Natten var faldet på og det passede Quen virkelig godt, hun havde stadig ikke styr på sine kræfter og var nødt til og være ude hvor ingen andre var, hun havde kun været vampyr i lidt over et år, men det betød på ingen måde hun kunne styre sig, rent faktisk det modsatte. Hun kendte ingen mere, havde ikke kontakt til nogle, for hvis de kom for tæt og ikke kunne styre hende, gik hun amok og prøvede og dræbe dem. Det hele var så intenst og hun var virkelig farlig for alle omkring hende.

Hun var draget afsted mod Tusmørkely, hvor hun nu vandrede omkring og ubevidst søgte efter et offer og hoppe på, bjergene omkredsede Tusmørkely og gjorde det lidt ekstra skummelt på denne tid.