Krystallandet
Helli 30.08.2020 16:57
Efter Purnima var blevet slæbt ned fra kontoret hos Jeff, manden hun havde kaldt en ven, faldt hun i meget dyb sorg, en sorg hun ikke behøvede at konfronteret, som hun blev lagt i magi neutraliserende lænker, og sov det meste af turen ned til Rubinien.Det var først da hun skulle sælges, at de tog lænkerne af hende, og hun vågnede igen. Træt og disorienteret som hun var, lagde hun dårlig mærke til hvordan hendes ejer blev skiftet, og det var først da hun blev skrubbet ren og givet noget rent tøj, at det gik op for hende, at solen var for skarp på disse kanter, og folkene for mange. Naturen virkede næsten unaturlig i hendes øjne, og hendes hud brændte, når den ikke var dækket til.
Hendes øjne glippede lidt mod solen, og som hun stod der, reflekterede hendes lyse hud næsten solens stråler. Siden tiden med Jeff, havde hendes krop ikke kunne konversere sin magi, og derfor var hun nu fanget i den menneskelige krop. En kuriositet på disse kanter, uden tvivl.
Hun blev hevet ind til kvinden der eftersigende havde købt hende. ”Frøken Al-Kazimi, jeg har gjort som de bad om,” sagde kvinden ved hendes side. Og Purnima kunne kun kigge lidt forvirret mellem de to mørke kvinder der var her. Aldrig havde hun set nogle med så mørk hun. Solbrune, men som om de ikke havde lavet andet end at være ude i solen.
