Det var lige før at Juvelen distraherede Jasper nok til at han ikke kunne koncentrere sig om at gøre sin båd sejlklar. Han havde godt nok passeret igennem Dianthos selv på vejen hertil, men selv Dianthos' storhed og det storslåede Krystalpalads stod ikke mål med Juvelen's brede havnefront og de mangfoldige væsner der befolkede den. Han havde aldrig set så mange skibe og både samme sted, alt lige fra Lysets store krigsskibe til små fiskerbåde og de brede, vuggende handelsskibe. Det fik havnen hjemme ved Skjoldet til at virke ubetydeligt lille. 
Men selv det kunne ikke helt distrahere Jasper fra hans båd. Havternen var en lille, slank båd på sølle fem meters længde. Hendes høje mast var blevet rejst igen, men hjælp fra et par store, stærke folk fra havnen, og Jasper var i gang med at pakke alt det tovværk der skulle til at få den hurtige lille båd til at sejle ud fra de kasser og sække det havde været pakket ned i. Sejlene var stadig foldet og pakket sirligt i bunden af båden, og Jasper sad lige nu på rælingen, med sine bare fødder dinglende i det, for ham, behageligt kølige vand og tjekkede tovværk igennem for fejl.

Jasper skilte sig temmeligt meget ud fra de fleste andre på havnen. I hvert tilfælde de fleste andre der lavede noget fysisk. Nok var hans pæne bukser rullet op næsten til knæene og ærmerne på hans silkeskjorte rullet op over albuerne, men der var ingen tvivl om at tøjet var alt for pænt til en sømand. Hans hænder lignede ikke hænder der var vant til hårdt arbejde og hans ansigt manglede den vejrbidte solbrændthed der kendetegnede de fleste søfolk. Der hang en broderet vest fra masten og et par pæne læderstøvler kunne lige ses stikke skafterne op fra ved siden af rorsædet. De fleste ville nok have antaget ham for en unge handelsmand eller adelig, og det sidste var også rigtigt, hvilket bare fik det til at se endnu mere sært ud at han sådan sad og ordnede tovværk på en lille båd. 
Alt det til trods var hans hænder sikre i deres bevægelser imens han lod blikket glide periodisk hen over havnens mangfoldighed med et bredt, hvidt smil på hans ansigt. Bare det at være omgivet af ansigter han ikke kendte var så fremmed at han nærmest følte sig i en helt anden verden end derhjemme. Endelig. Når nysgerrige folk stoppede op for at se hvad det var for en ny båd der lå her sendte han gerne et glad smil og vinkede, men sagde først noget hvis nogen faktisk talte til ham.

Jasper havde altid været god til at finde dem der skilte sig ud. Og den høje, muskuløse kvinde der stod og så på  ham med tvefarvede øjne skilte sig i den grad ud. Og hun lagde ikke engang skjul på at hun stirrede! Dejligt forfriskende, efter hans hjemstavns stive ideer om korrekt opførsel. Efter et kort øjeblik vinkede han Lynette over så han ikke behøvede råbe for at tale til hende. 
"Det her? " Han holdt det reb han sad med op. Det var langt og tyndt og han var ved at trække et par trisser ind over det. "Bare et at de reb der skal til for at styre sejlet samtidig med roret. " Han smilede bredt til Lynette og kunne ikke lade være med at lade øjnene glide over hende. Hun lignede en der kunne knække ham over på midten uden at tænke over det. Det var der nu flere der kunne, men det var ikke så ofte han mødte kvinder der så sådan ud. 
"Du virkede nysgerrig omkring Ternen? " Sagde han med et glimt i øjet. "Jeg kan næsten garantere dig for at der ikke findes en båd som hende i hele havnen... eller syd for Lazura for den sags skyld. " Jasper lænede sig bagover, hvilket fik det lille skib til at vugge, og gjorde en ene ende af rebet fast til et øje sat i bagbords ræling hvor man let ville kunne nå det fra rorpinden. 
"Oh! Og hvor er mine manerer. " Han rettede sig op med et bredt grin. "Min søster ville være skuffet. Navnet er Jasper. Jasper Vinterskjold. " Han rejste sig op med den flydende adræthed som kun folk der var vant til at deres gulv bevægede sig havde og rakte end hånd op imod Lynette.