
Augustus Junior
Godsejersøn ( dvs. bruger krystaller og laver ingenting)
Kaotisk Neutral
Race / Menneske
Men ikke denne tidlige aften! Han havde fået sig et par - eller måske lidt mere - eftermiddagsøl på en kro, hvilken havde han glemt, og på vej hjem havde han forvildet sig en vej han ikke normalt gik, og hvad endt et sted han bestemt ikke kendte. Det hele virkede lidt mere snusket og knap så fint end der hvor han normalt begav sig hen, så da det gik op for ham, lagde han an til at vende det store skrog af en krop rundt, for at gå tilbage hvor han kom fra.
Det var i dette øjeblik han pludselig følte sig overraskende modig. Idet han drejede den blævrende krop rundt, der var besmykket med et stykke pelset skind over skuldrene, en masse skinnende smykker der alle nok skulle vise sig at være falske samt hvad han selv mente var en overdådig beklædning i lyse, fængende farver, hørte han et tumult ikke langt fra sig, og fik øje på et eller andet i gyden nær ham. Var det en ungmø i problemer!?
Augustus rettede sig op, som ville det få ham til at virke større. Han kunne kun komme på en god måde at takke for at blive reddet, og måden fik det til at summe i hans underliv. Med beslutsomme skridt - som nok virkede en lille smule slingrende - bevægede han sig mod gyden.
" HVAD tror De LIGE De har gang i!? " Nærmest tordnede han med den mest autoritære stemme han kunne komme på. Nu skulle han rigtig vise hvad han kunne! Hænderne blev placeret i siderne - godt klemt ind mellem et par deller - så han følte han virkede rigtig stor.