“Sif forlader du os virkelig?”
“Ej, men du skal, vi elsker dig jo!” 
“Ja!” 

Flere af de unge kvinder, stod omkring den blonde kvinde som smilede til dem alle. “Årh piger, det er jo ikke fordi jeg forsvinder for altid!” Grinede hun, og klemte den unge piges hænder der lå i hendes egne. Ikke at det så ud til, at gøre at de så mindre kede af ud, at de snart ville miste den glædesfyldte Sif. Især fordi hun altid havde haft moderrollen, eller den gode storesøster mange af de unge kvinder kunne komme til, for råd og vejledning. 
“Men jeg har ikke tid til at stå her med jer hele aftenen! Vi har alle kunder vi skal se til - smut!” Lo hun, og klappede den ene i numsen som de løb grinene forbi hende. Hurtigt var sorgen glemt for en stund, selvom hun var sikker på at tårerne ville komme, den dag hun stod med taskerne i hånden og forlod stedet. 
Hun sukkede kort, og gik ind i hendes rum. Hun skulle gøre sig klar til i aften, og selvom hun havde meget lidt lyst til at gøre nogle af tingene, som hun blev betalt for. Men bare for i aften, ville hun gøre det som hendes mor forventede. Nemlig at hun bragte kunder til bordellet, og sørgede for de også blev når hun forsvandt igen. Selvom, det måske ikke var hendes ønske lige nu.
Sif betragtede sig selv i spejlet. Redte det blonde glatte hår ud, sørgede for at ligge nogle flotte rosenrøde læber, og puttede kuld om øjnene. Hendes kjole efterlod ikke meget til fantasien, men stadig nok til at det ikke blev for vulgært. I flotte gyldne farver, og et mørkerødt korset der sad stramt omkring hendes talje, og fremhævede barmen og hendes bløde hofter. Trods kroppen var gået igennem en fødsels, havde det bare givet hende mere fylde end det havde gjort dårlige ting, ved hendes fysisk og udstråling. 
Med et sidste blik i spejlet rejste hun sig op, og gik ud i forrummet og betragtede mange af de mænd og kvinder der allerede var dukket op, for at sikre sig en god aften. Hun nikkede til dem der stod bag baren, kastede et glidende blik hen over folkemængden, inden hun gled med vuggende hofter tilbage i hendes værelse. Hun var en af de kvinder man bestilte, og blev bragt til hendes rum. Mens de let påklædte kvinder der gik blandt gæsterne, skulle sørger for at de blev påvirket og beruset nok, til at ville nyde en aften. 
Alle kvinderne havde nogle specifikke ting de kunne give fra sig, og hvor mange penge de kostede. 

Sifs varemærke, at give præcis det man lystede. Da hun med sin magiske evne, kunne fornemme hvad der lå og summede i ens tankekammer. 
Hvad aften ville byde på, ja det ville tiden jo vise. 

Dianthos var på ingen måde en by, som Vektor ville sige at han besøgte ofte. Det var der mange forskellige grunde til, men den primære ville nok altid være lovens lange arm, der generelt bare havde lidt bedre fat i hovedstaden og alle dens forskellige væsner, end hans egen hjemby Fristavn. Lidt bedre fat, og slog så sandelig også lidt hårdere, når de valgte ikke kun at tage fat længere. Det betød så også tilgengæld at når han endelig var her, jah så var det som oftest af en grund.
Den mørkglødede halvelver havde lige just været forbi Sadik brødrenes nuværende hus, hvor at han til dels havde smidt nogle af alle de krystaller deres drømme producerede, og dertil også fået fyldt op på lageret, så han atter kunne bevæge sig imod mere hjemmevandte rammer og omgivelser. Vektor nåede dog desværre aldrig så langt, idet at han - næsten som var det lidt mere end bare tilfælde, at han stødte ind i nogle af byens vagter, der på en sen aften patrulje havde vovet sig afsted til den nedre bydel.
Hvis nogle sprugte ham senere, jah så ville Vektor hårdnakket påstå at han ikke selv havde opsøgt nogen konfrontation, og så bestemt ikke sig selv som en direkte lusky type, når man sammenlignede ham med alle de andre klammerter der kunne findes på gadehjørnerne. Han var tværtimod ret så nydelig at se på, hvis han selv skulle sige det. Men noget - eller måske endda nogle, havde peget den mindre gruppe vagter i hans retning, og når vagterne gik i Vektors retning, jah så gik han hurtigt den anden vej.

Derfor var det en småforpustet, hastende og vagtsom skikkelse der i kapgang - jah ikke direkte løb da det næsten kun kunne være mere mistænkeligt, men hård kapgang - drejede om hjørnet, isblå øjne søgende efter et sted at forsvinde i mængden. Om det var skæbne, held, eller tilfældighed der så gjorde at byens lokale bordel var hvad der med det samme trak hans opmærksomhed til sig - faklernes varme lys og den nogenlunde facade skabte blikfang i aftenmørke - det kunne være svært at svare på. Men opmærksom på sit dække var han i hvert fald, idet at han styrede imod den tunge trædør og lyden af latter, dæmpet musik og masser af stemmer.

"Oi, herovre!" stemmen var kraftig, Vektor bar nemlig en stemme der før havde skulle råbe over vinden og vandets rasen, og grove fingre bankede med et leende smil insisterende på trædisken, hvor at en kvinde bagved kiggede op. Og smilede både sødt og nydeligt tilbage. "Mmmh?" Selvom halvelveren ikke virkede som en der havde travlt - eller hvis man arbejdede et sted som her, ikke virkede som en der var desperat, gled der alligevel et kort og flakkende blik imod døren bagved ham imens at han talte. "En af jeres bedste der er ledig nu, ingen tidsbegrænsning"
Ord der blev sagt med hastværk men dog stadigvæk med påtaget afslappethed, da han ikke ville alarmere nogle i hans iver efter at komme væk fra deres søgelys. Han var sikker på at de måtte være nået til samme gadehjørne som han var før.
Og han ville gerne skubbes væk imod et af bodellets mange værelser, inden de fik den gode idé at tage et kig ind på husets gæster.

Den storbarmet kvinde bag trædisken hævede sit slanke bryn, og gled hen over så hendes bryst blev presset i en opadgående retning. Det var ganske tydeligt, at kvinden kiggede på noget hun kunne lide. Men han havde trods alt bedt om noget, som hun ikke kunne give ham. 
En af de bedste, ingen tidsbegrænsning. Der var kun meget få af dem, som kørte uden tidsbegrænsning. Siden at jo flere kunder du kunne køre igennem aftenen, des flere penge kunne du også tage med hjem. Hvis man altså kunne holde til det. Hvilket kun de færreste i virkeligheden kunne. “Du er heldig, Sif er stadig ledig” sagde kvinden med en fløjsblød stemme, som øjnene havde vendt sig fra den pæne halv elver, til en åben bog der lå gemt væk bag disken. Således, så ingen kunne skimte det igennem - ikke at der stod noget afslørende, men der var altid de kunder man ikke ønskede skulle dukke op. Og derved, var det nemmest at overbevise folk at der ingen ledige piger var, når de ikke kunne se om det var sandt eller ej. “Det bliver 6 jade stykker, du betaler med det samme, også føre en af pigerne dig hen til hendes værelse.” Så snart krystallerne var blevet lagt, tog hun dem åbnede en kiste med en nøgle hun havde om halsen og puttede dem ned i kisten inden hun låste den igen. Hun noterede hurtigt i bogen, inden hun kaldte en af de yngre piger til sig. 
En fin petit kvinde kom hen, og smilede stort til ham før hun henvendte sig til den ældre storbarmede. “Herren skal føres til Sifs værelse” hun nikkede hurtigt, og snoede sin arm omkring hans, og begyndte at føre ham afsted hen til det værelse han havde købt for natten. 

“Du er heldig! Hun plejer normalt at være en af de første som der bliver opsnappet for aftenen; mest fordi hun kan altid finde ud af hvad det er præcis du ønsker hun skal gøre!” Fortalte den unge pige glædeligt, som hun smøg sig kælent op af ham. De gik ned af en lang gang, flere af dørene var lukket og der var da også nogle enkelte af dem hvor lyde kom fra. Disse var kvinderne, som er arbejdede hurtigt i løbet af natten. 
“Så er vi her!” Hun bankede tre gange på, og vente sig mod halvelveren. Hun blinkede hurtigt med øjet og lød en tunge glide hen over hendes læber. “God fornøjelse” også forsvandt hun tilbage mod den larmende forrum. 

Stilheden var sigende her bagerst af bordellet. Sif åbnede døren, og betragtede manden med et stort og flot smil. “Kom ind” sagde hun med en blød og varm stemme, som hun åbnede døren helt op og lod ham gå ind i rummet. “Kunne du tænke dig noget at drikke? Jeg har vin, mjød.. whiskey hvis du er til det helt hårde?” Hun gik hen til bordet hvor de forskellige drikkevare stod, og gjorde klar til at fylde et op og række det til ham; alt efter hvad hans svar ville være. 

Enhver med en smule respekt for sig selv, kunne vel genkende et blik der brød sig om hvad det så, og Vektor var ikke sen til med et nu lidt bredere smil, selv at læne sig ind over disken med foldede hænder. Sif? Det var ikke et navn han var stødt på før, men så igen, så plejede han ikke at være omkring Dianthos så ofte. Og selv der, jah så kom han som regel en del senere end her til aften, hvis det endelig var.
"Sif siger du..." Vektor lagde ikke skjul på at han næsten smagte på navnet, og det kantede hoved røg en anelse på skrå. "Det er ikke et dårligt navn" smilede han tilfreds, og fik en fløjsblød omend høflig latter tilbage - fordi hvem var han overhovedet til at bedømme det?
Ikke at det betød noget i det store billede, han var langt mere fokuseret på at komme videre og væk fra frontdiskens fine udsyn. Dog kunne man sagtens se, at et lille glimt af gærrighed farvede Vektor's fine lyseblå øjne mørke et kort øjeblik - 6 jadestykker for en prostitueret! I Fristavn var det dét halve! Men med tanke på at en tur i spjældet - og dertil også at miste hele den levering han lige havde samlet op, jah så var 6 jadestykker ikke meget af smide, og halvelveren fiskede med lange fingre den rette sum krystaller op af en skindpose i bæltet. Ikke længe efter blev han samlet op af en petit lille kvinde, der med bløde hænder greb ham for at føre ham afsted. Fantastisk bløde, vel og mærke - Vektor så selvtilfreds ud, og gjorde det af nu mere end bare at være sluppet væk fra vagterne.

Det var dog ikke fordi det var en stille tur at gå. Udover diverse lyde rundt omkring - lyde han kunne genkende uden meget eftertanke, jah så var kvinden der kælent smøg sig om hans skikkelse, heller ikke tavs. "Jaså, et naturtalent simpelthen" kom det fra de smalle læber, og et morende smil fik hende til at fnise en anelse. Ikke at han forstod hvad hun mente; kunne alle prostituerede ikke gøre det?

Endelig stoppede de dog op, og med et sidste blik på den petit kvinde - hun var da heller ikke helt værst, jah der vendte Vektor sig imod døren der blev et stille klik åbnedes op.
Og foran ham stod en menneskekvinde, hvis flotte smil, kønne træk og lyse hår, næsten i samme sekund trak et bredt smil over halvelverens ansigt, og han rankede sig ubevidst en anelse i det kvindlige selskab. "Så gerne" var det automatiske svar, og Vektor bevægede sig med hænderne afslappet i lommen, ind i rummet, hvor at de lyse øjne nysgerrigt tog hele værelset og dets tilbehør ind. Oh, alkohol? Ikke noget han ville sige nej til, og den sølvhårede mand strakte sig langsomt bagud med hænderne flettet bagved nakken og armene vinklet i trekanter, imens at han tænkte. "Har i rom?" en knap så fin drink, men billigt sprøjt havde deres egen charme. "Ellers, så bestemmer du - jeg er ikke kræsen" Vektor gav hende et blink af øjet - han var så bestemt ikke en kræsen mand, inden at han med en tilfreds brummen, måske noget der mere mindede om en spinden, bevægede sig imod den sofa der hørte til bordet for at tage plads.

Sif betragtede ham kort, som hun stod henne ved alkoholen og glassene. 
Hans facon, måde han stod på - hænderne i lommen og det drillende blik. Hans brystkasse virkede stadig til at hæve og sænke sig hurtigere, end hun ville antage var fordi at han var afventende af hvad der skulle ske nu. Havde han måske løbet her til, og hvorfor?
Hendes blik blev eftertænksomt smalt, som hun lod en finger glide hen over hendes hals. Læberne var dog i stadighed i et smil, som hendes blik lagde sig hen over hans krop. Han var en pæn mand, det var da altid noget. Det var altid nemmere at være sammen med en person, som også så godt ud for øjet. Selvom udseendet aldrig skulle føre en bag lyset, selv dem som der så pæne og nydelige ud - kunne være ens mareridt. 

Da han bad om Rom, grinte hun lidt; det var som han selv tænkte, typisk tænkt som at være noget billigt sprøjt. “Du er heldig, jeg har faktisk en tyveårige Rom liggende, virkelig skøn - gemmer den normalt til mig selv, eller vigtige gæster.” Hun blinkede; “Men du virker til at have haft en hård aften, så for dig gør jeg en undertagelse. Og man skal jo få det man har betalt for.” Hun vente ryggen til, og begyndte at hælde op i to glas. 
Den gyldne brune væske skyllede rundt i glassene, inden hun satte glas låget på igen, og satte flasken væk igen. Hun vendte sig rundt, og gik langsomt med vuggende hofter hen til ham. Han havde allerede sat sig i den lille tomandssofa i mørkerødt fløjsstof. Hun rakte ham glasset, og stillede sig foran ham. Hun tog en tår, og satte derefter glasset fra sig igen på et lille egetræsbord der stod ved siden af dem.
Hendes fingre gled dansende hen over hans kind, i håb om at hun kunne fornemme hvad han ønskede hun skulle gøre lige nu. 
“Har du haft en god dag?” Spurgte hun med et lille smil, inden fingrene fandt ned af kinden til hans købe, og hen til øreflippen. Hun var et frisk pust, kvinden man ønskede at komme hjem til der bekymrede sig om en. Der gav en den drikkevare man ønskede, som huskede på en og hvordan man havde det. Spurgte om man havde haft en god dag. 
Lyttende, forstående og forførende. 

Hendes lille, kønne latter smittede, og Vektor grinede selv en anelse idet han fik sat sig ordentligt til rette. Han forventede et nej, rom var ikke ligefrem noget man drak når det var så billigt som det nemt kunne smage, og så havde den mørkglødede halvelver også et par fordomme om Dianthos, oven i købet. Fordomme som af og til blev modbevist, idet at han med forundring malet i ansiget, hørte hvad denne Sif havde at sige. "En tyveårig rom?" Vektor lagde sjældent skjult på sine tanker, og hans tanker var lige nu, at det godt nok var en gammel rom! Han havde aldrig smagt noget så fint! Eller, han gik ud fra at det var finere desto ældre det var, og derfor bar stemmen præg af en leende ærefrygt, og en resolut, drillende nikken fulgte da også med, da hun nævnte han havde haft en hård aften. Og noget med vigtige gæster - begge dele! Når hun formulerede det sådan, jah hvordan kunne han så andet end at være enig.
Vektor betragtede hendes ryg - og andet - med et skævt smil om de mørke læber idet hun hældte op, og det var et blik han ikke trak til sig, selvom hun nu vendte sig omkring og langsomt gik imod ham. Betaget af hendes kønne figur, var Vektor's øjne fornøjede ved synet af både opmærksomhed, alkohol og det kvindelige selskab. En taknemmelig brummen fulgte derfor med ved glasset såvel som den flygtige berøring af hendes bløde fingre imod hans nogenlunde vejrbidte hud - så bløde hænder!

Vektor greb glasset og tog en tår, uden at være helt forberedt på den søde smag på hans intetanende tunge. Den var jo faktisk slet ikke sprittet. "Arhhh, jah den har været til at overskue, selvom den blev lidt mere hektisk hen ad aftenen" Vektor gjorde ikke mine til at rykke sig hverken længere væk eller tættere på, men fandt sig tilpas i bare at afklæde hende lidt med øjnene; kjolen gjorde ikke meget for at gøre den leg svær. Armene var afslappet blevet hængt op af ryglænet.
"Jeg havde faktisk ikke planlagt at ende her, her til aften. Men det har du sikkert hørt før, mmh?" en drillende stemme, og Vektor spredte benene en anelse i tilfælde af at hun ville nuppe et lår - det foretrak mange af dem han kendte indenfor det her erhverv. Der var dog sagtens plads til at sidde for sig selv også - på det punkt var han ikke særlig krævende lige nu. 
En lille del af Vektor lyttede nemlig med sin skarpe hørelse, efter om hvorvidt byvagterne havde fundet vej ind til bordellet - og hvis jah, om de virkelig havde tænkt sig at gøre en indsats for at finde den tattoverede dealer. Han hørte dog mest af alt tilfældige støn og fra de nærmeste værelser.

På trods af den afslappede holdning, så sad nerverne stadigvæk en anelse ude på tøjet ved erkendelsen af hvor galt det faktisk kunne være gået.

Hun kunne mærke det, han var anspændt - på tæerne som man sagde. Havde noget været efter ham? Nerverne sad stadig på tøjet, sådan som den strømmede igennem hendes fingerspidser. De blå øjne, som næsten kunne sammenlignes med safirer. Betragtede hun hvordan at han spredte sine ben. Blikket lagde sig mellem dem, inden de flygtigt kastede sig imod hans øjne. Betragtede smilet på hans læber, der dog stadig virkede en anelse anstrengt. 
Fingrene gled ned af kæben igen, hans hals - over hans kraveben. 
Og hun grinede let, som han sagde at han ikke havde regnet med at ende her. Og at hun nok havde hørt den sætning mange gange. “Men i dit tilfælde - tror jeg på det” sagde hun med en blid stemme. Og trådte et skridt væk fra ham. 
“Sæt dig så jeg kan komme til din ryg” sagde hun med en blid og kærlig stemme, og digerede ham således, at hun kunne komme bag hans ryg. 
Uden at tøve, begyndte hun at at masserede hans skuldre. Blød og forsigtigt, gled fingrene hen over hans nakke og tog fat, dog uden at det skulle være således at det gjorde ondt. Det skulle blot være behageligt. 
“Så du siger du har haft en hektisk aften? Men din dag har kun været til at overskue? Bryder du dig måske ikke om at være i Dianthos?” Der var på intet tidspunkt, hvor hendes stemme prøvede få mere ud af ham, end han ønskede. Blot at hun førte en samtale, som var de gode venner - eller elsker, der havde kendt hinanden længere tid.
Hun bevægede sig mod hans højre øre og hviskede blidt, næsten kælent i det; “Du må sige til, hvis jeg rammer et punkt der er ekstra godt.” 

Vektor fulgte hende opmærksomt med øjnene idet at hun trak fingrene længere ned over hans hals og kraveben, og nød den lille stribe af gåsehud der strakte sig efter. Bløde hænder havde altid haft et godt tag i Vektor, og Sif's var hertil ingen undtagelse, sådan som hun observerede ham med sine kønne blå øjne og ringlende latter. Opmærksomheden blev dog brudt en anelse idet at hun sagde hun troede på ham, og Vektor vippede hovedet en anelse leende på skrå. 'I dit tilfælde' var altid et godt trick at fyrer af, da man bestemt følte sig lidt speciel af det, men den rigtige forundring gled over hans ansigt ved hendes næste ord. Hans ryg?
Vektor fjernede de fine overarme fra ryglænet, og satte sig lidt længere ud på kanten af sofaen. Da det så endelig gik op for ham ved hun ville, gled den åbne nysgerrighed over til erkendelse, og derefter leen. Massage simpelthen! Med det tilbud i luften, jah der var Vektor ikke sen til at gøre det endnu nemmere for hende at komme til, ved at lade sig dumpe ned på gulvet imellems hendes ben. Armene lå nu i stedet over hendes knæ, idet at halvelveren lænede sig tilbage med lukkede øjne og et nydende smil om læberne.
De spændte muskler tog taknemmeligt imod hendes blide hænder, der på trods af blødheden dog havde et godt tag alligevel.

"Mmmmh.." kom det som en bekræftende lyd fra ham, og Vektor smilede en anelse af det spørgsmål. "Nej, storbyens svin har aldrig været min smag" kom det fra den mørke halvelver, hvis smil blev en anelse smørret. Byvagter var ikke god for hans forretning, og havde sadik brødrene bedt ham om at sælge her, jah så ville han prompte have takket nej. For meget besvær i forhold til risikoen. "De er så Zalans opmærksomme på alle de forkerte problemer" fulgte han en anelse uddybende op med, da det ikke var løgn. Mon ikke der var mere presserende problemer i hovedstaden, end de afhængige stakler? I Fristavn vidste man trods alt hvad man valgte at slå sig ned med. 

Ved lyden af hendes stemme tæt på hans ører gled en uforventet sitren ned af hans ryggrad, og halvelveren åbnede øjnene for at møde Sif's egne blå, idet at hans ansigt havde retning imod loftet. "Det vil være mig en fornøjelse, Sif" spandt han tilbage, og smilede så smilerynker strakte sig over hans vejrbidte ansigt, og åndede afslappet ud da hænderne gled fra ryggen til overarmene, og så tilbage igen.

Storbyens svin? Det skulle tage Sif et øjeblik før hun forstod, at det ikke var decideret svin han mente. Men nok nærmere byvagterne der løb rundt efter nattens frembrud. 
“Ja - de er desværre en anelse opmærksom, især efter kiles fald” svarede hun med et skævt smil, og lod fingrene glide spredt op i hans hår og begyndte at massere hans hovedbund. Det kunne godt være, at mange forventede man kom ind til en prostitueret også ville man få tilbudt sex i det øjeblik, man trådte ind ad døren. Hun havde dog erfaret, at mange ønskede selve forspillet op til. Man kunne jo sagtens finde en billig luder der stod på gade hjørnet - eller hende den mærkelige der også nogen gange var at finde i det halve svin, der gik rundt i en kåbe og blottede sig for mænd. 

Hun gav ham et leende udtryk, som han sagde at det ville være ham en fornøjelse. Hendes hænder gled ned over hans skuldre til hans arme inden de gled op igen. 
Og som fingrene greb om nogle anspændte nerver der sad og trykkede i hans skuldre. Lod hun læberne uden helt at røre, glide fra øret og ned af hans hals. 
“Hvor kommer du så fra?” Spurgte hun, som læberne igen gled ved ydersiden af hans øre. Og hun let nappede spidsen af ørerne. Hele tiden følte fingrene efter, at han gav hende lov til at mærke - føle efter hvad han ønskede, hvad han hungrede efter. 

Vektor havde aldrig været særlig politisk anlagt, da de helt store forandringer aldrig syntes at påvirke hverken hans hverdag eller liv, som sådan. Korruption som var det han havde hørt Kile's Orden havde haft i deres rækker, jah det var nu engang taget med et gram salt i hans verden. Måske havde de oven i købet overreageret, sad han og tænkte uden at vide en flyvende fis om hvad der helt konkret var forgået imellem ordenen og resten af Krystallandets befolkning.
Hvad han til gengæld vidste noget om, var hvad han selv fandt ret så fantastisk rart. Og da den blonde kvinde med blide læber dansede over hans hud - ikke på den, men over den, jah der var Vektor ikke sky af sig, idet at en fornøjet spinden udtrykte at hendes pirren var velkommen, og bestemt ikke noget han ville sige nej til.
"Fristavn" var det korte svar hun fik, og Vektor lukkede øjnene en anelse i igen. "Har' aldrig været mere indenlands end hovedstaden" tilføjede han overvejende, og hørte sig selv trække vejret ind imellem sammenbidte tænder ved det blide nap; et mere skarpt smil hvilende i mundvigen. Sammenbidt var intet negativt, og Vektor's kæbe spændtes, inden at han slappede af i den igen. Hvad var der med elvere og de der ørespidser? Han havde aldrig forstået om det kun var ham, eller om det var en generel ting... men så igen, de fleste mænd fandt det ret behageligt.

De muskuløse arme gled ned fra hendes knæ, og grove hænder nussede fraværende kvindens ankler, da det var hvad han lige havde inden for rækkevidde. Cirkulere bevægelser, og halvelveren lænede sig mere tilbage for at fange hendes hvide ansigt - og helt specifik øjnene, der var et eller andet sted over hans. "Hvad med dig, hvor kommer du fra?" kom det undersøgende fra ham, og han smilede skævt.
Af person havde Vektor sjældent travlt. Og da han ikke havde sat næsen efter en tur på bordellet førhen nu, var det en langsomt opstartende krop der vågnede op - men sådan skulle det også helst være, i hans verden.
Overraskende nok, jah så var nærværet noget af det Vektor fandt mest fantastisk ved sådanne besøg. Det var nemlig den komplette modsætning af at være alene - noget han undgik for høje priser - og desto langsommere det gik, desto længere tid havde han på bordellet. For en stund, jah så havde halvelveren helt glemt, at han i sin fart havde fået booket hende hele natten. 

“Fristavn” sagde hun langsomt, hun havde hørt om stedet. Piraternes by. Men hun havde aldrig været der før selv, faktisk havde hun aldrig bevæget sig ud over Dianthos græder. Selvom hun mange gange havde siddet nede ved havnen, og kigget drømmende ud over de mange skibe. Ønsket at nogen ville tage fat i hende og føre hende væk fra dette sted; tag hende ud på eventyr. Men efter hun havde fået sin datter, havde den følelse forsvundet. Og en uovertruffet lyst til at beskytte hende, og at sørge for at hun var lykkelig. At havde overskygget alt lyst til at flygte fra livet i Dianthos. Nu drejede det sig blot om at gifte sig til manden, der forhåbentlig kunne give hende et bedre liv. 
Men for i aften, for i aften var hun halvelverens. Hvis navn hun stadig ikke havde fået. Selvfølgelig havde hun hellere ikke spurgt, mange ønskede trods alt at være anonyme. 
Som hun rørte ved ham, kunne hun dog mærke et savn. En frygt for at være alene, han ønskede at være sammen med nogen. At de skulle blive hos ham, og sørger før at hans tanker ikke gled steder hen, som han ikke ønskede? Hun var ikke helt sikker på det sidste, men der var bestemt noget, hvor hun ikke skulle forsvinde for ham lige nu. Og han blot nød hendes tilstedeværelse. Hvilket var nemt. 
Hendes fingre greb blidt, men stadig bestemt omkring hans ansigt og lagde det ned mod hendes skød. Fingrene glide hen over hans kæbe, kinder og pande. Masserede de små nerver der var i ansigtet, mens hun nynnede lavmeldt. Hvor kom hun fra?
“Født og opvokset her i Dianthos - bordel huset.” Svarede hun ganske ærligt. “Mit største ønske som ung pige, var at nogen ville komme og tage mig ud på det helt store eventyr.” Grinede hun som var hun den unge pige igen. “Dog skete det aldrig. Så jeg har aldrig set andet end hvad Dianthos har at byde på.” Fingrene gled ned over hans hals, og fulgte hans krave ben. 

Bestemte fingre greb hans ansigt, og Vektor lænede sig prøvende tilbage i det stadigvæk blide greb. Hvad nu? Det var ikke fordi han ikke havde set det være på tale, men derfor var det stadigvæk en fantastisk overraskelse da hendes hænder begyndte det gode arbejde med massagen. Fordi hun var faktisk utrolig dygtig, og Vektor mindes kort hvad den petite kvinde havde nævnt udenfor døren. Fordi det her var alligevel begyndt at føles som 6 jadestykker værd, mumlede en nærig stemme. Dog lyttede han stadigvæk, idet øjnene gled i. Eventyr? En lille latter forlod ham, idet han genkendte den følelse for lang tid siden. Eventyr var fantastisk, selvom det havde sine op og ned ture.
Vektor smilede. "Det helt store eventyr, eh..." han forstod det godt.. på det punkt, jah der havde han gjort det da skibet første gang blev boardet af pirater, og fra det ene øjeblik til det andet, jah så havde han været en del af dem. Det sorte hul imellem hvor han var under vandet, gled han let og elegant over - eventyr var fantastisk!
"Der er mange steder at besøge..." selvom han ikke havde været meget indenlands, havde Vektor rejst med fragtskibene en god del år, for lang tid siden. "Du er da stadigvæk ung, hvorfor ikke gøre det? Rejse væk med en sømand!" han havde ændret retning ret brat, og fortrød det ikke til den dag i dag. Selv var han lidt på landgang lige nu, og det nuværende job var fint. Men så igen, så var det også meget begrænset hvem han helt reelt havde grund til at blive ved, da han sjældent kunne. Rastløshed drog ham hele tiden videre, men på godt og ondt, så sad han lunt i det. Specielt i aften.
Vektor åbnede øjnene en smule, og skævede op til hende, inden at han med et lille smil lukkede dem igen.

Den fraværende nussen forsatte, idet han lænede sig mere til rette.

“Mmhm” sagde hun som svar, da han gentog hvad hun sagde. Fingrene arbejdede nøjsomt og forsigtigt hen over ansigtet muskulatur. Mærkede hans skægstubbe under den plejede og bløde fingre. Alt hun gjorde om dagen, var at sørger før hendes krop. Skrubbe den med salt, putte olie på så hun duftede af de friskeste rosenblade. De gyldne lokker som fik olie og blev redt igennem, så det lå og flød hen over hendes ryg og skuldre, som et gyldent vandfald. 
Alt omkring Sif, fortalte det var en kvinde som tog godt af sig selv. Så mange steder at besøge, han var enig, men han var mere til vandet? Hun vædet de fyldige læber, om lod de blå øjne betragte hans ansigt. Sugede hvad han ønskede igennem sine fingre, som de gled hen over hans hud.
Hun grinede da han sagde at hun stadig var ung, at hun kunne nå det endnu. Rejs væk med en sømand. “Måske har du ret” hun nævnte ikke datteren, der var ingen grund til at drage kunder så langt ind i hendes privat liv. 
Men i stedet, rejste hun sig og gik rundt omkring ham. Inden hun valgte at sætte sig overskrævs på ham. Hendes blå øjne søgte hans, som begge hendes hænder greb hans og igen masserede hans ansigt. Læberne let adskildt. 

“Du er meget rastløst hm?” Spurgte ham, og han burde ikke fortælle hende om hun havde ret eller ej, for hun vidste det. “Men søger stadig at have nogen tæt på. Men så er det godt jeg er hele natten, til solen står op til at sørger før at dine ønsker bliver opfyldt.” Hendes ansigt nærmede sig hans. Men ikke hele vejen, kun tæt nok så hun kunne mærke hans varme ånde mod hendes læber og næse. Hun tog en dyb indånding. Duftede salten på hans krop, og rommen der lå på hans tunge. Alt sammen en dejlig og behagelig duft. 

Vektor åbnede ikke øjnene da hun gav ham ret, men grinede en anelse. Det var en sjov historie, og han kunne fra venner han kendte, sige at det var en sand historie for nogle kvinder og mænds liv. Han følte nogle gange lidt, at det var sådan havet opererede - det kom i en voldsom bølge, og trak dig insisterende afsted. Men det var stadigvæk farligt. Mørket, manglen på lyd og strømmen var uhyggeligt i dårligt vejr, men fantastiske dage kunne også findes, når solen skinnede.
Dog følte han hende bevæge sig, og inden hovedet ramte sofaen, løftede han hovedet og åbnede øjnene.

Og så ind i Sif's hvide ansigt. De bløde hænder rakte frem efter hans eget, og Vektor holdt det nysgerrigt stille, med et forundret smil om læberne. Det ændredes tilmed til åben forbløffelse, da hun modigt konstaterede hvad han var. Det fungerede dog for ham, da han med et næsten betaget smil så hende komme nærmere.´, men stoppe få millimeter fra hans ansigt. Da det ikke virkede til hun lænede sig ind for et kys, måtte han se hvad det ellers kunne være.
Vektor's hænder gled over låret nu hvor hun sad i en lidt bedre vinkel, og bevægede sig op imod taljen, og derefter skuldrene. "Du er god" kom det med et skarpt smil fra ham, og Vektor duftede nu den velplejede - og jah for ham raffinerede duft der omgav hendes blonde skikkelse. "Jeg begynder at forstå hvad din veninde derude mente" gled det over hans læber med et grin, men trak sig ikke. Hun måtte jo sagtens komme nærmere, og han kunne heller ikke undgå at føle sig utrolig heldig med aftenens udkom. I værste fald, havde det endt helt anderledes end nu. 

Hun kunne ikke lade være med at smile en smule smørret, da han nævnte at hun var god. Og at hendes veninde havde haft ret. Eller han forstod hvad hun havde ment. 
Fingrene der vandrede hen over hendes lår, føltes rart, og hun kunne mærke hvordan små kuldegysninger vandrede ned over hendes krop. Blot fordi man havde været i branchen mange år, og i hendes tilfælde - var det mange år. Lige siden den dag hun havde været myndig havde hun lært hvordan man tilfredsstillede mænd. Og hun havde trods alt som lille pige, vandrede disse gange. Lyttet, forstået - følt. Hun var blot heldig, at hans følelser ikke var så overvældende. At det kun var ganske blide ting, som blev skubbet hendes vej, hvilket var ret - og næsten tillokkende. 
Han ville ikke gå hele vejen, men ønskede hun gjorde. Og der til, skulle hun nok gøre hvad der kunne mærkes fra hendes fingrespidserne der rørte ved hans kind. 
“God? I aften, er jeg blot en kvinde, der er sammen med en mand - intet andet behøver vi at tænke på” sagde hun stille mød hans læber, som øjnene kiggede under tunge øjenlåg. “Her i aften, for at tilfredsstille hinanden, og for at sikre hinandens behov” fingrene gled op i hans hår igen, de bløde hvide lokker. De føltes så rare for hendes egne bløde fingre. Hun var næsten fascineret af det vindblæste hår. 
Hun lukkede kort øjnene, inden hun lod hendes læber fange hans. Sukkede kort mød de bløde velformede læber, inden hun førte dem hårde mod hans. Greb blidt fat omkring de mange hårstrå, vuggede hendes underliv frem og gled derfor også instinktivt tættere mod ham.

Som han sad sådan her, var det næsten umuligt for Vektor med vage minder, ikke at tænke tilbage på den gang han arbejdede spoderat indenfor den branche han i dag genbesøgte. Det hele vendte tilbage så naturligt til ham, at Vektor uden mange problemer hørte hendes ord, og smilede deraf. Han var ikke i tvivl om at Sif havde sagt de ord mange gange før, men han måtte give hende at de virkede, idet at Vektor med sus følte hendes hænder glide igennem håret.
Fra taljen bevægede hans hænder sig vedere op imod skuldrene, inden at de - hendes hud var ufattelig blød meldte en stråtanke sin mening omkring - gled over halsen for at lægge sig om hendes kæber, og lænede sig frem. Vektor fangede hende i et blødt kys der trods alt havde kysset en del igennem årene, inden at han med et smil imod hendes læber følte hende glide tættere på.

Han følte hende stramme grebet, og med et nydende suk slap halvelveren ansigtet, for selv at begrave hænderne i det lange, blonde hår. Det var af en helt anden tekstur end hans eget vindblæste, og så fremmed en farve i forhold til alt det kølige der prægede Vektor's krop. Blå, hvid, og mørkere nuancer. Af og til grøn, selvom de to bånd lå nede i forhuset med hans sværd og knive.

En rumlende spinden forlod Vektor, der nu slap med den ene hånd for at bevæge den ned imod korsettet om hendes liv. Den anden holdt han ved hendes hoved, og en fraværende hånd nussede - nok endda ubevidst for ham selv, og lod ham af vane multitaske. 

Hendes læber masserede sig næsten mod hans. Inden at hendes tunge brød hans læber fra hinanden, og søgte mød hans egen varme. Mærkede smagen af ham, lukkede øjnene tættere i så hun kunne føle hans væsen. Hvordan han summede igen hendes krop. Ind til videre, havde hun mærket hvordan hendes effekt havde været på ham. Hvordan det havde virket til, at alt hun havde gjort havde været vellidt. Ikke at man kunne gå galt - da mange jo blot gerne ville glemme hverdagen, og tilfredsstille sig selv. Men ikke mange, havde lyst til at bruge så mange krystaller som hun kostede. Og dertil forventede man jo også noget ekstraordinært. 
Hun slap hans læber, hans tunge. Da læberne kyssede ham hen over hans kæbe - pressede sig mod tatoveringen som der lå på den ene kindben. Og fulgte den både med munden, men også med fingrene. Foldede den høje krave ned, så hun kunne komme til. 
Inden hun fjernede sig fra ham dog, hviskede hun stadig i fuld kontrol mod hans øre gang. “Lad mig komme ud af tøjet.” Nogen følte for at hun trådte hastigt væk. Var pirrende i en forstand, hvor hun kom tæt på, men så forsvandt. Men hvis han havde problemer med, at være alene - kunne hun ikke forestille sig, at sådan en måde at opføre sig på var velkommen.
Så hun gled ganske nænsomt og forsigtig op af hans skød. Hendes fødder, som var bare. Stod på hver deres sidde af hans lår. Som hun lod din slanke fingre gribe fat i korsettets snøre og bandt det op. Hun lod det falde til gulvet. Så den flotte kjole hang mere løs omkring hendes figur. Men det gjorde også, da hun satte sig på ham igen, at han ville have nemmere ved at lade fingrene vandre. 
“Hvad så nu, min gode vandre?” Sagde hun spindende, som hun kyssede hans læber ganske kort. “Nu når du ikke havde regnet med at vandre ind i mit rum i dag - hvad havde du så tænkt dig? Hvad ønsker du?” I stedet for at mærke efter, lod hun i stedet ordene glide hen over hendes læber. Med langsomme lukkende øjenvipper og flirterende smil på læberne. 

Halvelveren smilede kortvarigt imod hendes læber, inden at han med fornøjelse inviterede hende ind. Hånden om hendes baghoved stoppede kortfarigt sin nussen, Vektor lod dem glide længere ned imod nakken og følte hvordan hun brød kysset, kun for at lade dem vandre ned af den lidt falmede blå tattovering, ned af halsen. Kraven blev foldet, og halvelveren åbnede øjnene en anelse idet at han så ned på hende fra vinklen. Blå øjne mødte hans, inden at hun med et leende smil hævede hovedet igen, og hviskede.
Vektor nikkede, det virkede ikke som en dårlig idé, og de vejrbidte hænder lod hende rejste sig for at frigøre sig korsettets effekt og forhindring. Det var dog ikke et skuffende syn i det kjolen i stedet nu hang løst, og Vektor smilede, inden at han krydsede armene, greb den åbne skjorte og selv krængede den af i en glidende bevægelse - den endte et eller andet sted ved siden af sofaen. Da hun satte sig igen, jah der løftede Vektor det ene ben en anelse, for drillende at skubbe hende længere frem imod ham.

Hånden fandt hvilende vej til taljen igen, og han strammede kort. "Vektor" rettede han med et kort glimt af overraskelse, idet at han huskede han ikke havde introduceret sig. "Hvor er mine manerer dog" med påtaget forfærdelse rystede han på hovedet af sig selv, og lod kærtegnende tommelfingrene nusse kjolens bløde stof.
Hendes spørgsmål mødtes med et ublufærdigt smil, og Vektor slikkede sig om læberne i selvsamme. "Det har skiftet lidt i løbet af aftenen. Mener du lige nu?" isblå økjne mødte hendes, og halvelveren kunne ikke lade værd med at grine en anelse smørret ved svaret, sagde hun jah.

Hendes trænet fingre, begyndte at åbne hans skjorte - så fik hun også et udsyn over den flotte tatovering, der vandrede fra kinden og ned af. Hvor sluttede den? Med blikket, måtte den bevæge sig hen over armen. Lignede bølger, flotte skummende bølger. 
Fingrene dansede kort hen over dens linjer, fulgte konturen af den måde som en var blevet stukket fast i hans hud. Spændende, og interesant. Lige som elveren selv. 
Hun fnyste moret. “Vektor” spandt hun, og lod en fingre glide hen over hans læber. “Ingen grund til at have manerer her - at være anonym eller ikke være. Det er helt op til dig. For jeg er trods alt her, for at tilfredsstille dig.” Hviskede hun blidt, dog uden at fjerne det moret smil på læberne. “Eller næsten, vi skal jo have en god tid sammen. 

Skiftet i løbet af aften, og lige nu? Hendes slanke bryn gled op i panden som han spurgte. Som hun lød sig selv synke tættere mød ham. Hendes dovne øjne, som fingrene til stadighed dansede hen over hans købe og ansigt. Ned af halsen og kravebenet. Gjorde at hun havde fokus flere steder på hans krop, inden de landede på hans blik.
“Ja hvad ønsker du - lige nu.” Det smørrede grin blev genkendt. Som hun lod fingrene danse sig rundt omkring hans nakke, og lod de fyldige bryster presse mod hans brystkasse. Der var mange ting hun kunne gøre, for at fremprovokere situationen. Men det ønskede hun ikke, især ikke når de stadig havde så god tid tilbage. Alting kunne tages stille og roligt - ingen grund til hast. 

Vektor smilede en anelse bredere ved fingrene der bevægede sig over hans krop, og lod hende uden tøven udforske det hun ville. Tattoveringen var god til at trække blikke, og mange fandt dens snirklede mønstre fascinerende. De færreste stillede dog spørgsmål, hvilket der heller ikke var meget grund til. Den klædte ham, var det gængse svar.
En knurrende latter forlod ham, og lod hende villigt komme nærmere, idet armene foldedes bagved hende, ved hendes lænd. Hun var så blød, og en velduftende luft fulgte hende idet hun lænede sig sig ind over ham. Vektor lyttede, og nikkede da med et smørret grin. "Lige nu, er der her ret fantastisk" de blå øjne gled ned imod hendes barm, inden at han med et smil kiggede op igen. "Senere derimod... jah der kunne det være godt at se dig op af væggen, eller hen ad sengen. Måske sofaen, hvis du ikke er forfængelig med dine møbler" spandt han, og slikkede de mørke læber.

Hun føltes så let i hans arme, at han et øjeblik overvejede om han ville kunne løfte hende op, siddende sådan her. Men kom fra det igen, da der intet behov var for det.
I stedet løstede han grebet om hendes liv en anelse, og lod hænderne synkronkt glide over overkroppen, halsen, kæben og til sidst begrave sig i hendes kornblonde hår. Med cirkulere bevægelser nussede Vektor hende blidt og forhåbentligt rart, inden at han lænede sig en anelse frem til et kys. "Hvordan lyder den plan for Sif?" smilede han inden, og løftede et modigt øjenbryn.