
Hecate Reier
Adelig, tidligere Lysets Kriger.
"Naturligvis bor her adelige. Det er jo landets hovedstad! Skulle de befinde sig blandt bønderne?" Hecate rystede på hovedet, tydeligvis findene tanken ganske tåbelig - Dianthos var jo de politiske centrum, hvor alle de rædselsfulde intriger fandt sted blandt adelige, der tilsyneladende intet bedre at foretage sig havde..
Der kom et meget langt, og dybt suk fra Hecate som hun skævede fra boderne omkring dem op mod bakken i midten af byen, hvor man lige akkurat kunne fornemme de skinnende tårne fra Krystalpaladset over hustagene. Nuvel, det var vel hendes
pligt at sørge for, at denne prins kom frem. Hun kunne jo ikke efterlade ham her blandt al den vederstyggelige gran..
Beslutningen var taget. Hendes lange, kloagtige fingre greb fat i kraven på en ung mand, der var ved at kante sig forbi, og hendes stemme smældede:
"Hold øje med havmanden, mens jeg henter .. assistance." Sagde hun i mangel på bedre forklaring på hele amulet-situationen.
Derefter hastede hun af sted så hurtigt som hendes stive ben kunne klare det, skræppende arrigt af folk, der ikke flyttede sig tilstrækkelig hurtigt. De måtte da forstå, at hun havde travlt.
Der gik en rum tid, før Hecate vendte tilbage. Hun havde måtte råbe lidt af smeden, før han havde fundet en passende kæde - heldigvis var det noget, han allerede havde i forretningen.
"Er De der endnu?" Skingrede hun, vendende tilbage mod træet, der
stadig ikke var blevet flyttet! Blikket gled rundt for at se, om havmanden stadig befandt sig på jorden.