Nyxx 27.01.2021 14:25
Solen var stadig på himlen, bevares så ville der ikke gå længe før den ville forsvinde et sted ude i horisonten og det ville blive mørkt, men på nuværende tidspunkt, var der endnu et par timer tilbage. Skodderne for vinduerne var slået helt op og der var frit udsyn til gården, hvor Ra's mænd trænede. Denne sene eftermiddag var ikke meget anderledes end alle de andre, for der var stadig mænd ude i gården. Et næsten skuffet smil kom frem på englens rosa læber, inden hun sukkede og nærmest lod sig falde ned på sengen. Englen var Yennifer. Man kunne vel kalde hende for frivillig slave? Hun var før fanget hos mørkets hær, men da Ra og hans mænd havde kommet ind på stedet, havde han givet hende et tilbud og hun tog imod. Der havde været klare retningslinjer lige fra dag et og hun havde gjort hvad hun kunne for at følge de regler. Hun var i så fald ikke blevet straffet lige så meget som så mange andre af slaverne han havde, så et eller andet måtte hun da gøre rigtigt? Igen rejste hun sig fra sengen og begav sig ud fra kammeret og fandt sin vej ud. Yennifer var blot klædt i en kåbe, der dækkede fra hals og ned til hendes ankler. Den meget lyseblå, næsten hvide kåbe komplimenterede hende utrolig godt. I en afsides del af gården, hvor hun var sikker på der ikke var nogle der ville være i stand til at bemærke hende, lod hun snoren omkring hendes hofter løsnes. De brune dådyr øjne skulede rundt, inden hun lod kåben falde til jorden. Langsomt kunne man se hvordan hendes krop blev mindre og dannede fjer og efter lidt tid, var der en ugle på stedet som Yennifer netop havde stået på. Vingerne blev rystet lidt og strækket ud, før der blev sat af. Et par runder i gården ville sikkert ikke gøre noget, hun havde trods alt gjort det før, dog normalt når folk ikke så hende og ingen var tilstede i gården. I hvad der sikkert var femten minutter fløj hun rundt, inden hun satte sig på muren. Et stykke væk kunne hun godt se Ra der stod og overvågede mændene. Kendte han i det hele taget til hendes evne? Det mente hun da... Ellers ville han sikkert få et chok, hvis han da tænkte over den ugle der sad lidt malplaceret.