Den hvide pels på ulven Gaia, faldte fint i omgivelserne, når den traskede rundt oppe på bjergene i nordlandet. Det passede ulven mere end godt, at være i dette kolde område, når man andre steder var så varme. Vinterpelsen kunne man ikke være i tvivl om som hun lignede en stor pjusket bamse nærmest, selvom det var skarpe tænder som var i hendes mund. De bevægede sig langsomt ned af det sneklædte bjerg, som Xilla og Gaia begyndte at diskutere lidt. Xilla havde ladet Gaia styre hvad der skete den sidste uge, så nu ville hun tilbage i sin egen krop igen, i stedet for at være fanget i ulvekroppen af Gaia. Men det gik ikke længe, inden Xilla fik overbevist Gaia om, det var bedst de byttede rundt i lidt tid igen.

Forvandlingen foregik hurtigt, hvis man havde blinket, så ville man nok være ret forvirret over der nu var en kvinde i stedet for den store hvide ulv. Der var intet der kunne sætte de to sammen, for Xilla havde kulsort hår, imens Gaia havde en helt krid hvid pels. Hun kører hånden igennem det lange hår, inden hun vipper lidt fra side til side, for at vænne sig til hun igen bestemmer over sin menneske krop. Hun kan dog fornemme Gaia bagerst i hendes hoved, som ulven surmuler. Hun ryster lidt på hovedet, Gaia kunne være ret speciel, det var ikke noget Xilla kunne undgå, men den mente mange ting godt selvom ikke alle nok ville tro på det. Hun flader kjolen mere ud, som den bare er blevet krøllet, inden hun begynder at gå langs vandet, lidt mere væk fra nordlandets grænser, tættere på slots ruinerne som ligger her. Hun kunne godt fornemme Gaia var opmærksom på alt omkring dem, hvilket også var fint for Xilla, for hun havde det med at rode dem ud i problemer, det var Gaia som skulle rette op på alle de problemer som Xilla skabte, hvis det var noget som kunne blive livsfarligt for dem. Altid det eneste tidspunkt Gaia selv kunne tage kontrol ved magt, når Xilla var i livsfare på den ene eller anden måde. Hvilket også var for det bedste, ellers ville livet da have været mere besværligt for englen. Hun stopper dog op, da hun opfanger en lugt hun rimelig godt kender. Hun ruller med øjnene, en vampyr, gadvide om denne havde tænkt sig at drikke hendes blod, for så ville de hurtig blive uvenner.

 Det havde været nogen lange dage, da Ciara, dog med sin lille ven ( Polarræven) skulle udforskede det nye sted han var kommet. Ciara havde gået fra sit hjem i Tusmørkedalen for et par dage siden, da han måtte ud og oplevede dette sted og dens landsbyerne.  Det første sted han var kommet til havde været noget skov lignende den person han havde mødt havde sagt det var Amazonitskoven, det havde togt nogen dage at komme der hen, men Ciara var vant til længere turer, og det var altid efter solens nedgang Ciara valgte at bevæge sig rundt på, da den brændene fornemmelse mod hans hud var smertefuldt. 

Da Ciara var kommet til Amazonitskoven valgte han at blive, der et par dagene blot for at gå på rov, da sulten havde sat sine spor i ham. Her havde han fundet en lejre med to mennesker, som han havde valgt at drab for at få noget mad. Herefter valgte Ciara at begive sig videre i sin nysgerrighed for dette land, da det var, som i de andre lande han havde været i, som var en del efter hånden. Dagene gik nok mere som ugerne gik, da Ciara kom hen mod noget der minde om en bjergkæde. Her valgte Ciara at holde noget hvile dog med noget træning, da han var ved at blive letter rastløs. 

En aften hvor Ciara lå mod den kolde jord, valgte den lille polarræv unge at ligge sit døde bytte på hans cream hvide silke skjorte, så døde lagde sig tungt mod stoffet og hans brystkasse. " Var det nu også nødvendig dit åndsvagt dyr.. " brummet Ciara utilfreds frem, får han kastede det døde dyr væk. Dog hæng den metalliske lugt af blod tungt i luften, så han måtte ud og finde et offeret for at slukke sin hungere. Dog tog det et par før Ciara fandt en person han kunne spise. Som blev ved en sø. 

Ciara valgte for engang skyld at lad dette menneske ligge på jorden ved hans side, mens han ihærdigt prøvet at vaske sin ret så ødelagte skjorte, som denne gang var dækket helt af blod også de sorte busker, der sad tæt til kroppen havde duften af blod, men fordi de var sorte kunne man ikke se blodet. Der var gået omkring en time før Ciara opfanget en lyd, det lød næsten, som skridt så han skubbet det blege ansigt op af mod vejen for at se om der kom nogen. Han stirrer lidt mod den yndig engel, der kom gående og et knæk, men også lystig smil kom frem på hans læber. Han rejste sig op sin sidde stilling og slyngede den gennemblødt skjorte hen over skulderen. Der stod han i bar overkrop, man kunne tydelig se han var trænet, da muskelgrupperne var tegnet let op på den ellers undervægtig krop. " Vær hilset my lady... hvad bringer dem hid henne ude? " spurgte han lige så rolig om, mens han studere hendes kønne yder. 

Hun hæver let det ene øjenbryn op, som hun stopper op som lugten af blod rammer hende. Ja hun var da ikke længere med tanken om at han ville tage hendes blod, for det var nemt at lugte det var sket for kort tid siden. Der gik heller ikke få sekunder, før hun opdager denne vampyr. Der gik et øjeblik, hvor hendes øjne et øjeblik skiftede farve, da Gaia rumlede lidt rundt i hendes hoved, da hun ikke brød sig om tydeligt det blod som havde været på skjorten og på hans bukser. Dog syntes Xilla at det var meget dobbelt moralsk af Gaia, for så skulle hun overveje at se på sig selv når hun fik lov til at jagte et bytte, den hvide pels ville jo være helt rød af blod. Hun betragtede vampyren et øjeblik, som fik Gaia til at knurre i hendes hoved, for hun vidste allerede hun bare skulle opgive med dette menneske, som havde sin egen mening. 

Hun fik alligevel et lettere flabet smil, som han spurgte hvad hun laveder herude. Hun var alligevel i lidt af et drilsk humør, hvilket fik Gaia til at sukke i hendes hoved, inden den gik tilbage til at sove. Allerede opgivet mennesket, men klar nok til hvis Xilla fik rodet hende selv ud i noget hun ikke burde. "Ikke lugten af blod i hvert fald," siger hun med en drillende tone, som hun vipper hovedet lidt på skrå. Man kunne ikke ligefrem sige Xilla overvejede hun allerede havde været død en gang, for hun kunne virkelig være noget af en flab, også på de mere forkerte tidspunkter. Hun nærmede sig med rolige skridt, ikke fordi hun var bange for vampyr kunne man roligt sige. Hun havde det nok nærmere som hund og kat med vampyrer, men det gjorde hende ikke noget, så var der jo intet som blev kedeligt jo. Hun kørte hånden igennem håret, inden hun stoppede ikke særlig langt fra ham, som hun vippede hovedet lidt på skrå. 

Dog var sandheden, dette var en aften hun vidste, natten ville hun være vågen. Så det passede jo fint, lige at støde på en vampyr, som alligevel er ude hele natten igennem. Hun fugter sine læber, inden hun laver et klik med tungen nærmest. "Jeg ville gerne spørge hvad de lavede, men noget siger mig jeg allerede ved det," siger hun med en hummen i stemmen, og et kækt smil. Man kunne ikke være i tvivl, hun var bare i et drilsk humør denne aften.

Den halv kolde vind blæste mod hans ansigt. Selvom han var kold, da vampyren var et dø væsen, kunne han godt mærkede, den ellers lune sommer varme var på vej væk. Han så rolig på den kønne kvinde overfor ham, hvor et kækt smil kom frem på Ciara's læber, da hun snakket om lugten af blod. " Nåårh det? ja bliv sulten.. og min lille ven valgte at kaste sit døde dyr på min brystkasse " Svarende han let på det, som om det var normalt at dræbe folk på den måde. 

Der gik lidt tid før Ciara gik lidt tætte på hende, som var hun hans bytte, de isblå øjnene var fast på hende og han gik tætter og tætter på hende, da han fandt hende interessant. " hvad jeg laver? kan du ikke se det? Jeg har vasket min skjorte og spist.. Men nu snakker jeg med dem. " Svarede han kækt, hvorefter han tog hendes hånd og gav den et blidt kys på håndryggen får han gav slip på hånden igen. " hvem er du? om jeg må spørge ? " Spurgte han nysgerrige om får han lagde hovedet lidt på skrå og stirrer ind i hendes øjnene. Det lange hvide hår faldt hen mod den siden han lag hovedet på siden, mens lyderne i luften også gav en hvis opmærksomhed. Det med at fare lurer i mørket var altid sandt. 

Hun kommer med et grynt, som hun ryster lidt på hovedet over hans forklaring. Altså han var vel ærlig, det kunne man vel ikke sige noget til, at det så kunne lyde så normalt var jo en hel anden ting. "Ja det skal man jo ikke tænke på, alle skal vel have mad på et tidspunkt," siger hun roligt, for ærligtalt så var hun ret ligeglad med det, så længe det ikke var hende der stod til at skulle donere hendes blod til en sulten vampyr. Det ville Gaia heller ikke acceptere, så det havde de det jo absolut fint med tydeligvis. Det var en ting de to kunne være enige om, ingen skulle tage af deres blod, det ville de helst beholde for dem selv.

Hun kommer med en lav hummen, som han begynder at nærme sig, hun står helt ret og selvtilliden der kom fra hende kunne man ikke tage fejl af, trods hans måde at se på hende. Han var ikke den første, som havde ment hun kunne være et godt måltid, men hvem ved hvilken overraskelse der pludselig kunne opstå. Hun fugter hendes læber, som han placere et kys på hendes håndryg. "Mit navn er Xilla, men spørgsmålet er, hvem er det du er?" Spørger hun med et smil, men alligevel kunne man fornemme den svage flirtende tone. Man kunne aldrig rigtig vide hendes humør, slet ikke hvis Gaia var helt vågen i hende, men hendes indre ulv var længere væk fordi lige nu så hun intet galt i hvad der skete, men Gaia kunne ikke li vampyrer. Hendes havblå øjne hvilede på ham, det var som kontrast hun havde havblå imens hans var en isblå farve.  Hun var allerede opmærksom på alt omkring hende, hun vidste man altid skulle passe på denne tid på dagen. Hendes hoved var tiltet let på skrå, som et kækt smil hvilede på hendes læber. Hendes humør var tydeligt lidt over det hele, også alligevel denne aften var vist bare drillende og lidt flirtende som det var lige nu, men så nemt kunne det også vende igen til det modsatte. Hun var lidt af en humørbombe nogengange, men de fleste tog sig ikke af det, så han måtte vel leve med det tydeligvis.

Vinden blæst lidt op, som man kunne mærkede mod huden det var ikke ligefrem en sommer varm vind, som rørt ved huden det var mere en halv køllig ikke af det rørt Ciara på nogen måde, især nu hvor han stod i bar overkrop. Den veltrænende krop, som dog var til kanten af undervægt var tydelige mærke af nogen sår og rifter her og der, selvom de var igang med at heale op. " Ja.. Det tænker jeg da.. " Svarende han halv flabet grin. 

Da han var henne ved hen studerende han de havblå øjnene, som var til at forelske sig i. Blå eller grønne øjnene havde bare noget særlig over sig. Hans isblå øjnene kiggede kort mod hendes fine hals, dog kun et øjeblik, da hun sagde sit navn, så han op i hendes øjnene igen. " Mit navn er Ciara DeLavu. " svarede han med en vis stolhed i stemmen, dog rykkede han på næsen, da han hørt en ulv hyle mod natte himlen, dog kunne man godt høre den var et god stykke væk. " Vi er vel i skov... skal vi mon finde en kro, hvor vi kan lærer hinanden bedre at kende my love?" spurgte han flirtende mod hende og trådte et skridt tilbage så de ikke var så tætte mod hinanden igen. 

Stjerne på himle var klar, som om der var lagt et tæppe hen over for at dække for solen. Vampyren gik hen mod den lille sø, for at samle hans ting så han kunne går hen mod en kro, der havde åbne at gå mod sit hjem nu ville tage uger får de kom der hen.  " Er du klar? " spurgte han med et bredt smil, han havde ikke fået hende svar om hun ville med, men hvem ville ikke med ham? Ciara havde selvtilliden iorden og det ville ikke rør ham, hvis denne kvinde ikke ville med, selvom han tænkte hun skulle går med ham. 

Et grin kom fra hende med hans flabede svar, ja det var da godt at vide folk kunne være flabet. "Jamen vi jo nogle der ikke behøver mad altså," siger hun flabet. Det var en svag hummen som lød fra hende, som hun opdagede hvor hans øjne havde landet. Hun tog det dog ikke så tungt, gik det galt så vidste hun altid hvad der kunne få en vampyr til ikke at ville bide hende. Lige der var hendes ulveform Gaia en god hjælp, hun var måske bare lidt for arrig når det tog hende. Hun var ikke i tvivl hvilken type han nok var, en meget selvsikker en, som var ret ligeglad med hvad man mente om ham. Nok også lidt af en fuck boy, men det var ikke ting hun jo ligefrem havde noget imod. Hun lukkede øjnene et kort øjeblik ved et ulvehyl, hun kendte hylet lidt for godt, det var fra en af de ulveflokke her omkring nordlandet, som hun nogle gange mødte i sin ulveform.

"Det lyder som den bedste ide jeg har hørt i længe," siger hun med en flirtende tone, med et charmerende smil. Det var altid noget der var en kro tæt på, for hun var ikke typen der gad gå længe efter sådan noget. Men hun vidste det også kun fordi hun havde arbejde on/off på den kro, når hun gad have arbejde hernede omkring. Hendes blik fulgte ham rundt, som han samlede alle hans ting ved søen. "Har jeg ikke hele tiden været klar," siger hun, dog alligevel med en svag flabet tone i det, som hun begyndte at gå. Hun begyndte bare at gå foran ham, hun så dog et øjeblik om på ham, for at være sikker på han fulgte med. Hendes gang var mere end bare selvsikker, hun vidste godt hvordan man kunne nærmest bare forføre ved hvordan man gik. Men mest af alt, så lagde det meste bare i den selvtillid som man udstrålede. Det var et glimt i de havblå øjne, som hun blinkede til ham som det var et charmerende smil der forblev på hendes læber. "Jeg kender den helt rigtig kro, som er ikke så langt herfra," siger hun, som der ikke fik andet end lidt tid, før det kunne høres, i hvert fald for en med god hørelse, hvordan der folk snakkede og skålede ikke så forfærdeligt langt derfra. Det var dog heldigvis ikke en af de steder hun ikke brød sig om at være, hvor folk ville være alt for nærgående uden hendes ønske.

Et lille smil kom frem, da hun snakket omkring det med mad, hvor et kort skulderne træk kom frem, selvom det ikke var voldsomt, ville man stadigvæk kunne se et lille træk fra det. " Neeeej, men mad er godt.. og når man er i nærheden af rovdyr.. Skal sulten stilles.. ellers ville det måske kunne gå ud over dem.. " Sagde hen rolig, men med et charmerne smil læben. Ulvenes hyl løb en smule kolde ned af ryggen på Ciara. Hvis der var mange skulle han jo til at havde blod på hænderne igen, noget han ikke rigtig gad nu hvor der var fint selskab. Så han begyndte lige så rolig at bevæge sig mod skoven, da han havde fået samlede sine ting, men med en afvente mine til hun skulle gå med. 

Da han lad mærkede til at hans flirte blev gengælde, kom et charmende og rolig smil på læberne frem på dem. " Tænkte nok du ville kunne lide denne ide. " Svarende han rolig, og løfte den ene arm så han kunne holde omkring hendes skulderne, mens de gik ind i skoven for at finde en kro. Han lod hende føre vej mod kroen. " Tænker du var mere klare end jeg var til at start med" Grinte han lidt frem og lod den lummer stemming være i luften mellem dem.  Han så på hendes gang og kunne ikke lad være med smile over hendes selvsikker gang, hvis det ikke var fordi hun var køn i forvejen, havde denne gang ikke rigtig gjort det store, eller jo for selvsikkerheden var noget Ciara elsket fra andre vænser. Han fulgte rolig med hende og kom op på hendes siden og lad forsigtig en hånd omkring hendes læne, selvom han blev lidt forstyrret over larmen i det fjerne. " hmmm.. Jeg ligeglad hvor vi tag hen.. bare et sted med god whisky.. da mit selskab er sikkert." Svarede han flirtene til hende, mens de gik afsted.

Da de kom til kroen åbne Ciara døren for dem. Han holdt døren åbne til hun var kommet ind på kroen, hvor der sad en del væsner i forvejen. Han kigger lidt rundt og se hurtig et bord, som han gik hen imod, så de havde et sted at kunne snakke sammen. Da Ciara fik sat sig ned kom Krofatteren rolig hen mod dem og Ciara så op på manden der kom til dem. " En Flaske dyr Whisky og hvad Xilla gerne vil havde.. ikke tænkt på prisen. Jeg betaler. " Sagde den unge vampyr, han var en adelig person og penge mangle han ikke lige frem. Krofatteren nikkende rolig, får han vendte ryggen til dem og gik op mod baren igen. 

"Så det godt vi nok kan få dig gjort lidt mere klar," siger hun, tydeligt hun ikke gør meget for at stoppe at den tydelig lummer stemning som var kommet frem. For det var noget hun ikke havde noget i mod, flirten og være lummer. Hun fugtede sin læber, som hun kom med en svag hummen. "Det også bedst at have sikret sit selskab først, hvad skulle du dog eller lave," siger hun med et charmerende smil, som hun ser på ham. Det var godt hun var klar over hvilken whiskey de havde, det var bestemt en de fleste kunne li, så det hele kunne tydeligvis ikke gå helt galt da.

Som de trådte ind, var der alligevel nogle væsener som kiggede over mod dem, hun vidste dog de fleste nok kendte hende efterhånden, så de gik hurtig tilbage til hvad end de lavede før det. Hun sætter sig ned ved det bord han havde fundet, som hun vipper det ene ben over det andet, inden hun ser krofatter komme hen til dem. Hun vipper hovedet på skrå, som hun kommer med et venligt smil. "Du ved hvad jeg plejer at drikke," siger hun med en blød stemme, tydeligt det ikke var helt samme tone som når hun snakkede med Ciara, det ville nok ikke passe når hun nogle gange arbejdede her. Hendes opmærksomhed vendes igen mod ham, som der pludselig kom et mere charmerende smil frem på hendes læber igen. 

Var der en ting hun var god til, så var det absolut at vende rundt på hendes humør, hvilket nok kunne frustrere de fleste mennesker, men kom lidt an på personen hun var sammen med. Der gik heller ikke længe, inden krofatter kom tilbage og stilte to glas ned på bordet, samt en flaske af hans dyreste whiskey samt den bedste vin han havde. Nok kunne hun også drikke whiskey, men hun var nok bare mere til vin når det faktisk kom til stykket. Der blev hældt op i de to glas, inden han begav sig tilbage til baren igen.

Et grin forlod hans læberne, mens han så mod hende og lod en hånd køre rolig op af hendes sine. De flotte hvide vingerne gjorde ham bestemt ingenting. Det halv lange hvide hår lege stadigvæk i vinden, før de kom ind på kroen og et lille smil kom frem på hans læber " Jaaa.. klar til druk og sjov? " Spurgte han hende om, før han langsom kørt den hånd han havde om hende, ned af hendes side. " Det ville jeg havde fundet ud af kære.. Jeg en der bare springe ud i tingene " Svarende han hende rolig. 


Da de sætte sig ned ved bordet, så han sig rolig om på de forskellige væsner, der sad rundt på kroen ikke at han var nysgerrige , fordi han havde jo allerede en at del sin aften med. Han studere den kønne engel ved hans side, hvor efter han valgt at rykke sig en smule tætter på hende. " hmm Når Xilla, fortæl mig lidt mere om dig selv. Hvor du fra og hvem er du ?" Spurgte han hende lidt dybere om. Der gik lidt tid før krofatteren kom tilbage med Whiskyen, og Ciara følgene lidt flasken med sit blik. Før han langsom lade hans en hånd ned mod Xillas skøde som han gav sig til at nus rolig. Han så lidt på hende før han lagde en hånd op mod hendes hage og aer kæbebenet lidt og slap igen før han rakte ud efter sit glas, som han tog en tår af. " du virkelig smuk.. fik helt lyst til at kys dem. " Sagde han blidt til hende. 

Hun kommer med en tilfreds hummen med det han siger, om hun var klar på lidt druk og sjov, det var da ikke noget man bare spurgte om, for sådan noget var hun altid klar på. "Hvem ville ikke være klar på druk og noget sjov," siger hun med et kækt smil. Hun levede kun for at have det sjovt, siden hun fik en chance for at gøre mere ud af livet end bare lige. Som han kom tættere på, lod hun sine ben lægge sig over hans, så hun sad helt vendt mod ham. Hun vippede hovedet en smule på skrå, som hun fugtede sine læber inden hun kom med et svar til hans spørgsmål. "Hmm, jeg er opvokset i Medanien, i en familie der var simple bønder. Men den del slap jeg let og elegant over, efter jeg blev engel. Nu rejser jeg bare rundt i landet, hvor jeg arbejder som tjener, for det kan du da få job som alle steder," siger hun med et kækt smil. Hun kan dog mærke en Gaia, der knurre i hendes hoved, som hun er kommet tættere på Ciara, men den lægger sig hurtig tilbage igen for at sove, velvidende den kunne ikke gøre noget for at stoppe Xilla i at gøre hvad hun ville, så længe de var i menneske kroppen. Men Xilla havde ikke i sinde at fortælle om Gaia, for den ulv kunne nemt skabe sig nogle problemer.

Der kommer alligevel en hummen fra hende, som han aer lidt på hendes kæbeben et øjeblik. Hun tog sit glas, som hun et øjeblik lod svirvle rundt, med et charmerende smil som hun tog en tår. Hun lader hendes tunge følge hendes læbe et øjeblik, som der sad lidt fra hendes drink der. Hendes fingre danser let over hans arm, imens hun vipper hovedet lidt på skrå. "Så ligefrem med hvad du vil," siger hun med en nærmest silkeblød stemme, med en svag hummen, dog et charmerende smil som nok fik domineret mere igennem. Hendes fingre finder vejen fra kravebenet, og op til hans kæbe.

Et smil kom frem på hans løber da hun sagde at hun gerne ville på druk med ham. Ciara levet dag for dag og lod ikke nogen bestemme over ham mere ikke engang de tavse. Han lod hende sætte sig op på hans skød, hvor hans hænderne hurtig fandt vejen til hendes røv da han planten dem der. Det var både en form for at støtte hende, men også chance for at gramse på hende.  " Medanien.. Tænkt jeg født så langt her fra. Har en adelige familien vil næsten tænkte den er flyttede til Rubinien eller Medanien.. Mener det er Medanien eller Saifiren.. Det så mange år... Mindes kun skove og vores huse.. Ikke andet " Svarende han hende, mens han lod sine hænderne kører op mod hendes hofte, han skulle mærkede hende og rør hende, nu hvor hun sad på ham.  

Han så mod sit glas Whisky og smilede blidt og lagde den ene arm omkring hende, da han læne sig frem for at tag sit glas, som han hurtig tog og læne sig tilbage igen. Glasset i hans hånd vippe han op til sin mund og drak af det, man kunne tydelig se han smagte på den og ikke bare hældte det ned. " Nu bor jeg i Tusmørkedalen lidt afskåret fra byen. Men på en gård artig.. Du velkommen til at komme forbi en dag. " Sagde han med et kækt smil, selvom han godt vidste han var langt hjemmefra. Det var tit Ciara ikke var hjemme, da han var eventyrlysten. Han stillede sit glas på stolen ved deres side. Mens han studere hendes kønne ansigt. 

Han lod hende bare rør ved ham, det betød ikke noget for ham at blive kærtegnet, det viste bare man gerne vil den person man var i selskab med. " hvad jeg gerne vil? Uddyb " Svarende han kækt til hende og tog rolig hendes vinglas og stillede sammen sted som hans glas. " Nu skal jeg vise dig det. " sagde han med en flirtene stemmen, hvorefter han lagde en hånd om bag hendes baghoved og presset let hende hoved mod hans og lod deres læber mødes i et blidt og ømt kys, før han førte sin tunge mod hendes mund og gjorde kysset til lidt mere hed kys. Da de kyssede slap han rolig hendes baghovede og lod hænderne glide ned af hendes krop og ned mod hendes hofter, som han tog fat i og pressede hendes underdel ind mod hans i et lille ryk, så de begge kunne mærkede hinanden bedre. 

Det er en tilfreds hummen som kom fra hende, som hans hænder fandt vej til hendes røv. Hovedet vippede svagt på skrå, som hun lyttede til hvad han sagde. "Medanien er enge, skov og marker det består af, men et hyggeligt sted, hvis man kan li det hele lidt mere stille og roligt," siger hun roligt, som hun husker det sted hun voksede op. Dog vidste hun også der var adelige i Medanien, der var adelige i alle landsdele som hun vidste af. Hun havde nok mødt de adelige i Medanien, men ikke noget hun umiddelbart husker andet end det Gaia havde givet hende at huske, som hendes indre ulv nok sad på de fleste minder som det så ud til. Hendes krop fulgte let med, som han lænede sig frem og så hun endte med at læne sig lidt mere tilbage. Inden han igen satte sig tilbage, så hun sad helt lige op igen. "Det skal jeg nok, kan alligevel nemt få arbejde på kroen i Tusmørkely," siger hun med et kækt smil, for det var ingen hemmelighed, hun vidste lige præcis hvad hun skulle gøre for at få et arbejde hurtig og uden problemer.

Men der gik altid længe med hun kom to gange det samme sted, medmindre det var et køligt sted. Hendes fingre var lettere på vandretur, men ikke noget hun ellers lod til selv at lægge meget mærke til som hun følte på ham med små kærtegn. Hendes blik fulgte kort med som han satte glassene på bordet, men hun fokuserede hurtig tilbage, især da han begyndte at snakke som hun kom med en lav hummen. Hun fulgte dog villigt med, som han lagde en hånd bag på hendes hoved og kom med et let pres. Det var et blidt og ømt kys,hun blev dog lidt mere tilfreds, som kysset blev lidt mere hedt. Hun kom tættere på som han rykkede lidt på hende efter kysset, hun kunne i hvert fald ikke komme tættere på som de nu sad brystkasse mod brystkasse. Hun var nu meget tilfreds, som de pludselig bedre kunne mærke hinanden. Hun bevæger sit underliv lidt, mere for at drille ham lidt, som hun så på ham med et lettere drilsk smil og et glimt i øjet.

Hænderne der lå på hendes røv, vippede rolig op og ned i nusseri, mens han lyttede til hvad hun sagde til ham. " Rolig og stille? Lyder godt nok kedelig sted.. Medanien.. Er der ikke der, hvor Lupus Perfugio holder til?" Spurgte han rolig om, det løb koldt ned af hans ryg, bare ved tanken omkring vareulvene.  Det var ikke et særlig godt match mellem vampyr og vareulve. I hans øjnene var det ildelugte pels klumperne, der blot skulle falde døde om, hvis det overhovedet var muligt. Dog kunne han ikke lad være med at smil over hendes kommater. " Jamen, så synes jeg vi skulle mødes, der og får os en drink næste gang. Xilla " Svarede han lokkede og lænet sig hen mod hende og kyssede hende blidt på munden. 

Da hun var med på deres hede kys, valgte han at gå all in på snavet og lod deres tungene mødes, da snavet var ved at være slut nappede han forførende i underlæben, han kunne godt mærkede hendes kærtegn mod hans krop, som han godt kunne lide på alle punkt også da hun bevægede sit underliv mod hans, kunne han ikke lad være med at komme med et lille fnis af en art. " Du godt nok en fræk engel.. Troede ikke i måtte det for Isari. " Sagde han for sjov, med en lummer tone. 

Hans ene hånd slap hendes side, da han rakte ud efter sit whisky glas igen, dog befandt hans is blå øjnene mod hendes hav blå øjnene. Han smilede kort over hvilke slags farver blå øjnene kunne komme i, da det var særlig der var ens farver. Hans tanker faldt tilbage på hans egen familie, hvor han huske hans fars blå øjnene, som også var dybt blå. Dog huskede han ikke sin mors, da han aldrig nåede at møde hende. Da han fik fat i glas, ført han det rolig op til sin mund og drak en tår, før han flyttede det igen. " Måske vi skulle leje et værelse for morgen. " Spurgte han hende rolig om, da han ikke havde tænkt sig at forsvinde, når det blev lyst. Han lo sin fri hånd køre ned af hendes side, hvorefter den blev lagt hendes lår, som han kærtegnet rolig. 

Det var en melodisk latter der kom fra hende, over hans konklusion. For jo der var meget kedeligt, det kunne man ikke komme udenfor, et sted alle kendte alle og sådan var det bare. Hun nikker dog lidt, hun kendte nu godt til der var nogle varulve derude omkring som havde slået sig ned. "Det rigtig, de har haft problemer med dem dernede, de kan have deres egen mening de varulve," siger hun som hun ruller med øjnene. Nok var Gaia glad for ulve, men du var ikke i tvivl om, den brød sig ikke om de varulve som skapte problemer. "Det lyder som en god plan," kommer det i en hummen fra hende. Hun havde villigt åbnet munden, da kysset blev mere hedt og deres tunger nærmest havde deres egen kamp igang i snavet. Hun hev let i hans hår, som hendes fingre havde fundet deres vej derop. Det var en spinden der lød fra hende, da de trak sig væk fra hinanden, hendes underliv have bevæget sig mod hans i snavet, uden tvivl det vidste hun allerede uden hun nok selv kunne ærinde det skete.

Hun nappede hans underlæbe, imens hun havde et glimt i øjet tydeligt hun var lidt ude på ballade, men alligevel kun den mere lumre ballade. "Hvem siger jeg er tilknyttet Isari? desuden, jeg er ikke for at være god. Det bliver så kedeligt," siger hun med en lav hummen. Nok skulle man give hende noget at tro på, så var det vel det, men kun fordi det var hvad hun havde vokset op med, der var ikke meget at ændre ved det. At hun så gjorde alt det, hun nok ikke måtte for en tro, det var jo så en helt anden snak altså. Hun havde aldrig været den gode pige som alle ønskede, men det var der heller intet sjovt ved. "Det var nok en god ide, hvem ved hvad der kunne findes på," kommer det forførende fra hende, med et smil der absolut matchede hendes tone. Hun drejede lidt på sin overkrop, for at tage sit glas. Hendes krop pressede hun let mod hans, imens hun tog en tår af sin vin, men alligevel gav ham noget af et uskyldigt blik, som hun igen fik sat glasset ned efter hun havde drukket noget af indholdet. Nok kunne hun se meget uskyldig ud hvis hun ville, men det var hun absolut ikke, det ville i hvert fald være synd at sige hun var helt uskyldig.

Han smilet over hendes blide latter, før han lagde hovedet lidt på skrå. " jeg hader vareulve... Hvis de faldt døde om.. ville jeg ikke havde noget problem med det  " Svarede han hende, for det var sandt. Vareulve og vampyrer kunne ikke med hinanden eller jo i sjælden tilfælde kunne de sammen. Han kunne ikke lad være med at smil over det hun sagde. " Gode planer har jeg masser af, men hvis du er i Tusmørkely kan du komme og besøge mig på mit gods " svarede han rolig. " Det er lidt støve.. men jeg også den eneste, som bor på godset.. Flyttede ind da mine forældre døde " Fortalte han oprigtig han valgte dog ikke dejtagen om han havde slået dem ihjel for over 300 år siden. 

Da kysset blev til et snav, kunne han tydelig mærke hendes hånd, som let hev i hans halv lange hår ikke af det gjorde noget, andet end det  tændt ham en smule, da elsket kvinder, som var vilde i sengen.  Da snavet endte blev han nappede i sin under læbe, hvor han efterfølgende slikkede sig lidt om munden. Den engel var en værre en og han kunne tydelig mærke den ballade de to skulle lave sammen. " Det kan jeg næsten fornemmen du ikke er tilknyttede, når du allerede er så fræk. " Sagde han med et glimt i øjet, det var tydelig hun tiltalte ham på en vis måde.  Han grinet lidt over hendes kommetar og kunne godt mærkede denne lummerhed, som opstod imellem dem. " Jeg går op og lejer et værelse til i morgen nat. " Svarede han rolig, og skubbede sig op fra sædet. Det var med lette skridt han gik hen mod krofatteren, hvorefter han bestilte værelse og 1 flaske whisky og 1 flaske rødvin, hvorefter han lagde nogen safir stene. Penge var det misten problem for denne vampyr, han svømmere næsten i det. Han sætte sig på sammen plads og mærkede hurtig Xila kælende krop mod sin og det gik længe før han tvang hendes krop mod sin ved at trækkende hende op på sig. " Kom her min Engel.. må nok heller lære dig en ting eller to " Sagde han lavt og med en hviskende stemmen mod hendes øre, da han havde lænet sig lidt frem mod hendes ansigt. 

Det overraskede hende overhovedet ikke på nogle måde, det faktisk var sådan han havde det med varulve. Hun ville have været overrasket hvis han sagde noget andet i stedet, hun vidste bare fra da Gaia ville slå Dimitri ihjel, det var virkelig tydeligt han hadede ulve. Så intet overraskede hende der, sådan går det jo. "Lidt støvet gør jo heller ikke noget, så længe du ikke bader i støv altså," siger hun med et kækt smil. Men hun kunne da kun forestille sig, hvor tomt det måtte være i et gods, hvor man bare bor alene. Dog måtte han vel ikke være alene så ofte, han virkede ikke som typen der brød sig om at være alene.

"Hvis du allerede syntes jeg er fræk nu, så skal du bare se senere," hummer hun med en flirtende tone. Hendes blik fulgte lidt med som han gik op, men alligevel tog hun en tår fra hendes glas. Det kunne da kun blive interessant, imens hun vidste alt den ballade der ville komme til at ske, tydeligt de begge vidste hvilken ballade de kunne skabe sammen. Hun kom nærmest med en svag spinden, som han kom tilbage, hvor han trak hende op at sidde på ham. Hun bed i sin underlæbe, imens hun lyttede til hvad han sagde. "Du må lærer mig alt det du vil," siger hun med en kælen stemme. Om han så faktisk kunne lære hende noget var jo nærmere spørgsmålet, men hun var absolut frisk på det meste. Hun havde lænet sig mere frem, så hele hendes krop lagde op af hans, som hun kom med en lyd som godt kunne lyde som en spinden. Det var ikke fordi hun lagde skjul på hun nok var ude på at ville lave noget ballade med denne vampyr, også selvom hun vidste det betød hun skulle lade Gaia være lidt mere bare hende senere. Men sådan måtte det jo være, og den ulv måtte bide tænderne lidt sammen, men Gaia havde også forsvundet væk, skulle ikke nyde at være en del af Xillas gå omkring med vampyrer. 

Da snakken forsvandt  fra vareulve var det en neutral sind stemning den legende vampyr havde for tiden. Det var ikke altid let at tyde denne unge herre, da han havde mange jeg'er. " Neeej bade ikke ligefrem i støv.. har nogen søde veninder, der gør rent i ny og næ " Svarede han munter frem, da de veninde han snakkede om mere var kvinde, som han hygger sig med.  " Det gods har tit besøg af forskellige mennesker. " Grinet han rolig frem. 

Det med at være alene var noget denne vampyr ikke var så vant til, da han altid fandt selvskab på en kro eller på gaden. Da snakken endte med at blive mere lummer kunne man næsten se de to flirter personer, som opslugte hinanden selvom de ikke kendte hinanden særlig godt, vidste de godt hvad, de skulle lave i sammen. 

Da han havde lejet værelset af krofatteren og fik Xilla op på skødet, da han havde sat sig ned. " Er du sikker på det min Engel. " Grinet han lidt frem og kys hende på munden, mens han række hende ind mod sin kolde krop, mens hans hænder kørt langsom op af hendes varme krop. Kyssende blev mere og mere seksuelt stemning. " Måske skulle vi to bare finde værelse i stede for at friste os mere. " Sagde Ciara mellem nogen små kys han lange mod hendes hals og langsom slikkede hende op mod kæben, som han nappede halv hård i. 

"Noget siger mig dine veninder laver mere end at støve af for dig," siger hun med et kækt smil. Hans udstråling var i hvert fald lidt af en fuck boy attitude, så hun tænkte det var nok nogle veninder han havde det sjovt med osse, men sådan er alle væsener, nogle har de omkring sig tit for noget sjov med nogle de kender allerede i stedet for at finde nye. Men hun kunne dog godt forestille sig forskellige mennesker der besøger stedet, det var vel et gods, og sådan sted er der mange som vil besøge. "Bare ikke forvent jeg kommer og støver af for dig, skal nok underholde dig på alle tænkelige måder, men støver ikke af," siger hun med et flirtende smil. Hun havde nok i at arbejde som tjener, støve af kunne folk godt glemme hun gjorde noget i på alle punkter. Hun ville hellere servere for fulde mennesker, end at støve af for andre faktisk. Men selvskab ønskede hun altid at have, hvilket hun også ofte havde, selv når Gaia var i hendes ulvekrop, så fandt hun ofte normale ulveflokke og socialisere sig med. 

"Jeg er helt sikker, så spørgsmålet kun hvor meget du vil lærer mig," spinder hun, som hun bider i hans underlæbe. Hun har vippet hovedet let på skrå, så han bedre kan placere nogle små kys på hendes hals. Hele hendes krop er presset mod hans mere kolde krop, men intet der genere hende på nogle måde. "Så må du hellere få vist vej, det dig som ved hvilket værelse vi skal til, ellers bliver jeg nødt til at friste dig mere," hummer hun, som hun har lænet sig helt frem og nappet til hans øreflip. Hendes ene hånd lægger bag hans nakke, hvor det nemt for hende lige at hive lidt i hans hår som hun lige for lyst til.