Endnu engang var Perseus og Hades i Dianthos, det var en sjældenhed de gad at være her, alt for mange mennesker, alt for mange til at se et mord ske. Derfor gav det mest mening, at det nu var begyndt at blive lidt mere mørkt udenfor. Så var det lidt svært at både se ham og Hades, men det var nok også derfor at Hades kunne ende med at overfalde den forkerte, det ville være ret tragisk et eller andet sted. Det var i den mere nedre by, så det er mere roligt og nemt at slå nogle ihjel, uden folk ville begynde at flippe helt ud omkring det. Sådan var det nok mere heromkring, folk ville ikke engang overveje at gøre meget når det skete et mord, i hvert fald det han havde oplevet af. "Hades, kan du overhovedet huske personen?" Brummer han lavt på dæmonisk, som han går vedsiden af det store dyr.

Men det store dyr virkede meget opsat på noget, så han havde sikkert fat i det rigtige, han tog aldrig fejl. Men så igen, han var et dyr, han kunne jo nemt tage fejl. Især hvis lugten var kommet på en anden person, så kunne det nemt blive lidt mere kompliceret. Ikke det var sket før, men Perseus var godt klar over en dag skulle det vel ske, han var bare ikke helt klar på det var denne dag. Så da Hades pludselig satte tempoet op, var hen ikke helt klar på det. Der kom en svag knurren fra dyret, inden han skubber til en person, inden han stoppede op og kiggede på kvinden der nu lagde på jorden. Han måtte dog sukke opgivende, som han hurtig opdagede Hades fejl. Dette var ikke en vampyr kvinde, dette var en blanding.. Som ikke engang var en vampyr på nogle måde, men gange levende som i ikke død eller en forvandlet person. "Hades din idiot!" Råber han på dæmonisk, som han smider hænder op i luften med en opgivende mine. Hvordan kunne han dog tage fejl? Ja han er et dyr, men han burde være så trænet dette ikke kunne ske, men se hvad der skete. Hvad skulle han nu gøre? Det her var jo en ren katastrofe altså, sikke en fantastisk dag, eller sådan noget.

Det var ikke tit at Katirra færdedes i den nedre bydel. Hun gjorde det kun i takt med hendes arbejde som healer. Hun brød sig personlig ikke om at være her. Her var mørkt og trængt og det var svært at se en hånd for sig. Katirra gik som sædvanligt i hendes egne tanker. Det distraherede hende fra at tænke mere over hvad der kunne ske hende ud af ingenting hvis hun ikke passede på. Hun havde anskaffet sig en dolk, men havde gemt at tage den med her til aften. Hvorfor var hun så dum? Man kunne jo aldrig forudsige hvad der ville komme til at ske hvis man ikke var forsigtig.

Ud af ingenting blev hun skubbet omkuld af noget stort. Hun faldt til jorden og det sortnede et kort øjeblik for hendes øjne. Hun hørte en stemme på et sprog hun ikke forstod. Hun blev liggende hvis dyret eller hvad det nu end var, ville angribe igen. Hun krøb sammen i fosterstilling og ventede blot på at faren var overstået.

Hades giver ham noget reb, selvom dyret nu er klar over sin fejl, ved den også de ikke bare kan smutte fra denne person, tydeligt har denne person også lugten af den de leder efter, så måske de kunne bruge kvinden til noget alligevel. Perseus kommer med en brummen, imens han kniber øjnene lidt sammen over det dumme dyr, har lige ødelagt sit elleres perfekte ry. Han kigger lidt på kvinden som lægger i fosterstilling, binder han hendes hænder, inden han tager hende op som om hun ikke vejer noget overhovedet. "Det her er din skyld Hades, hvis vi bliver opdaget giver jeg dig skylden," mumler han på dæmonisk, imens han ryster lidt på hovedet, som han lægger kvinden ovenpå det store dyr. Han tager i manken på det store dyr, inden han hiver dem med til et hus der er mere væk fra det hele, som han ved er efterladt, imens han skal finde ud af hvad han nu gør med denne kvinde. Han kunne have efterladt hende, men der var en chance for han kunne bruge hende til et eller andet, han skulle bare finde ud af hvad, ellers fik Hades skylden for denne misforståelse.