Sommeren var snart forbi og Aliana havde været en smule fraværende de sidste par måneder. Faktisk ikke kun lidt, eftersom hun havde mistet en kærlighed til gud ved hvad og hvilken grund havde hun været fraværende. Hun havde ikke engang tænkt sig at slippe sin datter af syne, men det havde hun alligevel gjort. Hun havde ikke været der for Manuels og hendes datter Jamie. Dette skulle laves om. Efter som at Manuel ikke var hjemme og ude at jage, eller hvad den mand nu lavede havde hun bestemt sig for at lave en lille fødselsdagsfest alene. For hvorfor skulle ens datter ikke fejres med en fest når man nu fyldte et år. 

Hun havde lagt vægt på at være fin og var derfor hoppet i den nærmeste sø for at bade. Det var først da hun steg op fra vandet at hun kunne mærke den svage kulde imod hendes hud. Hun fik tørt det værste vand væk men håret forblev driv vådt og lå ned langs hendes side af hovedet og dryppede fra sig. Hun vandrede tilbage imod lejeren som hun skulle forsvare og hjælpe så godt hun kunne nu når Manuel ikke var til stede. Hun var beta for ulveflokken og det skulle klares ordentligt. Hende og Manuel havde ikke altid samme syn for sagen, og som regel var det Manuel der havde det sidste ord, men han lyttede til hende hvis der var noget. 

Hun vandrede tilbage mod lejeren og lagde blikket lidt rundt, der var pyntet op imellem teltene og Aliana havde været i Fredskilde for at kæbe en kage til hendes datter, for hvem sagde ikke at en datter skulle have en kage, alle fortjente en kage. Maden stod og simret i en gryde som Elise havde lavet og var i gang med. Faktisk havde nogen i flokken været ude og jage en Hjort, så der var da også noget magert kød der stod på en drejeskive over bålet. Lejeren ulmede af fred og ro, samt at noget skulle ske. Det var ikke vigtigt for hende hvordan festen ville gå, men hvordan den endte og forhåbentlig ville Manuel dukke op også. “Hvordan går det med maden Elise” spurgte hun stadig halv våd til hende og Elise smilte mens hun toede i en gryde. “Det går alt er som det skal være. Vi kan snart spise og give Jamie kagen som hun kan lege med” svarede Elise og sendte et fredfyldt smil. Det var det Aliana havde brug for at høre, hjertet slappede mere af og hun havde lagt om længe brug for at vække sin datter som stadig lå og sov til middag.

Efter en halv time hvor Aliana havde gået og pyntet det sidste op med små kugler og legetøj på et lille bord vandrede hun ind for at vække Jamie med et smil. Straks sang hun en lille snag som hun havde lært fra barns ben. Det var det eneste lykkelig hun kendte til i sin familie, og det eneste hun ville mindes. Det var en sang der gjorde hende glad på alle tænkelige måder. Hun legede lidt med sin datter inden hun blev sat ud i en stol og Elise holdte øje med hende mens Markus holdte øje med flokken og hvad de lavede. Straks kom Aliana frem med en kage med lys i som hun havde tændt med et stearinlys. Straks stoppede hele flokken deres gøremål og begyndte at synge en fødselsdags sang for Jamie som sad og grinte.

Dog blev en hvid tåge opslugt af hende og inden længe tabte hun kagen på jorden og blevet suget ind i noget. Man hørte gisp og råben fra både hende og resten af flokken, et barneskrig kunne høres i det fjerne da hun forsvandt.