Klokken var omkring 7:30 da hun anrettede morgenbordet i køkkenet, så alle lystpiger- og drenge kunne få den nødvendige næring inden endnu en flok ville komme og bede om det ene eller andet. Denne sommer oplevede Margareta hovedsageligt det var de andres stamkunder der kom og et par enkelte nye, hun lavede ikke så meget, hvorfor hun også lod de andre indtage deres næring først eftersom en af dem selvfølgelig havde valgt og give en fyr ly for natten, hvad var det dog for noget? Margareta brød sig ikke meget om når de blev brugt som hotel, ikke så meget fordi hun ikke ville hjælpe, men fordi hun så ikke blev set… Lidt egoist var hun nok.

Hun fik anrettet en fin bakke med blødkogte æg, nogle skiver med bacon, noget brød, smør og lidt forskelligt til og tage ovenpå, inden hun tog bakken med sig op af trappen. Hun var iført en tynd gennemsigtig hvid natkjole uden noget indenunder, han skulle ikke ‘beskyttes’ bare fordi han kun kom for og sove, det var i hvert fald den opfattelse hun havde fået af det og hvis der var en anden forklaring, så var den da i hvert fald ikke nået til hende!
Det var nærmest surt hun gik op af trappen og bankede på døren tre gange, inden hun åbnede den. “Her er herrens morgenmad.” Hun gik ligegyldigt ind og stillede det på natbordet uden og skænke manden et blik, han havde bedt om et værelse uden pige så der var jo ikke nogen grund til og forsøge.

Misha gik hen til vinduet og åbnede det en smule, i det han kiggede ud af det, på de mange bygninger der stod på ræd og række. Det var ikke Balzera, det var helt sikkert. Den glohedende varme eller de sandfarvede bygninger var noget for sig.. her.. var de grå og næsten åndeløs. Han sukkede svagt, som han skulle til at lukke vinduet, men stoppede da han hørte det banke på døren. " Kom in... ind ". Han så lettere overrasket på kvinden der kom ind, men ikke nok med det...

Både kjolen der ikke efterlod noget til fantasien, men alligevel omhyldede hendes krop så yndefuldt. Det mindede ham om danserne´s stof i Rubinien.
Maden´s duft fyldte rummet, som en mur der ramte ham, før det gik op for ham.. HVEM han kiggede på.
" V-Vent! ". Han gik med hastige skridt hen mod kvinden, i det han blidt greb rundt om hendes håndled, før han med den anden tog et lettere fast tag om hendes slanke talje, før han trak hende hen til sig, i et lettere dominerende greb, nærmest som befalede han... hendes opmærksomhed.
" Mag.. er det dig? ". De forårs grønne øjne så på hende, med et chokeret udtryk, men ikke nok med det.. han holde stadig om hende, vis han havde fået fat i hende, og ligeså i hendes håndled, eftersom han var frosset lidt i sine egne tanker næsten. " Det er dig.. er det ikke?. Det mig, Misha... fra Balzera. Please.. sig du husker mig ". Han var sikker på det, sikker på at dette var Margareta.

Misha så lettere bekymret på Margareta, da det lignede at hun ville til at råbe om hjælp, hvilket da også fik ham til at løsne sit greb omkring hendes håndled og hånden om taljen, blev ligeså en smule mere afslappet, så hun kunne med lethed træde ud af hans greb. Ikke at han ville ha kunnet holde hende tilbage alligevel, vis hun gerne ville gå, eftersom han ikke direkte var skabt til råstyrke.
Dog da han opdagede hun nærmest stivnede, var han næsten sikker. Dette kunne kun være Mag. Han lænede sig frem af for at kramme hende tæt ind til sig, samt lagde blidt en hånd mod hendes baghoved, i det han ville blot stå og holde om hende, vis hun ville lade ham selvfølgelig, ellers ville han blot tag et respektfuld skridt bagud, for at give hende plads.

Han skulle lige til at sige noget, med et smil over sine læber, der hurtigt falmede, i det hun spurgte om han ikke ville holde det hemmeligt, at hun arbejdede her.. hans hjerte hamrede en smule mere, mens hans hænder føltes som om de stak, i det hans hjerte faldt.. ved at se på hende se ned. " Mag... please, ikke se sådan ud. Jeg ligeglad hvad du arbejder som. Du stadig Mag ". Forsigtigt rakte han ud for at lægge sin hånd under hendes hage, for at vippe hendes hoved en smule op, så han kunne se hende i øjnene, før han blidt ville stryge hende hen over kinden og blidt stryge en hårlok bag hendes øre, vis hun tillod ham.

" Jeg bryder mig ikke om kroer. Lad os blot sige, at jeg har skaffet nogle fjender hen af vejen, og at sådan steder som her, er nemmest at gemme sig ved ".
Han holde en lille pause mellem de næste ord, som han kiggede på hende. Hans blik langsomt glidende ned af den nu meget KVINDELIGE... Mag.
Han rødmede svagt, som han så væk fra hende, før han rømmede sin hals og gik hen og tog tæppet fra sengen og blidt lagde over hendes skuldre, vis hun ville lade ham og forsigtigt nærmest pakkede hende ind, inden han ville guide hende hen af mod sengen. " Kom, lad os sidde og snakke lidt. Jeg skal nok betale ekstra for din tid ".

Tankerne stoppede brat som han gav hende et kram og strøg hende over kinden. Det var så rart med en der bare lige rettede på hendes hår og nussede hende på hovedet. Hun gav ham et ordentligt klem, hun vidste jo godt han var et fantastisk menneske, eller, sådan huskede hun det da i hvert fald. Hans sætning fik hende dog til at sukke. “Hvad er du rodet ud i? Og jeg ved godt jeg er den samme, men lov mig du ikke siger noget hvis du har kontakt med nogle af dem hjemmefra.” Hun så igen ned i jorden, hun var nysgerrig på det han gemte sig for, men tankerne fløj drønende hurtigt tilbage og pressede hende. Hun ville ønske hun bare kunne slukke for tankerne og sige til sig selv at han selvfølgelig ikke ville sige noget, men alligevel.
Igen ophørte de brat, da han igen gav hende et chok, han pakkede hende ind i tæppet fra sengen… Det var meget underligt for hende, sikkert i en god mening fra hans side, men for hende var det virkelig underligt. Hun bed sig i læben for ikke og komme til og såre ham, men hun havde det så godt med sin krop, at det for hende var akavet når hun var pakket ind. Hun satte sig dog over på sengen sammen med ham og så på ham igen. “Fortæl mig så hvad du flygter fra, for det her er virkelig ikke et sted og gemme sig, det ender med kunderne tror de kan få dig.” Hun smilede smørret, hun kunne se det for sig, hvordan en eller anden ældre liderlig kvinde løb efter ham, det var en guddommelig tanke.