Grundlæggende Oplysninger
Fulde navn: Jasper af VinterskjoldKaldet: Jasper
Køn: Mand
Alder: 23
Fødselsdag: 14.5 år 2001
Tilhørsforhold: Kaotisk God
Tro: Bekender sig primært til Isari, men tilbeder også aktivt Shara
Erhverv: Adelig laps.
Nuværende levested: Dianthos - Det nordlige Azurien og Dianthos
Race: Menneske
Udseende
Højde: 176 cmVægt: 75 kg
Øjne:
Jasper har helt lyse brune øjne som næsten kan blive honningfarvede i flammeskær eller i 'den gyldne time'.
Hår og skæg:
Jasper's hår er helt sort og holdt lige langt nok til at han kan sætte det i et stilfuldt rod som aldrig er det samme to dage i træk. Han har altid en eftermiddagsskygge af sort skæg... også lige efter at være stået op.
Hud:
Som alle der lever i norden er Jasper's hud bleg, men han mangler den vejrbidte overflade de fleste der lever i norden hurtigt får. Man skulle tro han sjældent var udendørs...
Stemme
Jasper har en dyb, blød stemme som er utroligt behagelig at høre på og han synger overraskende godt.
Kropsbygning:
Jasper er slank og atletisk bygget. Han har arvet Vinterskjold's brede skuldre, men ikke deres normalt brede og kraftige fysik. Hans søster driller ham ofte med at en af deres forfædre må have knaldet en elver sådan som han er endt med at se ud. Han er ikke specielt muskuløs, men han har dog relativt veltrænede arme og stærke hænder.
Hverdagstøj:
Hvis Jasper kunne slippe afsted med det ville hans tøj ændre sig hver dag. Han er ofte klædt i dyrt, flot tøj men meget af hans garderobe er lige et halvt år ude af nyeste mode. Sådan er det når man kommer fra et af de mest fjernt liggende baronier i landet. Han har en forkærlighed for høje støvler og tætsiddende veste.
Magi
Magisk evne (1): Vind-elementalistSom de fleste i Vinterskjold slægten har Jasper manifesteret evnen til at kontroller luft, men for Jasper har den manifesteret sig langt, langt stærkere end normalt. Hans ældste søster driller ham ofte med at det er for at gøre op for hans manglende muskler.
Jasper har trænet med sin elementar magi hele livet og på grund af familiens historie med det har han aldrig manglet lærere. Hans mor har lært ham det meste, men han har også studeret familiens bøger omkring ting man kan gøre med luft-magi.
For Jasper er det at interagere med vinden en blanding af fagter og ord. Når han er allermest effektiv ser det næsten ud som om han danser med lavmælt sang. Jo friere han kan bevæge sig, jo bedre kan han styre vindende omkring ham.
Simple elementare effekter er ret lette for Jasper at skabe. At få vinden til at skifte retning, lave vindstød, få ting til at svæve er alt sammen let for ham.
At holde en effekt i gang og under kontrol er noget sværere og kræver koncentration og chakra for ham at gøre, men er faktisk noget han har trænet ret meget.
Noget af det sværeste Jasper kan med luft er at bruge det til at flyve. Det kræver hele hans koncentration og hele hans krops bevægelser at gøre det, men når det lykkes ser det til gengæld imponerende ud fordi han nærmest danser i luften.
På grund af hans dybe chakra brønd og hans trænig kan Jasper faktisk manipulere med luft i ret lang tid. Helt små effekter så som at få hans kappe til at blafre kan han nærmest holde kørende konstant, men jo større og kraftigere effekten bliver jo kortere varer den.
Han kan, for eksempel, maks flyve i 30 minutter af gangen hvorefter han er helt tør for Chakra og komplet udmattet.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet
Magisk evne (2): Ingen magisk evne
Personlighed
Styrker:Modig
Jasper er, sin modvilje imod fysiske udfoldelser, overraskende modig. Han stiller sig gerne op imod ting han er uenig med til trods for konsekvenserne og der skal utroligt meget til faktisk at gøre ham bange.
Socialt kompetent
Jasper har det bedst når han er omgivet af mennesker og er ret dygtig til at navigere i sociale sammenhænge. Det er meget sjældent at en social situation kan få skovlen under ham og selv når den gør kommer han sig som regel hurtigt igen.
Veltrænet
Jasper er måske ikke særlig muskuløs, man han er forfængelig nok til at passe godt på sig selv. Han løber, svømmer og rider en hel del og er gennem sin ungdom blevet tvunget igennem nok våbentræning til at han er helt ferm med et sværd... selv om han virkeligt ikke gider slås.
Svagheder:
Dumdristig
Bagsiden af modets medalje er at Jasper absolut intet problem har med at gøre ting der er farlige bare for at vise sig eller fordi nogen påstår han ikke tør.
Autoriteter
Jasper har det svært med autoriteter som følge af hans forhold til sin far. Han er tilbøjelig til at gøre det stik modsatte af hvad en autoritetsfigur siger han skal, eller som minium 'give dem fingeren' så at sige.
'Det fagre køn'
Jasper er håbløst romantisk anlagt og har meget svært ved at stå for søde, flotte eller bare interesserede kvinder. I hans hoved bliver alting hurtigt til kærlighed, selv om det ret ofte mest bare er begær. Ikke at han har et problem med det, men det er ikke særlig smart som regel.
Hedonist
Jasper vil faktisk helst bare leve livet og god mad, god vin og flotte kvinder er bare vejen frem. Arbejde er noget der bør undgås så vidt muligt så man bedre kan nyde livet.
Generel beskrivelse af personlighed:
Jasper er som unge mænd nu er flest. Imponeret af sig selv, sikker på sin egen udødelighed og fast overbevist om at hvis han bare går nok til livet så skal det nok gå ham godt. Han er godt opdraget og har flair for det sociale spil adelige imellem, men hans viden om det er håbløst bagud fordi hans hus er så isoleret som det er det meste af tiden.
Jasper har brugt liidt for meget tid på at høre på skjalde synge om kærlighed og eventyr og har slugt det hele råt. Livet i et frontlinje fort midt ude på bøhlandet hænger ham langt ud af halsen og ifølge ham er det bedste der nogensinde er sket ham at hans far sendte ham til Dianthos så han kunne 'finde et passende parti og bringe familien en ordentlig alliance'. Eller som Jasper ser det, leve livet til fulde og håbe hans far glemmer ham.
Pligtfølelse har Jasper ikke ret meget af, og selv om han elsker hans mor og hans søster så er han ravende ligeglad med hvad hans far synes han skal gøre.
Alt det her til trods at Jasper i bund og grund en god dreng og har ret få af de nykker mange adelige er vokset op med. Det hårde liv ved Azuriens nordligste kyster har givet ham en respekt for hårdt arbejdene folk og han ser egentlig ikke sig selv som bedre end andre bare fordi han har et fancy efternavn. Han er bedre fordi han er pænere, har lækkert hår og kan flyve. Duh.
Baggrundshistorie
Jasper er født som fjerde søn af Kasper og Johanne Vinterskjold, Baron og Baronesse af Huset Vinterskjold. Han er så langt fra at være arving til huset som man kommer, og som hans far siger det 'Så var der sku da ingen grund til at få et barn mere. Hvis bare den Zalan's te havde virket'. Så Jasper, over et årti yngre end sin storesøster som skal arve, var mest bare til overs. Ikke desto mindre var Kasper en pragmatisk mand, og når man nu har fået et ekstra barn kan man vel lige så godt få noget praktisk ud af det.Jasper's barndom er, uden at han ved det, præget af krigen imellem Lyset og Mørket. Vinterskjold baroni ligger så langt væk fra alt vigtigt at de aldrig mærker krigen særlig meget og Jasper opdager aldrig at de skatteopkrævere der dukker op med mere og mere urimelige krav pludselig begynder at forsvinde. Stemningen i Skjoldet, som familiens borg hedder, er dog anspændt i store dele af Jasper's barndom.
Som alle hans søskende bliver Jasper kørt igennem hvad hans mor kaldte 'en god Junkers opdragelse' og har lært at læse, skrive, regne og blevet lært basis om hvordan man styrer et len, hvordan handel virker og hvad en adeligs pligter er. Skolegangen kedede den aktive dreng helt ufatteligt meget, men det var dog stadig bedre end den våbentræning han var tvunget til at gennemgå sammen med sine søskende og alle andre børn i byen. Jasper havde intet talent for våben, var middelmådig med en armbrøst, uduelig med en bue og havde intet af sine søskendes flair for sværdkamp.
Til gengæld var han kun 8 år da han første gang blæste sin træner omkuld ved at råbe af ham under træning. Vinterskjold slægtens vindmagi havde manifesteret sig i ham meget tidligt og med voldsom kraft, og fra han var 8 til han var 10 var han fritaget våbentræning så hans mor kunne hjælpe ham med at få styr på sit magiske talent i stedet. Det gik hverken værre eller bedre end at det betød at ting begyndte at svæve på sære tidspunkter, vasketøj 'forsvandt' i pludselige vindstød og alle andre drengestreger man kan forestille sig en ung mand foretage sig med sine magiske evner. Og alt disciplin Kasper forsøgte at udøve, alt fra at lukke Jasper inde på hans værelse til fysisk straf gjorde bare drengen trodsig. Kun Signe, hans ældste søster, lader til at finde det mere sjovt end irriterende og begynder at tage Jasper med ud på hendes skib, Vintersvalen, og lære ham noget om hvad vindende kan på havet og hvordan man sejler.
Som 11 år gammel lægger Vinterskjold slægten hus til en såret bjergelver, hamskifteren Eroan, og stik imod alt forventning gør Jasper meget ud af at hjælpe med at passe den sårede gæst og stille ham alle de spørgsmål en drengs sind kan finde på. Dragernes hærgen er ikke gået ham forbi, og selv om baroniet er sluppet ret let fra det virker det for en gangs skyld som om Jasper forstår alvoren af det. Imens Eroan kommer sig hjælper elveren Jasper med at lære noget om at færdes i naturen og i skovene som Vinterskjold slægten så omhyggeligt passer på og bruger. Jasper ser også flere gange Signe og Eroan sammen, men holder for en gangs skyld kæft. Signe er trods alt det menneske han holder mest af i hele verden.
Året efter meddeler Kasper sin søn at tiden er kommet til at vælge et fag at lære. Uden den store interesse i nogen af de ting familien sætter en ære i at kunne vælge Jasper at lære at sejle, for så kan han i det mindste komme ud med Signe i stedet for at være tvunget til at lære ligegyldige ting som skibsbygning eller jagt. Samme år bryder krigen dog ud i lys lue igen, og flere af baroniets unge mænd indkaldes til rigets hær. Krigen mellem lyset og mørket skaber gode muligheder for at Nordfolket kan begynde at plyndre kysterne mere frit, og Vinterskjolds lille flåde får pludselig travlt. Jasper ser næsten ikke sin søster hele året og lærer i stedet at sejle af en lokal fisker.
Over de næste 5 år går Jasper langsomt fra barn til at være en ung mand. Til Kasper's store frustration viser den unge mand sig dog at være totalt uinteresseret i familiens traditioner, er en ret uduelig kriger, en elendig jæger og bruger stort set kun sit medfødte talent på ting der underholder ham. Den unge mands store mod bliver stort set også kun brugt på at sige hans far imod, noget nærmest ingen andre i baroniet gør.
I stedet hænger Jasper ofte ud på den eneste kro i byen og har mere travlt med at lytte til historier fra handlende om den seneste mode i Zircon og Dianthos, drikke sig fuld sammen med skjalde og på anden vis være det stik modsatte af hvad Baron Kasper kunne have ønsket sig i en søn.
Som 15 år gammel er baronessen for første gang nødt til at tage hånd om en gravid ung kvinde i byen og det efterfølgende skænderi mellem Jasper og baronen får, bogstaveligt talt, vinduerne i borgens spisesal til at klirre og ender med at Jasper flyver fra borgen i raseri. Han kommer dog tilbage få dage efter da Signe's skib kommer tilbage fra en træfning med nordfolk, fuld af sårede.
Først året efter belejringen af Dianthos er overstået kommer nyhederne om det til Skjoldet og familiens primære reaktion er at trække på skuldrende. Hvis Lyset havde tabt, well, så var de ikke stærke nok til at fortjene at regere. Jasper undres dog meget, for selv han ved at under mørket havde familien det hårdere end de plejer. Så hvorfor ikke støtte Lyset når de kunne? Stille samtaler med Signe væk fra resten af familien får dog til sidst Jasper til at forstå at kronen ikke ligefrem overholder sin del af forpligtigelserne mellem Krone og Adel, så hvorfor skulle vi?
Det er også det år hvor Jasper endelig finder en fysisk udfoldelse han holder af. I samarbejde med sin ene bror, som er blevet skibsbygger, får Jasper bygget en lille, slank båd med et stort sejl og ved hjælp af sin vindmagi begynder han at øve sig på hvor hurtigt han kan få det til at sejle og hvor meget han kan manøvrere det. Til trods for hans mor's forfærdelse over den livsfarlige 'sport' viser det sig at Jasper faktisk er hamrende dygtig til det, for første gang i hans liv, og fornemmelse at ræse ind og ud mellem skarpe klipper og tårnhøje bøgler bliver hurtigt vanedannende for ham.
Året efter skyller de magiske plager ud over landet for alvor, og Jasper bliver forment bådet havet og himlen af frygt for hvad der skulle ske hvis hans magi glipper mens han bruger den. Vinterskjold baroni lukker sine grænser og har kun relationer med de lokale bjergelvere og de to samarbejder om at komme så godt ud af plagerne som muligt. På grund af Skjoldets afsides beliggenhed slipper baron familien fra plagerne uden ofre, men efter at baroniets havne har været lukkede for fremmede skibe er kisterne næsten tomme og det ser ud til at blive trange år.
Jasper har brugt de sidste tre år på basalt set at undgå at gå i vejen for sin far, forsøge at hjælpe sin søster bedst muligt og ellers beklage at han er fanget i, som han siger det, verdens frosne øreflip. Uden hans viden har baronen og baronessen brugt mange aftener sammen med Signe på at forsøge at finde en vej til at få baroniet ordenligt på fode igen, og Signe har presset på for en simpel ting: Få Jasper gift. De to andre søskende er gift ind i nabo-baronierne og Signe selv har ikke tid til at tage til Dianthos og fiske efter en bejler med en ordentlig medgift. Men Jasper ville trives i storbyen, håber hun, og hvis de er heldige kan han måske fange en brud med en medgift der kan hjælpe dem på fode igen.
For Jasper er den samtale hvor hans far sammenbidt fortæller ham at det nu er hans pligt at tage til Dianthos og finde sig en brud blandt de ugifte kvinder for at sikre huset en medgift den eneste behagelige samtale han har haft med baronen. For første gange i sit voksne liv siger han bare 'ja' og kan slet ikke vente med at komme afsted. Han rejser fra Skjoldet med skib i den koldeste tid på vinteren i året 2021 for at se hvad livet i Dianthos kan byde på.
Familie: Baron Kasper af Vinterskjold - 54 år - levende - NPC
Baronesse Johanne af Vinterskjold - 46 år - levende - NPC
Signe Vinterskjold - 32 år - levende - NPC
Jasper har yderligere 2 søskende, en bror og en søster som er udefinerede hvis nogen har lyst til at spille dem.
Andet
ØkonomiSelv om Jasper er adelig så har han faktisk ikke ret mange penge. Hans familie er ikke fattige, men deres midler er bundet i ting frem for krystaller så Jasper må klare sig med et ret lille stipendie i Dianthos. Hvilket også betyder at han ikke bare sådan lige kan skaffe sig en ny garderobe...
Se her for yderligere information om Huset Vinterskjold
https://docs.google.com/document/d/17v3vryBSiN26tK2GusTBurCaJE8kBTHkSOvedps389Y/edit?usp=sharing
Færdighedspoints
Fysisk styrke: MiddelSmidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Under middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Fantastisk
Chatboks
IC-chat▽