Faust var tilbage i Balzera efter en lang rejse, hvor han har været en tur igennem ørken, han havde fundet sin en kro af overnatten på, han var ankommet til by i går, så han havde fået sig et bad og noget mad, nu sad han uden foran en lille udendørs bar ved den store markedsplads, han sidder med et store krus øl foran sig, han havde samle sit hår i en løse hestehale, han var klædt i løs sidder bukser og en skjorten, hvor de øverste kneppe ikke er lukke, han behøver ikke mere tøj i denne her varm, han har sit kort sværd ved sin en side og sin kamp økse ved den anden side, udover det havde han selvfølgelig sine kaste kniv gemt rundt omkring på kroppen, han var blevet noget mere solbrun i huden, efter hans tur i ørken og bare at være her i landet, havde også hjulpet på det.

Vejret var varmt som han altid synes at der var her ned, og samtid var der ikke nogen vind som rørt på sig, han tog en tår af sin øl som var begynde at bliver varm, han havde næste kun lige fået den, men så var det nu engang her, ellers var der godt gang i handler på markedspladsen, der var sikker også andre ting som forgik hvis man var langefinger, derfor havde han godt styre på sin penge, han havde ikke mødt nogle i nu som han kendt, men så længe havde han heller ikke været her i nu, han tog en tår mere af sin øl og kiggede derefter rundt, han smiler kort da der gik en kvinde forbi han, som godt kun en ligner som sælge ud af sig selv, ikke fordi hun var køn men det var nu ikke det han var kommet efter, han vil nu heller slappe af og nyder noget god mad og lidt alkohol eller en del af det, det må tid viser.

  

  Nogle perioder for dusørjægere var mere stille end andre - og for at sige det mildt; var de virkelig kommet i en tørke periode. Det gjorde at Cerastes banden måtte være en smule mere kreative end normalt for at kunne klare sig igennem perioden uden at mangle penge. 
  Zophia dansede længere nede på torvet i lette klæder, og Sorah og Arrthur... Ja hvad lavede de egentlig? Hvis hun kendte Arrthur ret lå han sikkert derhjemme og tog en lur, og Sorah var sikkert ude at slå på et eller andet. Hun kunne faktisk heller ikke huske hvad Morigan var ifærd med, men hun vidste at hun kunne regne med vedkommende. 

 Malibus plan var at udgive sig for at være en tiggerkælling. En fattig, hjælpeløs kvinde. Hun havde taget en lidt længere snørklet kæp og gjort den til sin stok som hun kunne gå og vakle og støtte sig opad. Hun havde fundet et gammelt ødelagt tæppe, som hun havde viklet om sig som et klæde der dækkede både hendes krop og ansigt. Det var genialt - hvis hun selv skulle sige det. Tyran lå gemt inde under hendes kappe - ude af syne, og i hendes hånd havde hun en lille tinkop, hvor et par krystaller allerede lå fra dem hun havde svindlet tidligere. Malibu vurderede dog at man ikke rigtig kunne kalde det svindel som sådan. De gav hende jo krystallerne af egen fri vilje. Og bare fordi Malibu var klædt ud som en gammel kone, betød det ikke destro mindre at hun havde ligeså meget brug for pengene som en gammel dame havde. De fleste var bare mere tilbøjelige til at give penge til et svagt offer, end hvis Malibu selv kom traskende ned ad gaden og bad om almisser. 

Hun lænede sig krumbøjet over sin stok og vandrede ned ad Balzeras handelsby. Med en påtvunget hæs, gammeldame stemme tiggede hun og bad om lidt. Nogle gennede hende væk og andre fik sympati. Hun nåede hen til en mand der sad og drak et krus øl. Da hun skulle kigge ned i jorden for at undgå øjenkontakt fik hun kun set en solbrun brystkasse der var dækket af en halvåben skjorte, og nogle løse bukser. "Aladrios' nåde min gode herre..." sagde hun med rystende stemme til manden foran sig for at lyde som en gammel dame. Hun tog den lille tinkop frem og raslede med den. Afventende og hendes blik stirrede ned på vedkommendes sko. 

Han sat og nød det god vejret, lige lidt til den varme side efter hans hoved men nu var han også opvokser i det nordlig af landet, hvor der var kolde inden nogen andre stede, han tog en tår af sit krus med øl og kiggede derefter rundt, der var ikke så meget nyt af ser andet, der var kommet en ældre kvinde ind, hun gik med stok hvad han kun ser og hun tiggede om penge, eller det gætte han på da hun gik rundt med lille kop eller det ligner det her fra, han kun dog ser at hun kom her over og jo hun tiggede om penge fandt han ud og han kun ser og høre fra hende tinkop at hun havde fået lidt ud af tiggede indtil videre, "har desværre ikke nok til at dele ud af" sagde han og kiggede på hende, der var et eller andet ved den stem, som han synes af kender men det kom fra noget yngre kvinde, men var der ikke noget med at hun var med i en banden.

Den var god nok at han ikke havde af dele ud af, han havde brugt en dele før han var tager ud i ørken og havde også brugt noget efter han var kommet tilbage til byen, og han havde ikke haft nogen opgave i noget tid nu, han tog en tår mere af sin øl, han vil drikke den lige meget hvor varm den bliver men han bliver aldrig god en varm øl, men nu havde han savnet en øl så længe under hans tur i ørken, men hvad var det nu denne her kvinde hedder som han havde mødet sidste gang han var i byen her, under en opgave han var på når det kan være lige meget nu, da hun jo ikke var her, han tog en tår mere af sin øl og kiggede på kvinde, som ikke helt var gået i nu.

 Malibus kropssprog hang skuffet henover stokken da hun fik en afvisning. Sikke et nærigt svin, tænkte hun surt. Ikke nok at dele ud af? Den var god med ham. Hendes hånd med tinkoppen var stadig udstrakt, i håb om at han ville skifte mening, men hun begyndte at sænke koppen langsomt da den anden ikke lagde an til at ville give hende noget. Normalt, hvis man blev lidt hængende, ville de ende med at få medlidenhed, men det virkede ikke til at være tilfældet her. 

  Hun skævede hen mod ølkruset i hans hånd, og derefter hen til hans ansigt for at se hvad det var for en nærigpind hun stod foran. Deres øjne mødtes kort, og hun sænkede det hurtigt igen. Malibu havde ikke regnet med at han sad og så så undersøgende på hende. Vent.  Hun slog blikket langsomt op igen så hendes lysegrønne øjne landede på mandens hage. Det var for risikabelt at få øjenkontakt igen. Hun trådte et lille skridt tilbage for afstand. Er det ikke ham den høje.. jeg mødte for mange måneder siden? 

  Malibu var ret god til ikke at glemme ansigter, og hun var sikker på at det var ham hun havde mødt luske rundt inde i hendes forladte  barndomshjem. Ikke at han luskede som sådan.. Hvad var det nu han hed.. Faber? Fillip? Nææ... det lyder ikke rigtigt. Nok var Malibu god til at kende ansigter, men navne sad ikke altid lige fast. Hun stod lidt og overvejede hvad hendes næste skridt skulle være. 

Hvad var det som hun ikke forstod at hun ikke fik noget fra ham, hun havde hvis også opgiver det, da hendes tinkop blev sinke den, da hun kom til af kiggede ham i øjne, synes han at der var noget over dem, der var lidt for meget farve i dem, i forholdt til det skulle være en gammel kvinde, det han havde ladt mærke til hos ældre/gammel var at deres øjne blev mere blanke med år, ikke fordi syne behøver at være dårligere, kun det være en i forklædning der brugt heldig med af tigge som en gammel kvinde, det kun vel enlig godt være noget hende han havde mødet sidste han var her, kun finde på, han kun så ikke lige huske hendes øjne farve, men hvis det var hende hvorfor sagde hun så ikke bare hej eller gik ud om ham frem for at kom over til ham og tiggede.

Men hvad var det nu hendes navn var, han vil godt kun genkender hende hvis han så hende men hendes navn, kun han ikke lige huske her og nu, han tog en tår mere af sin øl, den var kun bliver mere varm, der var fordel og ulemper her i varm, men behøver ikke lige så meget tøj men alt blev bare meget hurtigt varm, i forholdt til nord, det var mere ham for det var ikke varm, "det hjælp ikke at stå og ser på mig" sagde han og kiggede på hende, det var enlig begynde at blevet irriterende over at hun ikke bare gik videre for at tiggede hos nogle andre ind bare ham.

 Malibu rørte uvilkårligt på sig, og havde mest af lyst til at tage mandens øl og hælde den ud over ham. Så kunne han lære det. Tænk at han ikke engang kunne skænke en gammel, svagelig kvinde lidt rav eller krystaller. Hvor ubarmhjertigt. Hvis hun ikke var i forklædning havde hun spyttet i vrede foran ham. 

 Hun ville egentlig gerne konfrontere ham for at være nærig, men det ville ødelægge hendes forklædning, og nogen af dem hun allerede havde snydt stod længere nede ad gaden endnu. 
 "Aladrios, velsigne dem herre." fremtvang hun med den bedste gammeldame klang hun nu kunne. Der var måske en snert af spydighed i tonen, men kun meget meget svagt hvis den anden var opmærksom. Malibu skulle dog virkelig holde sig tilbage for ikke at vrisse af manden der så meget bekendt ud. 
 Nyd din øl, nærige svin - tænkte hun surt, og måtte gumle på sine læber for at undgå at sige dem højt. Langsomt vendte hun sig på hælen for at gå videre blandt andre mennesker som sad og hvilede eller var i færd med at handle. Malibu skulle bare tigge lidt endnu, og så ville hun have indtjent nok til dagen - især når det blev lagt sammen med de andres indtjening. 

Han synes at være lidt eller andet over denne gammel kvinde som virker bekendt men lige hvad det var, vidste han ikke og det kun enlig også være lidt lige meget, men så bekendt kan det heller ikke være, side at den gammel kvinde heller ikke kun kender ham, så vigtig kun de heller ikke være for hinanden, nu hvor han ikke kun huske hende eller det kun være at han kun det, hvis han fik lov til at ser den gammel kvindes ansigt, han tog en tår mere af sin øl, nu var den ikke så spænde mere denne her øl, den var blevet for varm så nu skulle den var drikke og ikke nydes mere, han rette sin opmærksomhed på hende da hun snakke til hende, han kun godt svagt hører at der var noget spydighed i hendes stem, men det kun lige så godt være fordi han ikke havde noget af giv hende.

"Må Aladrios være med dem" sagde han, da han mener at det var det man normal sagde når nogle andre sagde det hun lige havde sagt, ikke fordi han rigtig mener det men det kun være at han kun få lidt fred fra hende så, han kiggede kort på hende da hun vendt sig om for at gå videre, hvorefter han tog en store tår af sin øl og tøm der ved sit krus, han stille krus fra sig på bordet, som han sad ved og kiggede derefter kort rundt, det kun også være at han skulle kommer, måske pakke sine ting og rejse videre mod nord, mod et mere kølig område ind det her, han rejse sig op kort tid efter og begynde af gå den anden vej inden hun var gået, for at undgå hende, det kun godt være at han var høj men han kun stadig godt forsvinde i folk mænge.

 Malibu vandrede med teatralsk svaghed ned ad gaden for at få mere medlidenhed med de omkringstående mennesker. Det lykkedes hende at få tigget en smule mere rav, og et par enkelte krystaller fra her og der -- hun måtte dog erkende at nu skulle hun have en pause. Hurtigt og uden at blive opdaget, gled hun ind mellem nogle mure for at smide forklædningen. Træt, satte hun sig på hug og begyndte at tælle det hun havde tjent ind. Fingrene gled rundt mellem rav og krystaller som hun skubbede dem til side når de blev talt. Det var ikke et dårligt resultat. Dog havde hun stadig svært ved at fatte hvad nogens problemer var, især når de så ud som om de havde penge - de kunne ikke engang give lidt til en fattig gammel dame. Arrogante og nærige skiderikker. 

 Tyran lå om hendes nakke og slappede af. Han hvislede dog lidt med tungen, og Malibu nussede ham lidt på toppen af hovedet med sin pegefinger. "Ja, vi skal også snart hjemad det ved jeg godt." påpegede hun til ham, og stak hovedet ud fra den lille passage hun opholdte sig i. Hun traskede ud på gaden igen, og lod forklædningen ligge; det var ikke fordi hun behøvede at tage en gammel kæp og et laset stykke stof med sig. Det kunne hun altid skaffe igen hvis det blev nødvendigt. 

 Malibu gik samme vej som hun var kommet fra, og hun standsede kort op foran det sted hvor hun havde mødt den nærige mand. Øllen stod stadig på bordet, og måtte sikkert være temmelig lunken nu. Hun skævede ned i den, og kunne se at den ikke var blevet drukket færdigt. Hurtigt kiggede hun rundt for at se om han stadig var til stede, men det så ud til at han ikke var der længere. Hun rynkede så på næsen af øllen, og begyndte at gå væk derfra igen. Hun møvede sig igennem menneskemængden for at tage hjem; måske hun kunne finde noget frugt som hun kunne købe med hjem. 

Der gik ikke længe efter den gammel kvinde gik før han ikke kun ser hende mere, så var der en chancer for at han ikke støtte inden i hende igen, han når lige af ser at hans krus bliv tager af bordet, da det var jo tom, kort tid efter var der dog en anden som stille sit krus hvor han havde siddet før, han gik rolig videre igennem mægle af menneske, som stadig var på plads, han så frem til af kom væk fra denne her by, kommer tætter på nord hvor vejret var mere kølig inden det her, han bliver aldrig god til varm og slet ikke denne her varm som var her i syd, han forsvandt rolig mere og mere væk fra pladsen, hvor han til sidste ikke kun ser mere, han havde retning mod kro han havde sine ting på, så han kun få pakke sine ting, så han kun rejse ud af by og kom væk herfra og denne her varm.