"Og med et alleeeer sidste lattersmil
lod manden sin hånd, gribe om vin! 
Jeg stoppede ham ikke, hvem ville jeg dog være,
hvis jeg fratog ham det, han beskrev som sin kære"

Med en plirren af luttens spændte strenge, var det at den sidste tone døde ud i den semifyldte krostue. Det blakkede lys lod mange af de mere halvfulde gæster stå tilbage i bunden af rummet - fuldkommen skærmet for de natsorte øjnes nysgerrige blik, men dem der var forrest - jah dem kunne hun sagtens se. Og høre. Fordi i det næste nu, var det at en hujende lyd af mænd og kvinders bifald, såvel som spredte klap og krus smækket taktfast imod bordene, begyndte, og Aria's læber skiltes i et lettet grin. De kunne li' det! 
Selvfølgelig kunne de li' det. Den blonde satyr bukkede sig med et væld af fjedrene krøller, en elegant, lille hånd slået ud foran sig som en ekstravagant detalje, og rejste sig i et ryk op, så hendes klove gav genlyd imod det rundbord hun balancerede på. "Ah, tak - tak alle sammen!" kvidrede hun, den lyse stemme overraskende klar igennem de mere robuste og hæse stemmer, og hånden greb om den dekorerede stav der lænede sig op af bordet, så hun kunne hoppe ned. "Cirkus Sylvia byer jer alle velkommen den følgende fredag, just udenfor Fristavn's fine gader" fulgte hun op med, og hoppede med et sidste grin ned fra bordet, den orange koppe flagrende om den nøgne overkrop. 

Åhh, det havde været godt. Det var ikke altid at Aria blev bedt om at gøre brug af sin stemmes gave, men når hu gjorde, var det altid som om at hun boblede af energi bagefter! Enkelte begejstrede skulderklap fulgte med idet at hun møvede sig op imod krostuen - der var så frygteligt høje mennesker herinde - og selvom nogle af hænderne blev hængende lidt længere end man måske syntes var rart, var det ikke noget den lille satyr bed meget mærke i. Det var lidt flatterende. 
Med staven som assistance, formåede hun at få prikket nogle folk til side, så hun med et lille grin kunne træde op på den platform ved disken, specielt dedikeret til de mere... lavstammede racer, heromkring i byen. "Åhhh, hvad skal man gøre for at få et krus mjød ovenpå den vise?" blev der spurgt med et smil, og kromutteren på Den skummende måge, tog med et sigende blink af øjet fat i et krus, for at fylde op for hende. "Ovenpå den vise, jah så er den på huset. Sjovt hvordan at sang altid sætter gang i salget" grinte hun, og lod blikket glide over folkene bagved disken. 
Aria prøvede med et tilhørende lille smil, at møve sig op på en af de højere stole, uden meget held godt nok, og uden at ænse hvordan at hendes stav med et dæmpet 'plonk' fik banket en stakkels i hovedet. Heldigvis ikke for hårdt. 

// Fik aldrig svaret og undskyld Q__Q Jeg bliver nødt til at starte forfra </3 pls dont kill me //