Det var et rod set udefra, selvom uskrevne regler helt bestemt satte rammen for hvor hver enkelt handlende kunne sætte deres stand op. Ramiel var ikke i tvivl om, at brød nogle de aftaler der var sat på plads... jah så ville man først dér kunne se 'et rigtigt rod'.
Selv havde han sjældent meget interesse i de mest fremtrædende boder, hvilket kom af et nærigt hjerte. De havde det med at have en højere pris, og da han med en næsten lydløs raslen af sorte svanefjer fik drejet omkring hjørnet, var det med et glimt at han endelig fandt frem til den bod han havde ledt efter. En ældre stofhandler, hvis silke smøgte sig på den fineste og mest behagelige måde. Udover at sælge fantastisk flot stof - de gyldne øjne spottede med det samme et mønster af rød og mørkeblå, jah så var skrædderen her også Ramiel's faste, og havde været det i et par gode år.
Det havde taget tid at finde nogen, der decideret kunne designe tøjet godt nok, hvis der stadigvæk skulle være plads til de sorte svangevinger bagved ham. Og manden som han med et afmålt nik fik hilst på, jah han havde kunne møde bastardens lidt for høje krav, næsten hver eneste gang.
Ramiel lod en undersøgende hånd gribe det bløde stof, der havde små sole af rød broderet over det chancerende, mørkeblå stof.
Fantastisk smukt, det var det bestemt.
