Det var med løftet pande og en stor portion mod, at Darkhan var på vej ned af de store gange. Han var klar! Knuden begyndte at stramme i maven. Måske var han ikke klar alligevel. Nu kom kvalmen. Nej, ikke i dag.
Straks drejede drengen om på hælen og tøffede tilbage mod sit værelse, men han nåede ikke langt. Ved næste dør stod hans slave Estera og rystede let på hovedet. Hun ville uden tvivl sladre til Meena, hvis han ikke gjorde, som han havde lovet. Tænderne blev bidt hårdt sammen og en irriteret grimasse blev sendt til kvinden, inden Darkhan vendte om igen.
Fint. Så skulle han nok...
Det var med fuldt overlæg, når Darkhan ledte efter fyrsten de steder, hvor han vidste, at han ikke befandt sig. Det gav ham mere tid til at samle mod nok igen, når han om lidt skulle fortælle om den direkte skamfulde hændelse. Det var så pinligt, og alligevel ville han bare gerne have den medlidenhed han håbede på.
Næste sted var haven. Døren ud til stod åben, så Darkhan listede tættere på og stak lige så stille hovedet ud.
"Fader? Er du herude?" Kaldte han sagte. Kunne han være heldig at skulle lede videre lidt endnu?

~ I am not arrogant. I am just a lot better than you ~