Selvom Arya havde hørt den havde stået slemt til, så havde hun ikke hørt så meget om hvor meget han egentlig var kommet sig i den tid han så var blevet i Medanien og dermed om han i det hele taget ville komme til midsommerfesten. Det havde dog ikke nødvendigvis stoppet Arya fra at glæde sig til ballet og finde noget smukt at tage på, selvom hendes motiver måske også lidt var at kigge efter ham, skulle han have fundet vej tilbage herop.
Hun havde iklædt sig, som det passede en Arys, blå klæder, mere sommerligt end normalvis, men stadig langt fra hvad man ville kalde en sommerkjole, men sin høje hals og lange ærmer. Hendes hår var sat op med et smykke, givet af hendes egen mor, og smilet var ikke til at tage af prinsessens ansigt.
Alligevel ville de opmærksomme opdage hvordan hendes øjne spejdede rundt, og hun havde allerede spejdet begge af Alexanders søstre, men stadig ingen tegn på ham. Hvor hun måske normalvis ville sidde stille, så havde hun taget en runde eller to i salen, og endelig en time inde i festlighederne (fra da hun var ankommet i hvert fald), så spottede hun hans høje skikkelse.
Hun hankede lidt op i kjolen, og masede sig gennem menneskemængderne for at komme hen til ham. Forhåbentlig ville hun ikke forstyrre ham alt for meget, men hun havde i det mindste behov for at vide hvordan han havde det.
Krystallandet