Tid: 15.00
Sted: Det store tempel i Dianthos

Alfredo havde sendt et brev afsted efter en mand der umiddelbart lød til at kunne hjælpe ham, og hjælp det havde han brug for.
Han ønskede så inderligt at finde ud af hvad der var sket med hans familie, med hans kone, hans datter, forældre og søster. Han vidste godt at det var så mange år siden at der var en chance for at han måske aldrig ville få vished.
Alfredo havde ikke mange penge, men han havde sparet en smule op og håbede på at denne mand måske kunne hjælpe ham på rette vej til at finde dem.

Han stod lige nu udenfor templet og afventede at han ankom, da han havde bedt ham møde ham på netop dette sted.
Han var ikke altid super til at møde fremmede på denne måde, men for alt i verden ønskede han bare at få svar, også selvom de svar han måtte få - måske ikke var præcist dem han ønskede sig. Han bar lige nu sit mere almindelige tøj, mærke bukser af hør og en fin grøn jakke med en pelskrave, det var nærmest det pæneste tøj han ejede.
Noget han engang havde fået i gave af ypperstepræsten.

Faust havde fået et brev få nogen dag side, hvordan person som kom med brevet til ham, havde fundet frem til han, vidste han ikke lige men nu havde han fået det, det var en engel som havde bruge for hans hjælp om hans tidelig liv, lige så han forstod det, det var ikke lige det han arbejde med til hver dag, men hvorfor ikke, det kun være godt at bruge noget ny af en i gang imellem, så nu var han på vej til Dianthos, det var måske lidt over en uge side han rejse fra by, men nu var han på vej tilbage, han havde ikke planer om at skulle bo på kro, det halve svin, før han vidste mere om opgave, hvis han tog imod det, han havde rejse det mest af morgen før han var ankommet til by, nu skulle han bare finde vej til tempel, hvor han skulle møde denne præst.

Han brugt lidt tid på at kom i gang by, da der var flere vagter de gik rundt, da han når den fine del af by, han var klædt en rejse bukser, og en skjorten, som kappe laver af et bjørn skind, sin lang bue over den en skulde, et kort sværd ved den en side og en lille kamp økse ved den anden side, han havde dog 4 kniv på sig, men de var skjule så men ikke bare lige kun finde dem, det var nok også derfor han bliv stoppe op til flere gang af by vagter, da han var nået til den fine by del, så det tog han lidt længer tid at kom til tempel end han havde regne med, men nu kun han ser det, hvor han skulle møde præst, så måtte han ser om han var der, som han skulle møde med, han kun ser at der stod en udenfor indgang til tempel, "er du Alfredo" spurgte han og kiggede på person, så måtte det vis sig om det var den rigtig eller ej.

Alfredo var faktisk en smule nervøs for at skulle møde denne fremmede mand, både fordi at han måske havde en idé om at typer som ham ikke ligefrem var de flinkeste af folk,, og på samme måde var han også lidt bange for at han måske slet ikke ville have en opgave, men bare ville slå ham ned og tage hans penge eller noget i den stil - ikke at Alfredo rigtigt havde nogen penge.
Han havde bare ofte krisetanker når han var ude i nye situationer og han var ikke altid å god til bare at slappe af og lade tiden gå.

Han kiggede alligevel op og rejste sig en smule hurtigt fra trappen som en mand pludseligt sagde han navn: "Alfredo? Ja.. Ja Alfredo det er mig" sagde han hurtigt og nikkede en smule akavet, som han venligt rakte hånden frem i mod ham.
Alfredo havde drømt om alt dette her i rigtigt mange år, og selvom han godt vidste der var en chance for han aldrig fik svar, så måtte han prøve.
"lad.. lad os sætte os ud i kirkehaven, hvis det er okay med dig?" sagde han i et roligt smil go slog let ud med hånden for at vise vejen.

Person som stod udenfor tempel så nervøs ud, han kun heller ikke lige ser om det var en præst eller ej, men nu stod person også i normal tøj, han var dog lidt spænde på, hvad han kun tilbud ham, hvis han og imod opgave om at finde hans gammel familie, fra hans tidlig liv, det var ikke noget han havde gjorte før, han havde godt nok opspore folk men det var ud fra nogen spore, dog ikke ud fra, hvor de havde boet engang, men det skulle nok bliver spænde, hvis han tog imod opgave.

Han smiler svagt da mand var den han søgte, han tog imod hans hånd og tog den til sig derefter, "Faust er navn" sagde han, han ved godt at han kendt hans navn, men det var normal høflig at han gjorte det, "det kan vi godt" sagde han og nikke derefter, så han kun vide at han var klar til af gå, og venter på at han gik første, for han havde aldrig været i denne del af by før og slet ikke her ved tempel, da han ikke tror på noget og havde noget af bruge sin tid på, "fortæl mig lidt mere om din tidlig familie og hvor i boet og hvad der venter mig i opgave, hvis jeg tag imod den" spurgte han og kiggede på ham kort mens de gik, han var som sagt spændt på at høre om det, han regne ikke med at det vil bliver nogen nem opgave, hvis hansagde ja til det.

Han smilede venligt i mod den fremmede, som han roligt viste vej.
 Han gik roligt ned i kirkehaven og fandt et lille bord de kunne sætte sig ved, med to stole. Faktisk var Alfredo en smule nervøs af sig som person, han var ikke altid så god til bare at tage tingene stille og roligt, for han fik hurtigt pulsen op og var bange for at han ville komme til skade. 
Han smilede let som de fik sat sig, eller ihverfald fik Alfredo sat sig og han kiggede så roligt over i mod den fremmede mand.
Ligemeget hvor nervøs han var for ham, så håbede han virkeligt at han kunne nede med at hjælpe ham.

"Jamen vi boede i nordlandet. Mennesker, min mor, far, søster... Min kone og min datter.. Jeg ved ikke meget om hvad der er sket med nogen af dem, og det var virkeligt jaget mig igennem mange år" sagde han roligt.
"Jeg kan sagtens give dig et kort over præcist hvor vi boede, jeg aner ikke engang om gården ligger der endnu. Det var et meget lille sted og vi arbejdede alle på det lokale Gods"  forklarede han og var bare glad for at han nu måske kunne få en afslutning på hans tanker omkring familien.

Faust gik rolig med ham, da han begynde at gå imod kirkes have, da han fandt et bord til dem, tog han sig rygsæk af og stille den på jorden og tog derefter sin bue af skulde og stille den op af bordet, de sat ved, hvorefter han sat sig på stol overfor ham, han virker nervøs på en eller anden måde, hvis han havde det så svært ved at han var her, hvorfor havde han så sendt budt efter ham eller hvad havde han hørt om ham, det kun så set være alt, da han ikke selv vidste hvad andre gik og sagde om ham, samtid vil han enlig heller ikke gå rundt og bruge tid på at finde ud af, han rette sit blik imod ham da han begynde af snakke til ham og fik ham tilbage til virkelighed.

Han nikke kort til det han sagde, okay det var en ting han fik på det ren der, han var menneske før han blev til en engel, "ja, det kan jeg godt forstå at det har dig men hvor mange år er det enlig side du genopstod" spurgte han og kiggede på ham end han læner sig tilbage på stol, så han var menneske og kom fra nordlandet, det gjorte det lidt nemme at finde frem til det, "du behøver ikke at giv mig et kort over det, mere et navn på gods, har rejse meget i nordlandet" sagde han og kiggede på ham, det kun godt gå hen er bliver nemme end han havde tro at det vil bliver, men nu var det bare hvor mange år side at det er.

Generelt var han lidt en nervøs type.
Nok især overfor macho mænd som ham. Alfredo var overhovedet ikke stærk og han kunne ikke rigtigt finde ud af at slås eller bruge våben, så kom han i nærkamp så var han nød til at stole på sine evner, og selvom han da havde nogenlunde styr på ihvertfald den ene af dem.
Så var det nok ikke noget som en stærk fjende sådan lige ville forsvinde af. Derfor troede Alfredo altid på den gode dialog, men i denne her verden vidste han bare godt at det ikke altid var helt nok.

”Jeg søger min kone Agnes, Min mor og far, søster samt min datter... JEg vil bare så gerne vide hvad der er sket med dem... Hvor de er endt henne og om nogen af dem lever endnu” Sagde han roligt.
”Og hvis ikke ville jeg være glad hvis jeg kunne finde ud af hvor de lå begravet” sagde han roligt og kiggede let ned i jorden, det var et følsomt emne for ham og eftersom han var en følsom fyr så kunne han godt have lidt svært ved helt at få sat ord på det.

Han sad bare og slappe af og lytte på det han havde af sige, ud fra det han havde sagt, kun han hører at han ikke rigtig hørt efter, da han ikke fik svar på det han lige havde spurgte ham om, så han blev ikke rigtig kloge på det, hans stemme var rolig så nervøs kun han heller ikke være, men hvorfor han ikke lige hørt efter eller bare ikke vil svar på det han spørger om, vidste han ikke men det gør det kun sværere for ham at finde hans familie, "det kan jeg godt forstå at du vil finde dem" sagde han og kiggede på hende og kiggede kort rundt, han nikke til det næste han sagde, ja det var jo lige det, om hvilke af dele det blev til.

"Jeg vil enlig gerne vide, hvad gods hedder, hvor i arbejde, dig og din familie" spurgte han og kiggede på ham, navn vil hjælpe ham meget, det var ikke sikker at han kender til det, men så kender han nogle som gør, "og hvor mange år side er det du genopstod som engel" spurgte han og kiggede på ham, det var så set de to vigtig ting han havde bruge for at vide, for at kun kom i gang med opgave, kom så hurtigt som mulig ud af by og ud på fart, han var ikke det store by person, han var mere til den åben himmel og alle dyre lyder.

Han nikkede roligt.
"At finde dem er mit absolut største ønske" sagde han, han kunne jo lige så godt være ærlig omkring det, og hvis han skulle være ærlig så kunne han slet ikke forestille sig at han nogensinde kunne leve et almindeligt liv igen efter at han havde mistet dem.
han var så træt af mareridt, af at drømme om dem og det eneste han følte han havde tilbage var alle de gode minder de havde haft sammen.
Han savnede dem alle, og han håbede virkelig at de havde levet et godt og lykkeligt liv, uden forbandelser.

"Kimberland Godset hed det... Min søster Cassadia arbejdede der også og min kone Agnes..." sagde han roligt.
"Jeg ved slet ikke om det findes mere, det er jo mere end 800 år siden" sagde han i en stille stemme og kiggede ned i jorden, tjoh han kunne da godt mærke at årene var gået, men på samme tid så syntes han at det hele var gået så stærkt.
"Det er omkring 820 år siden..." sagde han stille og lyttede til manden, han var meget glad for at han tog det seriøst.
"jeg er virkelig glad for at du tror ud kan hjælpe mig" tilføjede han.

Han nikke til det han sagde, det kun han godt forstå at det var, hvis han havde stå i hans sted, vil han også havde ønske at finde ud, af hvad der var sket med ens familie, han lytte til det han sagde og blev lidt overrasker over det var så mange år men godset navn sagde ham noget, "navne siger mig noget men det er noget tid side jeg har hørt om det sidste men når det er så mange år side, vil jeg ikke lov dig noget" sagde han og kiggede på ham, så gammel var han engang ikke selv, men han var godt kendt i nordlandet, så at finde frem til godset skulle han nok, det var mere at finde noget om hans familie, der bliver det sværere i det her.

"Jeg håber at jeg kan hjælpe dig men om det 800år side eller 820år side, gør nok ikke det hele store til forskel, men som sagt lover jeg dig ikke noget, men vil gør mit bedste" sagde han og smiler rolig til ham, nu kom det lidt mere spænde de skulle snakke om, hvad han tror det skulle koster, "jeg har hvis det oplysninger jeg skal bruge, men vi mangle at snakke om, hvad det skal koster at jeg undersøger det her" spurgte han og kiggede på ham, han havde selv en ide om hvad det skulle koster ham, men nu må han ser om de kun finde en pris han vil gå med til.

Han nikkede.
"Jeg håber virkeligt bare du kan finde dem" sagde han og smilede let, han prøvede virkeligt at holde sammen på sig selv lige nu, men han følte så mange ting. Han elskede virkeligt sin familie, også selvom det var så mange år siden: "Hvad kommer jeg til at skylde dig?" spurgte han så en smule nervøst.
Han vidste godt at det hele nok skulle gå på en eller anden måde, worst case fik han ikke svar - han håbede bar virkeligt at han havde råd til hans ydelser.

"Det er jeg glad for... Jeg vil så bare gerne have svar, selv hvis de er døde alle sammen kan det være det giver lidt mere ro i sjælen" sagde han og kiggede i mod manden.
Han vidste godt at det ikke var helt så simpelt som han ønskede det ville være og mest af alt ville han bare ønske at han kunne kigge tilbage i fortiden og se hvad der ville ske. 

Han lytte til det han sagde, det håber han enlig også på hans side at han gjorte, så han kun få noget klarhed omkring hans familie, men han vidste ikke noget i nu, ikke før han rejse og var ankommet til nordlandet, der var noget rejse der op til, og at finde godset var en lille opgave i sig selv at finde, han blev trukket ud af sine tanke da han taler til ham igen, han smiler rolig og tænke sig om, hvad det skulle koster ham, "jeg ved ikke hvad det normal koster så noget arbejde her men jeg vil giv dig et tilbud, hvis jeg ikke finde ud af noget, koster det 5 Safir og hvis jeg finde ud af noget, vis jeg det og vil havde 10 for det" sagde han og kiggede på ham, og i af viser ham det mener han at følger ham hele vej til stede.

"Det vil tid vis hvad jeg finde ud af, men har vi en aftale angår pris på det" spurgte han og kiggede på ham, ikke fordi han kommer til at bruge så meget på rejse men det var ikke noget han laver normal og han skulle tjene lidt på det, for han kommer hele sikker til at bruge noget tid på det, bare rejse i sig selv tog noget tid, og at bruge tid på at få folk til at snakke om det, der er sket på godset, når han finde det, hvis han finde det men opgave skulle nok bliver spænde at tage, hvis han giv med til prise på det.

Han kiggede roligt i mod manden.
Det var ikke fordi at Alfredo havde mange penge, men han havde da gemt en del. Han arbejdede jo meget og han brugte jo ikke rigtigt penge på andet end at overleve, det var ikke ligefrem fordi han havde en dyr hobby eller noget i den stil.
"Jamen fint, det er en aftale... Kontakter du mig bare på et tidspunkt ?" spurgte han, nu var det jo heller ikke ligefrem fordi Alfredo havde prøvet sådan noget her før, så han var en smule usikker på hvordan det hele kom til at foregå.

"Hvor længe skal jeg forvente det tager?" spurgte han og vidste jo godt at han nok ikke kom til at høre fra manden sådan lige med det samme.
Det tog vel altid lidt tid lige at få fat i nogen der kendte nogen, som så måske kunne fortælle en historie om hvad der skete for 800 år siden.
For Alfredo var det bare vigtigst at han fik sandheden: "Bare du fortæller mig præcist hvad der skete med dem også selvom.. Det er ikke er pænt" sagde han, han skulle nok prøve at leve med det hvis noget forfærdeligt havde overgået dem.

Det overrasker ham enlig lidt, at han gik med til prise, eller var det bare fordi han havde få tilbud en anden pris som var højere end hans, men det kun være lige meget, for nu havde han fået opgave og prise var aftalt, så var det enlig bare at kom afsted og finde vej mod nord, hjem til nordlandet, "ja, jeg kontakter dig, når jeg kommer tilbage til by, med de oplysning jeg finde frem til" sagde han og kiggede på ham, selvfølgelig vil han gør det, ellers vil han jo ikke få sin betaling, han kiggede sig kort rundt, han kun godt når at rejse her fra, end mørke faldt på, så kun han rejse det halv af natte før han holde hvile, heldig at han ikke behøver så meget søvn som andre.

Det næste han sagde/spurgte om, kom lidt bag på ham, ikke fordi han vidste det, da det var svært af sige, om han var heldig eller ej, "det ved jeg ikke enlig ikke, rejse der op og tilbage tage jo lidt tid i sig selv, der udover skal jeg bruge tid på at finde nogle som ved noget fra den gang, har en ide hvor jeg skal leder men er ikke sikker på det" sagde han og kiggede på ham, han nikke kort til det næste han sagde, det havde han enlig plane om at gør lige meget hvad, "det skal jeg nok" sagde han og smiler og kiggede på ham, så bliver det spænde hvor lang tid han enlig skulle bruge på det her.

Han nikkede rolig.
Han var glad for at der var en der ville påtage sig opgaven, og selvom Alfredo vidste at han skulle være tålmodig så vidste han godt at han nok ville tænke på Faust rigtigt ofte, og han ville nok have mange tanker omkring hvorvidt at han havde fundet noget.
"Tusinde tak or din hjælp, den sætter jeg stor pris på" sagde han, selvom han naturligvis skulle betale ham, så var han stadig glad for at han trods alt ville hjælpe ham og om ikke andet gøre et forsøg.
Alfredo havde mange gange overvejet selv at rejse afsted for at lede, men han anede hverken hvor han skulle starte eller begynde.
Han havde forsøgt at finde frem til huset hvor han havde boet som barn, men uden held.

"Det er fint, du kan altid finde mig her i templet.. Tusinde tak" sagde han og bukkede let hovedet, og rejste sig op for roligt at gå fra ham.
Han håbede han kunne finde noget.
Han håbede at han endeligt ville få de svar, som han havde drømt om i så mange år.

Han smiler og kiggede på ham, "tak mig ikke for tidlig" sagde han og kiggede på ham, han vidste godt hvad han mener med det, men alligevel skulle man pas på med det, ud fra det her, virker det til at samtale var over og at handel var aftalt, så skulle han bare ser at kommer ud fra by her og kom mod nord, hjem til nordlandet, hvor opgave første rigtig begynde at bliver spænde, han rejse sig op og skubbe stol ind under bordet, han kiggede på ham, da han også rejse sig op, "godt at høre, og det er så lidt, du høre fra mig" sagde han og nikke kort som farvel hils til ham, end han vende sig om og begynde at gå.

Det gik hurtigere for ham at kom ud af by end det var gået for ham at kom ind i by, da han kom ud for by begynde han at gå mod nordlandet, han skulle nok finde ud af noget om det var godt eller dårlig vidste han ikke i nu men det vil tid viser ham.