Aften havde egentlig forløbet ganske stille og rolig til at starte med. Daphnie havde haft en tidlig aften vagt på kroen, og havde derfor fået fri, da aftenrykket var ovre. I stedet for at tage hjem, var hun dog blevet på kroen. Efter at Jaris var taget tilbage til Rubinen havde det lille hjem været noget så trist og ensomt at vende hjem til. Selvom der stadig var en enkelt kat hjemme hos hende, gav det ikke helt det samme selskab, som det havde gjort at have Jaris på besøg. Det havde hjulpet lidt på ensomheden at have Killian på besøg, men hun skulle tydeligvis passe på med at invitere alt for mange unge mænd med sig hjem, for Fru Svendsen havde tydeligvis svært ved at holde næsen for sig selv. Og Daphnie havde ikke brug for at hendes forældre skulle komme på besøg og spørge ind til alverdens ting og sager omkring det bryllup, som aldrig ville komme til at ske.

 Daphnie var faldet i snak med nogle af stamkunderne, og var endt med at sidde sammen med dem resten af aften. Hun blev tilbudt masser af alkohol, og lille som hun var, skulle der ikke meget til før alkohollet begyndte at stige hende lidt til hovedet, og gøre hende ekstra fjollet og dumdristig.
 ” Jeg kan få den flaske til at lyse, ved blot at kigge på den! ” udbrød Daphnie ud af det blå, og pegede på en tom flaske på bordet, med øjnene knebet lidt sammen, så bedre kunne pege præcist på den. Den lille forsamling kiggede overrasket og en smule forvirret på hende. Daphnie sad med et stort, selvsikkert smil på læberne, mens det var tydeligt at se på hende lettere omtågede blik og røde kinder og næse, at hun allerede var blevet godt beruset.
 ”Som om, Daffe!” havde det lydt fra ung, rødhåret dreng. Han sad lige ved siden af Daphnie, og havde flere gange i løbet af aftens forsøgt at rykke sig tættere på.
 ” Joho, jeg kan så, Aksel! Skal vi vædde!? ” Daphnie havde stilt sig op og stod med hænderne med bordet. Hovedet var drejet til siden, så hun kunne se på han med et udfordrende glimt i øjet og er stort smil. Aksels kinder matchede pludseligt hans røde hår. Han slog blikket lidt ned og gned hænderne lidt mod lårene med et tænkende udtryk, inden han så på Daphnie med et skævt smil.
 ” Det er i orden! Hvis jeg vinder.. ”
 ” Så skal du give Aksel et kys, Daffe!” Afbrød Olander, en lidt ældre mand. En af de andre mænd, puffede til Olander med et grin, mens latter spredte sig rundt i flokken. Undtagen hos Aksel og Daphnie. Aksel sad og krøllede sig helt sammen, mens han rødmede helt ud i spidsen af ørene. Daphnie stod bare og var en smule forvirret over hvorfor det var så komisk, uvidende om at Aksel havde et godt øje til hende.
 ” Fint! ” Forvirringen var at høre i hendes stemme, men hvis det var det hun skulle gøre, hvis hun tabte, så skulle hun da nok gøre det!
 ” Hva!? Nej! Du skal.. bytte tøj med Aljia.. ” skynde Aksel sig at sige, hvilket kun fik de andre til at grine endnu mere. Daphnie der stadig ikke forstod hvad det var der var så morsomt, så over på Aljia, der både var lavere og smallere end hende selv. Det ville nok blive en kende ubehageligt at sidde i Aljias tøj, men hun var også sikker på at vinde væddemålet. Hun vidste jo hvad hun havde gang i, og så gjorde alkoholen hende nok en smule overmodig.
 ” Jeg vinder, så det er lige godt hvad det er.. ” Daphnie sendte Aksel et selvsikkert smil, inden hun stilte sig til rette, og gav sig til at stirre intenst og koncentreret på flasken. Der blev stille omkring hende, som folk nysgerrigt så til, om hun virkelig kunne få lys i flasken ved blot at se på den. Imens blev Daphnies stirren mere og mere intens, og hendes panden rynkede sig koncentreret sammen.  Det første stykke tid skete der ikke noget. Langsomt begyndte det dog at lyse nede i flasken, og hvis ikke det var fordi Daphnie koncentrerede sig så meget, ville hun nok smile tilfreds over det. Normalt krævede det ikke så meget koncentration fra Daphnie, at bruges hende evne, men at skulle centrer den så specifikt et sted, og med alkohol i blodet, var det blevet en del sværere end hun lige havde regnet med.

 Alle sad med store øjne, og enkelte endda med åben mund, som flasken lige så stille begyndte at lyse. Da flasken endeligt var lyst helt op, faldt Daphnie tilbage i stolen med et stort smil, og et let lag sved på panden.
 ” Nåh! Hvad vandt jeg så? ” Der lurede et flabet smil i hendes mundvige, som hun lod blikket glide rundt på de overraskede væsner. Bagefter gled det hen på Aksel. Han så ikke helt tilfreds ud, men da hans blik mødte Daphnie, gled et lille smil over hans læber inden han trak på skulderne til hendes spørgsmål. Han nåede dog ikke at svare, før et overrasket gisp forlod de første par læber.
 De overraskede udtryk blev skiftet ud med undren, da den første sommerfugl fik møvet sig op ad flaskeåbningen og fløj ud af flasken. De omkringsiddende begyndte at hviske lidt, inden Aksel hurtigt fik rejst sig op.
 ” Hey hov! Dét var snyd! Du brugte sommerfugle, det tæller ikke! Du tabte! ” Han pegede anklagende på Daphnie der bed sig lidt i underlæben og fnes lidt.
 ” Næ! Jeg snød i hvert fald ikke! ” klagede hun dog, inden hun skulede utilfreds op på ham, mens hun overvejede hvad hun havde vundet. For ikke at sidde og føle sig alt for lille, sådan som Aksel stod og tårnede sig over hende, rejste hun sig op med hænderne i siderne, ikke at det gjorde den store forskel, da Aksel stadig var i hvert fald 15 centimeter højere end Daphnie.
” Fordi jeg vandt skal du give mig et kys! Lige der.. ” Daphnie satte en finger mod hendes kind og sendte ham et skævt, drillende smil. Siden de andre havde grint sådan over at hun skulle give ham et kys, måtte det vel også være en sjov pris, at han skulle kysse hende. Den røde farve blussede op i Aksels kinder igen.
 ” EJ hallo nej! Du sagde du kunne få flasken til at lyse! Det var ikke dig der fik den til at lyse, det var sommerfuglen! ” Hans stemme var desperat og en smule prøvende, da han godt selv kunne høre at det var lidt langt ude. Hans blik bar præg af sammen følelser, som det gled rundt på de andre, søgende efter at de var enige med ham. Der var dog ikke meget hjælp at hente, da de andre blot trak lidt på skulderne eller brummede utydeligt. Enkelte smilte over hvor desperat han var. En utilfreds brummen forlod Daphnie, som hun en smule surmulende godt kunne se at det måske havde været lidt snyd. Lidt. Der var en logik i hans argument Daphnie ikke kunne modargumenterer og hun endte derfor med at brumme et lille;
 ” Okay, fint.. ” hvilket fik det fleste til at kigge overrasket på hende, selv Aksel der ikke havde forventet hans dårlige forsøg på at få ret ville virke. Daphnie gik derfor en smule slingrende over til Aljia, der fnisende tog Daphnie i hånden og trak Daphnie med sig, men inden for nåede for langt væk, stoppede Daphnie op og pegede på Aksel.
 ”Men så skal du også følge mig hjem, bagefter! ” Daphnie hikkede kort. Hun kunne mærke alkohollet var begyndt at stige hende lidt for meget til hovedet, og nu hvor hun lod Aksel få ret, var det kun fair han også fulgte hende hjem! Tilbage omkring bordet blev der sagt en masse Uuuuuh og enkelte piftede, hvilket blot fik Aksels ansigt til at blive ildrødt, som han en smule overvældet dumpede ned i stolen med et dumt og drenget smil på læberne.

 Det havde været en langsom fornøjelse for Aksel at fragte Daphnie fra kroen og hjem til hende selv. Det havde først og fremmest taget de tog piger en evighed at få skiftet tøj, fordi de grinede så meget, og fordi Aljias kjole havde været lidt stram at få på. Den havde presset Daphnie bryster ekstra godt sammen, hvilket havde gjort at Aksel havde svært at holde blikket for sig selv, og distraheret ham et par gange på turen.
 Da de endelig stod foran Daphnies dør, fumlede hun lidt med nøglen inden hun fik låst døren op og åbnet den. Hun vendte sig om for at sige farvel, men inden hun nåede så langt, begyndte hun at fnise, som det gik op for hende, at hun ikke selv kunne få kjole af.
 ” Aksel! Du skal… jeg kan ikke selv.. Jeg sidder fast! ” lød det lettere snøvlende og grinende for Daphnie som hun vendte ryggen til ham og prøvede at vise at kjolen sad for stramt til, at hendes arme kunne nå om og åbne den op.
 ” Men du skal helt tæt på! Så man ikke kan se hvad du laver! Fru Svendsen kigger..! ” Det sidste kom ud lidt mumlende, med en irriteret undertone. Aksel stod først lidt forvirret, inden hans kinder igen blev let røde. Han gjorde dog som der blev sagt og trådte tæt op af Daphnies ryg og nervøst gik i gang med at spænde kjolen op.
 ” Okay… ” mumlede han en smule genert. Han sank en klump som Daphnies bare ryg lige så stille kom til synes foran ham, og han måtte bide sig lidt i underlæben for at holde styr på tankerne.
 ” Så.. " lød det lavt og mumlede fra Aksel da han var færdig, og Daphnie vendte sig rundt på stedet, uden at træde tilbage, så de stod helt op af hinanden. Daphnie så op i de grå-blå øjne og i et øjeblik var det som om tiden stod stille. De to unge mennesker stod blot og så hinanden i øjnene. Ind til Aksel forsigtigt lod hovedet nærme sig Daphnie. Med hjertet bankende hårdt i brystkassen stillede Daphnie sig lidt på tæerne, inden hun lod læberne presse sig mod Aksels kind i et hurtigt og taknemligt kys.
 ” Tak for hjælpen, Aksel! Du’ nu dejlig nok! ” sagde hun lidt fnisende inden hun skyndte sig ind af døren, og lukkede den hurtigt efter sig. De to unge mennesker stod nu på hver sin side af døren, med let røde kinder og et smil på deres læber.