Det var tidlig morgen og Katirra var som regel vågen ved denne tid. Hun stod op og vaskede sig og tog tøj på; en florlet hvid kjole i bomuld. Hun tog et sort bælte på omkring livet og tog sine sorte støvler på. Hun burde virkelig få anskaffet sig nogle sandaler!
Imens gik hun ned af trappen til Helbredelseshuset. Hun var den første som var oppe og gik ud i køkkenet og lavede en portion grød. Derefter tjekkede hun de patienter som lå i Helbredelseshuset.
Klokken lød og hun gik ud for at tage mod post. Det var en dreng i mørkt tøj med en kasket på hovedet. Hans tøj var i laser og han havde et gavtyveagtigt blik i ansigtet. Han gav hende et brev også løb han sin vej igen. Katirra tog imod brevet med en undrende mine. Ikke at det var ukendt for hende, for hun fik tit mærkelige breve på alle tider af døgnet. Hun hjalp alle i nød og hun havde en eller anden tendens til at det at vælge dem fra underverdenen, selvom det var farligt for en elver at befinde sig dernede. Hun åbnede brevet. Der stod:
Mød mig ved Undergrunden ved tusmørke.
-E
Katirra havde aldrig været i Undergrunden før. Hun havde bevidst holdt sig til steder hvor der var lys. Hun brød sig ikke om mørke. Og slet ikke i tillukkede steder som Undergrunden. Men hvis det var en der havde behov for hjælp, så måtte hun jo tage af sted. Men hvem var denne E? Hun havde ingen anelse.
Katirra var rastløs hele dagen. Hun kørte mekanisk i arbejdet og healede sår sammen uden rigtigt at være til stede. Lidt før tusmørke, begav hun sig afsted igennem byen. Hun kunne godt lide Dianthos som by. Det var hendes hjem og havde været det hele livet. Hun vidste godt at hun en dag ville besøge Elverly, og selvom hun længtes så forfærdeligt efter de grønne skove. Men det måtte vente.
Hun nåede til indgangen af kloakken nede ved Skumringskvarteret. Hun krøb ind i mørket og ned ad stigen til bunden af kloakken. Her lugtede forfærdeligt og instinktivt holdt hun sig for næsen. Hun havde taget en fakkel med. Hvordan skulle hun dog finde den anden under denne labyrint af… ja rør. Hun vendte sig om da hun pludselig hørte skridt bag sig.