Det havde været en halv solrig morgen og heldig for den unge komtesse, som skulle tilligere på morgen fremvise 5 nye unge hest frem for nogen af byvagterne. Da den røde håret kvinde havde fremvist hestene var, der kun showet tilbage for hende. 

Rachel træk den mørkebrune holstener ud fra folden, skyerne havde overtaget solen og tog næsten den varme væk. Den unge kvinde lå en blid hånd ramme mod den bløde pels på halsen af den mørkebrune hingst, som næsten så dens snit til at vise sig frem. " Rolig Racket, vi skal ind til market. " Sagde hun rolig til hingsten, som slå hingst med hovedet højt op i løften. Det kolde vejr kunne gøre hestene mere friske i denne tid. Rachel fik trukket den friske hingst ind på gårdens stald, for at gør hingsten klar til showet i byen, det var blevet en tradtion at Rachel fremvist sine evner som voltering, selvom hun var adelig og ikke mangle nogen forme for krystaller, kunne denne oplevelse af vise sig lidt frem altid få hende i bedre humør. Da den røde håret gjorde hingsten klar til show, skulle hun selv gøres klare, da hendes fader forbrud hende at fremvis et show i et par tæt siddede ridebusker og en slidt langarmet trøje. Der gik ikke længe før hun bedt en staldknægt om at gør resten klar på Racket, så hun selv kunne skrifte om til show tøj. Hendes show tøj var et par tætsiddende sort hørbusker, så man tydelig kunne se hendes kropsformer, men den hvide skjorte hun bær gemte den del af hendes overkrop. Håret var sat i knold med et smykke, som havde lyserøde blomster ved hæftet.  

Da Rachel kom til makrets pladsen var stedet alledere fyldt op med mennesket noget den showglade frøken Margera var tilfreds med. Dog var hingsten lidt mere urolige end han pleje på showdagene, men den røde kvinde vidste med sikkerhed det havde noget kulden. Dog da de gik gang med volteringe faldt den friske hingst mere til ro og valgte at arbejde med den røde kvinde, som hurtigt fik tilskudere, da hun var dygtig til at vise den harmonie, der blev skabt mellem hest og rytter, men også den sværhedsgrad hun mestede i det. Da showet var over stod hun ved siden af den halv svedige hingst, som tydelig vidste den var mere gjort træt af arbejde. " Dygtig dreng. " Snakkede hun lavt til hingsten, før hun blev afbrydt af en mandlige stemmen bag hende. 

Med et skulderne kig så hun mod en rødhåret mand, de smaragd grønne øjnene kiggede ind mod de lyseblå øjnene. " Goddag, hr. " Svarede hun høfligt tilbage før hun vente front mod ham, dog holdt hun stadigvæk fast i tøjlerne på den mørkebrune hingst, som valgte at gnide dens hovedt mod hendes arm, så hun blev rykkede lidt siden. " Tak.. Dog handlerne det meget om samarbejde med hesten, hvis hesten ikke lyster, kan jeg være nok så dygtig. " Svarede hun meget afvigede over rosen, som hun ikke var så god til at modtag. Da hingsten atte skulle til at gnid dens hoved mod hendes arm, rykkede hun sig lidt side, da hun var ved løse næsebåndet på hingsten før en staldknægt kom hen mod dem. " Tag ham med hjem og husk at strigle ham, du afskridter ham ved at gå tilbage til stalden, det ligger 10-20 minutter væk her fra. Han skal havde 1 ske harve og hø i hans boks forstået? " Sagde hun til staldknægten, som nikkede forstående før han tog hingsten og gik afsted med den. 

Rachel vendte fronten mod denne mand, som havde opsøgt hende. De grønne øjnene studere hvert et træk på ham, det vat ikke så tit hun snakkede med andre på market " Tak fordi du kunne lide show. Det på en måde min frihed for alt det adelig pligter. " Sagde hun mens hun rødmere lidt. " Mit navn er Rachel Margera" Sagde hun før hun langsomt rakte en hånd mod ham. " Hvem er denne modig mand?" Spurgte hun med et rolig og venlige smil. 

Tøj: Skjorten ( buskerne blot i sorte) 
Smykket: Hårprynt

Hun var i sandhed køn, denne unge kvinde, og han kunne ikke helt lade være med at skrue charmen på, selvom det ikke var helt bevidst. Som hun fortalte om sit show, nikkede han blot, og svarede ”Ja, jeg er selv vokset op på en gård med heste, så jeg ved lidt om hvad det vil sige at arbejde med de store dyr. Og De har så sandelig ret, unge frøken, vil hesten ikke samarbejde, ja… så kan man næsten lige så godt opgive.” Et skævt smil bredte sig som ordene forlod hans mund, og han ventede på at hun havde instrueret staldknægten i at føre hesten hjem.

”Det var så lidt, frøken.” Han smilede igen, denne gang lidt bredere end før, og ubevidst kørte charmen på igen. Han lod hende tale ud, inden han tog hendes hånd, og blidt kyssede håndryggen, sådan som han havde hørt at man gjorde med adelige frøkener. ”En fornøjelse at møde dem, frøken Margera. Mit navn er Alf Eikssøn.” Han slap hendes hånd og så på hende igen. Hans navn lød så simpelt i sammenligning med hendes, men det var vel normalt, der skulle jo være forskel på de adelige og pøblen. ”Og modig, det vil jeg nu ikke sige, medmindre De regner det for modigt at komplimentere en ung, nydelig og dygtig frøken som Dem?” Han smilede charmerende til hende som han ventede på, at han besvarede hans spørgsmål. Han ville ikke have noget imod at tilbringe lidt af dagen med hende, hvis hun ønskede det. Om hans charme virkede på hende, måtte tiden så vise.



//sorry, lidt kort//

Der var noget ved denne røde håret mand, der gjorde denne unge kvinde mere nygerrige på hans person. Rachel havde fået et ry omkring hendes neutral væremåde overfor de forskellige klasse i samfundet, bare fordi hun kom for en adelige familie betød det ikke for hende, at det kun var adelige mennesker hun snakkede med. Da manden begyndt at snakke til hende lyttede hun opmærkesom med, mens hun rødme svag på det øverste af hendes kindben. " Interesset, Her i Dianthos eller andet sted i landet? " spurgte hun nygerrige frem. 

Rachel havde rejst det meste af Krystalland rundt fra barnsben af, da hendes far havde taget hende med når hun havde spurgt ham. " Jeps.. Men det kommer også an på race nogen, vi har en del forskellie racer til alle slags behov " Svarende hun rolig, dog var det ikke for vise sig overleven, men Margera slægten var meget andekendt for deres rene linjer i deres alv, men også deres heste. " Men nok om mig, vil heller hører noget om dem. " Sagde hun med et bredt smil på de rødelige læber, da denne mand var spændene for Rachel. 

Da hun mærkede den fremme mand læber mod hendes hånd ryg kom et dæmpe fnise, før hun langsom træk hånden til sig, mens hun langsomt neje " Mig en ære at møde dem Hr. Eikssøn, men du kan bare kalde mig Rachel, jeg tager mig ikke så meget af det adelige primisser, du lige så meget menneske som mig. " Sagde hun med et lille smil på læben og lod mærke til hans charmene, som hurtig faldt i god jord for den rødhåret kvinde " Tak, jeg er ikke så ros.. " Sagde hun mens rødme blev en smule tydeligere på kinderne og de ellers så grønne øjnene fik et lidt mere orange nucerne, da hendes evne kom lidt i spil, en evne hun aldrig havde haft kontrol over. " Hvad laver de ellers her på market pladsen hr. Eikssøn? Vil de måske gør mig selvskab over en drink? "spurgte hun selvsikkert frem og en hvis charmere kvinde kom mere til synes, selvom hun rødme af generthed. 

// Behøver du ikke undskyld for <3//

Den lette rødmen på hendes kindben undgik ikke Alfs opmærksomme blik, og det charmerende smil blev kun en smule større som han bemærkede det. Hans charme måtte virke, udmærket. Det gik lige efter hensigten. ”I en lille landsby lidt syd for byen her.” Alf nikkede blot af hendes forklaring om at forskel på hesteracer også havde betydning. Hendes næste sætning fik ham til at le, hun ville hellere høre mere om ham? Sjovt, han ville gerne vide mere om hende. ”Jamen, jeg ved ikke hvad der er at fortælle. Jeg bor på en gård med mine forældre og søskende, og så tager jeg på jagt med min lille gruppe mænd når muligheden og behovet er der. Og så holder jeg af at tale med yndige, unge frøkner som Dem” Det sidste blev sagt med et glimt i øjet, og det charmerende smil der efterhånden sad godt fast på hans ansigt. ”I så fald, Rachel, må du gerne kalde mig Alf. Jeg bryder mig heller ikke synderligt om alle de formaliteter, jeg er en simpel mand må du forstå.”

Det lette skift i hendes øjenfarve undrede ham en smule, han havde tidligere bemærket folks øjne blive mørkere, men aldrig en anden farve. Magi var ellers bestemt ikke noget, han brød sig om, men det ville han ikke bekymre sig om nu, så længe hun ikke begyndte at bruge en eller anden evne på ham. Snart efter bød hun ham dog også til at gøre hende selskab, hvilket han ikke var sen til at tage imod. ”Meget gerne, frøken. Jeg er her med min jagtgruppe for at sælge skind og det kød, vi ikke selv kan nå at bruge hjemme i landsbyen, men jeg tror de andre har styr på det lige for nu, så hvor ønsker den yndige frøken at vi drager hen?” som han sagde den sidste sætning rakte han armen ud så hun enten kunne lægge sin hånd ovenpå hans underarm, eller i armkrog så han kunne ledsage hende på en måde, der var en adelig frøken værdig. Nok havde hun sagt, at hun var ligeglad med den slags, men det var ikke hver dag han fik lov at ledsage en kvinde af så høj rang, og det morede ham lidt at gøre.

Det fyldig røde hår, som var sat op i en elegant knuld efter opvisning på Racket havde fået løste sig lidt, så den unge kvinden ene pegefingerne snorede sig rundt om en lille lok, mens hun så med de grønne genert øjnene mod denne røde håret mand, som havde henvendt dig til hende. " Det lyder intersant, vores staldene i Dianthos ligger også ude for byens porte, da der ikke ville være plads til vores heste hold ellers. " Svarede Rachel rolig tilbage. Margera Slægten havde altid haft deres stalde ude for de forskellige byerne rundt om i landet, dog var den størst stald ved Godset ved Rubinien. Da hun hørt hans varme latte kunne ikke lad være med at smil blidt til ham, mens ordene kom frem jeg ved ikke hvad der er at fortælle hævede den adelige kvinde en af de spinkel øjebryn, før han snakkede videre og hun lyttede opmærksom med hans fortælling. " De holder simpelhen af snakke med yndige, unge frøkner som mig?" Spurgte hun lidt i en latter. " Der kan man se, du måske en skørtejæger Hr. Eikssøn. " Svarede hun med sammen glimt i øjet og løftet en hånd op i vejret mens hendes pegefinge vippede for side til side. 

De grønne øjnene studere den mandig mand foran hende, mens hun sænk hånden fra før og lod et smil brede sig over hendes ansigt " De kan kalde mig Rachel.. Eller Rac.. Det kaldes jeg blandet venner medmindre du kommer for at forhandle, så det nok mere passende Miss M" Sagde blidt og neje kort foran ham, dog var den røde håret kvinde ikke herre over den evne Isari havde givet hende som spæd, så de skriftede grønne øjnene, som var ved at blive orange var selv en større overralskede for denne kvinde. " Er der noget galt Alf?" Spurgte hun blidt om, da hun fornemmede noget ikke at han havde sagt noget omkring det, men en kvinde havde deres fornemmelser. 

Der gik længede før Alf svarede på hendes forspørgelse omkring en drink, så da han sagde ja, kunne rødme omkring hendes kindben blev blussede mere op. " Det bestemmer du, jeg ligeglad med stedet.. nok bare ikke nede i nedre bydel.. Der jeg nok for vel set af de mange tyv " Sagde hun rolig før hun langsom lade en hånd mod hans arm, så han kunne føre hende afsted og hun begyndt også går med får skridt frem af.