Det skulle dog ikke ske før, at både Jamie og Hugin skridtede roligt igennem Nordviks byport, hjemvendt efter måneder på landevejen. Den så velkendte by lignede sig selv og Jamie bed mærke i adskillelige velkendte ansigter, alle på vej til markedspladsen i de tidlige morgentimer med kurve fyldt til randen med varer.
Jamie gik ved siden af Hugin, hans greb om tøjlerne løse. Hesten prustede fra tid til anden, træt og svedig fra rejsen, og hver gang forsikrede Jamie den med et velfortjent klap. Også han var udmattet. Der var dog fortsat en halv dagsrejse tilbage, forinden de kunne slå sig ned foran pejsen i barndomshjemmet. Desuden ønskede Jamie at købe provianter til den korte tur, der ventede dem, hvormed han fulgte den matte strøm af mennesker.
Krystallandet
