Det skete efterhånden jævnligt at folk hyrede Charlene til opgaver udenfor bordelhuset, og i aften var bestemt ikke anderledes. Det havde været lidt sløvt med kunder, da et par mænd, tidligere kunder, der tydeligt muntre og smådrukne, fik kontaktet Vigdis og betalt hende en rimelig sum krystaller, imod at de kunne tage Charlene med sig.

Charlene, hvis hår var sat i en lang fletning, og i et sæt tøj der afslørede ankler og tirrede med at vise kavalergangen, havde bare trukket på skuldrene og taget en let kappe over skuldrene inde de begyndte a gå hen mod en beværtning, undervejs ortællende hende om deres plan, om at hendes kunde ikke var dem, men til gengæld en af Isaris præster, der var 'lidt genert'. Hun hævede et øjenbryn ved den kommentar, aldrig havde hun haft en præst som kunde før, i al fald ikke hvad hun vidste af.  

Forholdsvist roligt, men med det sædvanlige smil på læberne, trådte hun ind i beværtningen, og blev peget hen imod manden.. Englen viste det sig endda.. De to mænd satte sig grinende hen i et hjørne til et par andre drukkammerater, tydeligt forventende et show. Imens gik Charlene hen mod hendes kunde for i nat med bløde bevægelser. " Hej fremmede~ " Nærmest spandt hun, blidt, idet hun stillede sig ved siden af ham.

Der havde været ret så meget at se til denne dag, og Alfredo havde besluttet sig for at han faktisk havde fortjent at slappe en smule af, måske drikke en øl og bare nyde sit eget selskab.
Det var jo ikke fordi at Alfredo ikke ville tale med andre mennesker, og det var da heller ikke fordi han ikke var udadvent, han var bare god til at ende med at sidde og søbe i sine egne tanker, så han vidste at han jo nok lige så godt kunne sætte forventningen ned til sig selv.
Han havde talt med flere i kirken, han var så god til at lytte til andre folks problemer, så længe at der ikke var nogen der krævede at han delte ud af sig selv.

Han sad alene ved baren, som han pludseligt bemærkede at nogen nærmede sig. Han sagde ingenting, men prøvede tværtimod at ignorere vedkommende, da han ikke var i humør til den helt lange small talk, faktisk var han ikke særlig god til den slags.
Isari gad han heller ikke tale om, nok mest af alt fordi han havde talt så meget om hende når han var på arbejde. Alligevel kiggede han op som nogen talte til ham, og i et øjeblik glemte han helt at sluge den tår af sin øl han lige havde taget, meget køn kvinde - ingen tvivl.
"Ehm... hej?" sagde han en smule mistænksom, nok mest fordi at det ikke var så ofte at der var kvinder der sådan tilfældigt lige talte til ham.

Charlene bemærkede godt hans blik på sig, ligesom deres tilskueres, som hun dog kunne forsøge at ignorere som det var nu.  " Har du noget imod at jeg slår mig ned her? " Uden overhovedet at vente på noget svar, satte hun sig, tæt nær ham og vinkede efter en udskænkning fra krofatteren hun i forvejen havde et nogenlunde godt bekendtskab med. Sådan var det at være hore; man lærte hurtigt at det tvar praktisk at kende krofætre på både den ene og den anden måde. 
Som en øl blev serveret for hende, vendte hun blikket mod fyren der tilsyneladende var hendes kunde for i aften, selvom hun nu mest synes at han lignede en der havde brug for bare at være for sig selv.. " Kommer du tit her?" Spurgte hun, som hun besluttede sig for at det vidst var bedst at tage det stille og roligt for nu. Varme ham lidt op så at sige. Hun sendte ham et varmt smil inden hun tog en lille tår af sin øl.

Hans forvirrede blik var nok ikke helt til at tage fejl af, han var bare ikke super vant til at folk sådan lige henvendte sig til ham.
Alfredo havde da fået at vide mere end en gang i sit liv at han så pæn ud, men det var jo ikke noget man kunne bruge til noget når ens sjæl var mørk og ødelagt, selvom han hver eneste dag prøvede at be til Isari og bede hende om at rense ham.
Han prøvede virkeligt at være et godt og ordenligt menneske så han kunne få ro og fred i sjælen, men han kunne slet ikke mærke det, og han prøvede virkeligt bare at tage en dag af gangen og forsøge at overleve den. Han var taknemmelig for at Isari havde givet ham livet.
Men nogengange var det også en tanke der strejfede ham, om døden mon havde været mere mild.

"Nej ikke som sådan... Det gør du måske?" spurgte han og smilede i mod den fremmede, han var jo en venlig mand og selvom han ikke kendte hende, så var han altid venlig i mod andre.
Der var et godt hjerte i alle, det vidste han.

Hun bemærkede godt hans orvirrede blik, og kunne ikke helt undgå at blive irriteret på dem der havde lejet hende for aftenen. Hvis ikke det var fordi Vigdis allerede havde fået sin betaling, og hun ikke ville riikere at de kom og krævede pengene tilbage, havde hu givet dem en skideballe og taget tilbage på Bordellet hvor kunderne typisk selv kom og opsøgte dem og ikke ligefrem var forvrirede og uskyldige som manden foran hende. 
Charlene trak lidt på skuldrene. " Tjae det hænder da at jeg kommer her forbi engang imellem. " Hun undgik med vilje at nævne at det sjældent var øllen hun kom for, men snarere for at varme sengen for, eller med en mand. Mon han havde et værelse på kroen hun... Mindre diskret kunne flyve ind i..?
" Selvom det har været lidt tid siden sidst. " Hun strakte sig lidt, uden at skjule hendes ynder, blinkene lettere indforstået til krofatter der kom forbi i samme øjeblik, inden hun vente den fulde opmærksomhed mod fyren. 
"  Men hvad får dig så her forbi? Står det så slemt til derhjemme?"

Det var ikke lige så ofte at han sad sammen med nogen når han var ude og egentligt så var det heller ikke fordi at Alfredo nød alkohol særligt ofte.
Men engang imellem havde han lige brug for det når tankerne overvældede ham og han bare havde brug for at få dem til at tie en smule stille. Han havde mange mørke tanker der talte til ham i perioder, selvom han virkeligt altid gjorde sig et forsøg på at holde sig positivt til livet.
Han havde bare oplevet så meget sorg, at det nogengange var svært for ham at bære rundt på det hele.

"Åh nej slet ikke, jeg havde bare brug for lidt afslapning efter arbejde" sagde han og smilede i mod hende.
Alfredo var altid veltalende og han var altid venlig, han ille så gerne at andre mennesker havde det godt, så ingen skulle opleve det mørke han nogengange følte åd ham op indefra.
"Du er måske også bare ude for at slappe lidt af?" spurgte han i en rolig stemme som han smilede i mod hende.

Hun kunne ikke holde et lille drilskt grin tilbage ved hans spørgsmål.
" Tjae... Både og.. Ser De... Mit arbejde.. " Hun lænede sig lidt ind mod ham,  sænkende sin stemme lige akkurat nok til at den på trods af at den var lav, stadig burde være hørbar for ham over kroens larm.. " Går ud på at få folk til at slappe af. " Hun pustede let op imod en lok af sit hår der havde løsnet sig fra fletningen. Meget kunne man sige om hendes erhverv, men hun selv så langt de fleste af sine kunder som værende tilfredsstillede og afslappede når de havde været hos hende, om det gjaldt alle på Vigdis' bordel var dog ikke helt til at sige, men hun gik selv ud fra det.