Krystallandet
Sunny 18.02.2021 10:50
Kunderne på beværtningen 'Stridsøksen' havde altid været en broget flok. Ofte dem som ikke havde følt sig tilpas blandt mennesker. Dem som blev set ned på for at være anderledes, eller bare for at være hvem de var, som folk i Dianthos åbenbart ikke kunne lide. Om det var på grund af religiøs overbevisning eller udseende. Her var det lige meget. Ingen skulle komme og sige noget om folk, så længe de opførte sig ordentligt. Krofatter Yorkgu havde skabt en stemning som var inkluderende, og derfor var Verthag også blevet rigtig glad for at bruge sine stille stunder her. I starten da han mødte Yorkgu første gang havde han været utilpas, som han var med alle orker som ikke var Krusk, men Yorkgu viste sig at minde rigtig meget om ham og Krusk. Ikke helt enig med hvordan mange orksamfund opførte sig. Der var mere end blot krig og ære. Han sad en af de få gange oppe ved baren. Stridsøksen var det eneste sted i hele Dianthos hvor han følte sig tilpas nok til at sidde så åbent fremme på en beværtning. Andre steder var han ret sikker på at få en på skrinet hvis han prøvede på det. Her kunne han ret sikkert sidde og ikke tænke på den slags.
Dagen var stadig i den tidlige eftermiddag og Stridsøksen var ikke på sit travleste endnu. Verthag sad blot med et krus øl og småsludrede med Yorkgu.
"På det her tidspunkt af året plejede jeg at skulle til Den Blinde Hule. Langt de fleste af dem der var blevet lagt der havde man glemt navnene på. Man havde også glemt deres forseelse. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at tage tilbage, bare for at prøve at snakke med dem. Finde ud af hvem de var."
Når der ikke var så mange omkring dem, så foretrak han at bruge orktungen. Om end den mindede ham om sin tid i klanen, var der også noget rart ved at kunne forstat holde del i noget af sin kultur uden at glemme den. Det var ikke alt ved den som var forfærdelig.
