Efteråret var godt i gang, og temperaturen faldt over hele krystallandet og alle mærkede dette på deres måde, Akurra blev træt og denne morgen var ikke anderledes jo, de var lige kommet hjem hende og hendes Patrulje gruppe. Denne kolde eftermiddag, efter at have reddet fra de første morgen stråler, alle var godt trætte efter en uge lang tur. Alle savnede deres familie, alle havde ondt i lårene. "Kom så afsted mer jer. Smut, i har fri." lyd det i en mild hård tone fra hende, som de nærmede sig den nordlige byport. Hun træk mørkeblå krappe tæt ind til sig, som hun fik sent dem bort.

På trods af hendes arbejde, på trods af hvor mange timer, dage, uger, hun havde brugt i den kæmpe by, var det ikke fordi det fyldte hende med lykke at tråde ind af porten, altid en kamp at få den dyriske krop til det så som alle andre tidspunkter hun kom nær, satte hun sig med ryggen imod muren. Hun åndede lettet ud som hun mærkede muren imod sin ryg. De to sværd blev stillet ved hendes side sammen med tasken. De to flasker hang om halsen som altid, den ene dog tom af modgift, den anden indeholdt stadig den gyldne væske, de hang sammen med byvagtens insignia. Hendes figur altid dækket af sort brun læder, både sko, bukser, og trøje. Hun gabte stille og lod hugtænderne hilse på verden under det. Træt. Hun lod blikket falde på tasken, bindet var der i, skulle man mørke sine øjne lidt og hvile? "kan også tage hjem?" spurgte hun sig selv som hun rustede let på hovedet og lod hætte falde til nakken og den blege hud kom ud i lyset. Tungen hilste på verden nogle gange, som hun sad der, og nydt endelig at have ro, og intet ansvar omkring sig, i hvert fald lige nu. Håret var sat fint, som hun havde lært for mange år siden, på den gård, ved hans familie. Mon de har fundet ham i nu? igen rustede hun hovedet let. Så de to fletninger hendes pandehår var delt i endte mere fri, resten var samlet i en knold bag hende, en faktisk behagelige pude lige nu.