Solen var stadig på himlen, bevares så ville der ikke gå længe før den ville forsvinde et sted ude i horisonten og det ville blive mørkt, men på nuværende tidspunkt, var der endnu et par timer tilbage. Skodderne for vinduerne var slået helt op og der var frit udsyn til gården, hvor Ra's mænd trænede. Denne sene eftermiddag var ikke meget anderledes end alle de andre, for der var stadig mænd ude i gården. Et næsten skuffet smil kom frem på englens rosa læber, inden hun sukkede og nærmest lod sig falde ned på sengen. Englen var Yennifer. Man kunne vel kalde hende for frivillig slave? Hun var før fanget hos mørkets hær, men da Ra og hans mænd havde kommet ind på stedet, havde han givet hende et tilbud og hun tog imod. Der havde været klare retningslinjer lige fra dag et og hun havde gjort hvad hun kunne for at følge de regler. Hun var i så fald ikke blevet straffet lige så meget som så mange andre af slaverne han havde, så et eller andet måtte hun da gøre rigtigt? Igen rejste hun sig fra sengen og begav sig ud fra kammeret og fandt sin vej ud. Yennifer var blot klædt i en kåbe, der dækkede fra hals og ned til hendes ankler. Den meget lyseblå, næsten hvide kåbe komplimenterede hende utrolig godt. 

I en afsides del af gården, hvor hun var sikker på der ikke var nogle der ville være i stand til at bemærke hende, lod hun snoren omkring hendes hofter løsnes. De brune dådyr øjne skulede rundt, inden hun lod kåben falde til jorden. Langsomt kunne man se hvordan hendes krop blev mindre og dannede fjer og efter lidt tid, var der en ugle på stedet som Yennifer netop havde stået på. Vingerne blev rystet lidt og strækket ud, før der blev sat af. Et par runder i gården ville sikkert ikke gøre noget, hun havde trods alt gjort det før, dog normalt når folk ikke så hende og ingen var tilstede i gården. I hvad der sikkert var femten minutter fløj hun rundt, inden hun satte sig på muren. Et stykke væk kunne hun godt se Ra der stod og overvågede mændene. Kendte han i det hele taget til hendes evne? Det mente hun da... Ellers ville han sikkert få et chok, hvis han da tænkte over den ugle der sad lidt malplaceret.

Solen sidste stråler sang i det fjerne og Ra havde egentlig okay styre på hans næste træk, så måske han skulle gå ud og se om hans mænd trænede som de skulle, Ra gik igennem de mange hemmelig gang som gjord turen ud til gårds pladsen kort, som porten gik op ramte solstrålen Ra’s mørke beklædning så den nærmest glimtede, for det specielle stof hans frakke var lavet af fik det til at shine.

Han gik over til nogle af mændene der stod og havde en kamp med knytnæver, de stoppede som Ra kom tæt nok på, hvor efter han viftede kort med hånden, for at signalere de bare skulle forsætte, og det gjord de skam.

En ugle fangede Ra’s opmærksomhed som den fløj rundt på pladsen, han kiggede over på en af vagterne der havde en bue i hans hånd, hvor efter han løftede armen lidt op for at signalere at han skulle gør klar til at skyde på hans kommando, og i et sug af vinden blev hans hånd sænket, og en pil kom flyvende igennem luften og imod uglen.

Hvis ugler kunne smile, ville hun nærmest have et smil fra øre til øre, da hun så Ra komme ud i gårdspladsen. Yennifer sad blot og betragtede mændene der trænede, men hendes blik rettede sig ret hurtigt mod Ra, som hun bemærkede en af de mænd han havde med sig, gjorde sin pil klar og Ra havde hævet armen. Hun vidste hvad det betød, men hvorfor var den rettet mod hende? Hun skulle lige til at lette da hånden blev sænket, men hun nåede ikke at undvige pilen. En pibende lyd undslap hende som hun, endnu i sin ugleform, faldt til jorden nedenfor væggen hun havde siddet på. Langsomt begyndte uglen af få nogle lidt andre former, begyndte at ligne en engel med vingerne omkring sig. Pilen havde ramt igennem det øverste af hendes venstre vinge.

Langsomt fik hun sat sig op, stadig med vingerne slået omkring sig, så hun ikke blottede sig selv. Lettere forpint rakte hun højre hånd ud mellem vingerne og op til pilen. Hun skar tænder som hun strejfede pilen og lod den sidde. Hun vidste hvor stor en skade en pil kunne gøre, hvis man bare rev den ud, hun var trods alt tidligere elver. Hendes øjne flakkede fra side til side, da hun bemærkede hvordan mændene var stoppet med at træne og havde blikket rettet mod hende i stedet ”Hvad!? Har i ikke set en nøgen kvinde før!?” hvæsede hun ud mod dem, stadig med et snert af smerte til stede i hendes stemme.

Som pilen blev sendt afsted igennem luften og ramte  uglen nikkede Ra tilfreds, men den tilfreds hed forsvandt hurtigt da han så til hans store overraskelse at uglen var en person, men ikke hvilken som helst person hvis du spurgte ham, han så hvordan ugle forvandlede sig til en kvinde, en meget blottet kvinde, han kiggede over på hans mænd som nærmest havde glemt alt om hvad de lavede.

Ra gik over imod Yennifer som sad op af væggen blottet, han satte sig på hug foran hende, “ kom lad os få dig indenfor,” sagde han og tog sin frakke af og lagde den rundt om hende, hvor efter han tog fat under hende for at løfte hende op i hans arme, han rejste sig op med hende i hans arme og vende sig rundt, hans folk kiggede stadig på ham inden han med en irriterende tone råbte “ KOM IGANG “ hvor på hans folk gik igang igen.

Ra sukkede kort, og kiggede kort på hende imens han gik indenfor, “ det skal nok gå “ sagde han kort med et smil, hvor efter turen gik hen imod stedet hvor Ra badede, for en ting hun nok ikke vidste var at han kunne heale hende ved hjælp af vand, han åbnede døren ind til rummet og man kunne mærke dampene ramme deres hud, han gik direkte ned i vandet med tøj og det hele på, hvor efter han placerede hende op af kanten, “ jeg bliver nød til at hive den ud, stol på mig “ sagde han ingen han førte hans hånd roligt op til pilen, inden han med det samme rev den ud.

Han så hvordan det bløde fra hendes sår, men det ville han stoppe, han lagde hånden på såret, hvor efter såret stoppet med at bløde, dog kunne man se såret men blødningen var stoppet, “ du skal nok overleve “ sagde han og fjernede hånden hvor efter han gik et par skridt tilbage.