Shiro havde efterhånden boet hos Telma i et par måneder, hvor han hurtigt havde fundet sig bedre til rette, end hos de mistroiske blikke han ellers havde fået fra Rottebandens medlemmer da han kortvarigt havde boet der. Alligevel kunne han ikke lade vær med at samle sine gamle venner, selvom de ikke troede på hvem han var.
Han havde tidligere på ugen hørt om at nogen havde påsat brand i det nedre bydistrikt, og havde for en stund ikke tænkt meget over det. Brand var ikke ligefrem unormalt, og han havde ikke overvejet at nogle kunne have fundet på at sætte ild til Rottebandens hus.
Alligevel havde det gnavet lidt i baghovedet af ham, og en dag, da han endelig følte at han havde tiden, var han løbet mod hvor han kendte Rottebandens hus var. Han ville bare lidt tjekke, se om de var okay. Ikke at der var meget han kunne gøre for dem, især når de ikke engang rigtig ønskede at se ham.
Han sneg sig ud og ind af gader, og de folk der gik, uden at blive rigtig opdaget, indtil han drejede om hjørnet ned til Rottebandens hus, og synet der mødte ham, gav en klump i halsen. Den ellers lystige løben han havde haft gennem byen, blev langsommere, til han til sidst gik de sidste par skridt, og kiggede med store øjne op på den nedbrændte bygning.
Han kunne mærke hvordan øjnene brændte lidt, men han kunne se ikke se væk. Det kunne da ikke være rigtig at det var væk? Hvad med alle dem der havde boet her. Hvad med alle hans venner.
