Klunk
Smach
Lyden af hud der ramte træ gav genlyd igennem lokalet. Selvom at det nye tempel bestemt var mere nydeligt, end det de havde haft før i amazonitskovene. Formåede væggene stadig at være klamme og klistret i træningslokalet. Ikke at det generede den veltrænede og høje mørkelver. Kun iført et stramt klæde hen over hendes bryster der var viklet rundt omkring halsen og fæstnet ved hendes talje. Og nogle stramme træningshoser, gjorde det meget nemt at se hvad elveren havde at byde på. Hvordan at sveden gled ned over de veltrænet muskler der spændte og slappede af, for hver gang at næven igen ramte ind i træet der klagede over den voldsomme kraft der blev mødt.
Et sidste slag fra den blodige næve, fik træet til at splintre - og med et velplaceret park sendte hun den ned på gulvet og rullede over mod væggen. Itin drejede rundt, og greb en til af disse runde træ figurer og satte det på pladsen, den anden lige havde haft. Også fortsatte hun, trods de blodige spor hendes næve efterlod på det lyse træ. Ikke en eneste mine forlod det hårde ansigt. Dette var ingen ting, i forhold til hvad hun havde gået igennem som ganske ung. Nu næsten attentusind år senere, havde hun fået barberet alt væk. Alle følelser, alle udtryk - hun følte ingen ting, og var derfor blevet det bedste våben som Solari kunne ønske sig.
Så hvad kunne skyggen dog ønske sig, som hun stod der og bankede løs på det stakkels træ der intet havde gjort hende. Hvad gemte sig bag den pande, hvor svedet gled ned? Ingen ting? Noget måtte der trods alt være, siden at Solari så det som sin opgave altid at udspørge, altid at prikke og tie hende. Som ville hun på et tidspunkt eksplodere. Men intet var sket endnu, trods den aggressive adfærd hun udviste som endnu en træ figur blev ødelagt.
Et tungt suk forlod hendes læber, inden hun satte sig ned på en lille taburet. Hun overvejede kort om hun skulle holde for i dag, inden hun gik hen og gøre endnu en figur. Hun kunne sove den dag, et væsen ville putte hende i hendes grav.
