Krystallandet
Kati 11.05.2020 20:43
Noriana havde sendt en invitation ud til Clara af Erneyll til teselskab på Arysborgen. Den anden havde takket ja, og Noriana sørgede for at sende en vogn. Noriana havde fået lov til at holde det lille teselskab i en af de mindre saloner og der var blevet pænt pyntet op med nydeligt porcelæn og kunstfærdige boller og tærter der stod på et fad placeret midt på bordet. Noriana var iklædt en lang blå kjole og et net af perler, samt øreringe og ringe. Hun stod og kiggede ud ad vinduet og ventede på den anden. Hun var nervøs. Hendes hænder var underligt svedige og hun tørrede dem forsigtigt af i kjolen, men lige meget hjalp det. Hun satte sig over i vindueskarmen, selvom kjolen protesteret. Hun havde altid siddet i vindueskammen da hun var mindre. Tit havde tjenestepiger jaget hende væk, for fine damer sad ikke i vindueskarmen. Hun kiggede ud på haven. Hun elskede foråret. Der hvor alt blev til nyt liv, efter vinterens kulde. Hun kunne spendere flere timer udenfor og bare studere et blad og dets farve og struktur. Så faldt der ofte en ro over hende, som ikke herskede normalt. Det bankede på døren, og en stuepige kom ind. ”Frøken Clara af Erneyll er her,” sagde hun og sendte Noriana et misbilligende blik. Noriana rejste sig hurtigt og stillede sig med rank ryg ved siden af bordet.
”Send hende ind,” bad hun.
