Silkevinger og svanefjer

Ramiel Lunea ad Kazirea

Ramiel Lunea ad Kazirea

Vasal under Kazimifamilien / Spion

Retmæssig Ond

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 35 år

Højde / 193 cm

Lux 13.07.2020 13:05
Det var med rolige skridt at Ramiel bevægede sig igennem Balzera's tørre gader, og det var med et ligeså hjemmevante øjne at han betragtede de mange farveriger boder, som markedspladsen foran ham havde at byde på. Udover spraglede telte der skabte skyggefulde hellesteder under en bagende sol, kunne man med fordel også søge ind på de mere smalle gader for at finde spøjse madboder og handlende af lidt anden karakter, end hvad der umiddelbart trak blikfang her midt i det hele. 
Det var et rod set udefra, selvom uskrevne regler helt bestemt satte rammen for hvor hver enkelt handlende kunne sætte deres stand op. Ramiel var ikke i tvivl om, at brød nogle de aftaler der var sat på plads... jah så ville man først dér kunne se 'et rigtigt rod'. 

Selv havde han sjældent meget interesse i de mest fremtrædende boder, hvilket kom af et nærigt hjerte. De havde det med at have en højere pris, og da han med en næsten lydløs raslen af sorte svanefjer fik drejet omkring hjørnet, var det med et glimt at han endelig fandt frem til den bod han havde ledt efter. En ældre stofhandler, hvis silke smøgte sig på den fineste og mest behagelige måde. Udover at sælge fantastisk flot stof - de gyldne øjne spottede med det samme et mønster af rød og mørkeblå, jah så var skrædderen her også Ramiel's faste, og havde været det i et par gode år. 
Det havde taget tid at finde nogen, der decideret kunne designe tøjet godt nok, hvis der stadigvæk skulle være plads til de sorte svangevinger bagved ham. Og manden som han med et afmålt nik fik hilst på, jah han havde kunne møde bastardens lidt for høje krav, næsten hver eneste gang. 
Ramiel lod en undersøgende hånd gribe det bløde stof, der havde små sole af rød broderet over det chancerende, mørkeblå stof. 

Fantastisk smukt, det var det bestemt. 
Bandorion

Bandorion

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 140 år

Højde / 182 cm

Helli 13.07.2020 13:51
Det var et stykke tid siden Bandorion sidst havde været i Balzera, grundet hans ophold hos skovelverne, for ikke også at nævne at han havde følt sig lidt nervøs for at bevæge sig ud af Thal'Elor efter han havde ved et uheld fortalt et rådsmedlem at han tog på ture til Balzera for sjov. Dog kunne den eventyrlystne side af Bandorion aldrig rigtig holde sig tilbage, og da det endelig blev nok tog han et tørklæde omkring sit hoved, for at skjule ørerne, tog så ind mod Balzera.

Han var aldrig en af dem med mange krystaller, men det betød ikke at han ikke stadig stod lidt ud. Han var stadig iført elviske klæder, selvom han bar en lidt mere grov jakke udenover, som tydeligvis var af menneske håndværk. Noget han havde købt i Balzera for at stå mindre ud. Det afbleget hår stod i hård kontrast til den mørke hud, og hans øjne glimtede lidt i ørkenens sol.

Han havde brugt det meste af dagen på de forskellige boder på markedspladsen, og havde senere fundet hen til nogle af de mindre boder. Priserne plejede at være bedre, selvom kvaliteten også var derefter. Man kunne aldrig rigtig vide sig sikker dog, for der var ligeså meget lort på de mere fremtrædende boder.
Han havde dog behov for en bedre udklædning, og hans tur stoppede ved en skrædder, hvor en anden mand også stod. Ældre end ham selv, hvis man skulle gå efter udseende, men Bandorion var sikke rpå at han egentlig var den ældre af de to af dem. Hans øjne gled over på stoffet han havde fat i. Ikke noget som ørkenelverne havde noget hos dem. "Ved du om det er ordentlig kvalitet her?" spurgte Bandorion lavmælt med et grin, og kiggede mod skrædderen som var optaget i øjeblikket. 
Ramiel Lunea ad Kazirea

Ramiel Lunea ad Kazirea

Vasal under Kazimifamilien / Spion

Retmæssig Ond

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 35 år

Højde / 193 cm

Lux 13.07.2020 14:15
Det var ikke mange ord der blev udvekslet imellem sælgeren og Ramiel selv, da de ofte havde stået sådan her. Det var ikke uvant for den bevingede mand at skifte garderobe som vinden blæste - og skulle han være ærlig, var det måske endda lidt for meget af hans løn der blev brugt på de fine klæder... men hvordan kunne man andet når man skulle have tøj til enhver lejlighed. 
Det var dog også derfor at de gyldne øjne vidste hvad de vil have, når de fik fat i det. Rørte man ved stoffet ville man være hurtig til at bemærke den tætvævede kvalitet. Men det var ikke alle der gjorde det. 

En lavmælt stemme brød den stilhed der havde været imellem skrædderen og den sortvingede mand, men det var kun de gyldne øjne der gled til siden for at se hvem der havde fundet samme bod. Skrædderen forsatte med at pakke nogle ting ned, da han allerede nu vidste at Ramiel ville have syet nogle nye trøjer af det stof han allerede havde skubbet til siden -  til det skulle der jo kantebånd og alt muligt andet til! Så i stedet blev det Ramiel selv, der med sin lavmælte stemme trak blikket til sig. 
"Selvfølgelig er det, dét" en smilende stemme, selvom der ikke var meget smileri at se på mandens udtryk udatil. Øjnene derimod, betragtede ham en anelse nysgerrig. 
Han så speciel ud, og var ikke en han mindedes at have set heromkring før. Et enkelt blik på skrædderen og den næsten umærkelige hovedrysten, fortalte ham at skrædderen mente det samme. 

"Leder du efter noget bestemt?" forsatte han høfligt, og de slanke hænder fandt tilbage til stoffet igen - den her gang violet med guldkanter lig det han i forvejen havde. Han havde tydeligvis været her før. 
 
Bandorion

Bandorion

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 140 år

Højde / 182 cm

Helli 13.07.2020 15:25
Bandorion kunne værdsætte når nogen gik op i deres tøj. Selv gjorde han også, men han havde ikke krystallerne til at gøre så meget ud af det, som han måske nogle gange ville ønske. Til gengæld så kunne han finde eliksirer til at afblege det mørke hår han ellers besad, som også tittede lidt frem fra klædet der dækkede hans ører.
Manden ved siden af ham var dog ganske velklædt, og det var nok også derfor at Bandorion i det hele tage forsøgte at snakke med ham, selvom det ikke var sikkert at det ville være nogen frugt. Han havde nok bare i bund og grund en præference mod ikke-elvere, som manden med de store vinger i hvert fald ikke var.

"Jeg kommer ikke så meget på disse kanter, men jeg mangler virkelig noget nyt tøj," sagde han og hev lidt i jakken han bar, hvilket blot gjorde det lidt mere tydeligt, med det elverspundne tøj indenunder. Ikke en umulig at finde på disse kanter, men klar lidt mere specielt. "Men det er altid nemmere at spørge en anden kunde om det kan forslås at købe noget her." Hans sølvgrå øjne glintrede lidt i solen, som han bevægede hovedet for a se lidt mere direkte på... Englen?
Ramiel Lunea ad Kazirea

Ramiel Lunea ad Kazirea

Vasal under Kazimifamilien / Spion

Retmæssig Ond

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 35 år

Højde / 193 cm

Lux 13.07.2020 16:35
Selvom Ramiel ikke nødvendigvis virkede særlig lyttende eller opmærksom af sig, skulle man ikke lade det ufokuserede blik tale som det eneste. Ethvert ord den lyshårede mand ytrede, blev hørt. Ethvert blik følt. Og selvom han heller ikke virkede synderligt interesseret i ordendes betydning heller, jah så kunne samme ikke siges om de gyldne øjne, der nu kortvarigt atter gled til siden som han hev en smule ud i jakken. 
Mmmh, nyt tøj kunne sagtens være at foretrække, og menneskets hånd slap momentært det stof han havde følt efter i hænderne, idet at han drejede sig en anelse imod ham for at føle efter på kvaliteten; en bevægelse der vidnede om at han så bestemt følte at han gerne bare måtte uden videre. 

Han følte sig studeret, hvilket ikke var noget negativt. Blot øjne han kunne gengælde, og menneskets smalle læber bukkedes kort i glat smil, da blikket løftedes fra jakkens stof. "Naturligvis" nikkede han bekræftende, og kunne kun være enig - mange af boderne kunne være helt svinske med deres priser, sammenlignet med kvaliteten. 
Men skulle han være ærlig, så var det ikke fordi denne... jah, dette væsen, lignede en der kunne betale den gode skrædder det rigtige beløb, men det var dog ikke hvad der optog Ramiel's tanker, idet hans optegnede øjne rigtigt lagde sig på den lidt lavere mand. Nej. Bagved jakken gemte der sig nemlig elvisk stof, og med et tidligere blik på det tørklæde der dækkede mandens hoved og ører, havde en vag mistanke spredt sig i Ramiel; det fik ham til at smile en anelse bredere.
"Alt efter hvad du leder efter, kan det måske give mening. Hr Kleos har mangt og meget" halvenglen nikkede kort imod den tavse skrædder inden at han forsatte. "En ny jakke?" kom det spørgende fra ham, en kant af interesse i tonelejet. 

Ikke fordi at Ramiel var særlig interesseret i at høre om mandens købevaner, men søgte gerne at holde ham lidt her - han skulle lige finde ud af om det var en mistanke han ville følge, sådan som den andens solskinsøjne betragtede ham. At spørge ind til andre, var oftest den nenmeste måde at gøre det på. 

Bandorion

Bandorion

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 140 år

Højde / 182 cm

Helli 13.07.2020 17:31
Bandorion følte sig ligeså undersøgt, som manden foran ham nok også gjorde, men han havde ikke et problem med det. Opmærksomhed var noget Bandorion nød og opsøgte, så meget han kunne. De få gange han ikke gjorde, var det udelukkende fordi han havde gjort ting han ikke måtte, og nogle ville sige, at det blot var et andet råb op om det.
Han kiggede også kun kortvarigt ned på hånden fra manden der tog fat i ham, før han kiggede op, et næsten drillende blik i øjnene, men også lidt udfordrende. Omkring hvad kunne der dog ikke siges lige nu.

"Ja, det var meningen, hvis det var noget værd," sagde han med et smil. Måske var han heller ikke så tilbøjelig til faktisk at betale sig til sine ting, selv ikke fra en skrædder, men måske han kunne diske op med nogle krystaller for dagens anledning. Han måtte bare heller ikke se for rig ud, hvis han skulle være helt ærlig. Rige mennesker tiltrak folk som ham, og det var normalvis dem man skulle undgå. "Det er dog ikke ofte jeg får muligheden for selv at købe tøjet, og jeg må indrømme, at jeg er lidt på bar bund. Har du nogle forslag? Du ligner en mand der forstår dig på tøj og materiale." I virkeligheden burde han spørge skrædderen og ikke kunden, men kunden var langt kønnere, og langt bedre klædt.
Ramiel Lunea ad Kazirea

Ramiel Lunea ad Kazirea

Vasal under Kazimifamilien / Spion

Retmæssig Ond

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 35 år

Højde / 193 cm

Lux 13.07.2020 17:53
Der var nok to meget forskellige grunde til at begge mænd undersøgende studerede den anden. Hvilke grund den lyshårede havde, kunne Ramiel kun gisne om. Men hans egne derimod, de var af lidt mere snagende karakter. Nok var det et smil der hvilede i mundvigen og et opmærksomt glimt der tindrede i de gyldne øjne, men det var der primært af praktiske årsager, selvom det ikke virkede sådan når man så hans overvejende kønne ansigt.
Derfor var det således sådan, at Ramiel med et lidt bredere smil mødte et nu drillende glimt, men dog også med en kant af oprigtighed da han hørte komplimenten. Åhh som smiger gik lige i hjertet. Fordi hvis han selv skulle sige det, jah så var han en mand af mange gode forslag, og den rubinske mand slog et tænkende klik med tungen.

"Det vil jeg mene at jeg er; et par forslag kan jeg godt finde" startede han ud med, og lod trænede fingre glide over de mange foldede bundter af stof. "Smid jakken" tilføjede han med kommandoen næsten naturligt lejret ind i hans stemme, og uden meget forventning om at han nægtede, da han så i stedet trak en rulle af orange-rødt stof ud i mange skiftende farver, for med et vurderende smil at holde det op imod hans nuværende tøj. 

Han kunne trods alt ikke måle stoffets sammensætning med den grimme jakke over hans fine krop. 
Bandorion

Bandorion

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 140 år

Højde / 182 cm

Helli 13.07.2020 18:07
Det gav lidt af et sug i Bandorion da den kommanderende stemme kom frem. Han var næppe en for autoriteter, men der var visse tidspunkter hvor det ikke var så slemt, hvis man skulle spørge ungelveren. Han havde vidst også bare generelt lidt over det hele når det kom med at være tiltrukket af mænd. Desuden kunne han også godt lide hvordan det virkede til at manden faktisk havde styr på tingene, noget han ikke havde set meget på sit hjemmeliv.

Jakken pillede han da hurtigt af sig, og det blev hurtigt tydeligt at under den gemte sig en meget slank, og fin figur. Selvom ørerne var gemt, så var Bandorion ret elvisk, om ikke andet nok til at sige at der nok løb en eller anden form for elverblod i ørerne på ham. At han skulle være påpasselig havde han dog allerede glemt. Jakken havde dog absolut heller ikke gjort noget for hans krop.
"Jeg værdsætter at du vil hjælpe," tilføjede han lidt og stillede sig lidt tættere på manden, så han også kunne komme til. Der var en smule højdeforskel på dem, så Bandorion skulle se lidt op, men det var også bare fordi at manden med de fine vinger havde lidt af en monsterhøjde.
Ramiel Lunea ad Kazirea

Ramiel Lunea ad Kazirea

Vasal under Kazimifamilien / Spion

Retmæssig Ond

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 35 år

Højde / 193 cm

Lux 13.07.2020 20:03
Jakken gled med et lille bump ned på jorden,  og den rubinske mands øjne glimtede en anelse. Med orange stof i den ene hånd, brugte Ramiel sin frie hånd til prøvende at trække stoffet ud, og lignede da også en venlig herre der prøvende hjælp den lidt yngre udseende mand, med at vælge godt stof - i hvert fald umiddelbart. Men inde bagved de vurderende øjne, smilede en sejrrig lille del af ham dog, da hans trænede øjne næsten med det samme kunne genkende sådanne fine, fine træk. Ingen tvivl, dette kunne umuligt være en af Balzera's faste beboer... 
Kunne det? Det var måske for tidligt at sige endnu.  

Lidt fordybet i de tanker, reagerede Ramiel ikke udadtil med det samme. Først efter tre sekunders pause stoppede han - valgte han at lytte - og løftede det solkyssede ansigt imod ham; han var kommet nærmere, hviskede en lille konstatering. 

De natsort vinger raslede en anelse i det at han nikkede. "Det er heller ikke ofte jeg har tiden, men du virket som en der ville nyde godt af det" Ramiel's stemme havde en blød undertone, idet at han lige lod blikket hvile en ekstra gang over ham. Han var trods alt køn at se på. Hurtigt gled blikket dog tilbage på hans overkrop, hvor at Ramiel i mellemtiden havde fået fat i en ny rulle stof, der nu skulle sammenlignes med hans hud. Violet var nu engang en køn farve, og halv englens bløde hænder greb ud efter hans arm, for at strække den en anelse ud og op. For at måle, selvfølgelig.
Ligesom  før med jakken, var dette også en bevægelse der ikke nødvendigvis spurgte om lov. Det gjorde han så sjældent, og slet ikke hvis det skulle vise sig at være en simpel elver. Tsh. 





Bandorion

Bandorion

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 140 år

Højde / 182 cm

Helli 13.07.2020 21:05
Jakken var virkelig ikke mere værd, end at den bare kunne få en plads på den støvede jord. Snart var han sikker på at han ville have en ny til at dække de fine elverklæder alligevel, selvom manden over ham, nok allerede havde gættet fra hans udseende, at han enten var  meget rig, eller kom med et lidt andet ophav end de fleste i byen. Forhåbentlig blev det ikke en gentagelse af sidste gang Bandorion havde været i byen.

"Jamen, så må jeg jo nyde den tid du vil give til mig," sagde Bandorion næsten lidt kælent, som han nød selskabet og opmærksomheden han fik fra manden.
Han lod manden gøre hvad han ville, som han nærmest målte noget af det smukke stof op mod hans hud og krop. Det passede ham nydeligt, med hans egen mørke hud, men Bandorion kunne også godt se at at han ikke ville have råd til det, ikke rigtig. Til gengæld kunne det være at han kunne være snedig nok at snige sig væk med det færdige produkt, hvis det endelig var. Mennesker var så nemme at snyde. Med mindre selvfølgelig at manden fik et lidt ømt punkt overfor ham. Bandorion ville da i hvert fald gerne lære en mand som denne her bedre at kende. De var rare at have omkring sig, især hvis de brugte penge på ham og behandlede ham pænt.
Ramiel Lunea ad Kazirea

Ramiel Lunea ad Kazirea

Vasal under Kazimifamilien / Spion

Retmæssig Ond

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 35 år

Højde / 193 cm

Lux 14.07.2020 11:32
Ramiel's hænder stoppede kortvarigt deres gøren ved lyden af hans næste kælne stemme, og selvom han ikke løftede blikket for at møde de sølv-øjne som elveren besad, jah så kunne han næsten forestille sig at det nok havde været det samme når det gjaldt øjnene. Pausen var dog ikke længere end små 2 sekunder, selvom den helt bestemt havde været der idet et små-fornøjet smil strakte sig over den smalle mund.
Hvad han helt præcis ville, med hvad der virkede til at være en af den ørkenelviske befolkning, se det havde han ikke besluttet sig for endnu. Men mulighederne var ofte ret så uendelig, var man bare en smule kreativ anlagt. At Ramiel så ikke nødvendigvis var det, se det var så en helt anden sag. 
Halv-englen slog endnu et vurderende klik med tungen, inden at han hev en sidste længde stof frem; skovgrøn, en farve der lå meget fjernt fra Rubiniens gyldne palette af solskins- og sandfarver. "Hmmm..." en sidste vurderende lyd, og den rubinske mand var fundet frem til en beslutning. Og en god en endda. 

"Hvor lang tid vil det tage førhen begge dele er færdige?" Ramimel henvendte sig direkte til skrædderen, allerede i gang med at lægge det skovgrønne stod frem ved siden af hans eget kongeblå og røde. Ikke nødvendigvis fordi at han havde tænkt sig at betale det, - selvom det godt kunne ligne men skulle det være hvad der stoppede skrædderen i at rulle et målebånd ud for at tage den anden mands mål, måtte han være hurtig. 
Der blev mumlet lidt over en time, og Ramiel nikkede. En time var nok til at se lidt mere af pladsen, eventuelt tage en kop te. "Lidt over en time.." gentog han som tanker der blev sagt højt, og lod blikket glide fra den handlende, til den fremmede. Overvejende, jah tydeligt overvejende 
Bandorion

Bandorion

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 140 år

Højde / 182 cm

Helli 16.07.2020 20:28
Bandorion havde måske været hurtig til at smutte væk, hvis han vidste hvad der gik igennem mandens hoved, men det var desværre ikke tilfældet. Han havde aldrig rigtig udviklet sin telepati evne, som han måske skulle have gjort, og det slog ham sjældent ind at anvende den, når han alligevel havde det ret godt, og følte at han havde styr på situationen. Måske var det derfor at han så ofte løb ind i problemer? Man kunne afværge de fleste, ved bare at vide at der var et problem trods alt.

Hans øjne faldt ned på det skovgrønne farve, en farve der mest af alt mindede ungelveren om hans tid i Elverly, på godt og på ondt, men han slog hurtig tanken væk, og koncentrerede sig i stedet for om manden og skrædderen.

Lidt over en time. Det var ikke speciel lang tid, men deres tøj var nok ikke så kompliceret i sidste ende, og det var et ligeså overvejende blik Bandorion sendte tilbage mandens retning. Havde han tænkt sig at de bare gik hver deres veje, eller var der andet de kunne give sig til.
Bandorion blev kort distraheret som skrædderen faktisk kom hen og lod til at tage målene om ham, og ligeså snart han var færdig, samlede Bandorion sin jakke op igen, og børstede det værste sand af, før han tog den på. ”Lyst til at udnytte tiden sammen?” kom forslaget endelig fra Bandorions læber. Ikke sky af natur, men faktisk ikke helt sikker på at manden oprigtig var interesseret i det.
Ramiel Lunea ad Kazirea

Ramiel Lunea ad Kazirea

Vasal under Kazimifamilien / Spion

Retmæssig Ond

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 35 år

Højde / 193 cm

Lux 29.07.2020 13:10
Havde det skulle være Ramiel selv der skulle tilbyde at spendere lidt tid sammen, så ville invitationen nok aldrig være kommet, og de havde måske gået hver til sit herfra. Han gjorde sig ikke i invitationer, og var sjældent den der spurgte først. Ikke fordi at han ikke kunne, men nok nærmere af princip... det var bare lidt for meget 'magt' at give den anden, hvis de vidste via spørgsmålet, at man havde en interesse i dem - nej så hellere vente på at de viste interesse i dig selv! 
Det var ikke altid en garanti, men da det så endelig skete, var det en gnist af tilfredshed der satte røre i halv-englens sind. Selvom menneskets ansigt udadtil ikke viste meget andet end overvejende, studerende såvel som gyldne øjne, smilede han langt mere indvendig. Bagved ham raslede de sorte vinger en anelse tørt i ørkenbrisen der trak ind over den smalle gade, og med endnu en lille raslen af fjer, rettede han ubevidst på dem da han endelig nikkede. 

"... Joh. Det kan vel ikke skade." halv-englens stemme havde en lidt mere interesseret klang i sig, og selvom det indvendigt fik en vrængen over de mørke læber, strakte han hilsende sin hånd frem til den mindre mand. "Men det kræver det vel en rigtig introduktion. Mit navn er Ramiel" forsatte han, og virkede med udsigten til at selskabet ikke gik, til at smile en anelse bredere, så det solbrune ansigts skarpe linjer formåede at se næsten venligt ud, fremfor den reserverede og dovne energi der havde hvilet over ham indtil nu. 
Bandorion

Bandorion

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 140 år

Højde / 182 cm

Helli 31.07.2020 22:15
Bandorion havde aldrig været bleg for at være den første til at række hånden ud, især ikke når han ikke var bange for at blive afvist. Han havde ikke lagt nok i hvad end der skete mellem de to af dem, til at afslag ikke var noget han blot kunne løbe fra. Når ingen svære følelser var involveret, så var der intet der rigtig gjorde ondt.
Dermed sagt, så var det ikke som om at bekræftelsen på at det ikke var dårlig ide at bruge tid med Bandorion, ikke bragte gode følelser frem i ham. Han nød trods alt opmærksomheden der bragte.

Han strakte sin egen elegante hånd ud for at tage Ramiels i et håndtryk. ”Mit navn er Ban,” svarede han tilbage. Det lange navn var for elvisk, og Bandorion brugte det sjældent med mindre han skulle, i hvert fald på disse kanter. ”Det er en fornøjelse endelig at kende navnet på manden der reddede mig fra en kommende tøjkrise,” tilføjede han drillende, men trak hånden til sig igen, blot for at lukke jakken lidt mere om ham, så det meste af det elvisk udseende tøj forsvandt fra syne igen.
”Så hvad laver en mand som dig?” spurgte han, øjnene glimtede lidt i interesse, som han endnu engang kiggede op og ned af Ramiel. Manden var pænt klædt, for ikke at nævne alle de dyre smykker. Han måtte være handlende eller noget endnu højere, og hvis Bandorion skulle være helt ærlig, så var krystaller i pungen ofte ganske attraktivt. Hvis ikke for det ene, så måske for Bandorions tendens til at tage ting der måske ikke helt var hans egne.
Ramiel Lunea ad Kazirea

Ramiel Lunea ad Kazirea

Vasal under Kazimifamilien / Spion

Retmæssig Ond

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 35 år

Højde / 193 cm

Lux 02.08.2020 21:14
En elegant hånd greb hans, og ikke længe efter fulgte en introduktion af navnet. Ban, et usædvanligt navn men dog ikke et navn man kunne mistænke for andet end at være kedeligt kort; Ramiel nikkede som han mentalt noterede sig det, så han kunne huske det. Med introduktionen overstået satte halv englen igang, og kiggede lyttende ned på den mindre mand, der faldt i trit ved siden af ham. Jakken var blevet lukket, og atter lignede han blot en ud af mange rubinske mennesker...

En tøjrkrise? Vingerne raslede let idet at Ramiels læber trak en anelse længere op, og en rumlende latter kunne høres fra ham - en tøjkrise kunne man sagtens have kaldt det. "Jeg gør bare min pligt, og det indebærer bestemt at hjælpe en mand som dig" kom det smilende fra ham, og hans øjne mødte de hvidlige den blonde mand bar, da han følte at han blev målt lidt an. Dette virkede som en drillende person, så hvis drillerier var hvad han ledte efter, var det hvad der glimtede i diplomatens gyldne øjne. "Og det er meget forskelligt. Når jeg ikke sammensætter tøj og snakker med skræddere, snakker jeg med handlende og dets lige, på vegne af de adelige familier her i landet. Lige nu, har jeg dog fri" løgnen gled af hans tunge, som vand gled af en and, og Ramiel vendte blikket fremaf, idet at de drejede om et hjørne, og bevægede sig imod de mere mad og drikke orinterede dele af byen, inden at han så tilbage på Ban. 
Hvad med dig? 
Bandorion

Bandorion

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 140 år

Højde / 182 cm

Helli 06.08.2020 14:15
Et lille gys gik igennem Bandorion, som Ramiel lagde trykket på dig, som om at Bandorion næsten var special. Ikke at Bandorion regnede med at en fornem mand som Ramiel ville kunne huske meget af ham efter sådan et møde, og han regnede egentlig også lidt med det, hvis der ikke kom noget interessant ud af det i sidste ende.

Det blev dog også meget hurtigt klart at Ramiel var i en eller anden forstand i hvert fald vigtig. Han arbejdede ligefrem for en adelig familie, og tydeligvis med gode penge, hvis hans udseende var noget man skulle gå fra. Var han også en af dem der var påpasselige med dem?
”Det lyder som nogle vigtige sager,” sagde han grinende, som han faldt i trit med Ramiel, selvom den højere mand havde en smule længere ben end ham selv. Højdeforskellen mellem dem var dog ikke ligefrem abnorm.

Han trak lidt på skuldrene, mens han kort overvejede hvilken historie han skulle gå med denne her gang. ”Jeg er skulptør... er det jeg gerne vil sige, men jeg tjener endnu ikke nok til at kunne sige at det er min levevej, så jeg må nøjes med at bruge familiens penge,” sagde han endelig. Det lød måske ungt og forkælet, men det var bedre end alternativet, især fordi Bandorion havde ikke rigtig lavet skulpturer de sidste mange år. En del af ham savnede det ham, men en større del af det hadede hvordan det alt sammen var bundet op på hans familie og fortid. Men hvem holdt ikke af en kunstner der prøvede at finde sin vej 
Ramiel Lunea ad Kazirea

Ramiel Lunea ad Kazirea

Vasal under Kazimifamilien / Spion

Retmæssig Ond

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 35 år

Højde / 193 cm

Lux 06.08.2020 20:38
Det var ingen hemmelighed, at Ramiel på mange måder var bevidst om hans måde at tale på, og mange års træning i etikette havde lært ham hvordan og hvornår et bestemt tryk skulle lægges, eller et bestemt glimt kunne følge med et ord. Den mørkhårede man kiggede kort ned på ham inden at de drejede igen, "Det ville nogen mene" smilede han, dog også stolt af sit virke. 
Uddannelsen havde været lang, men resultatet var fantastisk når det lykkedes at fremelske den ønskede reaktion. Derfor var det meget med vilje hvordan Ramiel betragtede den unge mand ved hans side, nu da han havde slået følge med ham, og ikke blot var en der var på vej videre. Nysgerrighed, interesse. Et lille strejf af høflig betagelse over hans fine træk, kiggede man godt efter. Noget som ikke blev mindre af at han nævnte at han var skulptør. 
En kunstner simpelthen. 

Selvom halv englen næppe havde en videre kreativ knogle i sin krop, kunne  han altid beundre de kære små kunstnere, der prøvede at gøre skønhed til deres levevej. "Aha? Så det er mig der må byde her i ventetiden, er det hvad jeg hører?" Ramiels stemme havde en drillende kant over sig, som de endelig stoppede op ud for en hyggelig lille butik. Den var åben i fronten, så man kunne se direkte ind i det fine væld af tæpper og puder i alverdens skønne farver, og halvenglen slog ud med armen, for at byde ham derind. En tebutik, der dog serverede stærkere ting, om man ville. 
Men grunden til at vælge denne fremfor andre, var dens åbne tag hvor at man - når man kendte ejeren så godt som diplomaten gjorde, kunne sidde i en form for tagterrasse. Mere hævet over byens støv og larm, og bedre for englens store vinger. 
Efter dig syntes han at smile, og ville med et nik til ejeren, få dem op til det 'hemmelige' sted. Ikke hemmeligt, bare mere eksklusivt. 
Bandorion

Bandorion

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 140 år

Højde / 182 cm

Helli 07.08.2020 08:24
At Ramiel var manipulerende, det skulle Bandorion nok finde ud af på et tidspunkt, men det var ikke så anderledes end Bandorions egen tilgang til folk. Kiggede han ikke på folk som han gjordd for at se om de var villige? Og skruede han ikke charmen på når han ville have noget?

Det så også ud som om at Ramiel åd det råt, til Bandorions store glæde. "Ikke hvis det er et problem," svarede han hurtigt, selvom han havde et kækt smil på læberne. Det lå tydeligt i ordene at han meget gerne måtte betale nu når han havde tilbudt. Det var trods alt en af grundene til at fattig kunstner altid var et godt dække. Det forklarede i hvert fald hvorfor han ike havde mange krystaller, men han havde også evnerne til at støtte op om det, hvis folk skulle presse for at få lov til at se det. Krævede selvfølgelig altid materialer hvis det skulle finde sted hvilket oftes også lukkede den ned.

Stedet Ramiel ledte dem ind til var ikke et sted Bandorion selv havde været før. Det var finere end hvad han ofte vovede at forsøge at snige sig lidt mad hos, hvilket også betød han ikke var bandlyst herinde.
"Er det her et af dine stamsteder?" Spurgte elveren da de havde sat sig og hans nysgerrige øjne lidt havde vendt sig mod den blå himmel over dem. Her var smukt. Som en oase midt i Balzeras larm. Næsten helt til at blive inspireret af.
Ramiel Lunea ad Kazirea

Ramiel Lunea ad Kazirea

Vasal under Kazimifamilien / Spion

Retmæssig Ond

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 35 år

Højde / 193 cm

Lux 07.08.2020 13:34
Det var ikke det store problem at betale for lidt at drikke, da det sjældent gjorde et stort nok indhug i mandens pengepung, til at han lagde meget mærke til det. Te var trods alt billigt, og som Ramiel fik bestilt en kande, gik der ikke lang tid førhen at den karakteristiske duft af hans ynglings te - hvilket selvfølgelig var en delikat, grøn te af Rubiniens egen fine kvalitet, spredte sig omkring dem, nedenunder Da de kom ovenpå, var det til gengæld et mere friskt pust der strøg ind fra siden, og halv englen sukkede tilfreds idet at de fik sat sig. Over dem strakte der sig en blå himmel, og i det skyggefulde lille hjørne af farver og guldtråde, krydsede Ramiel benene for at sætte sig i skrædderstilling. 
Vingerne spredte sig kort - frifundet fra byens smalle stræder, inden at han mageligt foldede dem og deres guldglimtende inderside på plads igen. 
Og vendte blikket imod Ban. 

Hånden gled over det flettede fipskæg med et smil, inden at han langsomt nikkede. "Et af dem, jah. Jeg kender ejeren ret så godt, og hjalp ham med at få en aftale i stand, som leverandør af te til Jatzir familien" forklarede han, og lod øjnene følge en småbuttet mand, der med et smil kom frem med en sirligt dekoreret kande, mælk, sukker, enkelte kager og frugter såvel som 2 fine kopper. 
Alt blev stillet på bordet, og Ramiel nikkede kort til ham, inden at han vendte om og gik, for at lade dem være i fred. 
Af ren vane greb halvenglen hjemmevandt ud efter kanden, for at hælde op til dem begge - Ban først, og så ham. 
Bandorion

Bandorion

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 140 år

Højde / 182 cm

Helli 10.08.2020 10:02
Hvis det havde været et rigtig måltid, så havde den fremmede man foran Bandorion nok også brokket sig lidt mere, men det var ofte også et spørgsmål om at gå på den hårfine grænse mellem hvad der var acceptabelt at få ud af en fremmede, og hvornår man ikke kunne. Det var også lid et spørgsmål om hvilket sted man var med dem. Rige folk virkede dog aldrig særlig afholdende fra at give små ting her og der.

Bandorion strøg lidt af sit affarvede hår væk fra ansigtet, før at han satte sig ordentlig til rette ved det fine lille bord. Kulturen her i Balzera havde altid fascineret ham, og siden det var første gang han var et så fint sted, så drak han alle indtrykkene ind.

”Jatzir familien?” sagde Bandorion lidt eftertænksom. Han gjorde sig ikke meget i de større familier i Balzera, men han kunne have svoret, at han havde hørt det navn før. ”Hvad er det de gør sig i igen?” Spurgte han. Hvis de var slavehandlere, så ville det i hvert fald give mening at han havde hørt om dem, selvom det så også mindede ham om at manden foran ham, også selv måtte gøre sig i slaver... men hvem af de rige gjorde sig det ikke på disse kanter?

Han tog fat i koppen med te, og tog den forsigtigt op til munden for at smage på den. Den var god, og selvom skikken måske hos mennesker, var at putte mælk i, så han dog ikke ud som om at det var noget han havde behov for, selv ikke for at dæmpe varmen af teen. 
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: jack
Lige nu: 1 | I dag: 2