Annabeth elskede det. Midsommerballet. Hun havde glædet sig til at komme til bal i hovedstaden, der var så mange nye mennesker og nye ting at se på. Denne gang havde de snakket om at selveste dronningen deltog. Hun glattede de fine skørter for tiende gang, og så sig om i værelset, for at være sikker på hun ikke havde glemt noget. Annabeth var klædt i en grøn kjole der rislede for hvert skridt hun tog. Kjolen var broderet med finde blomster i en gylden farve der gik igen på overdalen i sirlige mønstre hvor det grønne tonede helt ud for at give plads til det gyldne. Det var en af hendes fineste kjoler og hun var stolt af at kunne gå i den i aften.

Hun tog en dyb indånding og af sted det gik til balsalen. Som hun kom ind i salen slog alle indtrykkene ind i hende, både store som små. Ihh du milde, var det en minotaur? Hvor var hun flot i alle de fine blomster. Det kriblede i hende for at komme nærmere og se. Minotaure var ikke helt hverdagskost for hende.
hendes blik gled videre som hun mødte både kendte og ukendte ansigter som hun besvære med lette smil. Hun fik et glimt af dronningen og den underlige fugle-mand der oftest var at se sammen med majestæten, ude på balkonen.

En lille skikkelse strøg bag Annabeth grønne skørter og hun så ned på det smukkeste Tyrkise hår på en lille pige der tydeligvis var ude på ballade. ”Jamen dog” der var et let munter letter i hendes stemme. ”Jeg ville personligt også have sneget mig med, hvis jeg kunne i din alder” hvorefter hun hjælp den lille pige så hun kunne tage for sig af herlighederne.

De fantastiske grønne skørte gled i den ønskede retning for Moana, så hun blev bag dem til det anrettede bord var ud for hende. Der fangede hun en tallerken og stivnede så med den kun lige fri af stakken, som en lys venlig stemme gled fra toppen af kjolen. Oh ohh... Langsomt drejede hun sig rundt, mens hun sænkede det erobrede porcelæn, og kunne så ikke andet end besvare smilet. "Åh, jeg er delvist forventet her."
Et morende glimt gled op i hendes tyrkise øjne, før hun vippede lidt til siden og så omkring den unge kvinde, pige? Generalen var dog forsvundet fra syne og ingen andre krigere eller riddere af Lyset var i syne.

Lettet gav hun sin fulde opmærksomhed til den anden. "Jeg er Moana eller lige nu er jeg vist Miniana, men mest er jeg altså Moana!" Hun så alvorligt op på den yngre/ældre pige. "Og jeg er sulten. Kan du længere ind end det yderste fad?" Med det vigtigste for øjeblikket langt frem holdt hun tallerkenen vandret og satte en lille tærte på den, før hun rynkede brynene som var der et eller andet der manglede, før hun drejede sig igen med en svag rødmen i kinden. "Jeg kludrede i den introduktion, gjorde jeg ikke?" Det der aldersfald havde taget hårdt på hendes manérer og udvisket en god del af de ting hun havde lært efter det niende leveår. Virkelig upraktisk!

Annabeth gemte sit store smil bag en fin grøn vifte, som passede til kjolen, med dens gyldne broderier. Men hendes øjne var fyldte med latter. Måden den lille pige tydelig holdt øje med hvad der foregik rundt om dem, tyde ganske vist på ballade, end at pigen var forventet. Annabeth var også ret så sikker på at pigens forældre ville have klædt pigen mere praktisk til bal, end et par simple bukser og skjorte, hvis hun talte sandt. ”Jaså.” hun fulgte pigens blik, men kunne ikke helt regne ud, hvem pigen så desperat forsøgte at undgå. Nok en forælder eller guvernante.

Annabeth gemte et lille fnis bag viften igen som pigen meget alvorlig proklameret navn og projekt. ”Okay lady Moana, ikke Miniana. Det går sandelig ikke at De sulter” hun udvalgte nøje nogle af de lidt mere sunde ting fra midten af bordet og lagde på pigens tallerken.  Latteren vedholdt sig i Annabeth øjne som pigen pludselig huskede på gode manér. Hun nejede ganske let for hende, det var trods alt et bal, og man vidste aldrig hvem pigens forældre var. ”Det gør ingenting. Jeg er Komtesse Annabeth af Alryss.” Hun lagde hovedet på skrå ”Hvem forsøger vi så at gemme os fra?” Hvis hun kendte en ægte guvernante så var pigen snart opdaget. Så hun kunne lige så godt snakke med hende, så hun ikke lavede ballade, men blot tog for sig af lækkerierne.

"Ikke med så meget mad så tæt på, så ville det være skammeligt at blive ved med at sulte!" Moana smilede indforstået til den ældre pige og opgav fuldt og helt for i aften - eller i hvert fald for øjeblikket - at være ældre end hun alligevel virkede. Det slog også hele tiden fejl for hende og forviklede tingene, når hun forsøgte at være myndig og bestemt.

Udvalget der blev tilføjet til tallerkenen ved siden af den lille fisketærte var så sundt og voksenvalgt som den. Lidt trist, men måske hun kunne kuppe den anden til at fange sukkertingene bagefter. Der var i hvert fald bedre håb med hende end hvis hun skulle have hjælp af andre. Åh at være blevet så lille hjælp atter var en ting!

Så lyste hun op i et lettet smil, før hun bukkede formelt. "Ridder Moana Maknamana. Til Deres tjeneste!" Selvfølgelig var det en komtesse hun havde indyndet sig hos og hvis hun ikke huskede helt fejl af ældre slægt også. Helt igennem sød virkede det dog til og temmelig tålmodig med en lettere etiketteramt ridder. "Ehm..." Hun gik i stå og så bare på Annabeth, før hendes blik vandrede til rummet og hurtigt blev hevet tilbage igen. "Ikke helt nogen bestemt...?"

Annabeth kunne kun give den lille pige ret. Selvfølgelig fristede alt den fine mad. Og havde det været hende ville hun have elsket at se alle de fine klæder og mennesker i den store balsal.
Hun blinkede konspiratorisk til pigen ”Jeg tænker at der er kage at hente, efter den tallerken der” Hun var en smule overrasket over at en lille pige ville vælge fisketærte. 

Hendes blik gled rundt i den store balsal, som hun så flere og flere hun kunne genkende om end andet ved titel og ansigt, Men ikke et ansigt der så søgende ud efter den unge pige. Det bekymrede hende en smule at nogle lod hende gå alene, tænk hvis hun kom til skade, eller farende vild. Paladset var stort og til tider næsten som en labyrint.

Annabeth smilede let over pigens præsentation. Selvfølgelig ville den lille pige være ridder, her stod hun til bal iført bukser og skjorte. Og hun havde tydeligvis øvet sig i det buk. Annabeth nejede som det passede sig for en komtesse til en ridder ”Jeg er dem taknemlig for tilbuddet, Ridder Maknamana” Hun kunne ikke lade være med at lege med i pigens leg. Hun var kær og en sød start på hvad der sikkert blev det mest vidunderlig bal.
Igen så hun sig overskulderen uden at spotte nogen der så ud til at lede efter en vildfaren barn. ”Der er forhåbentlig ikke nogen der bliver bekymret over De er her, min Ridder?” Spurgte hun mens hun rækkede den lille pige en gaffel, til at spise sin mad med.

Et forhåbentligt smil blomstrede frem på Moanas læber ved udsigten til dessert og hjælp til at få fingrene i den. Der var så mange anderledes ting at finde på landjorden og hun havde gjort det til en tradition til hvert bal på paladset at finde noget nyt at smage. "Uhh!" Smilet gled over i et mere skælmsk, som hun frisindet fortsatte. "Og du vil fange det mest interessante fra bordet?" Så meget bedre med en hjælper til det projekt for hun var rimelig sikker på at alle planer hun selv var kommet op med havde endt med hende i centrum for alt, alt for mange blikke.

Hun sænkede tallerkenen, som hendes blik søgte ud og fandt de nærmeste vinduespartier udstyret med puder og siddehynder. Lige stedet at indtage maden - hvis hendes dessertløsning ikke havde noget imod et stop på sidelinien. Så hun bukkede atter let og nikkede mod det nærmeste vindue, som hun svarede så formelt hun kunne. "Må jeg så komme med endnu et, Komtesse Alryss, og foreslå et ophold i udsigtspunktet, før togtet efter kager?" Hun havde lyttet til nok adelsknægte der forsøgte at spille store og vigtige til næsten at få det ud ordentlig. Gaflen overså hun pænt.

Mere beklemt så hun ud, som den anden borede videre i hvad hun lavede bag hendes skørter til festen. Noget Moana egentlig ikke havde den store lyst til at fortælle om, men samtidig var for dårlig en løgner til at kunne bortforklare overbevisende. "Ehm, nej, der er nok mere nogen der var blevet det hvis jeg ikke var her, men mine pligter trak lidt ud og..." Hun så forbi komtessen og trak diskret et skridt til siden så hun var ude af syne for den Lysets Ridder der passerede dem forbi.

Annabeth rettede sig en smule, og nikkede ganske seriøst. "selvfølgelig alle de spændende og eksotiske desserter." hendes smil forsvandt aldrig fra læben, som hun legede med på pigens leg.

Hun så over mod et af de tomme vindues partier som pigen forslag at de satte sig der, næsten for perfekt sagt af et barn der bare ville på mad rov. Hun kunne dog ikke lade være med at lege med. Plus hun kunne ikke helt for sig selv til at efterlade pigen uden anden opsyn. gad vide hvor den guvernante var henne. Eller endnu værre tænk hvis pigen blot var efterladt til sig selv. Det ville forklare hvorfor hun dukkede snigende op til at bal uden at være blevet klædt pænere på. 

Annabeth nejede til Moana og indikerede den unge ridder i at vise sin frøken på vej. " Lad eventyret begynde, min tapre ridder." Da de var kommet til nichen uden de store problemer satte Annabeth sig elegant ved vinduet og så ud over alle de feststemte mennesker der var i salen. Hun lod pigen få sig et par bider mad før hun fortsatte. " Ingen pligter kunne da holde Dem fra, at kommet til sådan et fest måltid og bal." hun smilede og vinkede let til lady Harriet, der fniste over, den unge mand der tydeligt rød i hovedet havde budt hende op til en dans. Harriet ville altid være drengeglad.

"Ridder Maknamana, De har måske også pligter til selve ballet.?" hun så nogle riddere der tydeligvis var mere på arbejde end i salen for at have det sjovt. Flere bal med ubrudte gæster havde efterladt intet til tilfældighederne når det gjaldt sikkerheden. Når selve dronningen deltog var næsten enhver der havde del i hæren og hænderne fri blevet kaldt ind. hvilket var en smule synd, der var mange unge mænd i hæren der var værd at danse med.

"Jeg har hørt de dypper biller i honning i Rubinien..." kommenterede Moana med sænket stemme. "Det lyder meget eksotisk!" Hun kunne heller ikke helt stå for fristelsen til noget der lød virkelig sært og virkelig landjordisk. Hver egn havde noget af den slags og til nu havde hun aldrig været skuffet over oplevelserne. Forfærdet, ja, men aldrig skuffet!

Hun lyste op i et alt andet end fornemt smil, bød den unge kvinde sin arm holdt højt og førte hende afsted.
Vinduet var så perfekt et sted, som hun nok kunne finde det. God udsigt til haven gennem vinduet og endnu bedre til salen den anden vej. Der var også nok af folk omkring til at hun med lidt omhu kunne trække sig i dække af det draperede gardin.
Hun havde løftet tærten og skulle til at tage en bid, da Annabeth talte og fik hende til at skære en grimasse. "Det var tæt på, men mad er vigtigt og fri mad er endnu vigtigere." Hun tog en bid af tærten, gumle tydeligt tilfreds og sank før hun fortsatte. "Altså for min drage er det bare mad er vigtigt, så det giver jo ret meget arbejde at få nok lagt frem." Det havde været fodringsdag og det var altid ekstra hårdt at komme igennem. Især nu hvor hun var så hæmmet af sin størrelse... og alder.

Endnu engang fik den andens ord hende til at slippe fokus fra tærten. Denne gang dog for at lade blikket glide varsomt ud over salen og så finde Annabeth efter hun var betrygget over det manglende syn af nogen på vej i deres retning. "Ehm, nej, ikke i år. Jeg skulle have haft, men... ehm ... det blev fundet en smule upassende...og.." Hun gik i stå, som en statelig meget blondt adelskvinde kom til syne, tydeligt spejdende efter nogen i mængden. Resolut lænede Moana sig tilbage og ind i skyggen af gardin usikker på om det var i tide. Lady Stukley så alt for ofte lidt for meget. "Men er det Deres første bal her?"

Annabeth lo dæmpet over pigens entusiasme over de fremmede desserter der var at finde over alt. ”Honning er meget eftertragtet i Rubinien. De har sågar en myre de spiser rå, der smager af honning.” Annabeth havde dog aldrig selv smagt honningmyre, men det var nogle spændende lektioner i fremmede kulture hun havde haft af sin læremester.

Annabeth øjnede den blåhåret pige, som hun spiste et stykke af sin tærte med sine fingere. Hun rystede på hovedet med latter i øjnene og næsten på magisk vis fremdrog den gaffel pigen havde overset tidligere. ”De har vist glemt noget min ridder” sagde hun med et smil og fandt en lommetørklæde med broderier frem til pigen ”Bord manér vil blive en stor del af deres træning til ridder” lommetørklædet lagde hun i pigens skød til hendes fingre og mund og gaflen blev lagt demonstrativt på pigens tallerken. ”tro mig de kan lige så godt vænne dem til det” sagde hun konspiratorisk og med en hentydning til, at hun selv havde fået en del  lab over hænderne for at spise med fingrene eller tage den forkerte gaffel til maden.

Annabeth kunne ikke andet end at skjule et smil bag hånden som Moana fortsatte med at have en drage at passe. Pigen havde en dejlig fantasi. Da Moana pludselig rykkede ind i skyggen så Annabeth  op mod folkemængden for af spotte, hvem det end var pigen gemte sig for. Hvilket gav et noget mere forvirret udtryk da den eneste der stod ud var hendes tante. Lady Anna-Lize Stukley. En aldrene men bestemt dame. Som Annabeth ikke kunne få passet sammen med en løbsk blåhåret pige.
”Det er mit første bal her i Dianthos.” svarede hun en smule fraværende. ”Hvis det er Lady Stukley De gemmer dem for, kan jeg af erfaring sige at de skal være noget mere diskret. Hendes egen børn gjorde det lidt til en kunstform at forsvinde I hvert fald to af dem.

Moana skar en grimasse. "Prøvede den sidste år. Behøves ikke igen i år!" Den havde været bedre end nogle af de andre ting Gloria i tidens løb havde lokket i hende, men bestemt ikke værd at gentage oplevelsen af. Ikke med så mange andre muligheder til stede.
Desværre for hendes enkle livsstil var den unge dame ordentlig opdraget og havde åbenbart bestemt sig for at dele den. Moana sendte hende et skævt smil, der tydeligt fortalte hun vidste bedre end at spise med fingrene til selskaber, men bevidst havde gjort det alligevel. "Faktisk forventer de folk kan den slags." Hun mødte Annabeths blik, sukkede så og tørrede fingrene i lommetørklædet før hun accepterede sin skæbne og gaflen. "Selv folk fra havet, skønt vi har et par ugere længere til at rette ind. De var så heller ikke begejstrede fra hjemmefrabragte krydderier..."
Hun stak gaflen i tærten, skævede til den anden og opførte sig så pænt ved at hugge et stykke af i stedet for at føre hele stykket med gaflen til munden. Det var nu en god en af slagsen.

"Også første gang i Dianthos?" Moana skævede rundt om gardinet og derefter skyldbetynget til Annabeth. "Det gør de stadig. Gloria stak mig forleden, så George og hun kunne slippe væk, mens jeg fik opmærksomheden. Jeg havde så brug for tøjet, men det var stadig ikke helt fint gjort af dem."

Annabeth lod blikket glide kort ud på den smukke have der var udenfor de store vinduer. Hendes fingre kriblede næsten for at få lov til at gå en tur dernede og røre ved alle de fine planter. Hendes opmærksomhed var dog stadig mest på pigen hvilket var tydeligt via det smil der var på hendes læber. Hvor var hun bare sød. Annabeths blik faldt tilbage på Moana og studerede håret og de fine øjne der matchede. Havet. Det kunne give lidt forklaring, bare lidt.

”De er meget langt hjemmefra Ridder Maknamana, hvor fra havet kommer De fra? ” spurgte hun interesseret, af en eller anden grund troede hun på denne side at pigens fantasi. ”Det er måske sådan de er endt i Lady Stukleys klør? En moderlig figur her på land?” Meget kunne man sige om Stukley familien, men man fandt ikke mange mennesker der var mere gæstfrie end dem. 
Hun lo hjertelig da Moana simpelt men meget tydeligt beskrev hendes fætter og kusine. ”Se det lyder som dem, Glorianna og George har altid været kendt for at en smule ballade” hun så sin tante lede videre i folkemængden ”Har De set mine kære kusine og fætter her? Jeg håbede lidt de ville være tilstede?”

Annabeth nikkede selvom hun faktisk havde været i byen en smule. ”Jeg har besøgt byen nogle få gange, men ikke meget af sikkerhedsmæssige årsager. det lå lidt ordne hvad der blev ment der havde været så meget kaos, så ingen grund til at tage den yngste til hovedstaden for hurtigt.

Moana tyggede ihærdigt, men havde alligevel lige ført en ny bid ind i munden, som Annabeth stillede sit spørgsmål. "Fra.." Hun stoppede sig selv, skar en grimassen og gumlede så tydeligt hastigt bidden ned til at den kunne sluges. Manérer var sådan en besværlig ting at havde fået indprintet og ikke helt kunne glemme igen. I det mindste havde hun ikke taget for stort et stykke, så det var til at håndtere. "Fra Aquarin. Et af de nedre distrikter. Vi har dybhavsblod i familien, så vi er ikke så velsete i alle dele af byen. Med mindre vi underholder, som mine søstre gør. De er alle sammen Sirener."

En ny grimasse fulgte det næste, som hun på ingen måde kunne benægte uden at lyve for den unge dame. Noget der lå hende fjernt og ofte langt fra sinde. "Ja, det tæt løb mellem hende og Gabby... Gabriella? Den ældre af de yngre Lady Stokley'er - Glorias søster?" Hun var stadig ikke helt sikker på hvor meget den anden kendte til familien de talte om, selvom hun virkede til at have genkendt den i aften temmelig stramtandede dame ganske let. "Altså Gabby har forsøgt at få mig i en landkjole længe, men det er altså noget helt andet! Nåh, men ja - de har sådan taget mig ind."

Lænende sig en smule fri af gardinet, skævede Moana efter Lady Stokley, før hende blik fandt tilbage på Annabeth med en let hovedrysten. "De har en moderlig ordre til at blive hjemme efter deres nummer, men..." Hun sendte et sigende blik mod salen. Som Lady Stokley så ud, så tvivlede hun på de to riddere var blevet, hvor de havde fået besked på at være.
Så nikkede hun samtykkende, mens en mørk skygge gled over hendes ellers strålende blik. "Det har heller ikke været en rar tid i byen før sidste år."

Annabeth skjulte et let smil bag hånden som pigen tydeligvis var mere opmærksom på mad end manere. men hvad kunne man forvente af sådan en størrelse. men hun lyttede interesseret som pigen fortalte om sin familie under havets overflade.
"så.. du er helt alene oppe på overfladen? hvordan kan det være?" hun gættede i hvert fald hun var alene. hvorfor ellers skulle Lady Stukley tydeligvis lede efter pigen.

Hun kunne dog ikke holde en kærlig latter tilbage da pigen også nævnte Gabby. Den ældste kusine var noget mere retskaffen end sin søster. "Det ville slet ikke undre mig. Blev ikke alt for skræmt af hende og deres ældste bror. Lady Glorianna underholdt mig engang med historier hvor selv Lady Gabrilla og Gregors er med til det værste." Annabeth smilede let og så ud på forsamlingen som gæsterne gled ud og ind mellem hinanden. hun spottede også sin Tante stå og tale lavmeldt til sin ældste datter, der så lidt træt ud, over hvad end nyheder Moderen kom med. "Lady Gabriella har ellers en fantastisk modesans. før hun var gift og havde børn var hun en af de piger alle snakkede om."

Annabeth rynkede kort brynene over Moanas svar på at hendes tante havde givet tvillingerne ordre. det var efterhånden mange år siden tvillingerne blev voksne. og selvom man selvfølgelig gjorde hvad familiens overhoved sagde, så havde de passet sig selv og paladslivet lang tid nok til at det virkede mærkelig at deres moder ikke mente de var velkomne.
"kender jeg den side af familien ret så er omvendt psykologi den bedste metode mod dem?" hvis Lady Stukley havde sagt de ikke måtte være her mon ikke at begge tvillinger var her. Et eller andet sted.

"Åhhh.. jeg tror du er spottet" sagde hun, da hun pludselig så Lady Gabrilla komme med lange skridt lige imod dem. 

Moana tog meget udspekuleret den sidste bid fra tallerken lige efter Annabeth spørgsmål. "Ikke helt alene..." Det købte hende tid til at finde ord og overveje dem i forhold til hvordan hun så ud lige nu. Som altid holdt hun sig dog op af sandheden. "Det blev bestemt at sende nogen fra Aquarin's Kongelige Garde herop for at styrke forholdet mellem den og Lyset. Så nogen kom til at kende skik og brug begge steder og kunne være bindeled og måske forhindre misforståelser med tiden. Så jeg var blandt dem der kom op."

En perlende latter slap fra hende, som et blik hurtigt gled mod den ældre Lady Stokley. Moana havde hørt lidt historier om resten af familien, men det var stadig svært at forestille sig den strikse Gabby være med på ret mange løjer.
At se derhen havde dog ulempe at hun tydeligt blev spottet. Noget der fik hende til at sende Gabby et grin, før hun gled ud af vindues-nichen og bukkede formelt for Annabeth, som en ridder ville gøre det. "Du har lidt for ret og med det vil jeg tage min afsked. Håber du finde en sød en at danse med!" Det glimtede morende i hendes blik, før hun smuttede væk langs væggen uden anden forventning end at få afskåret vejen, før hun nåede ud af salen.
Der røg så den udsigt til sødesager...

Annabeth smilede som pigen hurtigt fik benene på nakken, som Lady Gabrilla kom med faste skridt mod dem. Hun kunne nu nok forstå pigen, for blikket hendes kusine kom med, var nogenlunde så mørkt som en tordensky. hvad end Moana havde gjort, - eller ikke gjort, havde fået Gabrilla til at fremstå meget skræmmende. Annabeth havde en fornemmelse af, det måske lige så godt kunne være hendes yngste kusine og fætter i den familie, der var grunden til det dårlige humør.
"Mange tak ædle ridder" hun viflede lidt med øjenvipperne og bøjede hovedet let, som havde det været en ung ridder der tog sin afsked. Og så var pigen væk.

Annabeth nåede at skjule sit smil, før Gabrilla stod foran hende. Annabeth syntes næsten der stod røg ud af næseborene på hende, hun ville heller møde en drage lige nu end sin kusine. "Lady Alryss, Jeg beklager at de skulle opleve den skænsel, hvis Lady Maknamana skulle belemre dem igen, må de endelig tilkalde en vagt"

Annabeth så efter sin kusine før hun rejste sig for at finde nogle af sine veninde at snakke med, måske en ung mand der ville danse. det tog hende ikke lang tid at finde. Men hun måtte næsten synke igen da hun så Prinsen af Isenwald, hendes mund var helt tør.