Sommeren var på sine sidste åndedrag, og dagene var begyndt at være noget koldere end de havde været hen over sommeren. Frederik hadede at de varme dage skulle ende, men hvis han ville være på Svennings Gård måtte han bare leve med det.  Det var heldigvis ikke lige så slemt som i Azurien. 
 Til Frederiks held, var han dog blevet kaldt til Medanien af en ung godsejersøn, der var interesseret i at se Frederiks varer an. Det var en lun dag, og solen stod højt på himlen da Frederik var ankommet til gården og for en gang skyld sad der et tilfreds om Frederiks spinkle læber. 

 " Er De interesseret i at prøve en af olierne, Hr. Holdt? " De to unge mænd havde stået i en times tid og snakke om olierne. Duftet til dem og mærket deres konsistens. Og hvilken salgsmand ville han ikke være, hvis ikke han tilbød Hr. Holdt en smagprøve på olierne? Frederik havde da allerede fået kigget lidt på den lyshårede mands muskulatur - selvfølgelig udelukkende i tilfælde af at han skulle give ham massage! Det var tydeligt at se at den unge mand hjalp til med fysisk arbejde - han så stærk ud og uden var solbrun. 
 " Bare kald mig Karl. " sagde Karl med en munter tone, som han klappede Frederik kort på skulderen.
 " En smagsprøve lyder ikke helt dumt. Hvordan tænker De?  " Karl duftede til en af olierne igen, mens han ventede på Frederiks svar. 
 " Altså, normalt plejer jeg at få en af mine tjenestepiger til at give kunder en massage, men da vi ikke er på Svennings Gård, så er det jo ikke rigtig en mulighed. " Man kunne se Karl blive lidt forvirret over hvorfor Frederik så i det hele taget havde tilbud en smagsprøve.
 " Når jeg er væk fra gården plejer jeg at give massagen - hvis kunden altså er okay med det.  " Frederik trak lidt på skuldrene som om det var ingenting. Som om det ikke snurrede i hans fingre efter at få trøjen af godsejersønnen og se hvad han rigtig gemte på. Karl fik et lidt skeptisk udtryk. At lade en mand massere sig - det var jo en kvindes job! Han kunne dog godt se logikken bag Frederiks tanke gang.
 " De er vel professionel, " pointerede han og Frederik nikkede. Det var dybt professionelt! 

 De to unge mænd fandt et lidt mere privat sted, hvor der ikke bare kunne komme nogen brasende ind - mest fordi de havde låst døren. Ingen af dem ønskede at nogen skulle se dem og få forkerte tanker. Karl havde let dem op til et gæsteværelse, og Frederik begyndte med det samme at smøre ærmerne på sin skjorte op. 
 " Hvilken olie har De tænkt dem at ville prøve? " Spurgte Frederik og fulgte Karl med blikket som han blottede overkroppen. Han måtte nærmest tvinge blikket væk fra den nu halvnøgne mand. 
 " Den med citrus, tænker jeg." Frederik nikkede og fandt den lille flaske frem mellem alle de andre. Karl lagde sig på maven på sengen, og Frederik satte sig med knæene på kanten af sengen, mens han gled lidt olie rundt mellem hænderne.
 " Det er måske lidt køligt, " advarede han, inden han hældte en lille klat ud på den glatte ryg, og begyndte at arbejde olien rundt på den bare hud. 

 Frederik var så koncentreret om sit arbejde med den bløde, nøgne hud at han ikke lagde mærke til den tåge lignende masse der var begyndt at omslutte ham. Det mørkeblå blik fulgte intenst hænderne som de masserede den unge mand foran sig. Selvfølgelig var det hænderne han kiggede på! Det var jo ikke de solide muskler der optegnede ryggens form. Han lyttede efter Karls lyde - tunge udåndinger og små suk var et tegn på at Frederik ramte de rigtige steder. Og så fik de også en rar følelse frem i Frederik.
 Først da tågen havde omsluttet Frederik så meget at han ikke længere kunne se Karl, lagde han mærke til den. Forskrækket trådte han et skridt tilbage og så ned af sig selv.
 " Hvad i..? " Og væk var den unge oliesælger.

I et sekund smed Kai sig til siden, for at undgå pilene der blev skudt hans retning, af et bjergelvere. Vinden havde hevet og revet i ham, og smagen af salt kunne fornemmes i luften, og i næste sekund, blev han revet oprejst, med hænder mod noget varmt og blødt, og ufattelig fedtet.
Han blinkede et par gange som teleportationstågen gled forbi hans øjne og væk, mens han prøvede at finde sit eget fodfæste i det nye varme lokale han var i.

”Er alting i orden?” lød det fra manden, hvis ryg han i øjeblikket holdt på, og den lange slanke krop begyndte at forsøge at vænne sig om, og i et kort øjeblik af panik over at være et sted han ikke skulle være, begyndte Kai’s hænder at arbejde.
”Alting er fint,” lød det lidt halvkvalt fra den unge munk, og selvom han kunne mærke at manden under sig gik lidt i stå som han sikkert overvejede om stemmen var den samme som tidligere, så lagde han sig til rette igen, og lod Kai komme til.
Kai havde nu også altid været god til massere, hvilket var en af de ting han havde opfanget og trænet i Thatos’ Orden. De fik trods alt deres del af skader, og kunne være rimelig anspændte efter en ekstra hård dag, så Kai havde praktiseret den mere dybdegående del af massagen. Der var ingen grund til blot at gøre det af nydelse.
Hans fingre fandt nemt mandens spændte punkter i ryggen, især omkring nakken, og som kroppen allerede havde masser af olie på sig, så gravede de lidt mere ru fingre sig ind i knuderne for at løsne dem. Det var dog ikke ligefrem den massage som manden under ham havde forventet.

”Av!” Udbrød manden , og forsøgte at rejse sig i en hast, hvilket fik skubbet Kai et par skridt væk, og de så endelig øje til øje.
Kai følte sig lidt fanget med ryggen op mod en væg og en alligevel rimelig stor mand foran sig. Alle var rimelig store i forhold til Kais egen lave højde.
”Hvem er du?” Mandens øjne var blevet smalle, og han var hastigt i gang med at gribe ud efter en trøje for at få den på igen. ”Hvordan er du kommet herind?”
”Jeg ved det virkelig ikke!” prøvede Kai at forsvare sig selv med med hænderne op i vejret. ”Jeg var i Azurien og pludselig var jeg her, og jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre!”
En undskyldning der ikke virkede til at få manden til at slappe af. Kai havde trods alt nok indsigt i folks væremåde til at vide det. Manden foran ham var rasende, og det betød at der kun var en vej at gå, og bare håbe på at det ikke blev rapporteret til byvagterne eller hvad der var værre. Kai ønskede ikke at have det ry på sig, når han vidste han havde en lang rejse foran sig. Hvor lang var dog svært at sige.
”Jeg skal nok se at komme ud og væk, ikke, og så kan vi glemme alt om det HER.” Han dukkede sig som en lysestage, der havde stået i nærheden af manden, kom flyvende i hans retning. Hvad var der med at smide ting i hans retning i dag? Det var dog også alt han behøvede for at vide at han bare skulle ud herfra.
Kai satte i løb og til trods for at manden endnu engang havde fundet noget at smide efter ham, formåede han at dukke sig igen, og brasede igennem døren ud på gangen. Han anede ikke hvor han var, så han satte bare tilfældig i løb ned af gangen i håb om at finde en udgang. Bag sig kunne han høre en rasende stemme der råbte hans vej, selvom han ikke kunne høre hvad der præcis blev sagt.

Selvom han ikke fandt nogen trappe, fandt han et vindue, som han åbnede og kiggede ud af. Han kunne se en have under sig og marker så langt øjet rakte. Gangen han var i virkede ikke til at være alt for langt oppe, i hvert fald ikke længere ned han godt kunne komme ned af.
Han satte sig op i vindueskarmen, tog fat i den, han førte sin krop ned og hænge, så kun hans hænder havde fat, og forsøgte i først omgang at se om han kunne få noget fodfæste, så han bare kunne kravle ned i stedet for at lade sig falde. Han nåede dog aldrig så langt. Ligeså snart han var begyndt at hænge på vindueskarmen var hænderne, der stadig var fuld af olie, begyndt at glide. Han nåede ikke engang at få et ordentlig tag på vindueskarmen, eller tage en anden beslutning, før at han mistede grebet og hele hans krop landede i rosenbedet han havde hængt over.
”Av av av...” kom det mumlende fra ham, som han forsøgte at komme på benene, selvom rosentornene rev i både ham og tøjet. Han kunne dog ikke gå i stå.
Så da et hoved endelig kiggede ud af vinduet, var han allerede på vej ud af haven og væk fra godset han var blevet dumpet ind i. Med en meget meget øm krop, og et håb om at finde et sted han lige kunne få et hvil.