han mærke til, at hun rødmede, og han kunne ikke undgå at finde det sødt.

"Det betyder vel også, at jeg er nødt til at ankomme til festen i mit flotteste jakkesæt" det var vel rigtigt nok. Han tænkte lidt, som han lod blikket følge sine bevægelser. Hvergang han skitsede noget ned, sikrede han sig at det så godt ud. Det skulle være pænt, og virkelig smukt. Det lød dog også til, at Lily godt kunne lide det, og fandt det godt indtil videre. Måske han slet ikke behøvede frygte for, at det ville blive grimt eller dårligt. Han var en meget erfaren skrædder, og efter at have tegnet lidt, holdte han en pause. Holdte skitsen op foran sig i et øjeblik. En tænkende grimasse kom frem, som hans blik gled ned over skitsen. Den var nu god nok indtil videre, kjolen var ganske smuk på tegningen. Men var det nu også det helt rette design. Han vendte blikket hen imod Lily"Er det noget i den her stil, du havde tænkt eller mangler der noget" stemmen var rolig, og blid som han ikke fjernede blikket fra hende, før han havde hørt hendes svar.

Ordene om, at det ikke var betaling nok, at han bare kunne være hendes ledsager, fik ham til at grine lidt. Et lille mildt grin forlod hans mund, som han tiltede hovedet, og placerede en hånd i sin ene bukselomme. Skitsen var god, men han ville ikke fortsætte, før han hørte hendes tanker, og hvad hun generelt tænkte omkring skitsen af kjolen indtil videre. Isaac kunne sagtens tilføje noget til skitsen, og han kunne ændre ligeså meget som hun ønskede det. Som han stod og kiggede på hende, var det som om, at han pludselig følte sig lidt nervøs for at skulle ledsage hende til festen. Var det ikke normalt, at adelige skule ledsages af adelige. Måske det ikke betød så meget for hende. Det gjorde vel også kun ham glad, så han kunne være ved hendes side, og klar hvis der skulle ske noget med kjolen. Hendes stædighed kunne han godt lide, og han lod smilet vokse lidt mere. Imens han afventede hendes reaktion og ord, tog han hånden op fra bukselommen, og holdte fast rundt om blokken med begge hænder. I et kort øjeblik tog han sig selv i at kigge på skitsen, og prøvede at forestille sig hende i kjolen.

Lily kunne ikke lade være med at søge hans blik og komme med et lille sødt grin over hans kommentar, for det ville da være det bedste han kunne gøre ved sådan en lejlighed. "Det ville jeg da sætte pris på, Isaac" Kom det ærligt fra hende, "Det ville glæde mig hvis du ville gøre det. Her er det måske mig der skal hjælpe med at finde en god farve, som supplere min kjole?" Hun blinkede drillende til ham, det var stadigvæk ham som var eksperten, også i hans eget tøj og det var ikke noget hun ville blande sig i. Hun var sikker på at Issac ville set godt ud i det meste som han befandt sig i. Han var jo en pæn mand under alle omstændigheder. 
Hun kiggede spændt på ham, som han skitserede og holdt tegningen op foran hendes ansigt og krop, for at forstille sig hvordan den ville se ud på hende og da han endelig viste hende den, var hun vældig tilfreds med det han havde fået tegnet på papiret. "Jeg er meget tilfreds. Det ser bestemt meget godt ud, Issac" Hun komplimenterede ham for tegningen og hans design, for det var pænt, "Jeg kunne måske godt tænke mig nogle mere puffede og kort ærmer, hvis det er muligt?" Hun kiggede spørgende på ham, for hun vidste at han var professionel og lyttede til det hun ønskede. 

Issac var måske ikke den person som hendes far tænkte at hun skulle tage med til sådan en fest, både fordi at han ikke var adelig og fordi at han måske var skrædder og det var måske ikke fint nok i hans øjne. Det var ikke noget hun kunne eller ville tage sig af, for det var hendes valg og i hendes øjne var han bedre end alt hvad hun ellers havde haft med til sådanne fester.
"Ville det være i orden, hvis jeg skiftede om i mens du tegner?" Hun var kommet ind i dag for at få om syet en kjole, og det arbejde var faktisk overstået, men Lily stod stadigvæk i kjolen som hun skulle have om syet og hun kunne ligeså godt skifte om i det hun var kommet i.
Lily trådte ind bag ved forhænget og fik den reparerede kjole af og påbegyndte at skifte til kjolen hun var kommet i. Hun kiggede kort ud til Issac med et smil på læberne, "Issac, du kunne måske ikke hjælpe med at spænde mit korset?" Hun ville ikke hive ham ud af hans kreative tanker eller sætte ham i et forlegent øjeblik ved at skulle hjælpe hende med dette, men han havde gjort det før og sikkert prøvet det mange gange - ellers kunne hun ikke trække den anden kjole på og hendes hud havde han set lidt af før. 

Skitsen begyndte at forme dig utrolig godt, og det virkede ikke til, at han manglede så meget på den. Som han begyndte at skitsere lidt mere, lyttede han effektivt til hendes ord. Hovedet tiltede han lidt, og strøg en hånd igennem håret. Han kunne sagtens se, hvad hun mente, og var sikker på at det ville se endnu bedre ud, med de puffede og korte ærmer. Det var muligt for Isaac, at kunne designe det lidt om, og ændre på det. Han lod fokuseret blikket følge sine bevægelser på tegningen. Han fik ændret skitsen, så ærmerne blev som hun ville have det. I hans øjne, var det faktisk blevet meget godt. Kort trak han sig lidt tilbage, og studerede skitsen i hånden. Han prøvede, at se om der manglede noget på den. Hvis der manglede nogle detaljer, var han sikker på at hun ville pointere det, ellers måtte han frem med endnu mere, af sin kreativitet.

"Så er ærmerne ændret. Er det blevet som de ønsker" spurgte han, før han lagde mærke til, at han bare snakkede ud i luften. Det gik så hurtigt op for ham, at han ikke kunne vise hende skitsen som hun lige nu, var igang med at klæde om til sin egen kjole. Kjolen hun ankom i. Det var helt fint for ham, som han lagde blokken fra sig. Den kunne sagtens ligge fint på disken, imens han gik roligt hen imod forhænget. Han var en høflig mand, trods de slags erhverv som han havde. Han fik rettet lidt på sit ene ærme, der var faldet lidt ned. Skjorten sad nu fint nok, han var dog nødt til at få smurt ærmet op igen. Da det blev gjort, lyttede han til hendes ord. Spørgsmålet fik ham til, at møde hendes blik som hun kiggede på ham. Et bredt smil spredte sig på hans ansigt, som han gav et lille nik med hovedet til hende. Han havde hjulpet kvinder med, at få deres kjoler rettet, spændet og andet. Det var dog ikke så tit, at han skulle hjælpe dem med deres korset.

Han gik tættere på hende, og forholdte sig bagved hende. Rakte blidt ud imod snorene, for at kunne spænde hendes korset"De må sige til, hvis jeg strammer det for hårdt" ordene var høflige, med en blid og venlig undertone. Han vidste godt, at hvis han skulle supplere hendes kjole, og dens farve, var han nok nødt til at skulle have et jakkesæt, med et slips, som matchede hendes kjole. Det var nok også det, som man tit gjorde. Manden matchede sin ledsagers kjole, og andet der måtte være. Isaac, begyndte roligt at spænde kortset lidt ind, som hans øjne i et øjeblik gled ned over hendes ryg. Han måtte løsrive sig selv, fra de pludselige tanker som dukkede op i hovedet på ham. Han var nødt til, at holde sig rolig, og koncentreret. Smilet voksede lidt, og han spændte hendes korset lidt mere"Jeg får nok også brug for deres hjælp, så jeg bedst muligt kan matche deres kjole og dens farve" stemmen var lidt kæk, og han havde et glimt i øjet, men hun kunne vel ikke se det, eftersom hun stod med ryggen til ham.

Lily var lidt i tvivl om, om Isaac havde været for koncentreret omkring tegningerne og skitserne til hendes nye kjole, som hun havde sat ham i gang med, for det virkede ikke til at han opdagede at hun smuttede ind bag forhænget for at skifte til kjolen hun var kommet ind i tidligere på dagen, sådan som han stod og talte, selvom hun ikke var til stede - det gik nok op for ham. 
Som hun stod bag forhænget og tænkte på kjolen som han var i gang med at tegne, mente hun ikke at det ville være noget svært arbejde for ham, både at ændre tegningen i forhold til hendes ønsker og slet ikke at sy den til hendes krop.  
Hun kunne høre ham træde nærmere forhænget, som hun gjorde sig klar derinde bag ved og nu var det nok gået op for ham, at hun ikke stod ude i rummet for ham. Hun smilede roligt til sig selv bag forhænget, over ham. 
Da hun trådte ud i rummet til ham, stod han allerede klar til at hjælpe hende med korsettet som hun havde bedt ham om, så hun vendte sig med ryggen til ham og ventede på han skulle lukke til, "Selvfølgelig. Men det tvivler jeg på" Kom det roligt fra hende, som hun mærkede korsettet og snorerne stramme omkring hendes mave og liv. Lily var i forvejen til den tynde side, så korsettet gjorde hende kun smallere. 

Lily kunne ikke lade være med at komme med et lille grin over hans kommentar. Hun ville da mere end gerne hjælpe ham med at finde et passende jakkesæt eller hvad der ville passende for en mand som ham, som skulle til bal hos de adelige. Hun vidste ikke om det var noget han havde prøvet før. "Tror du at jeg kan finde et ordentligt og pænt sæt tøj, til en skrædder?" Grinende hun små drillende og søgte hans blik. Selvfølgelig havde hun en god stil, hvilket også var noget som Isaac havde komplimenteret hende omkring. "Jeg vil hellere end gerne hjælpe dig, Isaac"

Som Isaac spændte hendes korset lidt yderligere, kunne han ikke undgå, at være en smule forsigtig. Det var mest fordi han ikke ønskede at skade hende, men hun havde selv nævnt, at hun tvivlede på at det ville ske. Han var nok automatisk forsigtig når det handlede om hende, selvom hun havde nævnt det modsatte. Hans blik hvilede sig kort på hendes ryg, som han i et øjeblik lod nogle fingre blidt røre ved hendes hud. Efter kort tid stoppede han, og spændte korsettet lidt mere ind. Han stoppede og trådte nogle skridt tilbage. Det burde være blevet ordnet nu, men hvis hun ønskede, at han skulle spænde det lidt yderligere ind, måtte hun sige til"Hvis de ønsker, at jeg spænder det mere ind, må de endelig sige til" lød den høflige og venlige stemme, med den blide tone. At høre hende grine kunne han godt lide, og han grinede selv en smule. Selvom det ikke var tit det skete.

Det var altid nemt, at blive i godt humør i hendes selskab. Det var altid så nemt for ham, at grine sammen med hende. Hendes stemme var nok til, at han kunne stå og smile, trods han måtte være igang med noget. Som blikket kort hvilede sig på korsettet, kunne han ikke undgå at lægge mærke til hendes kropsfacon, og kjolen hun så elegant, og fint bar. Den passede hende godt, og han håbede at kjolen til ballet, ville falde i ligeså god smag som hendes nuværende kjole. Han strøg en hånd igennem håret, for at sætte det lidt bedre. Kort ventede han på, at hun ville dreje rundt, så han også kunne se hvordan korsettet sad på hende. Selvom han havde spændt det ind, vidste han ikke om det trængte til, at blive strammet lidt mere. Det var vel også kun hende, som kunne bedømme det. Gad vide, hvordan han ville se ud i et jakkesæt som ville matche hendes kjole. Han kunne mærke en nysgerrighed omkring det, selvom han prøvede at skjule det, så godt han nu kunne.

"Jeg stoler på din dømmekraft.. Jeg er sikker på, at du kan finde et pænt sæt. Du har jo god smag Lily" det var ærlige ord som naturligt, og roligt forlod hans mund, som han blinkede til hende. Han lod det brede smil vokse, og mødte hendes blik. Tillod sig, at holde øjenkontakten. Han krydsede kort armene, i en rolig bevægelse. Han indrømmede det ikke, men lige nu kunne han godt lide, at stå og kigge på hende. At hun gerne ville hjælpe ham, var han glad for. Imens de begge to stod og kiggede på hinanden, lod han smilet vokse, som han rakte en hånd frem imod hende. Greb blidt fat i hendes hånd. Bukkede sig halvt ned imod håndryggen"Det er jeg glad for, at du gerne vil Lily. Det betyder meget for mig" nævnte han roligt, og venligt, før han plantede et kys på hendes håndryg.

Hun smilede for sig selv som han strammede hendes korset og hun nød nærmest hans venlige berøring. Han var altid så sød og rolig overfor hende, og hans berøring var aldrig voldsom eller for meget. Hans hænder var bløde, som de af og til rørte hendes nøgne hud omkring korsettet - det var næsten ikke til at undgå. "Selvfølgelig. Men det er helt perfekt." Svarede hun ham rosende, og hvis han kunne se hende, ville han se det store røde smil på hendes læber, "Du er altid så venlig og sød overfor mig, Isaac. Sjældent har en mand rørt mig så behageligt" Nu havde hun aldrig lagt med en mand eller været al for tæt på dem, men han havde virkelig en kærlig berøring overfor hende og det var hun vild med.
Lily vendte sig om og havde nu blikket imod ham. Hun havde ingen problemer med at vise sig uden al for meget tøj overfor ham, fordi det hele var så professionelt som det var. Lige nu stod hun overfor ham med sin kjole trukket halvt op om livet, sit korset og sin brysteholder, bare for at skjule hendes barm. Lily kunne nu trække kjolen helt op og stod fuld påklædt foran ham. 

Lily gik op til disken hvor hans blok med tegningerne til hendes nye kjole lå og lod sit blik glide rundt på tegningen. "Jeg er vild med den. Virkelig" Hun vendte blikket mod ham og fik endnu et smil frem på læberne, "Tror du at du kan have den færdig inden festen?" Selvfølgelig kunne han det, men bedre at spørge ham ad for en sikkerhedsskyld. 
Lily gik efterfølgende hen imod de jakkesæt han havde hængende, så han kunne hjælpe ham med at finde det helt rette. Hun ville ikke sætte ham i en ubehagelig position, så det behøvede ikke at matche helt perfekt. Et blåt jakkesæt var der ingen der ville gå med. "Måske skal vi bare holde os til et sort jakkesæt?" Hun kiggede spørgende over på ham.

"Jeg tænkte forresten på om du ville med, så vi ankom til gården en dag før festen?" Endnu et spørgende blik ramte ham, "Så kan vi lige kigge vores tøj igennem og blot få et glas vin sammen, inden festen. Vi har masser af værelse, så du kan få et ved siden af mit"

For at udvise respekt overfor hende, og holde sig professionel valgte Isaac ikke, at kigge imod hendes brystparti. Han var ikke manden som gjorde sådan noget, det skete kun under særlige omstændigheder. Han respekterede også kvinder, selvom han havde det erhverv som han havde. Man kunne tit få de forkerte tanker omkring ham, men han respekterede og behandlede altid kvinder som de skulle behandles. Han havde fået banket ind i sit hoved, at man skulle respektere kvinder. Han havde intet problem med at gøre dette, og han lyttede til hendes ord. Hvorfor skulle han være andet end venlig, og sød overfor hende. Der var slet ingen grund til, at han skulle være anderledes overfor hende"Jeg ser ingen grund til, at være andet end venlig og sød overfor dig Lily" svarede han venligt med et bredt smil på ansigtet. Det var godt, at hun kunne lide berøringerne, han havde bestemt også nydt at røre lidt ved hendes bløde hud. Kort skulede han hen til tegningen, som han betragtede den yderligere. 

Den blev nu ganske god, og han vendte rundt, for at stå med fronten imod hende. Han var næsten lettet over, at hun var så vild med tegningen. Ellers skulle han nok ændre noget ved den, og tilføje lidt ting her og der. Der manglede ikke noget på den, udover at han skulle have styr på stoffet. Han skulle være helt sikker på, at stoffet var det rette. Hendes tanker, og ønsker omkring kjolen og stoffet, havde han printet ind i sit hoved. Han ville næppe glemme det, og han tiltede hovedet kort, som han lod blikket glide ned over tegningen"Ja jeg kan sagtens have den færdig inden festen.. Stol på mig, jeg skal nok få den færdig" svarede han med et større smil, og et glimt i øjet. Som hun trådte væk, lod han tænksomt blikket glide lidt videre ned over tegningen. Efter kort tid, hørte han hendes spørgsmål. Han lagde tegningen fra sig, og gik hen imod hende. Stoppede op ved siden af hende, som han lod blikket glide hen over alle de forskellige jakkesæt. Det ville ikke se så godt ud med et blåt jakkesæt. Han kunne slet ikke forestille sig, at have sådan et på. 

Det var måske bedst, at det var et sort jakkesæt. Men måske han kunne gøre et eller andet ved det, så det blev blåt. Der var vel altid et slips, som kunne være blåt så det matchede hendes kjole. Isaac stod og tænkte lidt over det. Tillod sig kort, at dagdrømme lidt om hvordan han ville se ud i et sort jakkesæt, med blåt slips. Det ville nok ikke være helt dårligt, det ville tværtimod nok se meget godt ud. Hun havde gode spørgsmål, som han kiggede hen på hende. Han lod det brede smil vokse, og gav et lille nik med hovedet. "Det vil være mig en ære, at tage med. Det siger jeg bestemt ikke nej til, så det vil jeg meget gerne" svarede han høfligt, og med venlig tone. Han var helt enig i, at de så kunne kigge deres tøj igennem, så de begge to kunne være sikker på, at det passede sammen. 

Isaac kunne også tage lidt sy udstyr med, så han altid kunne tilpasse og rette lidt på enten hans eget tøj, eller hendes tøj. Han lænede sig en smule ind imod hende, som han strøg en hårtot væk fra hendes ansigt"Er du sikker på, at du vil nyde et glas vin sammen med mig Lily"det lød drilsk, som han blinkede til hende. Dog gik der ikke lang tid, før han langsomt trak sig tilbage. Han kunne godt lide at han kunne få et værelse ved siden af hendes, så var han vel altid klar, hvis der måtte ske et eller andet. Han trådte hen imod disken, og lod et fokuseret blik glide ned på tegningen.

Det var sjældent at han ikke levede op til de forventninger som hun havde til hans arbejde og til det som han lovede hende. Hvis han havde lovet hende at blive færdig til en bestemt dato eller tidspunkt, så kunne man regne med ham. Det var endnu en af de grunde til hvorfor hun nød at komme hos ham, han var professionel. 
Hun kunne se på ham at tankerne om et sort jakkesæt, måske var en bedre idé end et der var helt blåt, ligesom kjolen hun skulle have på - det ville måske være for voldsomt for en fest som de skulle til. Det ville hun ikke gøre mod hendes far.

Hun sendte ham et roligt smil over hans ord, hun havde heller ikke regnet med andet fra ham. Det ville være rart at have ham med derop så tidligt som muligt, så hun kunne bruge lidt alene tid med ham og måske lære ham bedre at kende. "Det er jeg glad for at du vil, Isaac"
Hun kunne ikke lade være med at rødme en smule, som han lænede sig ind imod hende, fjernede en tot hår fra hendes ansigt og kom med hans rolige ord, "Jeg vil hellere end gerne nyde et glas med dig, Isaac" Startede hun roligt og søgte hans øjne med et kækt blik, "Og hellere end gerne inden festen".