Nerida holdt sig stille i vandet mens hun ventede på Dorianna. Der stod en vagt ved hendes side, men havmandens fokus var alle andre steder end datteren af Generalen. Ikke at mange ville angribe hende her, men der havde været uheld på det seneste så vagten holdt blikket fokuseret. For ikke at sige, det ville komme tilbage til hendes fader hvis han ikke gjorde.

Nerida selv var klædt i perler og de smukkeste koraller der matchede hendes orange og lilla hår. Hendes store hale og finer bølgede under hende som en land-kvindes luftige skørter i vinden. Hvide og orange nuancer der også viste sig i små glimt i hendes hud.

Hun havde spurgt Dorianna om hun ville hjælpe hende på slottet i dag. Den ældre pige havde studeret Sirenesang og de havde flere gange hjulpet hinanden når en sangbesværgelse blev indviklet. Nu skulle Nerida hjælpe med noget så kedeligt at fremvise hvordan udviklingen af sangende kunne bruges ikke blot på mennesker og deres skibe, men også undervands beskyttelse af fremmede væsner og dyr. 
Dorianna var mindst lige så god som Nerida, hvis ikke bedre og ville være perfekt til at demonstrer sange der kunne bruges.
Og så sagde de at en adelig piges pligt blot var at se køn ud. Hun kunne kun grine i deres ansigter. hun brugte mere tid på at studere og lege politik end af se sig i spejlet disse dage.