Disse stille morgener. Eller morgen var måske meget sagt. Formiddag var det hvert fald. Solen var stået op for noget tid siden, men her i bordelhuset var det stadig morgen. Endnu var det lukket for gæster, så de forskellige arbejdere kunne få et velfortjent hvile på nattens strabadser. Som en del af sin aftale, så var han med til at sørge for at huset så nogenlunde pæn ud, til når der skulle åbnes for den næste omgang gæster. Han havde arbejdet effektivt med den som var sat på oprydningsvagten denne gang, som mest af alt så ud som om hun helst ville sove nogle timer mere. Men de havde været effektive, så hun var smuttet i en af husets mange senge, for at få nogle timer mere, inden hun ville gøre sig i stand.

Imens havde Jhaan en masse tid til at tage den lidt med ro. Han havde fået noget at spise, og sad godt tilbagelænet og nød en skive brød, der lige var blevet vendt på varmen. Det var en behagelig knasen, som han bed igennem den ristede skorpe. Han smilede tilfreds for sig selv. Bordelhuset har altid været et behageligt sted at være i hans mening. Lugten af sex og sved hang i luften, som en euforisk parfume. Noget andet end de parfumerede gange af adelens fine palæer og byhuse, hvor han skulle snige sig omkring for at finde den perfekte plan til at skabe ravage i forskellige forhold mellem slægter og personer. Ah, hvor var adelen altid sjov at tage ved næsen. Deres højrøvethed og behov for det politiske spil var sådan en fornøjelse at pille fra hinanden. Og alt der skal til er et brev eller et kys. Nogen gange mere, og Jhaan var ikke i tvivl om hvad han foretrak.

Natten havde været lang og fyldt med aktion, men selvfølgelig havde Winchell ikke set ondt på dette. Han havde nydt sin kundes selskab, lige så meget som manden havde gjort ham. Derfor var det da også endt, at de begge havde faldet i søvn i bordelværelset, manden havde lejet til dem. Dette hændte for Winchell, at han bare sov her frem for at tage hjem. Hvis en kunde havde arbejdet ham helt ud til kanten, kunne turen hjem være hård og trættende. Så var det bedre og dejligere bare at sove i ske med ens kunde.
Og det havde da også været en hård nat. Winchell havde ikke hørt, da kunden havde rejst sig og efterladt den buttede mand sovende nøgen og alt andet end dækket til i sengen, da morgenlyset havde vækket ham. Det var først hen mod formiddagen, at lystmanden vågnede og mærkede sengen tom og kun med ham i den.

Snoren rundt om silkekåben blev strammet, som Winchell trådte ned af trapperne for at komme til køkkenet. Han havde endnu ikke gjort sig selv i stand for åbningen af bordelhuset igen. Derfor var håret endnu uglet efter de mange ryg og rivninger, manden forinden havde gjort. Ej heller var kroppen vasket. Der var flere indtørret pletter af nattens sjovheder rundt omkring på og i manden. Derfor lugtede og lignede den buttede mand tydeligt mand af sex og sved, som han kom ned i køkkenet, hvor en allerede sad og spiste.
"God morgen." sagde Winchell, som han gik en anelse hjulbenet hen for at skære en skive brød til sig. Manden kunne holde til meget, men han måtte erkende sin kunde fra i nat. Han havde været stor og Winchell kunne endnu mærke ham. Eller mærke eftereffekterne fra kunden så at sige. Og Winchell elskede den følelse.

Jhaan vendte sig som han hørte trin der kom ned af trappen. Han ville være overrasket hvis det havde været pigen igen. Det var ikke mere end en halv time siden at hun var gået, men det kunne jo være at hun ikke kunne sove. Stakkels pige. Så længe hendes kunder behandlede hende ordentligt, så var alt fint. Ellers så skulle han nok finde de respektløse djævle og gøre livet meget surt for dem. Men det var ikke pigen. Det var sørme ingen ringere end nordmanden Winchell. Han lignede en som havde fået den vildeste tur.
"Nu må jeg bede om mine himmelblå. Du ser jo ud som om du har haft den mest fantastiske aften. Snup dig noget at spise, sæt dig her, og så må du fortælle mig om det. Og du ved jeg elsker detaljer."
Når Jhaan tilbragte tid sammen med de forskellige af nattens folk, så havde han ingen maske på. Han var skamløs og snaksaglig. Han lagde altid gerne ører til deres historier, fordi hvad ludere ikke havde af historier! Desuden var de ofte en god kilde på viden, som kunne hjælpe ham i sit erhverv. Det var ikke så sjældent igen, at en af dem han var blevet hyret til at få i fedtefadet tilbragte noget tid på bordelhuset. Tilgengæld vidste også alle der arbejdede på bordelhuset at de kunne bede Jhaan om at blande sig udenom deres sager. 

Siddende ved bordet var ingen ringere end den veltalende Jhaan. Alle i bordelhuset vidste, hvem og hvad halvelveren var. Han var ikke en del af bordelhuset og dets mange lystfolk, men arbejdede her og gav sin andel for ikke bare at nasse, så Winchell havde intet imod ham. At han så gjorde mere i at skabe skandaler for højtstående frem for kun at frembringe nydelse hos kunderne var en anden sag. Men Winchell kunne se igennem så meget, så hvorfor ikke dette? Og Jhaan havde i årenes løb spurgt Winchell til råds. Enten for information eller aktiv assistance. 
"Det behøver du ikke sige to gange." sagde Winchell varmt, som han tog det kolde, ristede brød i hånden og satte sig over for mørkelveren, der uden tvivl ikke havde været længe oppe i nat for at arbejde. Winchell misundte ham ikke. Han nød at kunne mærke at have været gang i går. Og da manden havde sat sig med den halvnøgne bagdel takket været kåben, kunne den buttede mand mærke kundens efterladenskaber. Det skulle han nok vaske, inden dagens første kunde kom til ham. Det var de færreste kunder, der ønskede at kunne mærke, at nogen allerede havde været igang med deres lystmand. 
En bid blev taget af skiven, som Winchell kiggede drillende og observant på halvelveren over for ham. "Hvor meget vil du gerne vide? Nu skal jeg jo ikke tænde dig så meget, at du får brug for at være vores første kunde for dagen, Jhaan." Et blink med det ene øje fulgte med det kække smil og svagt grin. Hvis det var, hvad Jhaan ville bruge sine krystaller på, skulle han være velkommen. Men måske han bare ville høre om Winchells tur. Hvorfor han så ud, som han gjorde her til morgen. 

Winchell var altid en morsom mand at snakke med. Han havde ingen skrupler, og det var noget som Jhaan kunne forholde sig til. Hvorfor skulle man ikke nyde sit liv? Winchell vidste hvordan man gjorde det, og han havde været en ganske fornuftig samarbejdspartner her og der. Var der nogen der lige skulle lokkes væk et øjeblik? Winchell skulle nok få det fikset. 

Jhaan lagde sit brød på bordet. Han satte sine albuer i bordet, samlede sine hænder, og hvilede sin hage på hænderne. Han gjorde sig godt tilpas allerede, og sendte Winchell et kækt smil, med et hævet øjenbryn.
"Jeg er allerede liderlig det meste af tiden. Lidt ekstra varme er kun godt. Du skal ikke holde tilbage. Til gengæld så skal jeg nok også fortælle hvad jeg har brugt min aften på. Det er en af de mere, slibrige opgaver jeg fik scoret mig denne gang."
Jhaan havde lagt et tilbud på bordet, og han var sikker på at Winchell nok skulle bide på. Noget som de to mænd havde tilfælles, så var det deres utrættelige lyst. Den store forskel var så, at Jhaan elskede jagten. Der var intet mere tilfredsstillende et at forfølge sit bytte, få det til at falde for sine forskellige tricks og fælder, og langsomt spinde dem ind, indtil de er fuldstændig fanget i hans net. Det var de mest tilfredsstillende oplevelser. Han kunne godt se apellen i Winchells og de andre lystfolks arbejde, men han ville nu hellere gå på jagt. 

Liderlig hele tiden? Det kunne Winchell til en stor grad skåle på. Og det gjorde han da også med sin skrive ristet brød. Nu havde han hverken øl eller vin ved bordet, så det måtte gøres i morgenmad. Det var nok også bedst. Hellere skaffe energi nok til dagens arbejde. For hvis han bare fik én kunde som den, der havde afsluttet og efterladt ham som det, han så ud nu, så ville Winchell få brug for dette.
"Hvad med, du fortæller om din dag, så får jeg spist noget mere mad? Så kan jeg fortælle i store detaljer, hvad jeg lavede og hvad der blev lavet mod mig." Selvfølgelig ville Winchell da gerne gøre, hvilke slibrige opgaver Jhaan havde scoret sig denne gang. Hvilken adelig han havde skabt skandale mod. Hvilke drama han havde kogt sammen i sin gryde af snedighed.
Brødet blev hurtigt spist færdigt og Winchell derfor rejste sig derfor op. En underlig lyd for de fleste kom fra hans bagdel, som han rejste sig fra træstolen. Winchell genkendte den tydeligt. Om Jhaan gjorde, skulle han ikke sige. Men han var også ligeglad. Den buttede mand vendte sig blot rundt for at tage et par skiver med sig. Han kunne ikke engang gøre for at vise hele sin bagside til den siddende mørkelver. Pletter og hele molevitten. At han så viftede med hofterne, som var han på arbejde, kunne Winchell heller ikke gøre for. Det var svært at vifte væk med vanerne. 
Efter dette satte han sig dog ned igen over for Jhaan, urørt over hvordan han lige havde fremstillet sig selv. Og Jhaan burde til en hvis gråd også være urørt. Dette var ikke første gang, halvelveren havde mødt Winchell efter en god og produktiv arbejdsdag. Han havde sikkert set værre ting på både Winchell og de andre lystfolk i bordellet. Renlighed var i hvert fald ikke, hvad de gjorde i, som de vågnede. Ikke medmindre de havde vasket dem selv.

"Så skal jeg nok åben ballet."
Jhaan smilede til Winchell og lænede sig tilbage igen, som han greb sin halvspiste skive. Winchell så dog ud til at han lige skulle have en ekstra skive. Jhaan gjorde ingen mine for Winchells adfærd. Det var at forvente efter en hård nats arbejde. Lystfolkene fortjente deres pauser. De gjorde byen en stor tjeneste i at holde folket tilfredsstillet og beroliget. Den lidenskab de havde gjorde Shara sikkert ganske stolt.

Jhaan ventede tålmodigt indtil Winchell havde sat sig igen, så imens småspiste han af sit brød og fulgte Winchell med øjnene. Han havde et smil, der viste at han troede at han havde den bedste historie, som han skulle fortælle.
"Jeg blev hyret af en baronesse. Hun var ret utilfreds med den mand, som baronen havde udvalgt for deres yngste datter. En søn af en ganske rig handelsmand, og arving af mandens penge. Som sådan en ganske fin mand for komtessen, men ikke ifølge baronessen."
Jhaan satte sine ben op på bordet, som han lænede sig mere mageligt tilbage. Hvor han elskede at fortælle historier. Især om sine erobringer.
"Jeg fandt ud af at manden så ganske godt ud. Lidt af en pralrøv, men en køn røv siger jeg ikke nej til. Baronessen ønskede at han skulle ydmyges så meget som muligt, og komtessen skulle helst opdage; 'hvilken slyngel han er'."
Jhaan efterlignede, ganske dårligt, baronessen.
"Under alle omstændigheder; jeg fik fanget ham på en af de mange krostuer. Jeg fik lidt snak ud af ham. Jeg drejede samtalen over på sex. Han var tydeligvis mandschauvanist helt ind til benet, fordi han elskede at snakke om kvinders former. Men jeg sørgede for at han var fuld og liderlig. Så lidt en hånd på låret, nogle komplimenter. Du kender spillet."
Jhaan blinkede til Winchell. Kunsten at flirte og vække begær. Winchell var en mester til spillet, som så mange andre af nattens folk. De kunne næsten få enhver til at købe deres varer. Hvert fald de dygtige af dem.
"Nu vil du nok mene, at jeg er lidt en narrøv, men jeg lod ham hænge. Jeg havde smidt maddingen ud, men jeg ville bestemme hvornår han skulle bide på. Det her spil gentog jeg et par gange, du ved, så han ikke kan få mig ud af hovedet. Liderlig med blå kugler. Så er de så nemme at få til at gøre hvad som helst.
Hvert fald så får jeg det hele planlagt. Jeg får ham op i hans kammer, og jeg har kørt ham så meget rundt i manegen, at jeg kan gøre hvad end jeg vil med ham. Og lad mig sige; den røv var det hele værd. Stram og lydig. 
Men selvfølgelig var det jo ikke bare et knald. Et lille falsk kærlighedsbrev hos komtessen skulle jo også lige til. Hun skulle mødes med ham, på hans kammer."
Jhaan lagde minen i mere alvorlige folder, som om der var noget han beklagede.
"Pigen var knust. Hun løb tudbrølende derfra."

Jhaan tog endnu et bid af sit brød, men hans ansigt fortalte at han havde mere at sige endnu.
"Jeg har aldrig kunne lide at se en kvinde græde, så jeg synes at hun da skulle trøstes lidt."
Han sendte Winchell et sigende blik med et stort ulvesmil. 

Fortællingen om komtessen, baronessen og narrøven begyndte og Winchell lyttede grådigt og lydigt efter. Lystmanden valgte sågar at tage små bidder af sit brød og blødgøre det rigeligt i munden således, at det ikke skabte for meget støj. Ingen grund til at distrahere fra Jhaans fortælling, for den var da virkelig saftig. Winchell sørgede for at komme med passende gisp, nik, blink og smil på de korrekte tidspunkter. Især kommentaren om at være en pralrøv løftede den buttede mand sine øjenbryn til. Han kendte sit til at have ed pralrøve at gøre, men en god røv kunne gøre op for dette. 
"Jeg kender spillet. Selvfølgelig!" Det var eneste, Winchell sagde under Jhaans fortælling. Pausen i mellem halvelverens ord havde lydt til at være passende for en kommentar deri. 

"En stram og lydig røv er altid et godt knald!" erklærede Winchell grinende. Meget vel kendte han sit til at lægge sin egen røv til, når det kom til mandlige kunder, men der var de kvindelige kunder, der lagde deres andet hul til. Og det var underligt tit, hvor lidt erfarende disse kvinder var med at bruge dette hul. Måske de brugte en erfaren skøge til at træne dem. Og der var også de mænd, der hellere ville tage end at give. Og Winchell skulle nok give. "Giv mig da navnet på den røv. Så skal jeg nok bedømme, om den er lydig nok til at skrive hjem om."
Winchell kunne ikke lade være med at blinke til sin egen kommentar. Men selvfølgelig kunne han heller ikke lade være med at reagere til Jhaans afsluttende kommentar. Komtessen skulle også trøstes. At mørkelveren først gjorde sit arbejde og derefter lod sine lyster tage hende, der skulle se det hele, virkede som typisk for Jhaan. Men Winchell anså ham ikke værre. Tværtimod.
"Men nu ved hun da, at han ikke ville have været den dominante i deres forhold," sagde Winchell legende og grinende. Pralrøven havde jo ladet Jhaan dominere ham og udnytte den sikkert uskyldige røv for første gang. Og hvis Winchell kendte typen, så ville det ikke være sidste gang for ham. Når først den dåse af lyster var blevet åbnet, kunne den ikke lukkes igen. "Men sikke en opgave. Det er jo noget saftigt sladder, jeg får gratis og direkte fra kilden."

Jhaan var ikke overrasket over Winchells hungrende kommentar. Selvfølgelig ville han gerne have et stykke af handelsmandens søn. Jhaan mente også at ville kunne få glæde af mandens nyfundne passion for en ordentlig dominerende mand.
"Hold øje med en Arthur Kendings. Han kommer muligvis i forklædning, men hvis jeg er her og jeg ser ham, så skal jeg nok udpege ham for dig."
Jhaan blinkede til Winchell. Winchell skulle nok kunne finde ud af en masse sjov med denne mand. Winchell var en kreativ elsker, hvad han havde hørt om.

"Hun har brug for en som kan pirre hendes vilde side. Jeg siger dig, at det gik vildt til for sig," sagde han og trak lidt ud i sin kjortel, og man kunne stadig se lange inflamerede rifter på skulderen.
"Hun skal have det dyrisk og vildt. Måske var det den første gang at hun rigtig gav slip."
Jhaan så ud til at være lidt fortabt i sine fantasier, som han smilede sjofelt.

Jhaan lo af Winchells sidste kommentar. God sladder var altid godt at få. Især den slibrige del. Det satte en i det helt rigtige humør.
"Winchell. Jer her i huset er som min familie. Jeg vil aldrig kræve noget i betaling. Og hvis der kommer en træls kunde, så skal jeg nok sørge for at de holder sig langt væk fra jer."
En ikke uventet, men alligevel ikke den mest almindelige adfærd fra Jhaan at se. Den ømhed og omsorg som han godt kunne vise for dem han så som sine nærmeste var rar. Meget anderledes fra hans ellers udspekulerede gemyt.
"Men jeg vil stadig gerne høre om din aften."
Og så var han tilbage i sit sjofle selv, som han lænede sig mageligt tilbage i stolen.

"Arthur Kendings," sagde Winchell nærmest sultent. Manden smagte nærmest på navnet, som det blev skrevet bag øret. Hvis han endda så navnet på de kommende dage, skulle han uden tvivl huske dette. Eller hvis en kunde introducerede sig som denne. Så skulle Winchell nok være til rådighed forhåbentlig. "Jeg forventer da, du introducerer mig. Fortæller, at jeg kan gøre hans vildeste fantasier til virkelighed. Og give ham nogle nye at drømme om." Blinket blev sendt tilbage uden tøven. Jhaan havde åbnet denne Arthur for en verden og Winchell kunne vise ham alt, der var værd at se, mærke og opleve. 

Øjenbrynene dansede nærmest, som Winchell efter Jhaans ord også kunne se mærkerne under kjortlen på halvelveren. Denne komtesse havde virkelig vist sin dominerende side. Måske hun ville være et godt match med Arthur, hvis bare hun groede et lem. "En vild kvinde er sgu også lækkert. Dem, der ved, hvad de vil have og ikke går på kompromis." Dem, der var mere grådige og sultne end de mænd, der var ofre for blå boller. Dem kunne man både være bange for og elske på en og samme tid. Og det var spøjst nok en del af de typer, der kom på bordellet for at slå sig ud. Og Winchell tog imod dem med åbne arme og krop.

"Det er godt at høre, Jhaan. Du er også velkommen her, ellers var du jo blevet smidt ud hurtigere end de flabede kunder," jokede Winchell, men på den gode måde. Måske var Jhaan ikke som de andre ansatte i bordelhuset. Han var intet lystfolk, men han udgjorde en del og var behjælpelig. "Og jeg skal da nok huske, hvis jeg har brug for en skandale eller bare noget at afpresse med." Atter blinkede Winchell med det ene øje, selvom han tvivlede på, han ville gøre brug for det. 
Og dér kom den sjofle Jhaan tilbage. Halvelveren havde jo ønsket at høre om Winchells nat og det var jo kun retfærdigt, nu når han havde hørt om Arthur og komtessen. Derfor lænede den buttede mand sig tilbage med et kækt smil for at begynde. "Du var her nok ikke der, så du så ham ikke. Men han var en af de finere type. Ikke gammel. Han virkede ikke som manden bag hele formuen. Mere sønnen eller en heldig nevø. Men han var tydelig med dybe lommer. Alt sagde det. Han kunne pege på alle af os og få os, men han ville mig. Og jeg trak ham med glæde op på et værelse og vi begyndte." Winchell pirrede Jhaan ved at holde en pause for at spise lidt mere. Han skulle jo ikke bare få historien uden nogle problemer. Lidt træls måtte den buttede mand gerne være. Det var jo tidligt om morgenen.

"Hahaha! Og så ikke lade dig få fornøjelsen af jagten? Nej, min ven. Jeg vil se dig udføre dine kunster."
Jhaan var altid en der elskede jagten. Det gjorde ham så også lidt til en hjerteknuser, fordi når han først havde fået det han havde jagtet efter, så mistede han hurtig interessen. Men derfor elskede han også at se hvordan andre udførte deres jagt. Man kunne sige at han tog det som læringsmomenter, og mulighed for at lade sig inspirere. 

"Hun skal have en der kan følge trop, og også være mere dominerende end hende. Mmm. Det er altid forfriskende når man kan være rigtig dyrisk."
Jhaan fik et rovdyragtigt blik, som han snakkede om den lidenskabelige komtesse. Det så næsten ud til at han modsat stort set alle andre oplevelser, at han endnu ikke havde fået helt nok af komtessen, selvom at han vidste at det ville være farligt at blive ved gerningsstedet alt for længe.

Jhaan lyttede tålmodig til Winchells fortælling. Den startede ganske sober ud, som enhver jagt gjorde. Men modsat Jhaans arbejde, så var Winchell mere byttet. Han skulle gøre sig lækker, for at rovdyret bed fast på maddingen, og denne gang virkede det til at det var en rigmand som havde bidt på krogen. De var ikke dårlige for bordellets mænd og kvinder. Hvis man imponerede dem, så havde de ofte en god fast indkomst.
"Så var han så stor, at han fik dig til at vralte, eller tog han så hårdt fat og i flere timer at dine ben ikke kan holde dig oppe?"
Jhaan ville ikke finde sig i at blive hængende midt i historien, men han elskede også en god cliff hanger.

"Pf! Bare du dingler guleroden, skal jeg nok tage jagten op." forsikrede Winchell ham om. Ja, jagten var interessant, skønt den buttede mand altid ville være byttet, omend en falsk jæger i starten. Og han havde da sine metoder for at fange personer. Snakke til deres lyster, byde ensomme op til intimt selskab, lade folk gøre hvad de ville og meget mere. Det var en kunst at fange en person som lystmand. Og Winchell elskede at lege med denne kunst.
"Dyrisk er jo bare lidenskab på et dybere plan." Selvfølgelig var det de færreste, der ønskede at købe at blive domineret, men Winchell havde oplevet dette. Skulle lege bossen over sine kunder, fordi de ønskede dette eller de inddirekte hungrede efter en hård tone. Og som Winchell kunne være den, der blev domineret og tage imod alt, kunne han også vise sine kløer, omend de ville være figurative end bogstavelige. Neglene var klippet til en blød bue på samtlige fingre og tæer.

Iveren i Jhaan var tydelig, som han fortsatte Winchells fortælling. Den buttede mand lod halvelveren komme med sine ideer, imens endnu en bid blev taget af det ristede brød. Kort nikkede han, hvorefter mere blev sagt. "Han holdt mig i hvert fald igang. Og det kan ses på værelset. Der skal i hvert fald ryddes op og gøres rent," sagde Winchell med selvtilfredshed i stemmen og et glimt i øjnene. Når kunden var lige så sulten som Winchell, skulle alt prøves og udnyttes. Væggen, skænken, sofaen, sengen. Positioner, metoder, alt. Det var kun fantasien, der satte grænserne. "Jeg kan i hvert fald sige, at godt han var min sidste kunde. Ellers ville jeg ikke kunne præstere nok." Kunden havde både været hård og følsom. Givet den hele armen og været sensuel. De havde prøvet alt. I starten havde det været hårdt og dyrisk. Anden omgang havde været mere rolig og sensuel. Den tredje havde farten, hårdheden og tempoet sat op. Og derefter havde de taget det roligt, som de havde lagt i sengen, indtil søvnen overtog dem begge. Winchells ben havde i hvert fald elsket at tage de sidste omgange i sengen. Han vidste ikke, om han havde kunne gået lige, hvis han skulle et eller andet derefter. Og den buttede mand havde elsket det. Ligesom han havde elsket at falde i søvn i mandens arme, mærkende manden i hele sin nøgne stolthed bag sig og resterne af manden flere steder på og i hans krop. Det havde været sandt luksus.

"Jeg dingler altid gerne et par gulerødder for dig," sagde Jhaan med en drillende tone.
Det ville ikke være den første gang at Jhaan havde formået af få en af sine forskellige ofre til at komme til bordelhuset, fordi de har fået øjnene op for hvor fantastisk sex kan være, hvis man er sammen med en ekspert. Desuden så havde de ofte fået smadret deres værdighed og stolthed, så der var ikke så meget mere i vejen, for at foretage sig noget mere upassende. Han anbefalede gerne de forskellige mænd og kvinder i huset forskellige folk, hvis han vidste at hans offer var noget som en af dem godt kunne lide.

Jhaan havde en livlig fantasi, og han kunne sagtens se for sig hvad der skulle være sket. Jhaan var ikke bange for at eksperimentere, og prøve en masse forskellige stillinger og oplevelser. Der var hvert fald rigelig af ideer i halveleverens hoved, og rigelig som han endnu ikke havde prøvet endnu, men det kunne der laves om på.
"Jeg håber at han betalte dig for de ekstra timer. Det går jo ikke at du bliver snydt for lønnen."
Jhaan blinkede til Winchell, inden han rejste sig op. Det kunne ikke være længe inden Sif nok ville dukke op, for at se at hele huset var i orden, og klar til at åbne op, men hun sagde nok ikke så meget til at Jhaan tog sig en enkelt øl. Han skænkede sig selv et krus, og lagde nogle krystaller på disken. 
"Skal du også have en, eller er det for tidligt for dig endnu?"

"Og jeg elsker ting, der dingler." sagde Winchell fnisende med et alt for perverst og sjofelt blik i øjnene og munden. For ja, Jhaan havde fået lokket kunder ind til dem. Måske det også var derfor, han havde fået lov at blive. De ofre af halvelveren, der var blevet åbnet op for denne verden, kunne ikke lukke den igen og når Jhaan ikke ønskede mere, var bordelhuset det næstbedste. Winchell havde i hvert fald mødt kunder, der var blevet anbefalet stedet og i få tilfælde ham af den velkendte halvelver.

"Han betalte gladeligt for hvert et minut. Og endda til overpris," sagde Winchell selvtilfreds med sig selv. De kunder, der havde dybe lommer, var ikke sky for at betale, hvad de mente, den buttede mand var værd. Det kunne posen med krystaller, manden havde efterladt, fortælle. "Men han var lige så god i knaldet som han var at putte med. Det tredje ben var i hvert fald hyggeligt at mærke hele natten." Det højre øje blinkede kækt til den nu oprejststående halvelver. 
Det var ikke en ny tanke for Winchell at spekulere på, hvor god Jhaan var i sengen. Han gjorde jo et erhverv ud af det som Winchell selv. Deres endemål var bare anderledes. Men halvelveren måtte være god, eftersom han kunne lokke guder og hver mand og kvinde i fordærv. Selvfølgelig havde den buttede mands fantasi fantaseret løs. Mon han skulle prøve at lokke Jhaan på en af deres fælles fridage? Tiden måtte vise kun. "En lille en skader ikke, tak. Skal jo samle kræfter alligevel. Og vaske mig ren til arbejdsdagen."

"Det er jeg ikke i tvivl om," sagde han og blinkede slesk til Winchell. Livet som Fantom var ikke nødvendigvis der han havde mest frihed, fordi nogle gange så blev han sendt efter folk, som ikke helt faldt i hans smag, men belønningen var generelt rigtig høj. Han kunne godt se bort fra sine egne behov når han arbejdede, men så fornøjede han sig med de folk som han så godt kunne tænke sig i sin fritid. Ægtefolk var altid de bedste at få snørret, og hvis han spillede sine kort rigtig, så kunne han endda få hele parret, og nogle gange samtidig. Han var altid stolt over de gange han formåede at styrke et parforhold, hvor han kunne deltage i deres fornøjelser. Det var ren sex, hvor lidenskab fik lov til at styre over følelser.

"Du ved at hverken Sif eller jeg acceptere hvis kunderne her ikke betaler. Jeg skal nok sørge for at de betaler, på den ene eller den anden måde. I er meget mere værd, end hvad i nogen gange får i løn."
Endnu en af de aftaler Sif havde med Jhaan. Hvis der var nogen som ikke behandlede hendes drenge og piger ordentligt, så havde hun Jhaan til at sørge for at de fik at vide, at sådan opførte man sig ikke hos hende. Om det så var at ydmyge dem, eller blot sørge for at betalingen faldt.

Han skænkede både Winchell og sig selv en øl, og smilede til Winchell. Jhaan havde ikke et problem med at sige at han selv var en meget køn man. Han gik op i det, og han gjorde sit for at fremhæve de meget fine træk hans elverherkomst havde givet ham. Winchell var dog også en rigtig køn man. Meget menneskelig, men virkelig køn. Jhaan kunne godt forstå hvordan den unge nordling formåede at tryllebinde så mange folk. Han vidste hvordan han skulle bruge sin krop og sin charme.

At Jhaan fangede Winchells reference, var nærmest et krav taget deres fælles arbejdsplads. For jovist, så var mange af den buttede mands kunder mænd og dominerende mænd. Dette betød dog ikke, at han ekslusivt var til mænd. De kvindelige kunder og mere underdanige mænd var mere end velkommen og til tider var disse forhold bedre end de dominerende mænd. Dog var det sjældent, Winchell var direkte kræsen. Når han ønskede en anden persons nærvær, var den buttede mand ligeglad, om noget dinglede mellem benene eller ej. Om han skulle give, eller han skulle gives til. En krop var en krop. Andet tænkte Winchell ikke.

"Du og Sif er for gode. Men nu skal du ikke skræmme kunderne væk. Rygter om en voldsom halvelver skal ikke gå i byen. Medmindre det er den rigtige voldsomhed." sagde Winchell kækt og drillende. En fysisk voldsom halvelver mod kunderne var dårlig for forretning, men en sensuel voldsom halvelver. Ja, det ville nok mere lokke kunder til. 
En øl blev skænket og givet til Winchell, der nikkende tog imod den som tak. Det var ikke det tidligste, manden havde drukket alkohol i og heller ikke det stærkeste. En reparationsbajer var nu tit brugbar og velfortjent. "Du kunne aldrig overveje at tage et par almindelige vagter på bordellet? Kunderne vil elske dig. Og vi kan altid finde en specialpakke med os begge." Der var kunder, som ønskede flere erfarende lystfolk på en gang. Winchell ville være alt andet end utryg for at tage en arbejdsdag med Jhaan, hvilket også kunne ses på det nuværende kække ansigtsudtryk.

Jhaan lo lidt. Der løb sikkert masser af rygter om ham, rundt omkring i Dianthos, og også nogle steder i resten af landet. Men hvad de kaldte ham, og hvad de sagde, var sikkert skruet fuldstændig ud af proportioner, og de passede ikke på ham længere.
"Vold har aldrig været mit værktøj. Jeg har mange andre måder, til at få folk til at opføre sig ordentligt," sagde han med et hentydende strøg ned af brystet.
Han var ikke tæskeholdet Sif ville sende af sted. Nej, Jhaan kunne ikke prale med den store kampevne. Men han kunne skræmme livet af folk, eller afsløre deres eskapader og deres adfærd. Han havde af og til en fornøjelse med at få lokket Hecate Reier, som ofte har været en torn i siden på bordelhuset, og sørge for at hun gav den usle type en ordentlig reprimande. Bordelhuset stod derfor uforskyldt, og de havde ikke problemer med den forfærdelige kunde, som ikke behandlede lystfolkene ordentligt.

Jhaan smilede skævt til Winchell og tog kruset op til sine læber. Sif havde allerede prøvet flere gange på at prøve på at overtale ham til at blive en fast del af etablisementet, men han foretrak sin frihed.
"Hvis humøret er til det, og kunden tiltaler mig, så tager jeg mig da med glæde af en lidt mere lige til opgave. Hvis det hele flasker sig, så kunne det da sagtens være. Det er altid underholdende at være mere end to."

Selvfølgelig var Jhaan ikke typen af vold, men det var mere end bare vold, der kunne skræmme folk. Der havde da også været sin skeptisk, da Jhaan lod sig blive her. En mand, hvis erhverv var at lokke andre i fordærv for at udnytte deres handlinger mod dem til fordel for skandaler og afpresning. Det kunne ødelægge selv den reneste forretning. Dog var bordelhuset nærmest bygget op på at lade personer udforske deres lyster, de muligvis ikke ønskede at stå frem med. Winchell havde i hvert fald oplevet de kunder, der tydeligt virkede som én type, men deres ønsker var det modsatte. De ville fremstå på en måde, men havde tankerne andet sted.

"Altid sjovere med to, ja," sagde Winchell grinende, som han løftede kruset for at tage en stor slurk i smilet. Slurken blev slugt. Håndfladen tværede sig henover læberne. Der var stadig en svag smag af manden fra natten i munden. En god morgensmag i munden, ja. "Jeg skal nok huske at hive fat i dig, når jeg får en tiltalende kunde på kroen, der gerne vil lege med mere end mig. Jeg skal jo opleve den famøse Jhaan på et tidspunkt." Selvfølgelig behøvede dette ikke at være i forbindelse med noget af deres arbejde. De kunne snildt tage deres næste fælles fridag og tage den sammen, enten hjemme hos en af dem eller spørge Sif om et ledigt værelse. Dét kunne i hvert fald være interessant at mærke, hvordan Jhaan lokkede folk i skandaler. Hvilken skandale ville være bedst mod Winchell?

"Du kan komme langt med smiger," sagde Jhaan med et skævt smil og tog endnu en slurk af sin formiddags øl.
"Min erfaring siger mig dog, at intet er lige så godt som den første gang. Efter den første smagsprøve så er mystikken fjernet, og du ved at jeg trives på mystik."
Jhaan elskede at netop at være den mystiske person. Han elskede hvordan folk snakkede om ham når han trådte ind i et rum. Der var rygter om hans evner, og han nød at overhøre dem. Selvfølgelig var der også masser af rygter som ikke var så pæne, men Jhaan syntes altid at de flød med jalousi. Det måtte de bitre folk selv om. 

Han hørte som døren gik op, og en af de andre lystmænd kom ind for at gøre det hele klar til den kommende dag. Han kiggede lidt forundret på Jhaan og Winchell. Mest Winchell, da han var tydeligvis lige stået op, og så noget forpjusket ud. Det tog da ikke længe inden et slesk smil kom frem på kollegaens læber.

"Det er nu også nemt at smigre dig, Jhaan," sagde Winchell legende. Det var normalt for den buttede mand nærmest at flirte med alt og alle. Selv dem, han ville kategorisere som venner, kunne få lidt innuendos og tætte berøringer. Sådan var det, når man var venner med Winchell. Han kunne ikke holde sine ord eller hænder for sig selv. "Man skal bare ikke vise alle ens kort første gang. Lade noget forblive mystisk, så folk kommer tilbage igen og igen." Det var sådan, Winchell nemt kunne få de samme kunder til at komme tilbage til ham. Selvfølgelig gav den buttede mand en oplevelse, folk gerne ville opleve igen, men der var endnu nye ting, han kunne vise og gøre med kunder. Alt efter, hvor meget de var til.

En mere ordentlig og nydeliggjort kollega kom ind. Han havde tydelig været i bad og var klar til arbejdsdagen. Derfor kiggede han også lidt mere på Winchell, der sad her med indtørrede rester bag kåben og uglet hår, der bare skreg bollehår. En hånd blev viftet. "Jeg gør mig pæn om lidt." Men øllen blev løftet til læberne. Hvem vidste? Måske var dagens første kunde en, der bare ville have den skøge, der lignede mest en skøge. Og lige nu gjorde Winchell det. Han lignede en, der lige var kommet ud af et værelse med en kunde. Hvilket han på en måde også var.