Udenfor havde vinteren for alvor fået tag i Dianthos. Den kolde vind skar sig gennem gader og stræder, og mørke skyer truede med endnu et snefald. Solen var efterhånden gået ned, men på Det Gyldne Krus strømmede et varmt gyldent lys ud af vinduerne. Den lille kro lå og puttede sig mellem de omkringliggende butikker sig ud til en mindre plads. Pladsen, hvis man kunne kalde den det, mindede mest om en bred gade, men på trods af sin lille størrelse var kroen velholdt.
Indenfor var gæsterne så småt ved at ankomme, for det var snart tid til aftensmad. Edda selv, løb behændigt rundt imellem bordene i kroen. Hun udvekslede historier, kom med vittige kommentarer og hilste på alle ved navn eller hilste dem velkommen hvis det var deres første besøg. Hendes tøj var simpelt, men praktisk; Groftvævede, grå bukser og en mørkeblå uldbluse, som blev holdt sammen om livet med en lædersnøre. Og så selvfølgelig det flettede læderarmbånd, med små isblå sten hun havde fået af gamle Edda.

Et ældre mand rømmede sig da hun gik forbi, og hun vendte sig smilende imod ham.
"Hvad kan jeg gøre for dig, Dorian?" spurgte hun venligt selvom hun var ret sikker på hun allerede vidste hvad han ville spørge om. Han spurgte altid om dagens menu, og hun gættede på at i dag ikke ville være nogen undtagelse.
Dorian rømmede sig igen inden han svarede, "Jeg tænkte om du kan fortælle mig om dagens menu?" sagde han med sin hæse stemme, og hun nikkede venligt til ham, "I dag skal vi have lammegryde, men desværre uden brød for fugten har ødelagt vores sidste korn" svarede hun "Men bare rolig, vi får snart brød igen" tilføjede hun med et smil inden hun satte kurs mod køkkenet, så hun kunne klargøre den første tønde øl. Forhåbentlig ville der være godt med gæster i dag på trods af det kolde vejr.

Vinter i Dianthos havde altid været en spøjs oplevelse for Brutus, kulden mindede ham mest om stjerneklare nætter fra da han var en kalv i Rubinien, men sneen var stadig magisk efter de efterhånden mange år han havde boet i i hovedstaden.
Bageriet var lukket ned for dagen og siden tærterne havde solgt så godt i løbet af dagen, så havde minotaueren besluttet sig for at tage på kro denne aften.
Det var ikke noget han gjorde så ofte, det var en blanding af at han ikke havde så meget tid, og at det var svært at finde steder med døre hvor han kunne komme ind. 

Så det var med et smil på læben han havde fundet det Gyldne krus, et sted der faktisk lignede han kunne komme igennem døren!
Forsigtigt åbnede minotauer bageren og trådte sidelænds ind i krostuen "God aften" nikkede han mens det værste af sneen blev børstet af hans groftvævede tøj, en skjorte og lysebrune bukser, og den halvfyldte lærreds sæk han havde med.
De brune øjne faldt på et bord ude ved siden, som han fandt plads ved. der var han ude af vejen og han ville helst ikke skræmme nogen! 
Der gik heller ikke længe før det lignede at der kom en ung kvinde i hans retning. "Undskyld? Er der noget du kan foreslå mig at prøve?" lød det med et smil.

Edda var på vej mod køkkenet imens hun smidigt snoede sig ind og ud imellem bordene. Selvom Det Gyldne Krus var en lille kro, fik de ofte mange gæster, og mange gæster betød mange borde, så det var en smule plads med trangen. Men for Edda var det en del af kroens charme.
Et pust af hold luft og en let knirken fra hængsler, fortalte hende at en ny gæst var på vej ind i kroen. Hun vendte sig smilende om for at gå tilbage og tage imod den nyankomne, men måtte strakt holde et lille fnis tilbage. Det var ikke pænt at grine af gæsterne, men synet af minotaueren, som kantede sig ind igennem døren var ret sødt. Hun lagde ansigtet i mere passende folder og gik hen til den nyankomne med et bredt smil. 

"Godaften, mit navn er Edda. Velkommen til Det Gyldne Krus" hilste hun venligt. Hendes bukser og skjorte var blevet en smule krøllede, så hun skyndte at børste dem af med hænderne or at rette dem ud. Hun måtte hellere være præsentabel overfor gæsterne, som gamle Edda plejede at fortælle hende.
"Aftenens ret er Lammegryde, desværre uden brød" sagde hun, og der var en snert af skuffelse at spore i stemmen, selvom hun smilede imødekommende. Det var aldrig rart at byde nye velkommen med beskeden om, at maden var mangelfuld. Edda og hendes familie lagde meget arbejde i kroen, så det gjorde hende altid lidt irriteret når noget gik galt. Forhåbentlig ville denne fremmede ikke have for meget imod det. "Er det okay med dig, eller ville du foretrække noget andet? Vi har også meget forskelligt drikkelse" tilføjede hun.
Imens hun snakkede kiggede hun nysgerrigt på minotaueren. Det var ikke ofte hun så en af hans race, og hun var som altid ivrig efter at lære nyt.

"Åh, jamen godt at møde dig Edda! Mit navn er Brutus" smilede han varmt til den unge dame og vidste ikke helt om han skulle give hende hånden eller ej, men endte med at vælge at lade vær. Hun havde sikkert ikke tid til at give hånd til folk hele aftenen!

"I er løbet tør for brød?" Minotaurens dybe brune øjne skævede mod sækken, "Altså hvis i mangler så kan i få af det jeg havde til overs?" 
Den store lap børstede en rest af mel væk der på magisk vis havde sneget sig med på hans lår, lige meget hvor meget han prøvede at undgå at få mel med hjem fra arbejde så fandt det en måde at komme med. "Jeg endte med en del blandet brød tilovers efter mit arbejde idag, der var nogen der ikke skulle have deres levering alligevel" forklarede den brede minotaur og åbnede for sækken der var fyldt med blandt brød.
"Men jeg tager gerne to skåle lammegryde, og så noget af brødet her til, åh! og et stort krus øl!" Lød det med et venligt smil, det passede ham ganske fint at kunne være med til at folk fik brød til maden. Fulde mave buldre mindst.
Måske han skulle bestille et ekstra krus med det samme?