Blæksprutten 01.09.2021 21:31
Forbistret. Bertram ville gerne spare den lange rejsetid, men han vejede jo langt fra det samme som en rulle pergament eller en konvolut. Og så var han lang som et træ.
Vampyren med det flammende, røde hår brummede lidt til Devranas kommentarer. Han var ikke overrasket over at høre, at Zirra havde saboteret sine tidligere forhold. De mænd hun havde haft havde ikke kunnet klare at hun var spion af lyset. Selv Bertram kunne dårligt følge med. Men hvis han ønskede at holde hende tæt, var han nødt til at acceptere den del af hende. Og en dag kunne han måske overtale hende til at sænke farten lidt. For hans skyld.
”Tak for de pæne ord, Devranas. Jeg tror skam på dig… Det er bare så svært at acceptere, at jeg skal sidde på min flade og vente.” Han satte sig hen på sin stol og dyppede fjerpennen overvejende i det næsten tomme, stjålne glas blæk. Det var altid svært at skrive, når man jo var en mand af handling.
”Jeg… ser hvad jeg kan gøre…” Svarede han så og ignorerede Devranas fra det øjeblik. Han havde ikke rigtigt tænkt sig at skælde mere ud på Zirra, blot for at behage Devranas dog. Heller ikke selv, hvis han var enig i hvor dumdristigt og farligt det var. Zirra havde allerede så meget modstand, og han havde ikke lyst til at skubbe hende endnu længere væk fra sig, end hun allerede var.
Ved Zaladin. Hun var i Balzera. Hvor meget længere kunne hun komme?
Zirra
Jeg er glad for at høre fra dig igen. Det lyder som om du er ved at hale ind på Treston, så måske, hvis man tør håbe, kan du snart vende hjem. Jeg kan dog godt blive nervøs for Balzera, da sydens folk har et ry for at behandle andre menneskeliv som dyr. Naturligvis kan jeg også frygte om du vil støde på Trestons nye forelskelse. Du må ikke lade hende krumme et hår på dig. Treston vil forhåbentligt ikke lade hende gøre dig fortræd, eller hvad?
Jeg forstår godt at du ikke vil have at jeg kommer og henter dig hjem. Det er ikke min plads at kontrollere dig, selvom jeg ville ønske jeg kunne få min vilje bare en gang imellem. Men jeg må se i øjnene, at jeg slet ikke ville overleve en by som Balzera.
Der kan umuligt være mange vampyrer i Balzera, med al den sol og varme.
Skulle jeres veje skifte kurs længere nordpå, så lad mig vide det med det samme. Jeg ønsker at komme dig i møde og hjælpe dig, indtil du får det ud af din rejse, som du ønskede. Jeg er ikke nødvendigvis enig i dit behov for at adskille din bror fra mørkelverheksen, og jeg bryder mig ikke meget om hvis du har i sinde at slå hende ihjel, men jeg vil stå ved din side hele vejen. Til det sidste.
Jagten på min skaber er så godt som umulig med mit eget lille team. Jeg kan nok ikke klare det helt uden din hjælp og dine kontakter. Men lad det være ved det for nu.
Din Bertram
Bertram tilføjede en lille rustik note til allersidst.
Ham din fyr, Devranas, er vist ikke meget for en sludder for en sladder. Han skynder hele tiden på mig. Ved han slet ikke at natten kan være uendeligt lang for en gammel, enspændervampyr som mig? Jeg lader ham først være, når du igen befinder dig i mine arme.
”Du må hellere se at komme afsted.” Han rakte Devranas konvolutten og skævede op i det hullede loft, hvor han kunne ane at himlen havde lysnet sig lidt. ”Det er ved at blive morgen, og jeg er møgsulten.”
Krystallandet
