Witnere vidste godt han havde trukket den lidt langt de sidste dage. Det gjorde han ofte og han havde egentligt heller ingen intentioner om at stoppe det. Det gik jo nok alligevel. I sidste ende gik det nok. Ikke desto mindre var det vist ved at være tid til en forsoningsgave så han havde været ude og stjæle lidt. Han havde rapset lidt på markedspladsen i løbet af dagen. Det havde været en god dag, der var mange krystaller der havde skiftet hænder og når de gjorde kunne en hurtig fugl lige komme flyvende og tage et par stykker i kløerne eller måske snuppe pungen fra en handlende. Han havde samlet hele dagen og nu sad han oppe på en bjælke oppe under taget i tilholdsstedet. På bjælken kunne ingen andre end han selv komme og han kunne sidde og holde øje med alle der kom og gik. Han kunne også have sine ting i fred. Godt nok var der lidt respekt mellem medlemmerne af kragerne, tyve stjal ikke fra tyve, men samtidig så kunne han jo godt finde på at rapse lidt så det kunne de andre nok også. Han sad på bjælken og talte krystallerne fra dagen og lagde dem i to små læderposer. Den ene til ham selv, til alt muligt sjovt og noget god mad og den anden en forsoningsgave til Jason som nok skulle tilgive ham. 
Samtidig med at han sad på bjælken og delte tyvekoster op holdte han et skarpt øje med hvem der kom og gik. Han kiggede ikke efter nogen bestemt men han var allerede begyndt at føle sig lidt rastløs. Han havde lyst til at der skete noget sjovt. Måske kom der nogen han kunne have det sjovt sammen med og måske kom der nogen man bare kunne lave lidt sjov med. Det mindede ham om at han nok burde lægge en krystal eller to til side til en forsoningsgave til Warring som han havde været lidt efter de sidste dage. Ikke at det var nyt men nogle gange måtte man også se hvornår man skulle være lidt sød. Ikke at Witnere mente at han ikke altid var sød men nogen... okay, mange, var frygteligt uenige i den påstand. Så der sad han, ventede, sorterede krystaller og blev lidt træt. Han havde fløjet meget i dag, måske han skulle sove lidt. Nej, han skulle bare finde noget sjovt at tage sig til. Han fløjtede en munter melodi som han sad deroppe, afventende som en gargoyle. 

Dagene i Dianthos havde været lange, mørke og kolde. Vejerne var hvide af den dækkende sne, da vinteren var kommet over landet. Dog havde Warring prøvede det, der var værre på en af hans faders rejser i nordlandet, men det var længe siden, da han ikke var en del af hans slægts mere. Warring havde været ude og sælge Ivo det meste af formiddagen, da han havde fået en del kunder i skumringskvarteret. 

Warring var en mand mange kendte i det kriminel miljø, da han i teenager år rendte rundt med en afdød bandleder ved navn Janko, hvor der oftest var balladende i undergrunden. Det Janko, der havde lært Warring at begå sig i miljøet, men det havde også været en virkelighedsflugte fra hans barndom og hans gamle familie. Warring tog en lille dåse med tobak op af lommen på flite jakken, samt noget halv krøllede papir, så han kunne rulle sig en smøg, der var ikke gået mange måned fra, da han lærte Janko at kende til han både røg, men også prøve det såkaldte narkotika. Det havde taget Warring med storm, da han kunne for alvor kunne komme på en virkelighedsflugt fra det træls liv, denne høje mand kendt til. Det havde også været på besøg i arresten hos by vagterne, der havde nogle gange sovet hans så kaldte rus ud, eller siddet der i et par uger, da by vagterne aldrig rigtig havde kunne tage ham for særlig meget andet, da han benægtet han var Kobra bagmanden bag Ivo. 

Den høje mand rystede let på hovedet, så noget af den hvide sne faldt ned fra hans mørke hår, og han bevægede sig mod Kragernes tilholdssted, det havde ikke altid været let for ham at være i denne bandet, da oftst skubbede sig væk fra de andre kragerne. Han havde altid lært af sig selv at den eneste han kunne stolte på var ham selv. De brune øjnene søgte kort op mod den grålige himlen, som lod de hvide snefnug falde ned over krystallandet, men oppe fra tilholdsstedet tag lød en fløjtede af muntehed, den høje mand vidst allrede hvem dette var og et kort suk kom frem på læberen, før han langsomt læne sig op af en kold og halv fugtig husmur, mod Reden, da han ville ryge smøgen færdig, som han lige havde tændt.  " Hvad mon den lille fulg laver der oppe. " mumlede Warring for sig selv, som havde stillede sig synligt frem. 

Han hører Warrings stemme og lugtede røgen så han blev til en høg og fløj ned på jorden. Der var ikke nogen grund til at han valgte en høg andet en at hvis Warring valgte at prøve at sparke til ham var det godt ikke at være en spurv. Nogle gange skal man være noget der kan hakke. Han tog et par krystaller med ned i en af lommerne på den brune uglekappe. Høgen landede på jorden foran Warring, rystede lidt på de gyldne fjer og blev så til en tynd dreng i en brun kappe. Drengen havde et bredt smil med smilehuller, store blå øjne fyldt med liv og ballade og rodet blond hår med et par sorte fjer flettet ind i. Sorte fjer fra forskellige kragefugle. "Han udklækker modbydelige planer om dig" Svarede han med et grin og latter i stemmen. Ikke at det var sandt og han vidste heller ikke helt hvorfor han sagde det andet end at det var det eneste der virkede naturligt for ham at sige. Han sagde altid hvad der faldt ham ind, han kunne slet ikke lade være. Han burde måske lade være en gang imellem, han ville have færre ar hvis han havde kunnet holde sin kæft oftere. Det var dog ikke noget han tænkte på og ikke noget han ønskede at ændre ved sig selv. Faktisk var der ikke meget han ønskede at ændre ved sig selv. Han så afventende på Warring med de store blå øjne, klar til at få et surt svar han kunne stille noget sjovt op med. Det var ikke fordi han ikke kunne lide den høje mand, slet ikke, men han var bare en af de der lidt selvhøjtidelige typer som det var helt umuligt ikke at drille. En af dem det bare var for sjovt at drille. "Har du været ude og forgifte nogle folk?" Han rakte drillende tunge. Warring havde jo nærmest altid været ude og sælge. Det var fint, folk der var påvirkede var ufokuserede og virkeligt lette at stjæle fra. Han lagde hovedet på skrå på en helt igennem fugleagtig måde som sneen landede i hans lyse hår og på hans skuldre og i hætten på kappen. Det var en lidt kold dag, sådan en dag hvor mange fugle pustede sig op for at få mere fluff i fjerene og dermed mere varme. Noget der virkeligt var rart at kunne på kolde dage for det virkede bedre end en kappe. 

Små røg ringe kom ud fra Warring læber, da han puste røg ud, mens han opmærksomt lod hans blik følge høgen fra hustaget, som landende foran fødder. Et kort kækt smil kom frem, da den høje spinkel mand havde lyst til  mishandle denne høg, men valgte blot at tag et sug fra smøgen af i steden " Udklække modbydelig planer? kan din fugle hjerne virkelig ligge sådan nogen plane ud over være belastende?" Spurgte Warring med et kort fnys af irritation, som han langt fra lagde skjul på. Den tykke flite jakke, som holdte den spinkel mand varm. 

Det havde aldrig været en hemmelig at Warring hadet folk, dog var Witnere mere en irreterne lillebror eller en slags døgnflue man aldrig slap af med igen. " Været ude og forgifte folk? jeg forgifte sku ikke nogen.. Så meget som jeg ved er ingen død endnu " Svarede han kort for hovedet og pustet noget røg mod den blonde mand ansigt og så kort mod banden, hvor to kragerne holdte til udenfor " Hvorfor er du overhovedet kommet hen til mig? Har du ikke noget bedre at tage dig til?" Spurgte han rolig om og fandt en lille flaske frem, med det rødlige Ivo frem. " Skal du prøve selv? nu hvor du er så nysgerrigst på det " Spurgte Warring om, da han kede sig på da værende tidspunkt. 

"Hvad min hjerne kan udklække er langt over din fatteevne" Svarede han kækt uden at vide hvad han helt præcist mente han var ved at udklække af planer. Faktisk var det meget sjældent han ligefrem lagde planer. Nogle gange havde han en vag ide om hvad han ville gøre men det var så det med planer. Han kendte sjældent detaljerne for hvad han ville gøre før han gjorde det. Hvilket faktisk var ret sjovt for så var alt jo lidt en overraskelse. "Desuden, hvem siger min plan ikke er at være belastende" Om det ligefrem kunne kaldes en plan vidste han ikke men der var i hvert fald altid en god chance for at han ville være belastende. Især når han fik øje på Warring. Der var bare noget ved den høje, tynde og alt for selvfede mand som gjorde at det kriblede i ham efter at drille og provokere. Han kunne ikke helt forklare hvorfor, sådan var det bare og sådan havde det været fra starten af. 
Han sukkede overdrevent af Warrings ord. "Man behøver ikke dø for at det er en gift" Sagde han overdrevent langsomt, som om han talte til et meget simpelt barn. Han mente nok at det røde væske var en form for gift selvom folk ikke døde af det. Men mest var det bare sjovt at drille Warring med at han forgiftede folk fordi han så hårdnakket påstod at han ikke gjorde. Han så lidt på den lille flaske. "Næh, jeg vil ikke have dine væsker... hvorfor vil du så gerne give mig dem" Spurgte han drillende, med hovedet på skrå på en fugleagtig måde og rakte tunge. Det var faktisk ikke helt sandt. Han havde da tænkt på at prøve det rødlige stof flere gange. Han var nysgerrig efter hvad der var så fantastisk ved det. Nysgerrig og så lød det jo egentligt sjovt men det var bare sjovere at drille Warring og blev han pludseligt hans kunde kunne han ikke drille ham på samme måde. Det var et af de sjældne tidspunkter i livet hvor han måtte vælge hvad han helst ville. Måske han en dag alligevel ville prøve. 

Warring lagde langsom hovedet på skrå og kom med et fnys af nedgørelse over svaret " Tror min fine ven, at jeg har en bedre fatteevne end du nogensinde kommer til ejer Witinere" svarede han tilbage med en nedladende tone. Da den spinkel høje mand vidste, hvem af disse to havde hjernen til at ligge en gennemført plan. Et kort dybt suk, som tydelige bar præg afmagt over det han sagde " Jeg magte ikke det okay?" Snerrede Warring halvt frem og kastede den halve smøg fra sig og lod de brune øjnene stirre mod fugledrengen foran ham. 

Hele samtalen mellem dem var en samtale, som tydelig var en belastening for den høje mand, før han langsom lod den lille flaske falde ned i lommen igen. " hvad ved du om det? gift dør man af.. Narko nej.. man får det kun godt i kroppen." Svarede han klogt frem, selvom han på nuværende tidspunkt ville give Eryr ret i det han sagde. " Hvis jeg fik dig til at prøvede det.. kunne det være du var mindre øretævende indbrydene " Svarede han kækt igen og klikkede kort med tungen og lod sig skubbe sig fri for den kolde mur. " Skal du med ind?" Spurgte han kort fugle drengen om og lod en hånd ulde Witinere hår. 

"Min fatteevne er fin, det er konsekvenstænkning det halter med" Svarede han med et kækt grin der viste smilehullerne. Han vidste godt at Warring var langt bedre til at lægge en plan end han selv var. Hen kendte godt sine begrænsninger. Han kendte dem i hvert fald nogen gange. Okay, han kendte dem en sjælden gang i mellem og lyttede aldrig til dem. Men han vidste at Warring var bedre til planer og strategi. Han så til gengæld sig selv som en handlingens mand. "Du magter det ikke, tænk på mig og al den energi jeg må lægge i at være belastende" Han sukkede dramatisk og himlede med de store blå øjne men om hans læber spillede et legende smil. De fleste troede han virkeligt havde noget imod Warring men det havde han egentligt ikke. Ikke rigtigt. Måske var det fordi der bare var noget sjovt og spændende ved den sure mand. Måske var det bare fordi han tog sig selv så højtideligt at han var et let offer. 
"Det er helt klart gift... se på dem der bliver afhængige" Han havde ingen moralske problemer ved at Warring solgte stoffet men han ville stadig have ret og mente selv at han åbenlyst havde ret. Der var mange gifte man ikke døde af. Gifte der gjorde alt muligt andet ved ens krop og sind. "Helt ærligt, tror du så jeg ville blive mindre øretæveindbydende af mere energi?" Han lo ved tanken og rystede på hovedet så det pjuskede hår hvirvlede rundt og der faldt nogle snefnug der ikke var smeltet fra det. Måske skulle han prøve det bare for at kunne drille Warring i et højere tempo. Det ville jo så være hans egen skyld han blev drillet og den tanke var sjov. "Hold op med det der" Han trak sig væk fra hånden i et ryk. Det var kun Amy der måtte gøre sådan noget. Han var ikke noget lille barn folk bare kunne gå og rode i håret som de ville. Eller også var det fordi det somme tider kunne give en sær følelse men det var ikke noget han tænkte nærmere over. I stedet prøvede han at hakke efter Warrings hånd hvilket ikke ledte til det store da han havde glemt han ikke var en fugl i det øjeblik. Det resulterede bare i at han stødte næsetippen ind i hånden og fik en lidt øm næse. Øv, nu igen. "Ja, det er koldt" Han frøs ikke som fugl, fugle var bedre isolerede, men som menneske kunne han ofte godt fryse. 

Et kort fnys af hån kom frem på de smalle læberene på den højde spinkel mand, som så ned på den mindre fugle dreng " Er du nu sikker på det min fine ven?" Grinet han kort frem med en hoved rystning  " Din tankegang halter normalt " Svarede han rolig frem, da han mente ordene han sagde. Den højde mand havde aldrig lagt skjule på hans holdningerne eller meningerne til folk og var altid åbne omkring det han sagde. Warring så ned på fugle drengen, som var han en eller anden ubetydelig kakerlak " Jeps.. jeg magte ikke du skal vær sådan der.. jeg ikke ligefrem i humør til dit pis. " Svarede Warring alvorlig tilbage og lod langsom den fri hånd glide op gennem det halv pjuske hår, mens han så lidt efter en eller anden krage, som kunne underholde Witnere eller havde en undskyld for at flygte fra denne belastende spurve unge. " Hvad Witnere kan du ikke bare finde Amy ? Eller har hun fortravl med hendes kæreste?" Spurgte Warring kort om, selvom han ikke vidste noget omkring Amy bedrifter da de to var som en hund og kat. 

Samtalen gik videre til Ivo, som den højde mand havde fortrudt han havde brat på banen. " Hmmm er du nu sikker på folk bliver afhængig af det? Det noget man selv vælge om man vil være afhængig af noget.. Ligesom Amet han er afhængig af hans råstyrke" Smilede han blot frem, da han elsket og se Witnere  ansigt, når han virkelige skulle tænke sig om, dog vidst han godt den samlingen han kom med ikke kunne samlingen på nogen måde. Selvom  Warring elsket at se på bandeleder, som træne, om der var en hemmelig forelsket skjult bag den kolde ydre var ikke til at gennemskue, men dem som kendte til kragernes leder vidst han ikke var blide mod homoseksuel, som lagde an på det store brød. Warring havde fået et par tæske af den bekostning. De lysebrune øjnene så ned på Witnere igen da han snakkede om energi og et bedt smil kom frem på hans læber et smil som kun gav tegn på ballade " Ej skal vi ikke prøve og se hvor det bær hen? " Svarede han blot måske kunne Ivo give et hjerte stop til den lave bandemedlem, hvis han var en spurv i stede for. " Så kunne jeg teste om dit fugle hjerte kan klare det " Grinet han halv tørt frem før han skubbet sig frem og ulde i Witnere hår med et resultat  af næsetippen dukke ind i håndfalden på ham. " Undskyld.. tørrede du lige næsen af min hånd?" Spurgte han mens han vænnes med tanken, selvom han ikke kunne mærke noget snot i indre hånden, men ryste kort på hånden og gik hen mod bandens hus. 

"Min tankegang har det helt fint, du er bare en arrogant gammel mand der ikke forstår det" Svarede han med sit brede grin. Hans blå øjne glitrede af leg som de så ofte gjorde. Han mente ikke ret meget af det han sagde alvorligt og når han havde det glimt i øjnene så mente han slet ingenting. Man var sjældent i tvivl når han virkeligt mente noget. Når hans store slå øjne lynede og gnistrede af vrede så kunne være man sikker på at han mente præcis hvad han sagde, hvor grusomt det end måtte være. "Du har aldrig overskud til ret meget... har du overvejet at hvis du havde det lidt sjovt engang imellem så ville du have mere overskud... eller er du virkeligt bare så gammel og træt" Han drillede men noget af det mente han alligevel ærligt nok. Han troede på at hvis hvis Warring gav sig selv lov til at have det mere sjovt ville han have mere overskud og ikke være så tvær. "Amy har aldrig for travlt til mig" Det var selvfølgeligt ikke sand. Amy kunne sagtens have for travlt selvom hun ofte gav ham tid når han havde brug for det. Han kunne godt lide Amy. Hun var den der passede bedst på ham. Hun havde altid passet på ham, siden han kom til banden. Amy og selvfølgelig Amet, men han ville aldrig indrømme for alvor at han passede på nogen.
"Afhængighed er ikke noget man vælger... hvis det var det ville det jo ikke være afhængighed" Sagde han lidt opgivende og overvejede hvad han selv var afhængig af. Han var nok, når alt kom til alt, mest afhængig af sine vinger. Han overvejede om det skulle prøves af. Han havde ikke lyst til at være afhængig af det for han havde ikke lyst til at være afhængig af Warring men alligevel kunne det da være meget sjovt at prøve. "Så giv mig noget, men kun en lille smule" Han var ikke så bange for om hans fuglehjerte kunne klare det. Faktisk var det næsten rystende hvad sådan et hjerte kunne klare. "Nej jeg gjorde da ej" Svarede han opgivende og fulgte med. "Jeg prøvede bare at hakke dig... du skal ikke rode mig i håret, det er skummelt... selv for dig er det skummelt"