Nathalian havde været tidligt oppe den dag, eftersom han havde haft lidt ekstra tid til ham selv. Normalt vågnede han ved siden af Mírior og lå blot og snakkede med ham det meste af dagen, samt gjorde de forskellige pligter, men ikke idag. Han følte sig rastløs og ensom i en forstand.. som manglede han noget..
Han havde det stadig forfærdeligt over at ha forvandlet Mírior og ligeså ikke givet manden et valg i at blive hvad han var blevet og ikke nok med det, så havde han fået Mírior nærmest forvist fra hans hjem og by, eftersom der var meget lidt kærlighed til folk, når det gjalt vampyr, hvilket han også havde en svag forståelse for, men ligeså hadet han det inderligt. Han var stadig sig selv, men.. hans begær, hans dyriske instinkter var dog skruet op.. noget han aldrig helt ville kunne.. stoppe igen. Nathalian så kort hen mod døren, i det han hørte Mírior, før han langsomt rejste sig fra stolen og gik med blide skridt hen af mod dørkarmen, inden han lænede sig op af den med et svagt lille smil over sine læber og sin arm lænende op af karmen.
" Ja? ". Han tiltede sit hoved en smule på skrå, mens han betragtede Mírior, iført nogle bukser af fint stof, men intet på overkroppen. " Sovet godt? ".

Mírior havde allerede svunget benene ud over siden af sengen, og var på vej til at komme helt ud af sengen, da han hørte Nathalian's fodtrin og kort efter så ham stå der i døren. Det kunne godt være at han havde spenderet megen tid sammen med den anden mand - men han troede aldrig at han helt ville vænne sig til, præcis hvilket smukt syn det var hver gang han fik øje på ham igen. Et lille smil trak i de svagt rosenrøde læber, som han rejste sig op, og gik hen til sin skaber.

Stadig smilende, nikkede han, og lænede sig ind for at kramme den anden vampyr. "Det har jeg. Hvorfor er du så tidligt oppe i aften?" spurgte han derpå, som han havde trukket sig lidt tilbage, idet hans rødeøjne nu fik fanget Nathalian's brune. "Noget du har skullet ordne?" han rakte roligt ud, for blidt at stryge blot en enkelt af de krøllede lokker om bag mandens afrundede øre - noget han stadig fandt rimelig interessant, men så igen, han havde været så vandt til at omgås andre elvere, der ligesom han stadig selv havde, jo havde spidse ører, der også var en del længere end de mere menneske-lignende af slagsen.