Tråden finder sted på en kro i handelsbyen Balzera. Når man kaster et enkelt blik der ind er det nemt at se at det er samlingspunktet for gennemrejsende. Den lokale befolkning ses ikke ofte her inde, men der er nogle stykker hist og pist. Lyset er dæmpet og kun fakler og vokslys er med til at lyse kroen op, nu hvor mørket er faldet på udenfor. Kroejeren står bag ved disken og renser et krus med en klud og stemningen virker god.
________________________________

Erika havde ikke regnet med at Rubinien ville blive hendes faste hjem i så lang tid, som det havde været det. Fire år var måske intet imod de omkring totusinde år hun selv havde eksisteret, men hun havde stort set levet som hvileløs nomade lige siden portene til Kzar Mora lukkede i år 16. Hun havde haft taget afstand til hendes dæmoniske tendenser i de seneste år i et håb om at prøve på at passe ind - men det håb var langsomt begyndt at falme igen. Der var bare noget så tiltrækkende ved at se en mand blive så opædt af vrede over sin bror at han førte en dolk igennem ryggen på ham, når broderen mindst ventede det - eller at se en kvinde i armene på den mand hun i virkeligheden elskede, i stedet for den mand hun havde valgt at gifte sig med for status. Små konflikter kunne vokse sig temmelig store, når først Erika fik lyst til at skabe kaos omkring sig. 

I aften havde hun siddet på kroen med sin dagbog, hvor hun havde skitset de gennemrejsende der var gået ind og ud ad kroen. Hun havde kunne flygte fra sine egne tanker, indtil hun havde fået øje på en kvinde, der ikke så helt ud som den typiske kro-gæst. Erika havde øje for fint tøj, og det kvinden i den anden ende af lokalet havde på, var bestemt ikke billigt. Derfor var Erika gået i gang med at skitse hende med det kul hun havde i sin nu rimelig tilsnavsede hånd. 

Mørkt langt hår, en let brun hud der passede til omgivelserne - hun er højst sandsynligt født og opvokset her. Hendes krop er slank og hendes udstråling... Ja hvordan kan man få det ned på en skitse? Hun virker som en der nok har fået spurgt om hendes hånd i ægteskab en del gange. Men hvorfor er hun uden ledsager? 

Erikas øjne fulgte kvinden.

Catarina og resten af hendes tætteste familie var ankommet til Balzera, for nogle dage siden, hvor de skulle tilbringe noget tid hos hendes kusines familie.

Catarina var endnu en gang stået op til en fantastisk solskins dag og hun var straks gået ud på balkonen, for at kigget på alt det mylder, der allerede var i gaderne, noget hun stort set gjorde hver morgen, inden hun gik i bad og gjorde sig klar til dagen, Hun stod altid et stykke tid og betragtede de ting der skete, der skete altid et eller andet, der var værd og følge med i, i hvertfald i følge hende selv.

Hun havde fået sit eget kammer og var blevet vist lidt rundt i gaderne og havde været på et marked i byen og havde spist middag med resten af familien og stod nu igen på balkonen og redte sit hår. Mens hun igen betragtede livet på gaderne og besluttede sig hurtigt for, at hun ville udforske gaderne endnu mere og denne gang på egen hånd. Hun skyndte sig ud af den adelige kjole og trak i  stedet i et par pæne og behagelige bukser og en trøje der passede dertil og begav sig af sted.


Hun gik nu rundt i gaderne, forbi små butikker og huse og nåede til byens kro, hvor det lød som om der allerde var en del gæster, hvilket fangede hendes nysgerrighed og hun gik med det samme op og bestilte noget mjød. Som  hun aldrig fik til de fine familie middage, men Catarina havde hurtigt fundet ud af hvor der blev serveret andre slags drikke end dem hun var vandt til og  selvfølgelig skulle hun også havde sådan en i dag. Hun greb sit krus og gik ned til et næsten overfyldt brod og slog sig ned og begyndte og snakke med dem, der sad ved siden af hende og de lød til de havde spændene historier og fortælle og Catarina lyttede spændt til deres fortællinger og flyttede kun blikket fra dem når hun skulle tage en tår af sit mjød eller en eller anden kom til og tabe noget eller være lidt for højtrøstende. “Jeg giver næste omgang” var der pludselig en, der råbte og Catarina kiggede i retningen af stemmen og fik i stedet øje på en kvinde med en bog foran sig. Hun så ud til og tegne et eller andet i den og catarina sad lidt og spekulere på hvad kvinden mon tegnene. Da det gik op for hende, at kvinden faktisk sad og holdte øje med hende indimellem i mens hun tegnede, hvilket bare gjorde Catarina mere nysgerrig, så hun drak det sidste af sit mjød og gik over mod kvinden og slog sig ned ved samme bord. “såh skal jeg vende mig, så du også kan tegne mig fra den anden side af” sagde Catarina i en lettere drilsk tone og kiggede direkte på kvinden, mens hun stak hende et smil.

Det var faktisk ikke så overraskende for Erika, da hun ikke længere kunne se kvinden stå det samme sted hun havde stået før, men i stedet hørte lyden af hendes stemme meget tæt på - stemmen var henvendt til hende.
Derfor kiggede hun op og mødte hendes blik og hendes smil. Kvinden havde forsøgt at drille Erika og det fik et smil til at glide op over hendes læber og hun gav en kortvarig og let latter fra sig. I et øjeblik sad hun og betragtede hendes ansigt... Åh, hvor lignede hun en kvinde der ville være sjov at forfølge denne nærmeste fremtid.

"Åh, så du er smuk og medgørelig? Kan du fortælle mig, hvorfor du ikke har nogen vielsesring eller ledsager?" spurgte hun hende, før hun igen fortsatte med at skitse hende ned på sit papir. Det ragede selvfølgelig ikke Erika - hun var blot en omrejsende kunstner og en fremmed kvinde, der lige nu sad og tegnede hende uden hendes samtykke.

Catarina kunne ikke lagde være med og grine af den fremmede kvindes reaktion på hendes tilstedeværelse  Og de ord der kom ud af hendes mund  “Smuk ja...men medgørlig, haha ...hmm det skal du ikke være så sikker på” sagde Catarina og grindede igen inden hun svarede på kvindes næste spørgsmål. “tja hvis du gerne vil finde ud af dette, må du jo tilbringe mere tid med mig” sagde Catarina kækt og smilede til kvinden, der så helt fantastisk ud, mens hun sad der og tegnede. Hvilket også fik Catarina lyst til og bringe mere tid med denne smukke, fascinerende og lidt mystiske kvinde ved siden af hende.