"Jeg har hørt de dypper biller i honning i Rubinien..." kommenterede Moana med sænket stemme.
"Det lyder meget eksotisk!" Hun kunne heller ikke helt stå for fristelsen til noget der lød virkelig sært og virkelig landjordisk. Hver egn havde noget af den slags og til nu havde hun aldrig været skuffet over oplevelserne. Forfærdet, ja, men aldrig skuffet!
Hun lyste op i et alt andet end fornemt smil, bød den unge kvinde sin arm holdt højt og førte hende afsted.
Vinduet var så perfekt et sted, som hun nok kunne finde det. God udsigt til haven gennem vinduet og endnu bedre til salen den anden vej. Der var også nok af folk omkring til at hun med lidt omhu kunne trække sig i dække af det draperede gardin.
Hun havde løftet tærten og skulle til at tage en bid, da Annabeth talte og fik hende til at skære en grimasse.
"Det var tæt på, men mad er vigtigt og fri mad er endnu vigtigere." Hun tog en bid af tærten, gumle tydeligt tilfreds og sank før hun fortsatte.
"Altså for min drage er det bare mad er vigtigt, så det giver jo ret meget arbejde at få nok lagt frem." Det havde været fodringsdag og det var altid ekstra hårdt at komme igennem. Især nu hvor hun var så hæmmet af sin størrelse... og alder.
Endnu engang fik den andens ord hende til at slippe fokus fra tærten. Denne gang dog for at lade blikket glide varsomt ud over salen og så finde Annabeth efter hun var betrygget over det manglende syn af nogen på vej i deres retning.
"Ehm, nej, ikke i år. Jeg skulle have haft, men... ehm ... det blev fundet en smule upassende...og.." Hun gik i stå, som en statelig meget blondt adelskvinde kom til syne, tydeligt spejdende efter nogen i mængden. Resolut lænede Moana sig tilbage og ind i skyggen af gardin usikker på om det var i tide. Lady Stukley så alt for ofte lidt for meget.
"Men er det Deres første bal her?"