Nok havde Ishtar Helia rejst mangt og meget i landet de mange år hun havde været bundet af sin eds-bånd, men at rejse så langt mod nord og havde været en kold og ganske smuk rejse. Indtil at verdenen var skiftet fra snehvid, stedsegrøn, himmelblå og skygrå, til krystalhulernes mørke skjulende de jordbrune og stengrå farver, indtil at enkelte lysende krystallers blide skær skænkede stedet en snert af farve.

Til trods for hulernes monotone farvevalg var hendes skridt sikre, nok var der i menneskers sind gået tid noget tid siden at hun sidste havde mødt dæmonen Zen, der skulle bo et sted i disse huler, det var blot et spørgsmål om at finde nogen fra hendes klan og overtale dem til at vise hende på rette vej, hvor svært kunne det være?

Efter at have mistet hvad snert af tidsfornemmelse hun havde haft ville hun gætte på at der var gået halvanden dag efter at være stødt på første dæmon fra klanen, samt at have druknet en i inspiration efter han havde ment at han havde ret til hende, og være ledt på vildspor to gange derefter havde hun endelig fundet en hule der lod til at være den rette.
Sporet af træsplinter virkede i hvert fald som et godt tegn.
"Zen er du her?" Kaldte hun ud i et lysløst lokale, skimtende dukker af træ lænende sig op af væggen ved udmundingen hun lige var trådt igennem. Dette måtte være det rigtige sted, hun orkede virkelig ikke at spille mere tid med vildledelser end hun allerede havde gjort.

Krystalhulerne var et specielt område. De gemte på mange hemmeligheder, og den største men dog nok alligevel også mest velkendte af dem, var Zeernebooch klanen der holdt til deroppe. Zen var en af dem der havde fundet sig tilrette, og havde med tiden overtaget et par af tillæggende huler så hun havde plads til sin voksende samling af dukker, sit værksted, og men også mere hyggelige områder til potentielle gæster, ikke at der var mange af dem.

På dage som disse, hvor hun ikke forventede nogen, og hun faktisk var tilbage i sit hjem, der var det med en uhyggelig koncentration hun sad og bankede, filede og skar løs af træstykkerne der lå foran hende. Ligeså stille var det en mandlig skikkelse der var ved at komme frem foran hende, desværre en skikkelse hun var lidt for vant til at lave efterhånden.
De lange tunge ærmer var bundet op til over albuerne for ikke at komme i vejen. Kjolen hun bar var dog heldigvis kort, og var trukket op omkring lårene så det overskydende stof blev fanget bag hendes korslagte ben. Håret var sat op i e knold, men flere af de sorte totter var faldet ud, så det helr ærligt så lidt rodet ud.

Til trods for at fodtrinene gav ekko i hulerne, så blev hun først hevet ud af sin koncentration da hun hørte sit navn. Forvirret kiggede hun op fra træfiguren foran sig og kiggede rundt. Var her nogen?
Hun rejste sig op fra sin position og strakte sig, så flere af leddene poppede. Kjolen faldt dog ned til omkring knæene.
”Hallo?” sagde hun som hun trådte videre ud af rummet, og ind i det næste, for at se om der virkelig var nogen. En pause ville uanset hvad nok være meget godt. Hun havde dog ikke forstillet sig at se et bekendt ansigt, der dog var for efterhånden et godt stykke tid siden. Det var dog ikke nemt at glemme dæmonen der stod foran hende. ”Ishtar Helia?” Hele Zen’s ansigt brød ud i et stort smil. ”Hvad laver du her?!” Hun himlede kort med øjnene af sig selv. ”Besøger mig, duh.” Hendes tonefald var dog lystigt. 
Hun var ikke sen til at at krydse hulen over til Ishtar Helia, og skulle Ishtar ikke komme hende i forkøbet med en hilsen, så var Zen ganske tilbøjelig til at placere et kys på hendes læber. Det var trods alt en af de ting de havde hygget sig med sidste gang. Desuden var der i hvert fald en lyst dæmon eller to der havde bildt Zen ind at det var en god hilsen når man allerede var hinanden bekendt på den måde. 

Som svaret ekkoede kort var Ishtar Helia i færd med at børste noget kedeligt gråt støv af sin ellers fine højrøde og himmelblå kjole, rejse kappen hun ellers havde brugt før hun ankom til hulerne, lå henslængt over den ene arm indtil den faldt på gulvet som Zen kom til syne. "Zen! Godt at se dig!" Strålede hun og en perlende latter forlod hendes læber som den anden dæmon svarede sit eget spørgsmål.

Hastigt blev rummet krydset og hvad hun havde forvent blot skulle have været en omfavnelse blev tilføjet et kys, ikke at Ishtar Helia på nogen måde havde noget imod det, tvært imod var det en glimrende vej til den arbejdsrelaterede del af hendes besøg.
"Sikke en velkomst, siger du hej til alle der besøger dig på den måde? Eller er kun nogle få udvalgte?" Drillede hun og blidt kærtegnede Zens blege kind med hendes tommel.
"Men ja, jeg er her både for at se dig men også fordi at jeg vil hører om du kan hjælpe mig med noget" For hvor hyggeligt end Zens selskab var så var det noget af en rejse for blot at besøge hende.
"Ser du, jeg vil gerne have din hjælp til at lave en krop men ikke helt på den måde du plejer. Jeg vil gerne have et barn hvor du er den ene del" Smilede hun varmt, Zen var utroligt fascinerende men de kunne ikke ligefrem bruge al deres tid sammen, så at have sin egen var en praktisk løsning.

Zen trak lidt grinende på skuldrene, for selvom det næsten lød som om at Ishtar Helia ikke havde forventet kysset, så virkede hun glad for det. ”Det var da sådan du sagde farvel sidste gang, så er det vel kun passende, at det er sådan vi også siger goddag,” sagde hun smilende. Det var hvad der gav mening i hendes hjerne.

”Selvfølgelig,” sagde hun, inden hun hørte hvad hjælpen giv ud på, men nu var det meget sjældent at folk kom til hende, med mindre det ikke havde at gøre med materialer eller at der skulle laves kroppe trods alt.
Dog var det et forvirret blik der mødte Ishtar Helias. Det var ikke som om at Zen ikke godt forstod konceptet af at få børn, men på mange punkter var det ikke der hendes sind var normalvis. Det var noget hun kunne tage sig af når hun blev ældre. ”En del af mig?” lød det fra hende. ”Oh! Vil du gerne have jeg laver en krop der blander vores to udseende? Det kunne være ret sjovt at lave,” sagde hun med et nik, og man kunne allerede se at hun mentalt var ved at tænke i den retning. Alt efter hvilken form af Ishtar Helias hun ville have blandet med Zens nuværende krop. 

Ishtar Helia grinede sammen med Zen. "Det er selvfølgelig også en fin måde at gøre det på" svarede hun storsmilende, fysisk intimitet havde altid været hende en stor glæde, man kunne let sige at det lå i hendes blod hvilket var sandt for en dæmon der blandt andet var i lyst familien.

Det varmede hendes hjerte at Zen var så villig til at hjælpe, at hun ikke engang havde nået at forklare hvad hun skulle have bruge hjælp til inden hun havde sagt ja. At det så blev tydeligt at Zen så ikke helt forstod hvad det var hun var spurgt om, et kort suk forlod Ishtar Helia før hun samlede sig om at svare. "Ikke helt, eller jo måske lidt jeg mener som da vi sidst sås hvor jeg var med barn." Prøvede hun selvom der var en del af hende der ikke forventede at det ville gå igennem denne gang. Zens tanker lod til ikke at tænke i de retninger, hun havde sit arbejde med dukker og kroppe som fyldte mest og andre ting lod til bare at falde ind. 
"Du ved som da vi hyggede sidst hvor jeg havde efterlignet din skikkelse, men med målet om at jeg skal blive med barn." Uddybede hun med et varmt smil, måske hun ville forstå hvad der blev ment denne gang?

Zens entusiasme virkede lidt til at dæmme ned, som hun lagde hovedet forvirret på skrå og kiggede på den anden dæmon. Man kunne næsten se hvordan det knagede inden i hovedet på hende, som hun overvejede hvad ordene reelt mente, for selvom Zen ikke var naiv og uskyldig, så var det at skabe efterkommere det fjerneste fra hendes tanker.
"Oh" udbrød hun, før hun grinende rystede på hovedet. "Det er da lidt fjollet!" Man kunne dog godt se at der intet ondt var i det og kort efter fulgte hun også op på hvad hun mente. "Jeg er da alt for ung, og denne her krop er specifikt bygget så den ikke kan reproducere. Du kan selv mærke efter, der er ikke ligefrem noget den kan videregive." Hun var ganske ung da hun havde fundet ud af at undgå at indbygge den funktion. Nogle gange var det sjovt at tilføje lidt ekstra til det mandlige lem, så man havde noget ekstra at pille ved, men funktionen havde hun ikke behov for. Hun var trods alt kun 200 år. Massere af tid til at overveje afkom senere.

Ishtar Helia trak lidt på skuldrene "Det var et forsøg værd?" Ikke at hun helt havde forventet et ja, Zen lod til at være for optaget i hendes arbejde til at tænke i de baner. Fordybelse var noget hun kun kendte alt for godt til, så det gjorde hende ikke noget når folk blev noget ensporet. "Altså, hvis du gerne ville det så ville jeg godt kunne gøre at du kunne midlertidigt," klukkede hun smilende, for hvis Zen ville det så kunne Ishtar Helia med hendes magi godt gøre at den del virkede.
"Det var mest at du bare hjalp med at lave det, ikke et krav om at være en del af dets liv udover hvor meget du havde lyst" For jo Zen var ikke en synderlig gammel dæmon, dog havde Ishtar Helias familier det med at kunne være noget mere aktive på den måde end andre.
"Du er bare så fin og jeg kunne godt tænke mig at have noget at minde mig om dig" Forklarede hun og trak let på skuldrene, måske det var muligt at finde en eller anden form for kompromis der virkede for dem begge?

Zen lagde hovedet lidt på skrå. For selvfølgelig kunne det altid laves om på, hvis det var noget der var ønsket. Hun kunne sådan set også selv ordne det på en af kroppene hun ikke havde animeret endnu, men det større spørgsmål var om det var noget hun reelt ønskede. Det var altid noget der var blevet lagt til siden.
Hun vidste dog ikke helt hvordan hun skulle formulere tankerne, og man kunne se hvordan noget i hvert fald foregik bag de mørke øjne som hun prøvede at finde ud af noget.
Til sidst tog hun dog en dyb indånding, og smilet var endnu engang tilbage på det unge ansigt. "Og det ville en lille mini krop af mig ikke være?" spurgte hun med leen i stemmen. Hun kunne ikke engang begynde at begribe sig om tanken om at lave små versioner af sig selv med eget kød og blod, så meget kød og blod man nu havde som besætter dæmon. Hun havde så specifikt valgt det fra for år tilbage trods alt.

Selvom Ishtar Helia næppe ville indrømme det så lod det ikke til at være en kamp hun ville vinde, det havde selvfølgelig været grænsende til optimistisk at have håbet at Zen ville være gået med til det. Måske var Ishtar Helia blevet for godt vant til at kunne sno sin Lunan til det ønskede resultat.
Nysgerrigt faldt blikket på Zens obisidianer der vidnede om at hun gjorde sine tanker bag dem, svaret hun kom med fik læber til at blive smalle et øjeblik. "På den ene side ville det, men mine børn har deres egene former, så de kan ikke sådan komme ind i mini kroppen vil jeg tro?" At myrde formen på et barn for at få det til at besætte dukken virkede en kende voldsomt for hende. 
"Har du prøvet noget for ikke besætter dæmoner på den måde før? Ville jeg hvad skulle have dukken inde i mig mens barnet blev lavet?" Lød det med hovedet lidt på skrå, det lød besværligt men måske det kunne virke? Zen var dog eksperten her så forhåbentlig kunne hun kaste noget lys over om det kunne lade sig gøre.

Zen lagde eftertænksomt sin hånd mod sin hage, og kiggede lidt op i loftet som hun tænkte. Det var alligevel begrænset hvor meget erfaring hun havde, da hun stadig var en relativ ung dæmon. Det var dog en meget interessant tanke at have, men det var alligevel også begrænset hvad hun vidste om graviditeter.
"Du er den første der kommer og forslag at jeg laver børne kroppe," indrømmede hun, som om at det var Ishtar Helias plan til at starte med, og ikke så meget at det var den løsning Zen selv var kommet med, da emnet var bragt på banen. "Jeg ville være villig til at forsøge, men det med at lave en krop der skal være i stand til at vokse på den måde, bliver nok lidt mærkeligt." I sidste ende var hun nok mest af alt vant til kroppe der aldrig skulle vokse på den måde. De var et produkt der ikke skulle ældes på nogen måde, men hun havde da forsøgt sig. Det var dog også de færreste dæmoner der ønskede den slags kroppe.

Ishtar Helias øjne søgte gennem lokalet, og ganske rigtigt alle kroppene lod til at passe til voksne dæmoner eller hvad man skulle kalde dem. At kroppe ældes var ikke normalt et problem for dem, tvært imod!
Ikke at det hjalp det nuværende projekt, "Der er en første gang for alting?" Klukkede hun varmt, ikke at hun havde nogen idé om hvad der lige skulle gøres for at det kunne virke.
"Det er som sådan fint, men jeg er lidt mere i tvivl om hvordan vi løser det med at få sjælen ind i kroppen?" Ikke at hun havde nogen idé til hvad der kunne fikse det, for det med at lave en krop der kunne ældes var hun sikker på at Zen nok skulle få styr på.
Ellers måtte det vel være en sikkerheds løsning til hvis et af børnene mistede deres krop? 

Zen tog sig lidt til hagen, som hun tænkte sig om. Ja, det var jo rigtigt at dæmoner ikke ligefrem var nemme at få til at gøre som man ville, og især ikke dæmoner der var meget unge, så som at de ikke var født. Men hun tænkte man godt kunne. Der var visse ting der var attraktivt, og magi kunne hjælpe på meget.
”Der er vel ligeså meget grund til at binde sig til en udviklet krop, som et foster,” tænkte hun.  ”Hvis det er så tidligt, så plejer fostre hvis også at optage hinanden, så...” Så skulle hun godt nok lave dem små, nu når hun tænkte over det. Så skulle de også vokse meget. Fascinerende. ”Men jeg må indrømme at jeg ikke har gjort mig meget i tankerne om hvordan dæmoner normalvis får børn.” Hun vidste hvordan det skete og hvordan hun selv undgik det, men hele processen? Oh, hun burde få fat i en gravid person og tjekke det ud.

En tænksom mine faldt over Ishtar Helias ansigt, det var ikke ligefrem noget hun selv heller havde voldsomt meget styr på. Hvordan dæmoner fik børn varierede var nærmest fra dæmon til dæmon, det eneste der gik igen var at de stærkeste var dem der voksede op i sidste ende.
"Muligvis, men jeg er heller ikke ligefrem den mest videne om hele dæmonsjæle der besætter kroppe" klukkede hun varmt, hele det her projekt virkede til at være blevet noget mere besværligt end først antaget. "Under alle omstændigheder, hvad koster en krop egentlig kære?" For hvis hun alligevel ikke havde råd til at Zen lavede en krop for hende, så var de tekniske detaljer ikke voldsomt nødvendige lige pludselig.

Måske hvis det ikke havde været så interessant for Zen, så ville hun have taget sin normale pris for det, men hun var interesseret i hele projektet, og derfor føltes betalingen fuldstændig underordnet. Hun havde dog lært at hun skulle tage en eller anden form for penge for det, uanset hvor energisk hun blev over hele ideen om at få lov til at udforske alt det her.
"Oh, du kan betale mig hvordan end du har lyst. Krystaller har jeg ikke så meget behov for heroppe, men nogle materialer burde være mere end rigeligt," sagde hun med lysende øjne. En dæmonkrop kom hurtigt op og kostede flere diamanter trods alt. "Jeg bruger træ, forskellige planter, men også dele fra både dyr, mennesker og andre racer." For hende kunne det meste bruges trods alt, og hun fik sin dele af halvt eller hel døde kroppe op til sig, som hun selv kunne sprætte op og tage alt det brugbare der var i dem. "Men jeg vil også frygtelig gerne prøve det her. Det er noget jeg aldrig har gjort før!" Det var tydeligt at hun ligeså meget bare higede efter at få lov til at prøve, med Ishtar som undskyldning.

Smilet fandt oprigtigt vej tilbage til Ishtar Helias læber, som den tvivl der havde fundet vej fordampede som dug for morgensolen. Der var noget særligt ved yngre dæmoner der var så passioneret om det de lavede at de nærmest virkede som familie, fra hendes far og derved mani siden vel og mærke.

"Så ting som har været levende på en eller anden måde? En spændende sten ville ikke være lige så brugbar?" Lød det nysgerrigt, det gav som sådan god mening hvis det var sådan det hang sammen, at ting der havde været eller var levende var bedre til at kunne bruges af en dukkemager til at holde en ny sjæl.
"Hvordan skulle jeg så kunne sige nej til dig når du spørger sådan?" Klukkede og smilede varmt til sin ivrige ven, alt tydede på at hun nok skulle få hvad hun var kommet efter, vel og mærke på en noget anderledes måde end hun havde forventet.
"Jeg er sikker på at jeg nok skal kunne finde noget spændende til dig som betaling." Det blev derimod spændende om Zen med tiden ville huske at indkræve den, alt efter hvor opslugt hun blev af projektet.

"Sten kan godt bruges, men det er frygteligt at arbejde i," indrømmede Zen. Der var ikke det materiale hun ikke kunne arbejde i efterhånden. "Det er mindre fleksibelt, og gør ikke godt for organer, og ender også med at komme til at veje for meget for de fleste kroppe. Et par krystaller til øjne plejer dog at blive ganske yndigt." Det fik en hel anden følelse frem, en umenneskelige skønhed i øjnene som ville stråle. Det var trods alt hendes magi der gjorde det meste af arbejdet, og hun ville aldrig rigtig kunne forklare den del.
"Det vil jeg glæde mig til," lød hun begejstret over at de var kommet til en enighed, selvom hun uden tvivl ville glemme det med tiden. Hun var kendt for at blive besat, og man kunne undre sig over om der en hvis mængde mani der løb igennem hendes familie. Der var dog også dem der blot lavede hvad der var flest krystaller i, og sådan var de så forskellige. Zen var stadig ung nok til at gøre det af lyst. 

En tænksom mine lage sig over Ishtar Helias ansigt, hvad der kunne og ikke kunne bruges var ikke helt så lige til som hun først havde antaget, men at farver og form kunne spille så meget ind vækkede derimod hendes interesse og hendes tanker for ud mod alle mulig potentielle materialer hun kunne give Zen. Især nogle konkylier hun havde set med mørkt perlemor der strålede som nattehimmelen.

"Jeg skal nok tænke mig om hvad jeg har med, det skal selvfølgelig også flyttes herop." Klukkede hun og smilede varmt, det var ikke ligefrem fordi at Zen boede et sted der var nemt at komme til, hvilket antageligvis også var meningen men at flytte tunge ting herop var ikke ligefrem noget hun havde behov for.  "Er der mere du eventuelt vil vide i forhold til bestillingen? Eller er det bedre at jeg lader dig arbejde i fred? Eller har du brug for at vi hygger som sidst så du kan holde varmen?" Det havde jo været så hyggeligt sidst, så det ville nærmest være en skam ikke at tilbyde det som det mindste.  

”Selvfølgelig, men jeg er sikker på at du finder noget fantastisk at tage med herop,” sagde Zen. Dem der havde de tungere ting med havde trods alt alternative måder at finde herop op. Hun havde før haft end er bare var poppet op i hendes stue. Selvom stue selvfølgelig var så meget at skulel sige, når det bare var huler der var forbundet, og et stort område, hvor en del af hendes dukker var og hun ikke aktivt arbejdede… særlig meget af tiden.

Hendes tanker var dog allerede begyndt at overveje hvad hun kunne gøre, hvordan hun skulle starte, så da Zen spurgte om der var mere, måtte Zen lidt forvirret blinke af hende. Var der mere?”Oh, jeg har ikke brug for det. Jeg er ganske varm, og jeg er klar på at komme i gang,” sagde hun grinende. ”Men har du da behov for noget? Det var fjerneste fra Zens tanker at udforske Ishtar Helias krop i dette øjeblik. Seksuel lyst var i forvejen ikke noget hun var drevet af. 

Ishtar Helia klukkede varmt af svaret den yngre dæmon kom med, selvfølgelig læste hun ikke imellem linjerne og lyttede blot til ordne præcist som de var blevet sagt. "Jeg har det fint tak." Klukkede hun atter engang og strakte sig og placerede et kys på Zens blege pande, der var ingen grundt til at prøve at lokke det frem og det var ikke fordi at Ishtar Helia selv havde mere lyst end normalt så det behøvede ikke fylde. 

"Jeg tænker at det er bedst at jeg bare lader dig komme igang, hvornår tænker du jeg skal komme forbi igen? Der er trods alt ingen grund til at skynde på kunstneren." Lød det med et varmt smil som Ishtar Helia gjorde mine til at drage hjem af igen, det var ikke fordi at hun kunne gøre så meget for at hjælpe og det var nok for begges bedste at lade Zen fordybe sig, og hvor meget end det kunne være hyggeligt at se hende arbejde så havde hun selv andre ting hun burde lave.

Zen blinkede et par gange, for at være sikker på at de var enige, men smilet der var stadig på læberne og hun nikkede glad. Hun var glad for at Ishtar Helia faktisk også godt kunne trække sig, for der var kun en ting der lige nu løb igennem Zens hoved. Hun ville så gerne bare igang med at lave projektet. Hele hendes væsen trak sig bare imod det.

Det tog dog alligevel Zen lidt at tænke over spørgsmålet. Hun var ikke sikker på hvor lang tid det ville tage. Måske en uge, eller måske månedsvis eller sågar år. "Hmmmm..... du kan komme forbi igen om en måned? Så kan vi se hvor langt jeg er kommet? Jeg ved trods alt ikke hvor svært det bliver," pointerede hun endelig. Men om en måned kunne man nok godt prøve at hive hende væk... måske også få noget mad i hende, hvis hun nu havde glemt også at tage noget at spise i en længere periode. Når hun først var igang, så var der ikke så meget andet i hendes sind.