Krystallandet
Hobbit 06.07.2020 21:37
Havde ingenting overhovedet ændret sig?! Hvorfor insisterede den skamplet på at se ned på ham, somom det var ham der var et omvandrende misfoster i denne familie? Hvor vovede hun at tro at hun var lige så meget værd som ham!
Den unge teenager kogte af vrede, og de blege kinder havde fået en let rosa farve, mens de klare blå øjne skød hvidlyn til højre og venstre. "Ingen respekt! Ingen ret! Hvad ved en dum ko som hende også om hvad det vil sige at danne sig anstændige og vigtige forbindelser!" Han trampede ned af gangen, for at vende et par meter senere og trampe tilbage igen, til frit udsyn for dem i labyrint haven, dem som overhovedet vovede at kigge op på ham lige nu. Han var en prins. Arrigt hev han sig selv i håret, før han knurrende satte sig i en vindueskarm.
Han tydeligt spinkel og de runde briller han på den spidse næse og gav ham et typisk udseende af en knægt der ikke ville holde længe i en slåskamp. Men han udstrålede også noget, som bønder ikke havde. Magt. Han vidste han var vigtig, og han vidste hans navn havde betydning. Ingen skulle bilde ham andet ind. Og lige nu var den spinkle, bebrillede, vigtige unge herre, sur. Han trak de lange ben til sig og vendte sig i, og kiggede ud over haven med sammenpressede læber og et surt udtryk. "Bare fordi hun er anderledes, tror hun at hun er speciel" Enhver der kendte ham, ville hurtigt regne ud af det var hans kære grankusine han talte så yderst pænt om. At de to skulle være i familie med hinanden var svært at tro.
