Selvom det endnu var formiddag, stod solen allerede højt på himlen. Dianthos' gader var ikke overfyldte, men der var stadig en del væsner på vej frem og tilbage. Lidt derfra kunne råbende stemmer fra markedspladsen høres; sælgere der råbte deres tilbud i vilden sky og summende stemmer, der vidnede om en del tilstedeværende kunder.

Shinji var på vej væk fra markedspladsen med et tilfreds smil på læben. Sejlerarbejdet stod lidt sløvt til, og han havde derfor været nødt til at finde andre måder at tjene sine krystaller på. Egentlig brød han sig ikke om at være i Dianthos; at se sit ansigt på flere plakater rundtomkring gjorde ham en anelse nervøs. Det var dog en nødvendighed. En succesfuld jagt havde givet ham muligheden for at sælge skindet fra den hjort, han havde nedlagt sammen med Shura, og da han alligevel var i nærheden, var dette det nemmeste sted at komme af med det. Han var dog ikke bare vadet ind uden at forsøge at ændre sit udseende bare lidt; dreadlocks'ene hang løst om hovedet på ham, og de fleste pyntegenstande var pillet ud. Den grønne frakke var ikke at finde på ham, men det var mest på grund af varmen. Den hvide skjortes ærmer var smøget op til lige over albuen, men han havde alligevel bundet et stykke rødt stof om den højre underarm for at skjule det gamle brændmærke. Et par af hans tatoveringer var dog synlige, men de vidnede dog kun om, at han var sømand.

Shinji var tydeligt ikke helt komfortabel i varmen; skjorten var ikke gennemblødt, men den klistrede sig alligevel til hans brystkasse, og sådan som han halsede, mindede han i øjeblikket lidt om en hund. Ikke at de omkringgående så ud til at tage sig af det, de virkede ligeså ramt af varmen, som ham selv. Et stykke nede ad vejen var der dog et udhæng, der medførte skygge, og Shinji tillod sig at tage en kort pause. Mon der var en kro i nærheden? På den anden side var det ikke smart at blive hængende alt for længe. Der var ikke længe til fuldmåne, og han kunne allerede mærke, at han var lettere irritabel. Ved Zaladin hvor han dog hadede den forbandelse.

Sommeren med dens lys og varme var forståligt nok den tid på året som de fleste så frem til med længsel, efter en lang mørk og kold vinter. Den bragte livet tilbage i skov og by selv på en dag som denne, hvor varmen syntes mere unådig end sædvanligt for central landet. Niëva var ikke en af disse personer, for mens hun sjældent blev over ophedet, så steg hendes kropstemperatur stadig til at være noget nærmere normalen på de 37 grader, og for vinteralfen var det varmt.

De udtyndede tæpper af vathvide skyer der havde ligget over Dianthos ved morgengry, havde tabt kampen mod den rejsende sol da Niëva passerede den sydlige byport. Lige så fraværende var den opkvikkende sommerbrise, som havde fået det knæ høje græs udenfor bymurene til at danse svajende.
Inde i byens smaller gader føltes luften tung og iltfattig, skønt de fleste af dem gav et skyggefyldt tilflugt sted. Alt mens de større og mere åbne gader ind i mellem lod en brise løbe ned gennem sig, som et afbræk for solens varmestråler.

Med sine sølle 156 centimeter rakte den forvoksede alf ikke meget op i gadebilledet. Højden fik hende til at ligne et barn der kun lige havde ramt puberteten og langt de fleste ville nok have set forbi hende, havde det ikke været fordi hele hendes eksteriør var den samme farve palette, hvid.
Som en prismekrystal ramt af sollys, kom perlemorskæret til sin fulde ret når pastelfarvede regnbuer changerede over hud og hår, hver gang selv den mindste bevægelse blev fortaget. Kun beklædningen brød alt det lyse. Med fare for at blænde både sig selv og andre, var bjergalfen iklædt en cølinblå hør skjorte, der langs den snører lukkede halsudskæring var prydet med en simpel mørkeblå brodering. Bukser der sad tæt, men ikke så tæt at hun opgav alt for meget bevægelighed og med buksebenene skubbet ned i de mørkebrune læderstøvler af samme farve.

"Aflevere armbånd og ring til Hr. og Fru. Roquelli, hårnålen til Frk. Tusindefryd og så finde en kro." Mindede hun sig selv sagte om, i forsøget på at holde fokus på den egentlige grund for hendes tilstedeværelse i landets midte. Det havde taget hende tæt på hele en hel uge at få overbevist hendes far om, at hun var den rette til at levere smykker bestillingerne. Det var til sidst lykkes uden at hun havde fået fortalt sig om den nærtstående fuldmåne, der var den egentlige grund for hendes rejse.
"Hey! Se dig lige for." udbrød hun pludseligt, nært væltet omkuld af den passende mandeskulder.

Shinji havde stået i skyggen i fem-ti minutter, og det havde imponerende effektivt kølet ham en del ned. Varmen var ham som sådan ikke uvant, og solens stråler generede ham egentlig ikke, men det tykke hår fik alligevel sveden til at hagle ned ad ansigtet på ham. Det gjorde det så bestemt heller ikke bedre, at han samtidig var mørkhåret.

Som Shinji valgte at træde ud fra skyggen, bumpede noget dog ind i ham, og han så ned med et tydeligt overrasket ansigtsudtryl.
"Det må du virkelig undskylde, jeg var distraheret, så jeg så dig slet ikke" sagde han med hænderne viftende forsvarende foran sig. Selvom det i hans indre irriterede ham, at han var den, der var nødt til at undskylde, var der ingen grund til at tiltrække sig opmærksomhed ved at begynde en diskussion. Han nåede netop at færdiggøre denne tankestrøm, da kvindens duft ramte ham. Egentlig havde han taget hende for en lav albinoelver, men hendes duft var umiskendeligt unik, og han havde kun stødt på én lignende før; alf. Der var dog andre elementer, der gjorde det tydeligt for ham, at han ikke havde mødt hende før, og han glemte et øjeblik alt om manerer, som han stak ansigtet voldsomt tæt på hende, mens han i hurtige træk trak vejret ind gennem næsen.
"Interessant. Må jeg spørge, hvad en alf laver i Dianthos? Og burde du ikke være væsentligt mindre? Hvor er dine vinger?" haglede han afsted, tydeligt uden at kunne styre sin nysgerrighed. Det var først et øjeblik efter, det gik op for ham, og han trak sig med det samme et skridt baglæns.
"Det må du virkelig undskylde, det var ikke min mening sådan at trænge mig på. Mit navn er Shinji."

Skyggen mandspersonen kastede af sig slugte hende med den dobbelte længde af hendes egen højde. Han var jo koloenorm! Tanken måde knapt nok at plante sig, inden Niëva måtte give sig selv en rettelse. Den fremmede mand var måske nok en af dem der havde stået først for da de lange centimeter skulle deles ud, men det var nu rettere hende selv der var forsvindende lille.
Modlyset gjorde det til en start svært at se ham ordenligt an. I et fejlslagent forsøg på at stille skarpt på hans ansigt, klemte vinteralfen de næsten hvide øjne sammen under den løftede hånd lagt mod panden nær øjenbrynene. Lige lidt hjalp det.
"Jeg tror vi begge var lige gode om ikke at se hi-" ordene stoppede brat, i det afstanden mellem deres ansigter blev så godt som ikke eksisterende. Med opspærrede øjne, stod hun for et øjeblik handlings lammet til de glat slidte brosten.
"Hva... Hvad?" Lykkes det hende at få hikset frem små befippet. Instinktivt forsøgte hun at se tilbage hvor fire guldsmede lignende vinger burde havde siddet, men inden hun havde nået at samle sig om den mindre kavalkade af spørgsmål.
Med ny luft mellem dem præstenterede han sig. "Niëva Frostine" Efternavnet gled vanligt af tungen, før hun kunne nå at undlade det. De hvide øjenbryn rynkede skiftevis mod og fra hinanden et par gange, mens hun samlede sine tanker. Havde han ikke nævnt vinger og alf?
"Hvordan ved du jeg er en alf og ikke bare halvelver? Jeg kunne være albino.".

Shinji mærkede realiseringen af sin nysgerrighed som en klump, der meget hastigt gik fra halsen ned i maven, hvor den forplantede sig og fik nervøsiteten til at brede sig med hastig effekt. Hvad havde han lige tænkt på?! Han risikerede jo at afsløre sig selv! På den anden side var magiske evner ret normale i Krystallandet, så det ville vel ikke være unormalt at have en skærpet lugtesans? Hendes direkte spørgsmål gjorde det dog besværligt at dreje sandheden, men han behøvede trods alt ikke afsløre det hele.

"Ser du, jeg har en skærpet lugtesans, og alle racer har en unik duft; hvis jeg er stødt på dem før, er jeg i stand til at genkende racen. Jeg er ikke særlig ofte stødt på alfer, og I er sjældne, der hvor jeg normalt færdes, så at opleve den duft igen er et ret... unikt tilfælde og derfor nemt at identificere" svarede han med et skævt smil, som han stak hænderne i buksernes lommer, inden han trådte et par skridt rundt om hende, så han kom fri af solen, og hun bedre kunne se ham. Der var ingen grund til at være uhøflig.
"Jeg må dog indrømme, at jeg aldrig har mødt en alf i din størrelse og uden vinger, så det var ikke ligefrem dit udseende, der afslørede dig, og jeg ville have gættet på elver, hvis jeg kun skulle bedømme på udseende" forklarede han lidt videre.

// Beklager lukningen. Det har intet med hverken tråden her eller dig at gøre, men jeg bliver desværre nødt til at lave et "clean sheet" med de tråde der ikke er tilknyttet større plots, så jeg igen kan få lidt luft/overskud til tråde <3