Sofie kiggede ud og skruttede sig en smule. Som barn havde hun elsket at være ude i sneen, men nu til dags foretrak hun blankt at kigge på den inde fra en varm stue, med et tæppe omkring sig. Hun havde ingen rigtig stue, men vejret havde holdt de fleste kunder hjemme, og Sofie havde fundet sig en smule privatliv i et hjørne, med et tæppe til at stå imod trækket fra ruden.
Mellem hende hænder var en bog så tyk som hendes underarm, med indhold så tungt som en sten-elemental. Magisk teori var ikke letlæsning, men det var efterhånden blevet hverdagskost for Sofie. Siden hun var kommet i lærer hos Teallach, havde hun slugt den ene bog efter den anden, og hans bibliotek løb næppe tør foreløbig.
Sofie smækkede bogen i og skubbede den fra sig ind på bordet. Bare én bog havde hun sagt til sig selv dengang, bare ét emne. Bare lige en hurtig bid af viden og så skulle hun videre. Pff! Det havde været en fælde fra starten. Den gamle bogorm af en professor havde heller ikke været sen til at se hendes vidensbegærlighed - og udnytte den groft.
Med en utilfreds mine tog Sofie og trak tæppet tættere om sig. Varm cider ville uden tvivl hjælpe på humøret. Hun skævede mod køkkenet. Det virkede uendelig langt væk lige nu, og tanken om at forlade tæppets omfavnelse var.. Utiltalende.