Vandrende rundt i mørket, på den ganske kolde aften havde den halvt utilfredse vampyr brugt alt for meget tid. Tid der slet ikke burde bruges, på nærmest ingenting - Ingen vigtige ting i følge ham. Iklædt de sædvanlige slidte klæder, med det rodet, halvt strittende hår var han ikke nem at få øje på. Dog alligevel, hvis man kiggede godt efter ville de blanke øjne ikke snyde nogen, og var Costas heldig, så var der ingen i byen der ville snuppe dusøren på ham. Eller nogen der ville kende ham, men der var sikkert en eller flere der havde hørt om ham, for hvordan kunne det undgås. Et tilfreds smil voksede på det følelseskolde ansigt, som tanken om hvor tilfreds han var, med at have det rygte og ry som han havde. 

Hans blik gled lidt rundt, som han stoppede op foran hans eget hus. Lagde hovedet på skrå, og stak den højre hånd ned i den ene bukselomme. Den lave lyd af den lille kniv han nærmest lod trille ind imellem fingrene, fik kun det tilfredse smil til at vokse endnu mere. At han fremstod en smule skræmmende, nærmest på grænsen til at være en psykopat, var bestemt ikke noget vampyren havde noget imod. Eftersom at have stået i alt for lang tid, sukkede han opgivende, før han efter få sekunder kastede kniven hårdt ind i døren til hans hjem. Lod den bare sidde i midten af døren, som han lagde begge arme over kors og endnu engang kiggede rundt. 

Pludselig hørte han noget bagved sig, og sukkede dybt før han gik hen imod døren. Trak kniven ud ad træet, og drejede rundt. Lod kniven trille ind imellem fingrene, som hans blanke øjne hvilede sig på den ankommende kvinde - Der efter alt for lang tid endelig så ud til, at være mødt op"Jeg havde glemt, hvor langsom i kvinder er..."Lød det irriteret, som han et kort øjeblik begravede den frie hånd i den ene bukselomme, bare for at stå lidt mere afslappet. Costas havde skam ikke undret sig over, at hun var langsom, og kvinder var simpelthen alt for belastende engang imellem. Tydeligt huskede han hvorfor de begge to, havde valgt at gå fra hinanden. Men som den utilfredse vampyr stod og betragtede den lille kniv, der fortsat trillede imellem fingrene. Hovedet lagde han på skrå, og gik tættere på hende"Hvis du nu havde været en vampyr, ligesom mig...Ville du have været her på ganske få sekunder"fløj det flabet, og spydigt ud ad hans mund, i en alt for selvsikker og egoistisk tone. Dog blinkede han afsluttende til hende, før han drejede rundt, så han stod med fronten til hans hjem. 

Det havde været en hård tur hen til Tusmørkedalen, da det var meningen at et hestehold skulle hen til hovedstad Dianthos, men nogen af ungehestene var stykkede af da de blev bange for ulvene. Så den røde håret adelige kvinde red på den rolig ældre hingst Racket. En hest hun havde fået i gave for hendes far. De var fire personer, som var ude og lede efter skræmte plage heste, men hun havde også fået et andet kunst job. Et job hun ikke ligefrem brændte for, men det var penge hver, så da Rachel skilles fra sine mænd var det med oprejst pand og håb for de kunne finde de unge heste. 

Rachel red skridte ind i Tusmørkedalen og så opmærksom rundt med de nysgerrige øjne, som søgte sine ungheste, der gik ikke længe før hun fik øje på manden og et lille af de smalle øjnebryn skød i vejret, da hun så sin tidligere flamme stod foran den dør hun havde et job. " Sjovt du siger det havde også glemt alt om dig. " Svarede hun kækt igen før hun spring ned fra den sorte hingst, som puste frem mod Costas på en måde for advare ham at den ikke var bange for ham. " Rolig Racket.. han ser skræmmende, men han gør mig ikke noget. " Sagde den røde hår kvinde, mens hun langsom styg hingsten over den bred hals. " hvor kan jeg binde min hest eller har du en fold bag i ? " svarede hun skarp og de grønne stirrede ind mod Costas øjnene, som var blanke. 

Rachel kendte denne vampyr og hun var ikke bleg for at svarede ham igen, selvom han skræmte hende lidt. Da han kom tætter på hende bed hun sig kort i læben og prøvede ikke at vidste hende usikkerhed. " Det kan godt ske, men jeg har det fint med at være levede og du glemmer lidt mit erhverv.. Det ville kun skræmmende livet af dyrene. " Svar hun spids igen og klappe kort hingst på den brede hvide blist, der starte fra panden og ned til mulen.  " Gå ind så kommer jeg om lidt, når jeg fundet en stald til Racket. " Svarede hun rolig til Costa og træk den sorte hingst med sig væk. 

Der gik noget tid, da Rachel ankom til Costas hus igen, hvor hun banket rolig på mens hun ventede på sin tidligere eks kæreste åbne træ døren. Hun stod med sine malere ting, dog havde hun stadigvæk sit ride tøj på så hun lugtet nok væk af hest, men hvem gik også op i det, nu hvor Costas vidst Rachel var ankommet på en af hendes heste. " Når man tænker på, hvor højt du går op i min langsomhed.. Er du ikke selv den hurtigste Costas " Sagde hun kækt til vampyren, som stod i dør åbning. 

Både spørgsmålet om hvor hun kunne binde hesten, og ordene om at han ikke ville gøre hende noget fik et bredt smil frem på hans ansigt. Han vidste ikke lige, hvor ærlig han skulle være med det, for han kunne sagtens være alt andet end sød overfor hende, men det var vel ikke særlig pænt. Selvom Costas slet ikke gad bekymre sig og holde sig til at være ordenlig, og opføre sig pænt. Indtil videre som han stod og kiggede på Rachel kunne han vel godt opføre sig så godt han nu kunne lige nu. Så kunne han vel altid ændre det senere, hvis han fik lysten til det.

"Nu ikke blive så glad over det, jeg er jo bare en ganske normal vampyr der ikke glemmer ansigter"svarede han flabet, og en smule provokerende. Han lagde hovedet lidt på skrå og betragtede hende lidt. Efter lidt tid lagde han ekstra meget mærke til hendes hest, hvilket generelt ikke ligefrem var det dyr han bedst kunne lide. Dog havde han nu ikke noget iod heste, men de var så kedelige, og umulige - i hans øjne hvertifald. Som hun så nævnte at han bare skulle gå ind, så ville hun komme gav han et nik fra sig. Costas havde enlig heller ikke tænkt sig at stå og vente i alt for lang tid, for det ville kun ende med at han ville stå og blive utålmodig. 

Som han tydeligt kunne dufte hende, rullede han lidt opgivende med øjnene, dog alligevel havde han noget legende over sit ansigt, noget der nærmest gav udtryk for at han nu havde det fint med at se hende igen. Hvordan kunne han have glemt hende, hans eks kæreste han på en måde kunne hade som ingen anden, og på den anden side hende som enlig også havde givet ham en god tid. Dog var det ikke noget han lige gad nævne, og fortælle. Da han hørte hendes ord holdte han det brede smil på ansigtet, før han hurtigt var henne ved døren. Greb fat rundt om hendes hånd, for at hive hende med indenfor, hvorefter han lukkede døren efter sig"Jeg er vel hurtigere end et menneske som dig, det glemmer du måske"lød det flabet og kækt fra ham, som han fik placeret hende i sofaen.

De grønne øjnne så rolig på den gamle flamme, men vænnes næsten ved synet over den arogante person, som stod foran hende, mens en rolig hånd styg hen over hingsten hals. " Normal? " svarede Rachel med et undre mine " hvis du selv tror det, så kan vi godt sige det. " Svarede hun igen, da hun ikke var bleg for at svare igen, mens hun langsom snurret den utålmodig hingst rundt omkring sig selv. " Jeg kommer om lidt Costa, der ingen grund til at stresse Racket mere højst nødvedig " Sagde hun med en lidt mere bestemt tone overfor vampyren, før hun langsomt træk hingsten væk fra stede. 

Da den rødhåret kvinde vendte tilbage til huset hun havde mødt en af hendes tilligere eks kæreste. Det kom ikke som det største overraskelsende at han var utålmodig det havde altid været så længe denne temperamentfuld kvinde huskede, men det havde heller ikke været et sundt forhold de to havde haft. Da hun mærkede den kulde hud mod hendes varmede hud, rejste de små hår op gennem begge arme og det var tydelig hun ikke selv var klar over hans hurtighed. Da hun blev trukkede med indenfor, tabte hun nogen af hendes ting i enten. De grønne øjnene var store af overraskelse denne vampyr havde givet hende og et kort øjeblik kunne man se hendes læber bevægede sig ude lyden kom frem for de fyldig røde læber. Der var ikke gået langt tid før hun sad i hans sofa. " Du er hurtigere end mig ja. " Frem stammede hun frem i en overraskelse tone. 

Sofaen var behaglige at sidde i, så den røde kvinde satte sig bedre til rettede selvom hun havde et job at udførede " Du kan stadigvæk giv mig kuldegysninger, det må jeg sige. " Sagde hun rolig, da hendes blik langsom kørte ned af armen, som var knubber af gåsehuden, før hun langsom kørt den ene hånd op af armen. " hvorfor har kaldt bud efter mig Costa?" Spurgte hun ham rolig og læne sig tilbage i sofaen " Må indrømme jeg havde glemt du kunne være en genltemand "  Sagde hun lidt spydig og med et glimt i øjet.