Lamagician 25.06.2020 18:15
Hannah blev vækket inden solen overhovedet var stået op, hun havde været utrolig træt men de bekymrende stemmer der kom fra de to tjenestepiger der stod ved hendes seng gjorde at hun hurtigt vågnede helt op. De snakkede løs i munden på hinanden og Hannah fangede kun få ord,
“hest”,
“i går”,
“ikke kommet hjem”. Hannah stoppede dem med en håndbevægelse og begge piger tav.
“Hvad foregår der? Hvis hest?”, sagde hun imens hun stirrede på de to piger der så ekstreme bange ud.
“Øhm, prinsessens hest frøken Hall. Den kom galoperende hen til staldende for flere timer siden og prinsessen er endnu ikke vendt hjem”, forklarede den ene af pigerne imens den anden nikkede.
“Er hun væk?!”, Hannah kom helt til at råbe af pigerne som straks kiggede ned i jorden. Hannah trak vejret dybt et par gange og spurgte så,
“hvor længe har Astrid været væk?”. Hannah brugte næsten altid Astrids fornavn med undtagelse af når hun snakkede med folk af højere rang.
“Hun forlod Isenborg for ca 12 timer siden”, sagde tjenestepige nr 2.
“Okay, send bud efter forstærkninger om at møde mig nede ved staldene om 15 minutter”, sagde Hannah og begge piger småløb ud af hendes værelse.
Hun gik i sit klædeskab og fandt er par brune bukser og en hvid bluse. Eftersom det var meget tidligt om morgenen var det stadig meget koldt udenfor og hun valgte at finde den brune jakke hun som regn havde på når hun skulle ud at ride.
15 minutter senere stod Hannah nede ved staldene og var vej at informere et eftersøgnings hold om hvornår Astrid var taget afsted, med hvem og hvor hun sandsynligvis kunne befinde sig. Imens Hannah stod og snakkede prikkede en af stalddrengene til hende og pegede ud mod en af markerne. Hannah kiggede derud og så en skikkelse nærme sig. Hun hoppede op på den nærmeste hest da hun genkendte Astrid og red ud mod hende. Da hun kom tæt på lagde hun mærke til at Astrid var fyldt med blod. Hannah hoppede af hesten og løb det sidste stykke vej hen til Astrid.
“Er du okay? Hvad er der sket og hvor er Theresa?” spurgte hun bekymret imens hun krammede hende.