Det var nærmeste en orkan, der stormet igennem gaderne, da han gik gennem de smalle gade med et raske tempo. Den veltrænende mand, som næsten vælte folk omkuld når han stødte ind i dem, selvom han ikke mærkede de mange duk mod hans krop. Jason sætte sit tempo, da han skulle hen til en af sine bandet medlemmerne før, det endte ud i et blodbad. Det var nemlig ikke så længene siden af en af spionerne fra kragerne havde advaret om noget oprør i nogen af de andre grupper i undergrunden. 

Jason kom hen til undergrunden indgang hvor han kort så efter den spinkel kvinde med sort hår, dog vidste han godt hvilket tenpermamt hun bær rundt med, dog vidste han at denne mission ikke ligefrem var noget hun klare alene. Han gik rundt på i næsten end i nogen timer, før han hørt et signal for nogen af de andre fra banden der var ude at lede efter Amy gav lyd fra sig. Jason fare frem for at følgene signal fra person, som vidste ham hen til Amy's lille skjulested ikke et sted man så med det blotte øje, men han vidste også hvor dygtig hun var til at holde et dække. 


Der gik ikke særlig mange minutter før Jason kom hen til Amy, som han lagde en hånd på hendes skulderne, som han gav et halv hårdt klem. " Fortalt jeg dig ikke du skulle vente ?" Hviskende han hæst frem når man kendte Jason vidste man godt hans stemmen altid var ru og form for hæs altid. " Du kan ikke tackle det den her alle, der sker ting og sager i den her gruppe. " hviskende han hæs frem til hende, før han slap hende rolig. 

Missionen havde allerede gjort, at Amy burde have nævnt hendes plan og tanker nærmere for Jason, og banden. Men nej hun havde taget det hele i egen hånd, for hun havde tænkt at hun godt kunne klare det helt alene. Dog var hun hurtig kommer til at tvivle, hvilket også fik hende til at overveje at indrømme det. Lige netop i det samme øjeblik, som hun kunne høre Jason's stemme. Som han havde lagt hans hånd på hendes skulder, kiggede hun på ham, imens hun holdte godt fast i den ene kniv. Klar til at angribe nogle af den anden bande, men lige nu holdte hun blikket på Jason.

"Du har måske nævnt det nogle gange...Men du ved jeg ikke er god til at vente"svarede hun med hovedet på skrå, og lagde en hånd i siden, som hun hev lidt ned i den sorte maske hun havde på ansigtet. Kniven holdte hun i den højre hånd, og lige nu gjorde hun ikke andet end at blive stående der hvor hun stod. Kragerne havde heldigvis Jason, og nogle andre medlemmer med, så hun var da i det mindste ikke alene om den her mission. Det var en interessant mission, som hun kun mere og mere var blevet vild med. Så gik hun forbi ham, og kiggede rundt. Undergrunden, var ikke et nyt og fremmed sted for hende, overhovedet ikke.

Kort kunne hun se nogle af de andre medlemmer fra kragerne rendte rundt, og nogle gjorde klar til de næste træk. Amy lod et bredt smil vokse, og hun drejede kroppen en smule så hun stod med fronten til Jason, og hun puttede kniven ned i ben hylsteret, hvorefter hun strakte hendes krop en smule. Ikke fordi hun var træt, eller udmattet, men simpelthen kun af ren spænding"Den gruppe, bande hvad den er har ikke en chance imod kragerne, det ved vi allesammen"lød det kækt fra hende som hun blinkede til Jason.

Kniven der var i hendes hånd underne ham ikke på noget tidspunkt. " Kan godt være du ikke god til at vente.. Men vil du heller havde et spyr op gennem maven ? Du behøver ikke at møde Kile endnu "  Snerre han arrig frem han ville ikke havde der sket Amy noget, hun var næsten som en lille søster for ham. Selvom Jason selv mente han havde mødt Kile, da han lå på dødensrang. 

En hånd kørte fusterne gennem det halv lange pjuske hår, da han så på Amy med en let hoved ryste " Du bliver min hurtige vej til Kile's rig A.X " Sagde han med et fusterne mine og hans ord var ikke til at tag fejl af. " Det kan godt være du ikke mener de ikke har en chance imod os.. meen de flere end du tror " Forklarende han hende, selvom han mest var muskelmasse og hun havde hjerne af de to. Han så hen på nogen af dem fra banden, der var ved at gør sig klar til kæmp og en lille irreterne mine kom frem. " De har en eller anden heksedoktor.. og deres leder er ikke særlig raske i hovedet A.X.. Dog er hans klan/ Gruppe gode til at skjule sig i disse grotter " Svarende han hende og tog sin dolk frem. Dolken han holdt i hånden var et arve stykke fra hans afdøde stor bror, den anden kniv han rendte rundt med var mordvåbnet der nedlagte hans bror. " Skal vi komme afsted?" Spurgte han hende rolig om. 

At der skulle ske Jason noget, ønskede hun heller ikke. Mest fordi hun også så ham som en bror, og hele banden var hendes familie. Hvordan kunne hun andet end at ville gøre alt for, at der ikke skulle ske Jason eller banden noget. For der måtte ikke ske banden noget, eller Jason for det ville kun gøre at Kragerne ville hævne sig, samt at hun selv ville hævne sig. Hendes blik gled rundt på nogle af bandemedlemmerne, og som hun hørte hans ord, sukkede hun. For han havde ret, hun havde virkelig ikke lyst til at blive spiddet. Langt fra, det ville næppe føles særlig godt.

"Det lyder fantastisk Amet"svarede hun med et bredt smil, noglegange brugte de kaldenavne, hvilket var helt fint. Det var også til tider, meget nemmere end at kalde hinanden ved fornavn. Selvom det også var ganske fint, så var det bare lidt nemmere at bruge kaldenavne. Som Jason havde nævnt at de sikkert ville være flere end dem, kiggede hun på ham med et løftet øjenbryn, og hun gav ham et lille prik i panden, som hun lagde armene over kors. Hun drejede hovedet væk fra ham, og betragtede omgivelserne lidt. 

De ville sikkert være flere end dem, det var bare ikke noget Amy ville indrømme, langt fra. Det var bare ikke noget hun ville tro på, hun stolede meget på Kragerne, og var sikker på at de nok skulle klare det der skulle gøres. Men missionen var ikke nem, det vidste hun godt, og det vidste resten af banden sikkert også. Ordene om en heksedokter, og lederen ikke var rask i hovedet fik Amy til at sile bredt som hun vendte hovedet hen imod Jason, og gav ham et puf imod hans brystkasse"Vi kan sagtens finde dem, vi skal bare holde ekstra øje"lød det fra hende med en opmuntrende stemme, som hun vendte rundt, så hun stod og betragtede nogle af bandemedlemmerne. Hun var klar til at de skulle igang, og som Jason også spurgte hende om hun var klar, gav hun et nik med hovedet og lod begge hendes arme falde ned langs hendes side"Jeg er klar"svarede hun ham, med blikket hen på ham.

Den klamme fugtige luftighed, der var nedre i disse gnotte var ikke særlig spænderne sted at være i. Jason pleje jo ikke komme herned. Han så lidt mod de andre kragerne, som allerede var begyndt og bevægede sig afsted. Den kort sukken kom fra fra hans læberne og han kigger lidt på Amy. " Jeg ikke tryg ved det her Amy. Især fordi jeg ikke sikker på denne nye gruppe. " Svarede han hæs frem og kløret dig i nakken lidt. 

Han så mod Amy, der besvarede ham og nikke lidt. Jason tog sit mundbind op foran sit ansigt og bevægede sig hen mod mørket, men vente på hun kom efter ham. " Lad os bevægede os sammen, der hen " Sagde han rolig med den hæse stemmen, mens han begyndt at bevæge sig. Var der noget som Jason aldrig blev var det listeper, han var mere en bulldozz, der skulle frem af.  Dog stoppe han lidt op da hun prikkede ham i panden ikke fordi han kunne mærkede det. " Vi skal afsted nu. " Svarede han bare. 

Han begyndte at gå ind i mørket og lyttede sig lidt frem, selvom han holdt øje med hver en bevægelse. Der var gået noget tid før de kom til en form for midte og Jason så lidt rundt, han følte en underlig stilhed her. " hmmm det her er ikke " Mere noget han ikke at sige da der kom folk frem for skyggerne og nærmeste omringe af en folk mennesker med ansigt malende mennesker, der stod med spyd mod dem. " Ved Zaladin..." Snerre han frem og så mod deres leder, der kom frem med et bredt smil på læben. 

Godt at Amy var klar, og det virkede også til at resten af banden var klar. Spændingen spredte sig ud i hele hendes krop, selvom hun havde hørt Jason's ord så kunne hun ikke lade være med at være spændt på det som skulle ske. Som de gik ind i mørket, tillod hun sig også at lytte lidt til omgivelserne, for hun var nød til at være sikker på, at der ikke lige pludselig kom en eller anden hoppende frem. Der kunne nok sagtens komme en eller anden, for at overraske dem. Det var aldrig til at vide, men Amy var klar, som hun altid ville være hurtig til at gribe fat om en af knivene i ben hylsteret. 

"Bare rolig Jason, vi står sammen ligemeget om gruppen er ny eller ej"lød det opmuntrende fra hende, som hun lod hendes blik hvile sig på bandelederen. Hun virkede måske alt for selvsikker, men hun var også sikker på sine ord, og ganske selvisikker i den måde hun fremførte sig på. Men det var som om jo mere de gik ind i mørket, begyndte hun at tænke lidt, om hvordan denne gruppe ville være. Det var ikke en gruppe de havde mødt før, men alligevel skræmte det hende ikke, og hun puffede lidt til Jason. Det var godt de var sammen, sammen med nogle medlemmer af banden. Amy kiggede rundt, og fulgte efter Jason i det samme øjeblik, som hun hørte hans ord.

Som lederen af gruppen kom frem smillede Amy bredt, som hun placerede en hånd i siden, og lagde hovedet på skrå. Hun var klar til det som måtte ske, ikke tale om at hun havde tænkt sig at lade gruppen få en chance for at vinde over dem. Så hun lod smilet vokse, som hun drejede hovedet til den ene side. Bare for at betragte gruppen, og får at lægge nærmere mærke til medlemmerne"Sikke en måde at overraske på, desværre virkede det ikke helt så godt, som i nok havde håbet"fløj det flabet ud ad Amy's mund, og hun stod klar til at angribe eller give dem et modsvar, hvis de skulle angribe dem.

Signalet var givet ud til bandet og folk spredte sig hurtigere ende hvad Amet havde forventet, men Amy havde vel også infomaterne de folk hun havde taget meget. Dog var det ikke spændingen, der driv Amet igennem dette, men action på at der skulle ske noget voldsomt, som en form for adrenalin kick sket inde i den følelsesløse krop. Dog bær Amet ikke særlig mange våben på sig, men omkring 2-3 knive på sig som sad ved bælte i hver deres hylster, ellers brugte han sine musklerne i stede for, da han var god i nærekæmp. 


Han lyttede til Amys ord og brummede lidt over det taktik var ikke ligefrem hans stærkeste side på nogen måde, som mange andre bandeleder ville være, men så var han en af de får leder, som altid var den første til angribe og ikke blot gemmen sig i skyggerne. Var der noget Jason aldrig kunne eller ville blive kaldt for var det en kujon, han beskyttede dem han havde kært og sin bandet. " Kan godt være vi stå sammen. Men vi skal ikke virke tøvende på nogen måde A.X " Svarede han noget tørt i stemmen, før han tog sit sort mundbind op over næsen, så det kun var de mørke brune øjnene der var til at ses. Da de havde gået rundt i et stykkede tid i undergrunden, hvor de også blevet fanget af den anden banden. Kunne man tydelig hørende den utilfredse dybe brummen, der kom helt nede fra maven fra Amet, selvom han stod med et spydspids mod sin hals var det ikke noget han mærkede. 

Amet lyttede til hvad Amy sagde og kunne ikke lad være med at trække på smilebåndet, den kvinde havde aldrig lært at hold mund. Det var nok en af de grunde til de havde det så godt sammen. Han rettede blikkede mod lederen, som stod bag nogen af sine mændene. Han var lidt at genkende da han havde taget et halv kranie på hovedet og var malet i den anden siden. " Tænkt du stadigvæk gemmer dig bag dine mænd, du ved jo du ikke har chance mod os " Svarede Amet med den ru stemme, før han tog fat i spydet, som han flyttede fra sin hals. " Det kan vi lige så godt afgøre det her, jeg er stærkeste af os to knægt. " Snerre han frem og så hurtig spydholderne gik baglæns, mod den lille gruppe, som prøvede at angrib kragerne. 

Lederen ved navn Skelton gik frem for den lille undergruppe legende let, med en form for nynner, før han stoppede op foran Amy, da han ikke ville for tæt på den bjørn til Amet. " Overraske? Neej lille pige i er offering til den store Zaladin" Sagde han med en halv skinner stemmen. " Og i er på vores teorirum, så det er vores spille reglerne " Sagde han med en små latter i stemmen. Skeltons være måde virkede til han ikke var særlig rask, noget som han heller ikke var, da han tog fat i Amys hals. " AMET! Rør du dig er det denne lille spurv, som flyver for rede " Sagde han med et panisk stemmen. Han træk sin dolk frem og lod hans opmærksomhed være mod Amet, da han undrevundret Amy. 

Amet så mod Skelton og skulle til at fare i hovedet på ham, men lod som om han gjorde som den anden leder sagde. " Min lille spurv? Du undrevundre min spurv temmelig meget, det nok mere hende jeg ville være bange for end for mit raseri. " Svarede han råt igen og gik et skridt tilbage og nikkede lidt til Amy, da hun fik tilladelse til at gør hvad hun ville på nuværende tidspunkt, som hun altid kunne havde lod til. " Skelton tror du virkelig denne lille undermålere grupper kan besejre min gruppe? Jeg må le " Svarede han kækt mod den gale leder.

Det var nok noget, af det som flere kunne sukke opgivende over. At Amy nærmest aldrig var god til at holde munden lukket, fordi hun aldrig så nogen grund til det. Men det kom vel også an på situationerne, og hvad der skete. Lige nu følte hun ikke for at beholde munden lukket, selvom hun godt vidste det måske ville være det bedste. Hendes blik hvilede sig lidt på lederen af den modsatte bande, og hun lod den højre hånd kærtegne ben hylsteret, hvor knivene nærmest ventede på at blive brugt. Men ingen grund til at virke alt for desperat, eller for utaktisk. Ordene om at Jason var stærkeste fik Amy til at smile bredt, for hun vidste udmærket godt, at det var sandt. Bekræftende ord behøvede hun ikke, for hun var meget sikker på, at den modsatte bande ikke ville have en chance. Kragerne var bestemt ikke en bande, som man skulle undervurdere, og et kort øjeblik kiggede hun rundt, lagde mærke til nogle af medlemmerne af kragerne var klar, klar til at sende angrib ind på den modsatte bande. Det var ikke noget der var galt i, men Amy gav dem alligevel et tegn til, at de skulle vente. Mest fordi hun selv mente, de var nød til at se hvad lederen af den modsatte bande ville gøre"Skelton har ikke en chance...Det kan godt være jeg virker selvsikker, men jeg mener hvert et ord Amet"lød det bestemt fra Amy, som hun lod hendes blik hvile sig på Jason. Som Skelton pludselig stod foran hende, løftede hun undrende et øjenbryn, som hun fulgte hans bevægelser for at se hvad den leder havde tænkt sig at gøre.

Ordene om, at Amy var en lille pige, fik hende til at grine som hun placerede en hånd i siden, og nærmest havde lyst til at sende en knytnæve hårdt ind i kinden på Skelton. Men alligevel blev hun stående og blot kiggede håbløst den modsatte bande, og på Skelton. At kragerne var på bandens territorium var Amy ligeglad med, hvorfor skulle kragerne bekymre sig om det? Selvom de nok godt vidste det, så betød det da ikke noget. Ordene om at hun var en lille spurv, og at Skelton ikke skulle undervurdere hende, fik Amy til at smile, som hun tog en af knivene op fra ben hylsteret. Det var typisk at Skelton undervurderede hende, det gjorde mange. Men som altid var det ganske underholdende, og helt klart noget Amy fandt morsomt. Pludselig gik hun hen til Skelton, valgte at stå foran ham, og hun var hurtig til at lade kniven røre brystet, so hun holdte øjenkontakten med lederen"Du gemmer dig for meget bag de latterlige ord..."lød det spydigt fra hende, som hun fjernede kniven fra Skeltons bryst. Hun havde bare skåret en flænge i hans bryst, og puttede den tilbage i ben hylsteret før hun lagde begge hendes hænder ovenpå hans skuldre. Holdte øjenkontakten, før hun sendte lederen et opgivende og nærmest irriteret blik. Hun gav ham en hård skalle, ikke noget der påvirkede hende særlig meget, selvom hun godt kunne mærke at det gjorde ondt en smule. 

Som Skelton knælede ned på knæ, drejede Amy rundt og gik tilbage til Jason. Som hun stod henne ved ham igen, løftede hun en hånd op til hendes hoved, og strøg hånden hen over hendes pande"Tja hans hoved indeholder vel ikke så meget...Eftersom smerten ikke er så slem"lød det nærmest ganske neutral fra hende som hu lod hendes blik falde på Skelton, der knurrede, som han tog sig til sit hoved.

Nok med den anden lederen gjorde nar med Amy, fordi han ikke vidste bedre end blot snakkede nedlade til dem vidst blot at Skelton ikke vidst bedre. Men Jason var også ret sikker på han var blevet tabt på et stengulv eller ned i noget ko møg, da han blev født, for hjerneceller det havde Skelton virkelig ikke. Han lod blot Skelton bestemme en brøkdel af denne samtale, da han snakkede om Amy. " Vær dine ord Skelton, når du ikke kende din fjende du står overfor " Når han lige og svar, da så kniven som ramte imod Skeltons bryst, dog døde han ikke af det. Et lille fnys kom frem for hans læberen, da han fandt det morsom. " Ja min spurv er fløjet for reden og kan klar sig selv. " Sagde han spydig til Skelton, som havde lad en hånd mod sit bryst. 

Skelton stod og svingende lidt med sin egen dolk, før han stirrede ind i øjne på Amy før han mærkede en varm og smertefuld følelse mod sit bryst, da amy's kniv skarp igennem kødet på bryst, før de fik øjne kontakt. Han skulle til råbe af Amy, da hun gav ham en skalle i stede for.  " HVAD FANDEN LAVER DU DIT ÅNDSVAG SKØD!" råbt Skelton op. " Angrib !! " snerrede han frem, før han selv kastede sin dolk mod Amy da hun vendte om, selvom han lod ned på knæ i ren smerte helvede. " En eller anden find Kile's bedøvelse frem !" prøvede skelton at råb frem og pege svagt mod Amet, da de ikke havde meget, men hvis de kunne få en vigtig brik ud af spil ville det være det værd. 

Jason kunne ikke lad være med at smil over Amy, fik sat en streng under hvad og hvem hun var, dog da hun kom hen mod ham nikkede han bekræftende til hende. " Ja... det er vidst kun lort derinde. " Svarede han igen i et lille grin. Dog reagere det store brød ret hurtig, da skelton kastede en kniv efter amy, valgte Jason at bruge sig selv som skjold. " A.X! Pas nu på... "  Kom det sammen bidt fra Jason, da kniven sad i låret på ham, dog ikke særlig dybt, men nok til det nok skulle sys. Dog da der blev råbt angrib nikkede han kort. " Det nu eller aldrig. " Sagde han hørt, før han slap Amy. " Skelton er min  " Snerrede han frem og humpede lidt hen mod Skelton, som allede fumlede med et eller andet pilværk. " Håber du har bedt til Zaladin.. For det er der du og denne lille gruppe røg hen nu. " Snerrede den vrede lederen frem. 

At lytte til Skelton var bare ikke lige det om Amy havde mest lyst til, fordi den mand var godt nok ikke fuld af gode ord, eller kloge ord. Bare lederens stemme var nok til, at A.x sagtens kunne få hovedpine og hun ville skam heller ikke have noget imod at fortælle det, direkte til Skelton. At hun skulle være i smerte takket været ham, var hun irriteret over. Men de trælse skader, og smerter holdte hun alligevel ud, for hun var nød til det. Havde bestemt ikke tænkt sig, at lade denne tåbelige leder få nydelsen af, at se hende være i smerter. Selvom det nok allerede var forsent, for Skelton havde sikkert allerede set hende være i smerte. Hendes blik hvilede sig lidt på Jason, som hun havde et bredt smil på ansigtet, for hun var fortsat enig om at de nok skulle vinde over den modsatte bande. 

Der var heller ingen tvivl om at hun godt kunne klare sig på egen hånd, men alligevel vidste hun godt at hun ville få brug for banden. Den var jo som en familie for hende, men alligevel bredte det brede smil sig lidt mere, af at høre Jason's ord. Hvor nød hun at klare ting på egen hånd, men hun ville stadigvæk have brug for banden"Du er godt nok glad for at kaste med knive, måske jeg selv skulle hygge mig lidt med mine knive"sagde hun som hun lod den højre hånd finde vej ned til ben hylsteret. Hurtigt fik hun fat i den ene kniv, og løftede den op foran sig, men som hun skulle til at angribe Skelton kunne hun se Jason var klar, hvilket fik hende til at tilte hovedet en smule, og hun betragtede både Jason og Skelton. Der var alligevel noget, som hun gerne ville gøre før Jason ville gøre det af med lederen, eller det håbede hun. Men alligevel var hun bare ikke sikker på at Skelton ville dø. Måske der var en slem overraskelse der blot ventede på dem. 

Amy tænkte lidt, det var aldrig til at vide med lederen af den modsatte bande. Som hun kiggede lidt på kniven hun holdte, havde hun fortsat et bredt smil på ansigtet, og hun nærmede sig Jason og Skelton"Jeg vil lige give Skelton en god gave, før jeg overlader ham til dig Amet"sagde hun og sendte Skelton et flabet smil, før hun uden at advare lederen hårdt borede kniven hårdt ind i brystet af ham. Hun trak den ikke ud med det samme, men snorrede en lidt rundt, før hun holdte øjenkontakt med Skelton"Lad det her være en lærestreg om, at man aldrig laver sjov eller prøver på noget med kragerne"lød de halvt truende og vise ord fra Amy, og hun trak kniven hurtigt ud ad brystet på Skelton.

Da Skelton havde råbt angreb begyndt hans mænd på et spildt sekund at angribe deres fjerne. " Krager i skal ikke lad jeg skræmme af deres angreb..De ikke vant til at kæmpe. " Råbe han opmuntringerne til sine mænd, så han lod mærke til hvad Amy gjorde, før det var forsent. 

Skelton så på Amy med et vanvittig blik i øjnene, dog lyttede han til Jasons ord det var tydelig at ikke vidste de fælder, som lå rundt omkring i gangene.  " Kaste med dem ? jeg ville blive glade for at se dit hjerte hænge på et ad dem. " Svarede han hende skydig. Da han slog ud efter hende, da hun kom tæt nok på ham, men da han fik sat kniven i brystet og revet ud igen. Kom der et hjerte skærende skrig af smerte fra hende. " Jeg forbander dig ho! Jeg slår dig halv ihjel. " råbt han frem, før han blev tvunget i knæ af smerte, mens blodet flyd fra hans sår. " I kan ikke slå mig ihjel! " hvæsende han frem. 

Da Amy kom hen til ham og Skelton kunne man godt mærke han blev rasende mest, fordi Amy ikke adlyd, den order hun fik men af gode grunde. Han kunne godt forstå hun også ville havde noget sjovt med Skelton, der lå for fødder af den muskeløse leder, som gav Skelton et knæ i ansigt. " Du skal aldrig truede mine krager fatter du det!" Snerrede han frem og tog fat i Skelton som han luftet op for at så. " hvad er det for nogen kile ting du snakker om. !"  snerrede han frem. " Og Skelton du skal holde dig fingerne væk fra mit område. " Snerrede han frem og kastede lederen ned i stengulvet, hvor man godt kunne høre noget der blev knust inde i Skelton. 

Skelton så mod Jason da han hev ham op, kom der et lille smil frem, før han brugte nogen af sine kræfter på at hammer en dolk mod forskulderen på Jason, dog havde den noget gift, som både kunne være dødens farlig, men hvis man behandlene det var det kun dyb søvn man kom i nogen dag. " Du bliver hevet med i faldt Amet " Snerrede han frem før han mødte stengulvet. 

Jason så kun kniven, som borrede sig ind skulderen på ham, før han så hen mod Amy " A.x. Gør det af med ham hurtig" kom det tungt fra ham, dog var han ikke sløv endnu, men han vidste godt at gift sprede sig hurtig i kroppen hvis man bevægede sig for meget. 

Alle de ord Skelton kom med, fik kun Amy til at sukke dybere og dybere, for det var godt nok håbløs, og utrolig udmattende. Men som altid gad hun heller ikke lytte til de ting, Skelton havde at sige. Det var aldrig noget relevant, eller truende, selvom det kunne lyde sådan. Hendes blik fulgte både Jason, og Skelton, og hun kunne ikke lade være med at grine lidt over ordene om at han ville forbande hende. Burde hun svare ham? Hun følte ikke rigtigt for at gøre det, for hvad skulle det overhovedet nytte så derfor lod hun være.

"Det er utrolig dumt af ham at true krager, han burde vide bedre"fløj det ud ad Amy's mund som hun opgivende rullede med øjnene, og kort lod hendes blik glide rundt på omgivelserne. De havde vel ikke så meget at lave her mere, de havde klaret det som de skulle, så nu skulle de enlig bare videre. Som hun tydeligt hørte Jason's stemme om at gøre det af med Skelton, bredte der sig et tilfreds smil over hendes ansigt, for det var helt bestemt noget hun gerne ville gøre. 

Uden at tøve stod hun klar med kniven i hånden, og betragtede den lidt før hendes blik faldt på Skelton der bare mere og mere brummede af irritation over alle kragerne. Han kunne vel ikke styre dem, men hvem kunne også det. Hendes øjne fulgte enhver bevægelse, som Skelton lavede men det så ikke ud til at være de helt store bevægelser. Hun smillede bredt som hun stod foran ham, og trak armen tilbage, som hun holdte godt fast på kniven"Det bliver godt at se dig død...Du burde vide at man aldrig lægger sig ud med kragerne"lød det i en selvsikker tone fra hende, før hun hurtigt og hårdt havde skåret halsen over på Skelton. Selvom blodet væltede ud, gjorde det ikke hende noget. 

Hun vendte rundt, og tørrede kniven af i hendes trøje. Hendes blik var rettet på Jason, som hun gik hen imod ham. Nu behøvede de ikke at tænke eller bekymre sig om Skelton mere, men hun frygtede han ville vende tilbage. Men hun gad ikke tænke på det lige nu"Lad os komme videre, du trænger til behandling, og det samme gør de andre krager"sagde hun en smule bekymret som hendes blik havde hvilet sig på de fleste sårede krager.

Jason holdt fast i skelton endnu, da dolken ramte hans skulderen kunne man næsten høre knoglen, der gav efter for metalet mod knoglerne. Der gik ikke lang tid før Jason slap Skelton, da armen faldt ned, da nogen nerver blev cuttet over. " Skelton, tror du virkelig jeg bliver overvundet af en dolk i skulderen. " Svarede den alvorlig leder med den hæse stemmen, før han langsom gik baglænes og lod Amy kom frem.  Der gik ikke længe før dolken var ude af Jason skulder, da han ikke kunne mærkede sine skader, eller blodet der fyld ud af knivstikket. 

Skelton så mod Amy med det bedre smil på læben. Da de stod overfor hinanden. " Hør kvinde menneske. Den dolk der, hov mere som var i Amet er fyldt med gift fra rubinens ørken slange. Ja find selv ud om han over lever. " Grinet Skelton før han mærkede åbne fra halsen og med et faldt på knæ og tog sig om den bløde hals og prøvede at frem hviske nogen ord, men ude held før han faldt omkuld på den kolde jord. 

Jason så mod Amy da han hørte hendes ord til Skelton og et lille smil kom frem på læben et ansigt, som altid virkede alvorlig. Der gik ikke lang tid før han opfattede Skelton ord, hvor blikket faldt mod dolken, som han kastede fra sig. " A. " Sagde det store muskelbundt, mens mange af de sårede kragerne kom mod Amy og den sårende leder. " Du har ret.. vi skal afsted.. du " Svarede Jason, da han godt kunne fornemme giften i blodet. " Du leder til jeg har fundet en healer. " Svarede han lidt fravænnede til sin højrehånd og vidste de havde en bestemt person i reden, som nok havde en modgift. " Vi skal til reden nu. " Svarede han slørende og prøvede at gå nogen skridt, som var usikker til at starte med. 

Slange gift var en farlig gift, hvis man ikke hurtig blev heldbredt, men der var langt til reden fra undergrunden. " Hent ham A.X.. Jeg tag hen til den gamle rede her nede.. " sagde han kort og prøvede at går " Jooks... du går med mig. " Sagde han til en af de andre krager, som havde holdt udkig efter fjerne. 

Jason kunne mærkede giften, som langsom kørte rundt i kroppen ikke af den var kommet særlig langt, men den sad højt oppe så en lille virkning var allerede gået i gang, da den ramte den følelsesløs mands nerve system. " A.x.. skynd dig. " Svarede han hæsset og følte sig næsten helt tung i kroppen, men Jooks begyndte at gå afsted med den tunge leder mod, deres gamle opholdssted i undergunden. 
 

Fristet til at komme med nogle spydige kommentarer om Skelton, eftersom det virkede som om manden havde det stramt over, dolken i skulderen. Men for Amy var det nærmest ingenting, for det kunne have været værre. Dolken kunne have siddet andre steder, dog havde Skelton fortjent det, og som hun kunne høre hans ord om gift fra rubinens ørken slange rullede hun opgivende med øjnene. Det var slet ikke nogle ord der betød noget for hende, men Amy valgte at holde sit fokus og opmærksomhed på de andre krager der kom hen imod hende.

Hun gav et nik fra sig til at de skulle væk, og som han bad hende om at lede gav hun endnu et nik, og greb fat rundt om en af de sårede krager. Selvom det var en mand, så var hun stædig nok til at bære ham imens hun gik igang med at komme væk fra Skelton, og det uinteressante sted. Imens de allesammen gik, kiggede Amy bekymret hen på Jason, bare for at sikre sig at han var okay, men hun vidste godt at der skulle mere til, for at vælte manden af pinden. Han var hårdfør, og stærk nok til at nok godt kunne holde giften hen i lidt tid. Men det betød ikke at de var nød til at finde en healer for det var de nød til.

"Jeg behøver ikke bede dig om at passe på går jeg ud fra, men alligevel pas nu på dig selv"lød det fra hende i en bestemt tone, med nogle bekymrende undertoner. Hun havde intet at sige til den ordre hun fik, og valgte derfor at skynde sig hen efter healeren. For hun kunne godt hurtigt se hvor bekymret de andre krager blev, og hun forstod dem godt. Hurtigt forsvandt hun væk, og måtte lade den sårede krage der havde hæftet sig på hende - nærmere have ladet sig blevet båret lidt af hende, blive hos Jason og de andre. Amy sørgede for at være så hurtig hun nu kunne, og det var bestemt heller ikke noget problem. Efter nogle minutter havde hun allerede fundet healeren, og tog ham med hen til Kragerne og Jason. Det tog ikke så lang tid, som hun havde regnet med for efter ganske få minutter var hun allerede fremme. Godt nok forpustet en smule, men det havde været det hele værd"Healer tid til at gøre dit arbejde"lød det hårdt og bestemt fra hende, som hun lod sit blik falde på Jason, og skimmede nogle af de andre krager. Hun gav healeren et puf hen imod den sårede og livsfare Jason.

Selvom kæmpen var vundet blandt Skeltons folk og kragerne, havde skelton alligevel fået sat en lille pind i hjulet på Kragernes leder, da han var blevet forgiftet. Den muskelløse mand fanget Amy blågrønne øjnene. Dog var Jason en stærke mand, men selv den stærkste mand ville ikke havde kunne klare denne gifte ude tilsyn af en healer. " Jeg klare mig til du kommer tilbage.. jeg og jeg har Jooks" Sagde han noget sambidt i stemmen. Det var svært for denne mand at vis den svaghed han var ved at får, da giften var ved at indtage. 

Det kom næsten som en overraskelse for kragernes leder, der så Amy forsvinde så hurtig som hun gjorde. Jason sad sig på den kolde asfald, mens han studende de sårede kragerne, hvis hans nerver havde virkede havde han også kunne mærke de stik smerter, som kom fra giften og hans krop, men lige nu valgte han at hold øje med de sårede kragerne. " Jooks hjælp med at forbinde nogen... jeg klare mig lige nu " Kommedaerne han med den krage, som oprigtig skulle havde været tilbage, men Jason forstod Amy's valg. 

Da Amy kom tilbage med heale kunne man tydelig se Jason krop kæmpe dens egen kæmp med giften og svendperle trillede ned af panden på den brede mand, som havde sat sig " Tag de sårede først " Kom et svar fra ham og pustede lidt ud, mens de mørkebrune så mod Amy. Det var en tydelig kæmp på overlevelse hos lederen af bandet.