Bortset fra, at hendes sidste forsendelse slet ikke var dukket op! Efter et frygteligt skrigeri nede på pakkekontoret havde Hecate konkluderet, at det var dem, som havde kludret i det, og hun bestemte sig for, at fremover ville hun selv hente sine varer nede ved Juvelen. Nok var hendes ben ikke så gode længere, men skulle man have noget gjort ordentligt, måtte man gøre det selv.
Således kom hun til Juvelen på en ganske lun forårsmorgen, men før hun kunne finde skibet bærende de rubinske farver, opfangede hendes skarper ører lyden af hujen og plasken. Med gru i blikket vendte hun rundt til det forfærdelige syn af en behåret og hornet mandstype med kronjuvelerne frit til skue, der var ved at hoppe vandet.
"HVAD I ISARIS HELLIGE NAVN!" Skringede hendes stemme ud over den ellers fredsommelige havn. "JEG VIL IKKE FINDE MIG I AT SE PÅ DENNE FRYGTELIGE ... NØGENBADNING!"
Krystallandet
