Det havde været et nogle intense uger. Daphnie havde kun lige nået at fortælle hendes forældre at det falske bryllup med Jaris, ikke blev til noget alligevel, før Aksel havde friet til hende. Noget hun havde sagt ja til. Dagene der kom efter, havde hun dog begyndt at få kolde tæer, og begyndte at fortryde. Hun var jo ikke gammel nok til at blive gift! Og tanken om ikke at skulle se Jaris igen, gjorde det heller ikke nemt.
 Selvom Aksel havde friet til hende, havde det ikke betydet de var sammen hele tiden. Daphnie brugte stadig meget tid selv, for de arbejdede begge to og så havde Daphnie også givet udtryk for hun skulle bruge lidt tid til at vænne sig til tanken. 

 Denne dag, havde Daphnie også været på arbejde. Hun havde haft en tidlig vagt, og var hjemme allerede tidligt eftermiddag. Uden helt at vide hvad han skulle gøre, havde hun sat sig til at lappe tøj, med katten på skødet. Hun var spændt på hvordan Jaris ville tage at der kun var en kat tilbage hos hende, når han engang kom igen.
 Trods Daphnie egentlig havde sat sig med noget at lave, var det ikke ligefrem det hun havde lyst til. Flere gange de sidste par uger, havde hun tænkt på om hun mon skulle besøge Declan, men efter hendes sidste besøg hos ham, havde hun også bestemt sig for hun skulle tage afstand fra ham. Ikke fordi han havde gjort noget galt, men hendes egen reaktion omkring ham var kommet bag på hende. At tankerne om at besøge Declan så var begyndt at tage til, siden Aksel havde friet, var en anden sag. Hun manglede noget at tage sig til, og med uroen i kroppen igen, var det så fristende at smutte forbi ham. 
 En banken på døren fik katten til dovent at hoppe ned fra Daphnies skød, og efter kort at have set lidt undrende på døren, rejste hun sig op og gik over og åbnede. 
 " Jaa? " Et sted inde i hende, håbede hun det var Jaris der ville stå på den anden side af døren, men sådan var det hver gang der blev banket på døren. 

Siden deres sidste nøde, havde Declan brugt et par dage på at se, om Daphnie havde tænkt sig at opsøge ham igen. Ikke at han rigtig forventede det, hun havde jo været så akavet under deres sidste møde, og hun kunne sagtens finde på nok ting at lave til, at hun kunne distrahere sig selv. Det havde mere eller mindre hele tiden været hans mistanke, at han ville ende med at opsøge hende, ikke at han havde tænkt sig at gøre det lige med det samme, nej, tværtimod trak han det med vilje så længe, at hun forhåbentlig ville have den der vidunderluge kriblen i kroppen igen. Medmindre hun altså havde fundet en anden, som kunne hjælpe hende af med den.

Til hans held, havde han nogen, som kunne hjælpe ham med at glemme Daphnie, men alligevel havde en lille del af hans tanker været hos hende. Hun fascinerede ham. Hun virkede så uskyldig, men hun måtte simpelthen gå og skjule på et eller andet, ingen kunne være så søde og uskyldige som hun var. Til sidst havde hans tålmodighed ikke kunne vinde over hans nysgerrighed, og han var endt med at sætte kursen mod hendes hus. Hvir hun boede havde ikke været svært at finde ud af, det havde bare krævet, at en af hans folk var fulgt efter hende en dag.

Et par enkle slag lød på hoveddøren, da han langt om længe var kommet hen til hendes hus. Lige så snart hun åbnede døren, trådte han frem, viklede sine arme rundt om hende og pressede sine læber mod hendes, mens han skubbede hende baglæns længere ind i huset. Døren blev lukket med dem med foden.
Knapt var døren lukket bag dem, før hans hænder gik på opdagelse hendes krop, først uden på tøjet, men det var slet ikke nok, så han begyndte at arbejde på at komme ind under lagene.

 Det var et overrasket udtryk der lagde sig over Daphnies ansigt da hun så hvem der stod på den anden side, og et sug gik gennem hendes krop. Hun vidste ikke hvad hun havde forventet, men hun havde ikke regnet med Declan ville møde op foran hendes dør. 
 " Decl..? " startede hun ud overrasket og lidt spørgende ud, men inden hun fik sagt navnet færdigt, var hun blevet hevet ind i en omfavnelse og mærkede Declans læber mod sine egne. Der gik et øjeblik hvor hun var en smule overrasket og forvirret over hvad der skete, men da hun kom til sig selv, var hun hurtig til at gengælde kysset, og lade armene lægge sig om hans nakke. 
 Burde Daphnie gengælde kysset? Bestemt ikke. Hun skulle giftes, med Aksel. Alligevel var det ikke ringen på hendes finger der var i hendes tanker. I stedet var det den summende fornemmelse i kroppen der hurtigt voksede, som Declans hænder gled over hendes krop.

 Med øjnene lukket lod hun sig villigt skubbe sig lidt bagud. Daphnies ene hånd gled lidt op i hans hår, og et suk forlod hendes læber. Der var helt sikkert ingen tvivl om at hun hungrede efter nærkontakten. Declans hænder løsnede båndet på der var på ryggen af hendes corsage, der hold kjolen oppe og holdt den beige tre-kvart ærmet trøje ind til hendes krop. Med corsaget løsnet begyndte kjolen ligeså stille at glide ned, og der skulle ikke meget til før det ville falde helt ned. 
 Selvom det var totalt uvant for Daphnie og ikke noget hun havde oplevet før, følte det alligevel rigtigt. Alt snurrede i hende efter at mærke mere af Declan, og for at øjeblik kunne hun ikke lade vær med at undre sig over hvorfor hun havde holdt sig fra ham så længe. Hånden der ikke var i Declans hår gled ned over hans ryg, og videre ned til kanten af han trøje, så hun kunne lade hånden glide ind mod hans hud.

For et kort øjeblik brød han deres kys, så han han kunne trække sig væk og trække sin bluse over hovedet. Bagefter søgte hans hænder ned til kanten af hendes bluse, så den kunne kunne blive smidt ned på gulvet ligesom kjolen. Lige så snart blusen var smidt på gulvet, trak han endnu en gang Daphnie ind til sig og pressede sine læber mod hendes. Hans hænder gled ned, så han kunne kramme hendes baller, mens han fortsat skubbede hende den vej, hvor han var overbevist om, at der stod en seng. Havde han ikke været her før? Nej, det kunne ikke passe, han måtte havde set sengen imens han fik hevet sin bluse af.

Da de nåede helt hen til sengen, skubbede han blidt til hendes skuldre, så hun væltede baglæns ned i sengen. For lige at give hende en kort mulighed for at ligge sig nogenlunde tilrette, udnyttede han tiden til at smide bukserne, før han selv placerede sig på sengen. Der var jo ikke meget plads i sengen, så han greb fat i hendes knæ, for at sprede hendes ben, så han kunne placere sig mellem dem og læne sig frem, så han igen kunne presse sine læber mod hendes.
Drillende lod han en hånd kærtegne hendes kind, inden den fortsatte end over hendes hals, ned over hendes bryst hvor han lod tommelfingeren cirkle et par enkle gange henover brystvorten, inden han, selvfølgelig utroligt langsomt, lod hånden finde ned mellem hendes ben, så han kunne begynde at kærtegne hende. 

 Da Declan trak sig fra kysset, havde Daphnie varme, røde kinder, og lysten var tydelig i hendes blik. Hun vidste godt hun burde lade vær. At hun burde skubbe ham væk, og skælde ham ud. Hun skulle giftes, og han kunne da ikke bare komme valsende og overfalde hende på den måde. Men hun kunne jo lide det. Hun ville jo gerne have det. Derfor tog hun også hænderne til sig, og mens Declan trak hans trøje over hovedet, hev Daphnie underdelen af kjolen helt ned.
 Daphnie lod blikket glide lidt over Declans overkrop, inden hun løftede armene op og hjælpe ham med at få hendes trøje af. Da Declan fangede hendes læber igen, gengældte hun det, og lod øjnene glide i. Et lille suk forlod hendes læber, da hun mærkede Declans hænder mod hendes baller, og fulgte med som han skubbede hende afsted. 

 Sengen stødte mod Daphnies knæhaser, og villigt lod Daphnie sig blive skubbet ned i sengen. Hun lagde sig ordentlig op i sengen, men mærkede så en lille nervøsitet vokse frem i hende, som Declan smed bukserne, og Daphnies blik flakkede kort hen på den lukkede dør. Hvad hvis Aksel pludselig mente han skulle på besøg? Ellers hendes far. 
 Det var dog tanker der forsvandt igen, som Declan lagde sig op i sengen, og kravlede ind over hende. Hun bed sig lidt i underlæben, og så til som han spredte hendes ben. Der var et eller andet over den både han bare flyttede rundt på hende og styrede hende, der virkelig fik det til at snurre i hendes krop. Hun bed sig lidt i underlæben, og så mod Declan øjne. De lukkede sig igen, da deres læber mødte igen. Hendes hænder lagde sig mod hans ryg, og glide lige så stille op mod han nakke. Hun vidste ikke rigtig hvor hun skulle gøre af dem, så nakken var lidt hendes tilflugt sted med dem. 
 Daphnie strakte sig lidt under Declans hånd, og endnu et suk forlod hendes læber. Da en finger legede lidt med hendes brystvorte gispede hun lidt, men kyssede ivrigt videre. Maven trak sig lidt ind som hånden langsomt gled ned over hende, og da den endelig fandt helt ned mellem hende ben, slap hun et næsten helt lettet suk som næsten kunne lyde som et støn. Det ene ben gled lidt kælent op og ned af Declans ene ben.

Eftersom han jo nu vidste, at hun i hvert fald ikke var jomfru, følte han ikke et behov for at være lige så forsigtig til sidst. Det hjalp selvfølgelig også, at hun tydeligvis havde lyst, modsat sidste gang, hvor hun havde kæmpet så meget med sig selv. Måske løsningen var, at hun bare ikke skulle have en chance for at tænke for meget over tingene. Det var egentlig en utrolig forfriskende ændring, at han ikke hele tiden skulme gå langsomt frem og passe på hende. Nok var han en tålmodig mand, men sidste gang havde han godt nok været tæt på at give op. Men nu følte han, at han havde hende i sin hule hånd.

Han fortsatte med at nusse hende mellem benene og bevæge fingeren over hendes mest følsomme punkt. Lige indtil han igen begyndte st blive utålmodig, og i stedet førte først en og så to fingre op i hende. Han rykkede hovedet en anelse, så han kunne nappe hende blidt ned af halsen, mens han bevægede fingrene frem og tilbage. Hun skulle gerne være helt klar til at tage skridtet videre, så han gjorde sit bedste for at ramme alle de rigtig følsomme steder, som han kunne komme på. Desuden havde han den her gang ikke tænkt sig at gå, før hun havde svært ved at stå på benene af ren nydelse.

Bevægelserne med fingrene fortsatte, indtil hun var kommet i hvert fald en gang.
Han trak fingerene ud af hende, så han kunne læne sig frem og støtte sig med begge hænder ned i sengen, som han stille og roligt trængte op i hende. Med langsomme og lange stød, begyndte han at bevæge sig frem og tilbage, mens han brummede og stønnede tilfreds.

 Det var måske en smule underlig for Daphnie, at der slet ikke var blevet udvekslet nogle ord mellem dem. At Declan bare var dukket op, og sprunget lige ud i det. Det var ikke noget hun havde oplevet før, men der var noget spændende over det. Det gjorde situationen noget mere intens, og det var bestemt ikke noget ik brokkede sig over. 
 Det kunne helt sikkert også mærkes på hendes krop, at det var noget hun godt kunne lide. Kroppen reagerede tydeligt på alle Declans berøringer, og det sitrede og kildede i hele hendes krop. Lige så stille begyndte hendes underliv at bevæge sig mod Declans fingre. Da fingrene gled op i hende, stoppede underlivets bevægelser lidt, som hun bare nød fingrene og deres arbejde. 

 Det ene ben flyttede sig lidt mere ud til siden, så der var lidt mere plads, mens det andet forsatte med at kæle Declans ben lidt. Halsen strakte sig lidt da Declan begyndte at nappe hende ned over den, og et ekstra suk forlod hendes læber. Lige så stille begyndte hun at bevæge underlivet i takt med fingerne i et forsøg på at få mere.  
 Som tiden gik, blev hendes støn højere og mere intense, og hver gang følelsen af at hendes underliv begyndte at trække sig sammen, strammede hun grebet lidt om Declans hår, og hele kroppen sitrede intenst som orgamserne rullede gennem hendes krop. Den næste mere intens end den forrige. 
 Allerede virkede det hele alt for meget for Daphnies lille krop, og hendes krop med med små ukontrollerede spjæt. Da den fantastiske følelse var rullede gennem hendes krop 3 gange, trak Declan hånden til sig, og da han pressede sig op i hende, slap en blanding af et suk og et støn ud mellem hendes læber, og hænderne viklede sig fri af Declan, og lagde den ene lidt over hovedet, hvor den greb lidt fat i puden, og den anden arm lagde lidt ind over hende mund, for at dæmpe hendes lyde lidt. 
 Allerede tilfredsstillet 3 gange, var hun allerede utrolig følsom i underlivet, og selv det lange, langsomme stød var næsten mere end rigeligt for hende. Hun bed lidt ned i armen, for ikke at lyde alt for højlydt og intens. Det skulle ikke meget til før den næste orgasme ville ramme hende, noget der ville få hele hendes krop til at ryste og spjætte og hvis ikke armen lå foran hendes mund, ville hendes støn være så skingre og højlydte de næsten kunne lyde som et skrig. 

Et hurtigt glimt blevet kastet op mod den lysende ildkugle der hang over Dianthos, mens Fielthena bevægede sig gennem de brostensbelagte gader, selvom det efterhånden var blevet eftermiddag, var de bagende stråler ikke blevet meget mildere. Det måtte bestemt være en af årets varmeste sommerdage i Krystallandets hjerte by, men det betød ikke at tiden stod stille og man kunne slippe afsted med ikke at få noget for hånden. Noget for hånden havde den mørkhåret kvinde også fået, til trods for at guldsmedjen havde været lukket det meste af dagen. Enkelte bestillings smykker var der påbegyndt arbejdet på før solen overhovedet var stået op og et bestilt mord af en kvinde, hvis mand ikke længere lod til at holde fingrene for sig selv var nu også veloverstået, og han ville om ikke mange dage dukke op i en af de nærmeste flodløb på byen.
Herefter var kursen lagt i retning af markedspladsen. Hun kunne godt lige kunne nå at få købt lidt nye råvare ind inden de sidste boder lukkede ned for dagen, det var i hvert fald planen til noget andet fangede hendes opmærksomhed ud ad øjenkrogen; Declan.
Retningen og det at han gik for sig selv var der som sådan ikke noget underligt ved, men der var noget ved den måde han bar sig selv gennem gaden på, hvad kunne Fielthena ikke sætte en præcis finger på, men det fik hende til at lægge sin egen kurs om.
I stedet fulgte hun efter den rødhåret skikkelse, i en afstand passende til at Declan trods hans observans næppe ville bemærke, hvordan han blev skygget. Der gik ikke længe før end at hun bemærkede at gaden de begge bevægede sig i var en hun havde været i før, men først da det gik op for hende hvilket hus Declan var i retning mod, rynkede panden sig og øjnende smallede sig mistænksomt.
Hænderne knyttede sig hårdt sammen, så de i forvejen lyse knoer blev gennemsigtige at se på da den sidste rest af farve forlod dem, ved synet af Declan der i øjeblikket døren gled op, omfavnede Daffe’s mindre skikkelse i et kys der næsten kunne tolkes som lidenskabeligt.
En strammende knude af giftgrøn jalousi satte sig i brystkassen, og langsomt overtog den hver lille celle i kroppen. Med lysten til at brase ind gennem døren, nærmede hun sig med hastige lange skridt, Daffes lille hus.

Sammen med hendes skingre støn og lyden af hud som blev stødt mod hud, fyldte hans nydende lyde rummet. Ikke at han på bogen måde var lige så højlydt som hende, men han holdt sig på ingen måde tilbage. Ikke at han kunne bebrejde hende for at være højlydt, for lige så snart han kunne mærke, at orgasmen havde overvældet hende og stille og roligt begyndte at klinge af igen, arbejdede han målrettet på at få den næste til at ramme hende. Hun skulle holdes fast i nydelsen, vride sig, tigge om mere og om han ikke nok skulle stoppe, fordi nydelsen var fantastisk og for meget på samme tid. Hun skulle gøres afhængig af ham og hvad han kunne give hende.

Det var hans plan, at blive i det lille ydmyge hus længe, modsat sidste gang, hvor Daphnie jo var blevet smidt ud, formentlig stadig trængende og krævende efter mere. Nej, den her gang skulle begge deres tørst slukkes fuldkommen. Alle hans andre planer var skubbet, så han ikke behøvede at bekymre sig om andet end planerne for kvinden under ham, selvom han da godt nok havde en nagende fornemmelse om at han havde glemt noget, og derfor gjorde det ham egentlig heller ikke det store, da han kunne mærke den velkendte og behagelige følelse brede sig i kroppen.

En enkelt hånd blev ført ned mellem hendes ben, så de kunne kæle for hendes følsomme punkt og forhåbentlig bringe hende endnu mere nydelse, inden han selv måtte overgive sig. Lidt akavet nu hvor han kun støttede sig på en arm og havde den anden klemt ind mellem sig selv og Daphnie, satte han farten op på sine stød, indtil han, med nogle højlydte støn, stødte hårdt imod hende nogle enkelte gange, inden han endelig holdt sig stille. Hånden ved Daphnies underliv fortsatte dog med at kæle, han skulle se om der ikke kunne presses bare en mere ud af hende.

 Declans skjulte plan om at få Daphnie til at vride sig i nydelse, og nå til det punkt hvor hun ikke kunne holde til mere, virkede meget godt. Hele Daphnies krop blev ved med at spænde op, tæerne krummede sig sammen, og Daphnie vippede hovedet en smule bagover mens ryggen svajede og brystet blev skudt op af. Armen forblev hen over munden, ikke at det gjorde den store forskel, mens den anden hånd strammede grebet om puden, og hev lidt i den. 
 
 En hånd blev ført ned mellem hendes ben, og så snart Declan rørte ved det efterhånden overfølsomme punkt, lød det intenst og højlydt støn for hende, før hun bed hårdt ned i hendes arm, og vred sig lidt under ham. Alt han gjorde sendt voldsomme stød og nydelse gennem hendes krop, og fik det hele til at snurrer rundt. En enkelt tårer sneg sig ud over hendes øjenkrog, ikke fordi hun var ked af det eller det gjorde ondt, men fordi det hele var så intenst, at hun nærmest ikke kunne være i det. 
 Tempoet blev sat op, op, var det nærmest som om Daphnie sprang i luften. Det føltes som om hele hendes krop trak sig sammen, mens hendes krop spændte op og vred sig en smule ekstra under ham. Uden at kunne være i sig selv, overgav hun sig til nydelsen.
 " Ng ah! Declan! " stønnede hun nærmest klynkende.
 " Jeg kan ikke... ah.. Ng..  " klynkede hun vider, mens hendes krop vred sig og nærmest slugte alt Declan gjorde ved hende.
 " Ik' mer'.. Jeg kan ik'..." Fuldstændig opslugt, registrerede ikke at det til sidst kun var hånden der arbejdede mellem hendes ben. Stønnene gled over i mere klynkende lyde, som det sidste tegn på hun ikke kunne mere, sammen med de efterhånden lidt voldsomme vrid og rystelser i hendes krop, fordi hun nærmest prøvede at komme væk fra Declans hånd.  

Dahpnie’s hus mindede stadig mest af alt om et forvokset skur når man så det ude fra, men det betød ikke nødvendigvis at det var voldsomt lydt, som man ellers kunne forvente. Ikke at det var den store hindring for at forsøge at følge med i hvad der tog plads inde bag træværket, når man som Fielthena havde muligheden for at forbedre sin hørelse; matchende en kat’s formidable hørelse.
Det var lige netop dét den mørkhåret kvinde gjorde, så snart hun var tæt nok ved huset og et af dens små vinduer, stående sådan at skulle i blik kastes ud af selvsamme vindue inde fra, ville hendes skikkelse forhåbentligt ikke være synlig.
Med vilje stod hun på en måde, hvor det for de personer der bevægede sig ned langs den brostens belagte gade, ikke ville fatte mistanke af at hun stod og smuge lyttede til Declan og Daffe. Snak var der ikke meget af, hvad der dog var i rigelige mængder, var lyden af to personer der nød hinandens selskab lidt for godt.

Hun kunne mærke hvordan hvert nyt støn, suk og lignende lyde, trak et tungt, mørkt tæppe længere ind over sindet, truede med at opsluge hvad der ikke allerede var giftgrønt af jalousi.
Pludseligt tog hun sig selv i at have svært ved at trække vejret, eller det føltes i hvert fald sådan. Nok fyldte ny luft lungerne uden problemer, men at få den brugte luft ud, krævede en muskel styrke som ikke længere føltes til at være til stede i kroppen.
En hånd blev placeret støttende mod husets træværk, mens den anden knyttede sig hårdt sammen til fingerspidserne, var følelsesløse og knoerne gennemsigtig hvide.
Jeg slår dem slår dem begge ihjel! Var alt der kørte om og om igen som et mantra i hjernen, indtil en pludselig ro lagde sig hen over hende, som var der blevet trykket på en knap, der slukkede for alle  de følelser og tanker der havde rumsteret som et stormvejr.
Fielthena rettede sig op til sin vanlige ranke statur, fjernede hånden fra huset og begyndte at bevæge sig væk fra det lille hus. Hvor hun var på vej hen var uvist også for hende selv; det eneste hun viste var hun skulle have så meget afstand til huset som var fysisk muligt.

De tiggende ord faldt for døve øre ved ham, hun skulle slet ikke bestemme, hvornår hun havde fået nok, det var ham, som bestemte det. Alligevel fortsatte hånden dog kun sine kælende bevægelser i kort tid, inden han forbarmede sig over hende og langt om længe fjernede den. Det skulle jo helst heller ikke blive alt for meget for hende, hun skulle jo gerne have lyst til at opsøge ham på et senere tidspunkt. Men det havde nu været spændende at presse lidt til, hvor meget hun selv mente, at hun kunne holde til. Og så havde det været utroligt lærerigt. Hun var omtrent lige så nem at manipulere og bestemme over, som han havde forventet. Mon ikke hun var på samme måde udenfor sengen.

Han lænede sig det sidste stykke ned over hende, så han kunne presse sine læber mod hende. Kysset varede kun ganske kort tid, før han trak sig tilbage og smilede skævt til hende.
"Hej" han rykkede sig ned, så han i stedet lå ved siden af hende, og tog fat i hendes hofte, så han kunne vende hende, så hun lå med front mod ham. Bagefter viklede han hånden om hende og lod hånden hvile på hendes ene balle. 
"Glad for at se mig?" Et dumt spørgsmål, hendes nydende lyde lige før taget i betragtning, men han ville have hende til at sætte lidt ord på det.

 Selvom Daphnies lyde og krop, gav udtryk for hun var i ubehag, og hun prøvede at blive fri fra hvad Declan gjorde ved hende, var det ikke fordi hun ikke nød det. Hele hende krop sejlede rundt i overstimulering og nydelse, og alle hendes muskler spænde sig op og fik hendes tæer og fingre til at krølle sig sammen. 
 Selv da Declan trak hånden til sig, forsatte Daphnies krop lidt med de næsten krampagtige bevægelser. Tænderne var sunket hårdt ned i læben, mens hun prøvede at få styr på sig selv. Det hjalp dig først rigtigt da tænderne slap underlæben, og hun begyndte at trække vejret lidt ordentlig igen. 

 Det var lige før hun ikke registrede kysset, og derfor endte hun også med lidt akavet at kysse tilbage, lige inden han trak sig. Daphnie vejrtrækning var hurtig og overfladisk, og hendes kinder var røde og huden var dækket af et skinnende lag sved. Det lille hej fra den rødhårede mand, fik et smil frem på Daphnies læber, og hun fulgte ham lidt med blikket, som han lagde sig ned ved siden af hende. 
 " Hej.." Hendes stemme var lille og en smule hæs, hvilket fik hende til at rømme sig og kort slå blikket lidt ned. Hun lod sig dirigere om på siden, og lagde sig med den ene arm under hovedet. Kroppen spjættede stadig lidt i ny og næ, og især hvis noget rørte omkring hendes inderlår og underliv. Det område var særligt følsomt, og ville nok være det et godt stykke tid. 
 Selvom underlæben dunkede lidt efter at have haft tænderne hårdt sunket ned i sig, fandt tænderne alligevel vej til den igen, mens Daphnie overvejede hvad hun skulle svare ham. Det var jo ikke fordi hun ikke var glad for at se ham. Måske det mere bare var.. Dejligt at se ham. 
 "Måske.. " sagde hun så bare en smule henkastet. Hånden der lå frit, kunne ikke helt holde sig fra at røre, og fingeren flyttede sig derfor hen på Declans brystkasse, hvor den begyndte at tegne små cirkler. Blikket flyttede sig ned på fingeren og fulgte dens bevægelser.
 " Det var dejligt..  " mumlede hun så stille. 

Legende lod han fingerspidserne undersøge den nøgne hud. Lod dem glide rundt på ballerne, op over ryggen, op i nakken og ned igen. Han lod dem endda kortvarigt forsvinde ind mellem hendes ben. Ikke fordi han havde tænkt sig at gøre noget videre ud af, det tvivlede han faktisk lidt på, at hun kunne holde til.. Men han nød virkelig de små gip og ryk, som hendes krop gav, når han ramte nogle følsomme steder. Det var et tydeligt tegn på, at han havde gjort sit 'arbejde' ordentligt. Det passede ham dog også ganske fint, at hun lod til at være mere end mæt, for selvom hans krop ikke afslørede ham nær så meget, havde han selv brug for en god pause nu.

Selvfølgelig kunne hendes 'måske' bare være et forsøg på at spille kostbar, så han ikke fik alt for høje tanker om sig selv, men alligevel irriterede det ham en anelse. Hun skulle helst være lykkelig for at se ham, ja faktisk helst nærmest desperat efter hans selskab, men der var nok stadig lang vej endnu. Men livet blev selvfølgelig også hurtigt kedeligt, hvis der ikke var lidt udfordringer.
Han smilte til hende, forsøgte at se ud som om, at han var helt forgabt i hende. Han var sikker på at skuespillet nok skulle narre hende, hun virkede trods alt ikke som den skarpeste, selvom hun nok nærmere var naiv end decideret dum.
"Det er godt. Jeg havde jo lovet, at jeg ville hjælpe dig"

 Declans legende fingre fik kun de små spjæt og ryk i kroppen til at varer ved og bliver voldsommere, noget der kun fik Daphnie til at smile og fnise lidt mere. Hun havde efterhånden vænnet sig til at kroppen reagerede som den gjorde, men de første par gange Jaris havde fået hende til at spjætte sådan, havde hun været noget flov og forlegen. Enkelte af berøringerne fik hende til at ånde lidt tungt ud i noget der mindede utroligt meget om et suk.

 Blikket hvilede på Declan, det blik han så på hende med, fik en varm og behagelig følelse til at sprede sig i hendes krop. Som om han virkelig ønskede at være lige der hvor han var, sammen med hende. Det måtte han vel også gerne ville, han var jo egentlig selv mødt op hos hende. Forsigtigt nikkede lidt.
 " Det havde du vel,  " læberne foldede sig sammen efterfølgende. Daphnie havde ikke tænkt, da han havde sagt han ville hjælpe hende sidst de havde set hinanden, at han havde ment det om andet end den dag. Den aften. Ikke at hun klagede! Det var en godt hjælp at få, helt bestemt. 
 " Tak.. For hjælpen.. tror jeg nok..? " et skævt smil og et kort lidt akavet grin forlod hendes læber. Det var mest sagt i fjol, men det var også lidt en anden måde at fortælle hun havde nydt hvad de havde lavet. 
 Daphnies blik gled ned på hånden der nussede Declan på brystkassen. Ned på ringen fra Aksel, der havde fået en fast plads på hendes finger. Et kort sekund hvilede blikket på fingeren, inden tomlen gled lidt over indersiden af ringen, og hånden efterfølgende blev lagt ind under hovedet, og blikket vendte tilbage til Declan.
 " Var du lige i nærheden, eller? " Spurgte hun nysgerrigt. Hun kunne nok ikke løbe fra om det bare var et tilfælde han havde fundet sig selv foran hendes dør, eller været et specifikt valg. Derudover var det også et forsøg på hurtigt at skifte emnet, hvis han nu skulle have lagt mærke til ringen, inden hun fik gemt den væk.

Skulle han lyve? Ville det hjælpe situationen, hvis hun troede, at han bare tilfældigt var kigget forbi. Ikke at han havde tænkt sig at fortælle hende, hvor nøje planlagt det hele var, men skulle han spille rollen som nærmest ligeglad eller som den totalt forgabte mand?
"Ville du da have noget imod, hvis jeg hele tiden havde en plan om at besøge dig?" Hvor fremmede var det mon for hende faktisk at føle sig eftertragtet? Af hvad han havde oplevet med hende indtil videre, var det hele generelt meget fremmede for hende, selvom han havde en lurende mistanke om, at hun måske ikke var så uskyldig, som han først havde troet. Det var en spændende forandring at have en kvinde, som ikke konstant higede efter komplimenter og opmærksomhed, når han skulle vinde dem over.

Fingrene fortsatte med at undersøge hendes krop, han burde rejse sig og gå, det havde trods alt hele tiden været hans plan.. Men det var så fristende at blive ved, pine hende lidt mere. Den diskussion han havde med sig selv, var egentlig allerede tabt.
Bestemt nok til, at det burde være tydeligt, at hun ikke havde et valg, puffede han til hende, for at få hende om at ligge på ryggen. Han lod blikket glide ned over hende, nød synet af kroppen, som lå udstrakt ved siden af ham. Langsomt lænede han sig frem, så han kunne presse læberne mod hendes. Kysset blev kun holdt i kort tid, inden ham brød det, så han, med lidt besvær på grund af den smalle seng, kunne sætte sig overskrævs på hende, hvorefter han lænede sig frem og igen pressede læberne mod hendes. Imens gled hænderne op ad hendes side, op ad hendes arme, indtil han nåede hendes håndled, som han greb fat i, så han kunne trække hendes hænder op over hendes hoved, hvor han flettede fingrene sammen med hendes, for at holde hendes hænder fast.

Følelsen af noget på hendes finger, fik ham til at stoppe kysset, det havde helt klart ikke været der sidste gang. Grebet i hånden blev løsnet, så han i stedet kunne lade fingrene glide undersøgende rundt på ringen.
"Der er vist sket noget, siden vi sidst så hinanden?" Stemmen var ikke bebrejdende, som man måske ellers kunne have forventet, men selvom han udadtil virkede rolig og nysgerrig, var vreden allerede begyndt at blusse op indeni.

 Daphnie havde allerede en gang forsøgt at lade som om Declan og hans besøg ikke var noget særligt. Og det var jo ikke fordi hun sådan rigtig havde følelser for ham. Han var spændende og mystisk, og Daphnie kunne ikke løbe fra at det vækkede et eller andet i hende. Det var derfor heller ikke muligt for hende holde et lille smil fra at brede sig over de buttede læber ved hans spørgsmål, selvom hun prøvede at holde fast på at det ikke var noget særligt. 
 " Mmmh.. Nej, det ville jeg nok ikke.. " mumlede hun lidt inden tænderne sank ned i den ene side at underlæben, mens den anden side trak sig lidt op i et smil. Selvfølgelig gjorde det da hende glad hvis Declan havde valgt at komme forbi hende, og ikke bare var dukket op fordi han lige var i nærheden. 
 
 Det var ikke til at stoppe kroppen fra at spjætte og vride sig under Declans fingre. Det var dejligt og Daphnie nød det også. Kroppen var bare så overfølsom at når fingrene kom for tæt på ekstra følsomme område, kunne den slet ikke holde til det. 
 Hun blev puffet om på ryggen at ligge, og hun rykkede sig en lille smule ud, så der var bedre plads til Declan. Daphnie betragtede lidt hvordan Declan lod blikket glide ned over hendes krop, og hendes læber foldede sig lidt sammen, ved det sug der løb gennem hendes krop. Den ene hånd flyttede sig blidt op på Declans kind, og øjnene gled i mens hun gengældte hans kys. Det stoppede dog hurtigt, og da han begyndt at flytte på dig, rykkede Daphnie sig lidt igen, så han havde bedre plads. 
 Da deres læber igen mødtes, kunne Daphnie ikke holde et lille suk tilbage. Uden modstand lod hun Declan flytte hendes arme. Spændte følelser bredte sig i hendes, da hun ikke kunne lade hver med at tænke tilbage på når Jaris havde bundet hendes arme til sengen. 

 Først da Declan stoppede kysset kom Daphnie i tanke om ringen på hendes finger, men hans fingre gled undersøgende over den, og hun vidste det var for sent at trække hånden til sig. Øjnene betragtede Declan lidt, for at se hvordan han reagerede mens hun foldede læberne lidt sammen. 
 " Mmh hm.. " brummede lidt hun inden hun nikkede, og derefter slog blikket væk, og trak hånden lidt til sig, så hun kunne gemme ringen lidt.
 " Men det er ikke noget vigtigt.. " mumlede hun lidt. At blive gift var uden tvivl noget vigtigt, men Daphnie gjorde det mere af pligt, end så meget andet. Og for ikke at ende helt alene. Hun ville jo aldrig kunne gifte sig med den hun virkelig ville være sammen med, og Aksel var et okay alternativ. 

En del af ham havde forventet, at hun ville stritte imod, da han satte sig og overskrævs på hende og hev hendes arme om. Oftest var det meget grænseoverskridende for folk at blive holdt fast, de brød sig ikke om at miste kontrollen. Medmindre de altså havde prøvet det før. Var det mon tilfældet ved hende? Hvor mange havde hun ladet ind i sin seng? Han burde være den sidste til at prædike om, at lade mange forskellige ind i sin seng, men alligevel irriterede tanken ham. Nok var det træls at skulle pille det generte og perfekte af, men han ville gerne gave bevaret billedet af din uskyldige Daphnie, som han havde i sit hoved.

Da hun trak hånden væk, modstod han lysten til at gribe den og tvinge den frem igen. Ikke noget vigtigt? Hvorfor så overhovedet reagere på den måde? Nej, han havde en helt klar ide om, hvor den ring kom fra, og det gjorde ham gal. Hvor vovede nogen at gøre krav på hans ejendom! Nu havde han brugt så lang tid og så mange kræfter på hende, og så var hun pludselig lovet væk til en anden! Og han ville ikke engang indrømme det. Måske var hun slet ikke bearbejdet så grundigt, som han gik og troede.
"Er du sikker på det?" Han rykkede sig en anelse tilbage og så på hende med hovedet på skrå. Heldigvis var det langt fra første gang, at han skulle skjule raseriet som stormede indeni.

Spillet var slut for nu, lysten til at tirre hende var i hvert fald væk, så han rykkede sig ned ved siden af hende i stedet. Blidere end han selv havde troet muligt, raseriet taget i betragtning, greb han hendes hånd for at hive den tættere på, så han kunne se ringen.
"Hvem er han?" Der var ingen grund til at danse om den varme grød, for han var ikke det mindste i tvivl om formålet med ringen. Nu var spørgsmålet bare, hvad det ville betyde for dem.. og i særdeleshed for hende.

 Daphnie sank en klump og nikkede lidt igen, da han gentog hende. Selvom hun godt vidste han helt sikkert ikke ville tage imod det, som et godt nok svar. Hvem ville det? Blikket blev vendt tilbage på ham, for at betragte ham lidt. Han så ikke just glad ud, han virkede mest af alt bare utilfreds, hvilket hun et eller andet sted godt kunne forstå. Nu vidste hun ikke hvordan han havde det med ægteskab, og om han nu ville gå. 
 " Det gør ikke nogen forskel.. " mumlede hun så lidt. Hun ville stadig være den samme, og sikkert søge til Declan når Jaris var hjemme og Aksel stadig ikke kunne give hende hvad hun havde brug. Selvom det var noget hun ikke var meget for at skulle indrømme.

 Da Declan trak sig helt væk, kunne Daphnie ikke lade hver med at blive lidt skuffet. Hun vidste ikke hvad han egentlig ville have gjort, men spændingen der var kommet fra at armene blev løftet over hovedet, sad stadig i kroppen. Hun ville gerne se og mærke hvad han havde tænkt sig at gøre. 
 Men det var slut nu, og i stedet tog Declan fast i hendes hånd så han bedre kunne se ringen an. Der var ikke noget specielt ved den. Den afspejlede både Aksel og hans stand meget godt. Ikke særlig meget værd, og utrolig simpel. Men det havde vist være et arvestykke, så det betød meget for knægten. 
 " Gør det nogen forskel? " spurgte Daffe en smule sørgmodigt over at de skulle snakke om det. Kunne det ikke være lige godt? Det var jo ikke fordi hun havde tænkt sig at invitere  Declan til brylluppet.. Alligevel sukkede hun lidt og trak på skulderne, men hun kiggede på ringen.
 " Han hedder Aksel.. Vi har kendt hinanden i mange år. Vi har altid været ret gode venner. Han er meget flink og hyggelig at være sammen med. Der er ikke rigtig noget vildt fantastisk at fortælle.. " Sådan som Daphnie beskrev hendes kommende ægtemand, var det tydeligt at høre det ikke var de store følelser hun havde for ham. 

Selvfølgelig betød det noget! Hele hans plan var i fare! Det gjaldt jo om, at hun skulle blive afhængig af ham og fravælge alle andre, og dem som hun ikke frivilligt ville vælge fra.. Ja, dem måtte han jo så skaffe af vejen. Men det hele blev bare så meget mere kompliceret, hvis hun pludselig fik en ægtemand, som skulle blande sig, og hvad nu hvis hun besluttede sig for at være ham tro! Det ville ødelægge alt hans hårde arbejde.
"Det kommer vel an på dig?" Han trak på skuldrene og så spørgende på hende.
"Ændrer det noget, eller kan vi fortsætte, som vi har gjort, og så bare ignorere det åbenlyse?" Selv hvis hun sagde ja, var det hele ødelagt.. men måske han kunne redde bare lidt af sin plan?
 
En nærmest barnlig fryd bredte sig ham ved manglende begejstring hos hende, da hun fortalte om sin kommende ægtemand. Det virkede jo ikke ligefrem til, at hun glædede sig til at blive gift med ham! Så kunne brylluppet stadigvæk nå at aflyses. Eller endnu bedre.. ham der Aksel han kunne jo.. forsvinde? Pludseligt og helt uden spor. En plan begyndte at tage form i hans hoved, en plan som ville tillade ham at slå flere fluer med et smæk. Han ville skaffe denne irriterende Aksel af vejen, og med lidt held ville det få Daphnie til at føle sig håbløs og forladt. Det kunne jo næsten ikke blive mere perfekt!

Det var svært at skjule spændingen over den store plan, som var ved at forme sig i hans hoved, men gudskelov havde han efterhånden en del års erfaren.
"Du virker ikke videre spændt over dit forestående bryllup?" Han lagde hovedet en anelse på skrå og så bekymret på hende.
"Elsker du ham?" Det var yderst relevant at vide, selvom det nu ikke ændrede det store for ham. Det ville nok gøre det hele lidt sjovere, hvis hun faktisk havde en form for følelser for denne Aksel, men udover det havde det ingen betydning for hans planer.