"Stille aften"lød det fra Mizech som han strøg nogle fingre hen over hans slange på skulderen. Han havde bevæget sig rundt imellem nogle af boderne, og var stoppet op henne ved en bod hvor der blev solgt krydderier. Måske han skulle overveje at købe noget, måske han kunne bruge det til at eksperimentere med eller bruge det til en eller flere eliksirer. Der var vel mange muligheder, og han lod hans gyldne øjne glide rundt på de fleste krydderier. De fleste kendte han godt, men der var også nogle han ikke kendte. Selvom han ikke vidste hvor godt det ville være at bruge krydderier til hans eliksirer, så skadede det da ikke at kigge på dem.

Han lagde hovedet lidt på skrå, og kunne så høre hans slange begyndte at rasle en smule. Han løftede et undrende øjenbryn for han vidste ikke, hvad der skete og om det betød noget. Men før han nåede at tænke mere over det havde hans slange slynget sig ned over hans arm, og var landet på jorden. Mizech blev overrasket og undrede sig pludselig endnu mere, for hvad havde den slange tænkt sig. Han var sikker på at det ikke ville være særlig godt, hvis der var nogle der ville se hende, eller fange hende. Så Mizech vidste at han var nød til at følge efter hans slange, der begyndte at sno sig igennem menneskemængden. Der var ikke alt for mange mennesker, men der var stadigvæk en god flok. Han lod hans blik følge hans slange, som han selv fik masset sig igennem menneskemængden, og han var ligeglad om han skubbede til nogle, han havde kun øjnene på hans slange. Han lagde heller ikke mærke til de dømmende og undrende blikke, for hvorfor skulle han også det. Som han pludselig stod henne ved et springvand lidt væk fra nogle af boderne kiggede han ned på hans slange, og kunne så dufte en bekendt duft. En duft han ikke havde duftet i lang tid, og det fik ham til at smile lusket.

Tænk at det var muligt at han var kommet herhen, selvom Mizech godt vidste at det ikke var unormalt for personen at komme her i byen. Han knipsede med fingrene, som tegn til at hans slange skulle finde vej op til hans skulder igen. Selvom han faktisk ikke behøvede at bede hans slange om det, så vidste den godt og havde været trænet til at finde Mizech's skulder så snart han knipsede. Et grin forlod hans læber som hans gyldne øjne mødte personen hans slange havde vist ham hen til"Lang tid siden Perseus, jeg troede du var død"drillede han for han vidste at der ikke var noget ondt og ærligt ment med ordene. Hans ven nærmest bedsteven han ikke havde set i alt for mange år, den dæmon han havde kunne fortælle ting til som han ikke engang kunne fortælle til hans forældre. Perseus havde altid været som en slags bror for Mizech, og nu stod de overfor hinanden igen. Efter at have grinet en smule fik Mizech fortsat det luskede smil frem på ansigtet, og han løftede en hånd hen imod hans slange"Savnede du mig så meget, at du pludselig dukker op"drillede han så med et kækt smil og kælede lidt for hans slange med fingrene.

Hades stod og drak af springvandet, de fleste holdte sig væk fra hvor Perseus og Hades befandt sig. De brød sig ikke om Hades, han var meget unik, en blanding ingen nok havde set før, slet ikke på den måde. Hans fingre kørte igennem manken på Hades, som hans blik søgte rundt. Det var som om der ville ske noget, han kunne ikke helt sætte fingeren på hvad, men han glædede sig allerede. Han så hvordan Hades øre vippede frem, inden han pludselig løftede hovedet op nærmest i et ryk. Det store dyr bevægede sig rundt om springvandet, som den stak hovedet ned mod jorden pludselig. Han løftede det ene øjenbryn, som han så på den underlige adfærd Hades havde. Det var kun hvis han så Sheja, han begyndte at være lidt mærkelig. "Sheja," lyder det fra Perseus, som han går om til Hades som han ser slangen komme derhen. Der gik heller ikke længe, før duften af hendes ejer ramte. 

Et lusket smil kom frem, inden han fik øje på hans bedste ven, eller nærmere en han ville kalde bror. Det var sjovt som de boede i samme by, men det var år siden de sidst havde set hinanden alligevel. Han kendte til alt han havde gennemgået, som den eneste person. Der kom et grynt fra ham, som han ryster lidt på hovedet over det han siger. "Mizech, det godt at se et spøgelse i disse tider," kom det drillende fra ham. Ja hvis han var død, så måtte han jo selv være et spøgelse skulle man tro. Hades havde kun set Mizech en enkelt gang siden han fik ham, men Sheja havde de dog opdaget nogle få gange. Hades havde dog valgt at skabe et bånd til slangen, hvorfor kunne Perseus bare ikke sætte fingeren på. Som slangen igen finder sin vej tilbage på sin plads, bakke Hades langsomt tilbage. Han ligger armen over Hades ryg, som han slikker sig lidt om munden for at fange det sidste vand der stadig dryppede fra hans snude. "Jeg føler mere det er dig som savner mig, eller måske er det Sheja, hun fandt os trods alt før du gjorde," siger han med et kækt smil, tydeligt en drillende undertone. Hades bevæger sig hoved til siden, som han skubber lidt til Perseus, som han skraber lidt i jorden, tydeligt han tror de skal til at lave mere ballade nu. Det viser det tydeligt tegn, at selvom han kun har set Mizech en enkelt gang. Så ved Hades allerede, at de to dæmoner sammen, det kun kan ende i ballade, hvilket er utroligt den allerede har opfanget det. Det store dyr strækker sig, inden der lyder en dyb brummen fra ham, som han ønsker at der skal ske noget. Hades elsker ballade lige så meget som Perseus, hvilket kun gjorde alting sjovere.

Et grin forlod Mizech's læber og han gik tættere på Perseus, og da han stod tættere på ham lagde han en hånd ovenpå hans skulder, som han løftede den anden op til hans slange der raslede lidt men det var intet fjendtligt det var han sikker på. Han havde godt nok ikke regnet med at hans bedsteven nærmere en bror for ham skulle dukke op lige pludselig, Perseus havde været der for ham i mange situationer og perioder, specielt når hans forældre ikke var til meget nytte eller i nærheden. Udover Sheja havde denne dæmon foran ham faktisk været det tætteste han kom på venskab. Han kunne ikke lade være med at smile som han kiggede på Perseus med et kækt smil, før han så puffede til ham og få sekunder efter gik lidt væk fra ham. Så de ikke stod klistret op ad hinanden.

"Ja jeg havde da ikke regnet med at se dig heromkring, selvom vi bor i samme by"grinede han som han strøg nogle fingre hen over hans slange der tilfreds nød berøringen. Det var enlig meget underligt, og han kunne da også undre sig over hvorfor de ikke havde set hinanden før, måske var det fordi han havde været her og der ligesom Mizech selv havde. De havde arbejdet sammen før, det vidste han men det havde også været lang tid siden. Det var ikke fordi Mizech ikke kunne huske noget derfra, dog var det ikke særlig meget men det var en mindre detalje. Han lagde hovedet på skrå og fortsatte med at kærtegne Sheja en smule. Hvis det ikke havde været for den luskede og stædige slange havde han nok ikke opdaget Perseus eller vidst at hans slange førte Mizech direkte hen til Perseus. 

Et lusket smil bredte sig over hans ansigt som han kiggede til den ene side hvor hans gyldne øjne mødte springvandet, han kunne tydeligt høre en masse hviskeri omkring dem. Han kunne sagtens høre hvad de hviskede om, hvilket kun fik ham til at smile endnu mere for han kunne bestemt godt lide det. De fleste vidste godt at de burde frygte ham, men nu hvor Perseus også var her, ville det gå endnu mere galt. Det var kun morskab i Mizech's øjne og han løftede en hånd hen imod ham, gav ham et hårdt smølfespark i panden. Kun som en venlig gestus, og en form for velkomst for var de overhovedet typerne der krammede andre? eller hinanden"Hun var lidt hurtigere end mig, tænk at det kunne lade sig gøre"sagde han kækt som han lod smilet vokse og han drejede blikket hen på hans slange der nærmest kiggede fra Perseus til Hades. Mizech undrede sig ikke over, at dyret var med det var jo lang tid siden at han havde set både det og Perseus"Så er du klar til noget kaos og ballade"sagde han med en selvsikker stemme som han drejede rundt så de stod ved ved siden af hinanden lige pludselig. Han lagde armene over kors, som han lod hans gyldne øjne betragte nogle af de folk der gik rundt i byen.

Han kom med et grynt, som han bliver puffet til. "Der jo nogle af os der bliver nød til at arbejde for føden," siger han med et kækt smil. Hades tøffede over til Mizech, som dyret begyndte at skubbe lidt til den anden dæmon, så han kunne forstå de blev altså nød til at lave noget ballade, og helst lige nu. Dyret begynder at slikke sig selv om munden, inden den går tilbage til Perseus. Det en dyb brummen som kommer fra dyret, som dens øjne viser hvad den er ude på. "Ja, det lige før jeg er helt skuffet, over hun faktisk fandt mig før dig," siger han drillende, som han vipper hovedet lidt på skrå, som hans hånd hviler på Hades hoved. Han kan høre hvordan Hades slår med halen, som han holder øje med Mizech med et lusket smil.

"Er jeg ikke altid klar til lidt kaos og ballade, noget ville være galt hvis jeg ikke var," siger han, det luset smil blev større som han så rundt på dem som pludselig stod der og hviskede. Det var som andre ikke kunne stoppe med at hviske, som de pludselig stod sammen. Der var alligevel mange som bevægede sig rundt som de ikke var der, men dem som kendte dem, de var sq nok over alle bjerge på dette tidspunkt, velvidende om hvad de to dæmoner kunne gøre. De har brændt byer ned, en masse huse som pludselig manglede vinduer eller døre. Kroer der nærmest var vendt på hovedet efter deres besøg, det var aldrig til at vide hvad de gjorde når de var sammen. Det kunne også være de forlod døde mennesker eller væsner på deres vej, der var ikke ligefrem en eneste ting de ikke gjorde når de var sammen. Der var ikke noget at sige til nogle væsner eller mennesker nærmest flygtede, så snart de faktisk så skyggen af dem. Det var nok de få, der kunne overleve et møde med de to sammen, det var ikke noget som skete så ofte sådan ærligtalt. De var som brødre, også selvom det ikke var deres blod som bandt dem sammen. "Hvad bliver det denne gang? Flere mord? Tortur? Brænde noget ned? Der er så mange ting, og alligevel så lidt tid at det er svært at nå det hele," brummer han lidt, som han øjne glider over menneskemængden.

Mizech kunne ikke lade være med at grine lidt over Perseus ord, og han strøg nogle fingre hen over hans slange der så ud til at kigge ned på det store dyr. Det var sikkert også alt for lang tid siden at Sheja havde set det store dyr, den var også meget større end hende. Medmindre Mizech brugte hans ene evne, så ville slangen da blive en del større, men der var nu ikke nogen grund til det lige nu. Han lagde hovedet lidt på skrå og satte sig ned på kanten af springvandet, som han lod hans albuer hvile sig på hans lår. Sheja s tunge rørte hans hals, og han havde et bredt smil på ansigtet. Der var intet bedre end lidt drillerier fra en længe savnet ven, nærmest den tætteste ven han havde. 

Han kiggede på nogle af menneskene der vandrede rundt, og efter få minutter rejste han sig op igen, og drejede sig så han stod ved siden af Perseus. Han lagde armene over kors for at stå afslappet, og sukkede så over synet af alle de mennesker. Alt den glæde, og latter var bare ikke lige han gad lytte på lige nu, specielt ikke når det var tid til lidt ballade og kaos. Det var også lang tid siden han sidst havde lavet det, han huskede ikke engang hvornår det sidst var"Det ved jeg at du er, jeg venter faktisk på en mand der skulle dukke op her ved springvandet"sagde han som han holdte blikket på Perseus lidt, før han lod hans gyldne øjne glide lidt rundt på omgivelserne. Bare for at se om han kunne få øje på manden, men det var ikke sikkert. Måske havde manden glemt det, hvilket Mizech ikke håbede for mandens skyld.

Han lyttede til Perseus's ord og lod et bredt smil vokse på ansigtet som han pludselig kunne se manden var på vej hen imod dem. Han skulle lige til at sige at det var da på tide at manden kunne komme, men besluttede sig for noget andet. Han rakte en hånd frem og greb fat rundt om mandens hals som han trak ham tættere på sig"Tænk at du kan lade to dæmoner vente, når vi ligesom skal igang med noget tortur, mord og alt det andre morskab vi nu kan finde på"det ene ærlige ord fløj ud efter det andet, uden at tænke på hvad manden ville sige til det, og hvordan han ville reagere. Det bekymrede Mizech sig slet ikke over, hvorfor skulle han også det. Han strammede grebet lidt, som han lod hans gyldne øjne hvile sig på mandens ansigt. Dog efter få sekunder gav han slip, og sukkede"Må vel hellere lade dig trække vejret så du kan fortælle os om den mission du har til os"sagde han med et lusket smil som han kort skulede hen til Perseus.

Der lyder en svag tilfreds brummen fra Perseus, som han hører hvad Mizech siger. "Fantastisk, det bliver godt, jeg kan allerede fornemme det," siger han med et lusket smil. Nok vidste han ikke hvad han skulle kigge efter andet end en mand. Hades står vedsiden af ham, som de venter. Men han kunne hurtig se, det menneske som var på vej hen til dem. Manden var virkelig dum, hvis han lod to dæmoner bare vente på ham. Tænk at han turde gøre det, nogle væsener burde virkelig lærer at respektere andre. Især dæmoner, bestemt hvis de også skulle gøre noget for dem. Mizech og Perseus var ikke ligefrem de tålmodige typer, slet ikke hvis det gik ud på kaos, tortur eller mord, så blev de bare mere utålmodige.

Han kunne ikke lade vær med at komme med et grynt, som han hører hvad Mizech siger. Hades hopper rundt om dem, som han knurre af manden, klar til at måtte få en bid af manden. Det dyr var virkelig glad for at spise andre væsner, den elskede bare at få lov at få beviser til at forsvinde. "Hvis du ikke snart for tungen på gled, så lader jeg med glæde Hades gå en bid af dig, han hader at vente på at vi for en misson," siger han med et lusket smil. Som Hades tiger agtig smil nærmest matcher Perseus, du var slet ikke i tvivl om Hades vidste hvad Perseus havde sagt. Hades slikker sig om munden, bare for at demonstrerer det for manden foran dem. Det her var den eneste grund til han var mest glad for missioner fra mærkets hær, de kunne da i det mindste komme til tiden og var meget klarer i hvad de ville have. Mennesker eller andre væsner, de havde godt nok svært ved at komme til tiden, det kunne være så irriterende, når Perseus bare ønskede noget sjov. 

Han skuler et øjeblik il Mizech, med et luskede smil om læberne. Imens man kan hører hvordan manden hiver efter vejret, tydeligt han skal bruge lidt tid på at kunne trække vejret igen. Sikke en skam, at være så svag, når man tror man kan lægge sig ud med to dæmoner. Tydeligt han ikke vidste noget om deres omdømme, hvilket mest af alt fik Perseus lyst til at lade Hades få en bid, når de havde fået deres mission. Så kunne Hades få en masse måltider i dag, så ville han sikkert være et glad dyr i flere dage hvis han fik nogle ekstra måltider, især når der var andre væsener.

Manden stod og stirrede lidt imellem den ene dæmon til den anden og rystede en smule. Han ligenede en der ikke helt vidste, hvad der var værst det ene blik fra den ene dæmon eller den andens blik. Han virkede meget bange som han stod foran de to dæmoner, de to dæmoner der enlig bare stod og ventede på at manden ville fortælle om missionen. Mizech kunne godt fornemme at hans slange var utålmodig over at skulle vente på manden, og begyndte at væsse en smule. Men det var klart når manden nærmere havde travlt med at ryste og stirre på dem frem for at sige noget. 

Han var også helt enig med Perseus's ord om at manden skulle igang med at sige noget, ellers ville det ende med at Hades ville få en bid af ham. Det fik Mizech til at smile lusket, for han havde skam intet imod hvis det ville ske. Han havde ikke fat i manden men han kunne sagtens tage fat rundt om hans hals igen, men lige nu holdte han kun afventende på at manden ville spytte ud med hvad missionen handlede om. Det ville ikke være noget problem for enten Hades eller Sheja at spise manden, eller tage en bid af ham. Der var nærmest intet værre end at vente på en mission men som manden pludselig tog en dyb indånding og kiggede på Mizech og lagde en hånd ovenpå hans skulder løftede dæmon et øjenbryn. Han lod manden have hans hånd på hans skulder som han havde lagt hans arme over kors for at stå afslappet"Så hvad bliver det til, spytter du ud, eller skal vi tvinge ordene ud ad dig"sagde han som han lagde hovedet lidt på skrå og lod hans gyldne øjne hvile sig på mandens ansigt.

De ord fik kun manden til at ryste lidt og han tog hurtigt hånden til sig, før han begyndte at åbne munden hvor han forklarede, hvad missionen handlede om. Mizech havde hørt lidt om det der skulle gøres, og han fik et lusket smil på ansigtet. Han drejede blikket hen på Perseus"Det ser ud til, at vi skal besøge en gammel ven"lød det nærmest en smule tilfreds fra ham, for det var slet ikke en ven, det var blot en ham og Perseus havde mødt før. En person der havde moret sig ved at gøre skade på dem, og stjæle fra dem. Han huskede alle de ting den person havde gjort, og det var aldrig blevet til noget hævn. Manden forklarede så de to dæmoner, at prisen for at dræbe personen var rimelig høj, hvilket fik Mizech til at skule til manden. Han drejede rundt så han stod med fronten imod Perseus"Perfekt mulighed for at sige hej til ham vi aldrig fik hævn over dengang"sagde han med et bredt smil som han tydeligt glædede sig allerede. Da han skulle til at bede manden om at gå væk kunne han mærke han havde grebet fat rund tom Mizech's arme, og dæmonen løftede et øjenbryn som han begyndte at grine"Du behøver ikke være så bekymret, mig og Perseus kan tage os af dig senere"sagde han som han skubbede manden væk, og rettede en smule på tøjet.

Det var altid sjovt at se, hvordan nogle ikke kunne være i deres selskab uden at frygte for deres liv. Perseus fugtede sine læber, som Hades begyndte at slikke sig ivrigt om munden, som dyret tog et skridt tættere på manden. Han interesse blev straks fanget, ved de ord som kom fra Mizech. Et lusker smil kom frem på hans læber, imens Hades slog lidt med halen vedsiden af Perseus som den havde forstået hvad det betød selvom den ikke gjorde det denne gang. Perseus klapper en enkelt gang hans hænder sammen, så snart han hører ordet hævn, han ved allerede hvem der er snak om. "Åh, det bliver da helt fantastisk, og denne gang har vi også Hades til at hjælpe han er ret sulten i dag," siger han med et lusket smil, som han ser på det store dyr der ligner den vil tage en bid af manden.

"Vi kunne også bare få Hades til at tage sig af dig, han har ikke fået mad i nogle dage, så han er ved at være ret sulten," siger han, som det trækker mere op i den ene mundvig, som han ser hvordan Hades begynder at cirkle omkring manden, som Mizech skubbede ham væk fra sig. Han vidste han kun behøvede at sige en ting, så ville Hades sætte tænderne i den ukendte mand. Den ukendte mand bekymrede sig jo for ingenting, de var dæmoner, troede han det var så nemt at få de to til at droppe noget? Nok havde de haft problemer med denne person før de skulle ud til nu, men det var dengang de var meget unge og mere dumme end de er for tiden. De var blevet mere taktiske nu, de havde deres evner og hver deres dyr til at hjælpe med mod denne person. "Skal vi ikke bare lade Hades få en godbid? Han ser ud til at tro manden er en god snack," siger han med et lusket smil. Som Hades cirkler om manden, napper han lidt til ham engang imellem, for at gøre det tydeligt han ser manden som en lille snack han godt lige kunne tage. Men det var også som om det dyr aldrig kunne blive mæt, det var alligevel utroligt med den nogle gange.

Som manden virkede som om han ville væk men slet ikke kunne efter at hele tiden vende tilbage til dæmonerne. Han havde nok ikke det særlig godt af at være i selskab med to dæmoner, han lænede sig ind imod Mizech som han skulle til at hviske noget men blev stoppet af slangen der væssede af ham, og nærmeste lignede en der sagtens kunne sluge manden. Dog kunne den det ikke i den størrelse, men hvis Sheja havde været større var det ikke noget problem. Mizech grinede lidt som han drejede hans hoved hen imod Perseus, de enlig begge to klar til at gå igang med missionen. Ordene om at lade Hades få en bid var ganske interessant, Mizech vidste at han godt kunne vente til at de ville finde den person de begge to ville hævne sig på. Missionen handlede også om at de skulle finde personen, dog var navnet pludselig forsvundet fra hans tanker.

Han greb fat rundt om mandens krave, og trak ham tættere på sig. Han lod hans gyldne øjne hvile sig på mandens ansigt, og lagde hovedet på skrå. Den frie hånd løftede han op til mandens ansigt, og han rev han negl langsomt ned over kinden"Navnet på den person vi er hyret til at dræbe, hvad er det"spurgte han for han var nød til at kende navnet, for han ville være sikker på at det ville være den person de skulle dræbe. Det skulle nok blive en god hævn for ham og Perseus, for den person skulle dø, han kunne ikke og ville ikke få lov til at leve. Manden stirrede på dæmonerne som han bakkede langt tilbage som han havde hørt alle ord der blev sagt fra dem, og Mizech sukkede som han ventede på at manden ville fortælle ham navnet. Han strammede grebet om kraven for at få ham til at spytte ud med navnet. 

Sheja væssede lidt mere, og lignede en der sagtens ville snuppe en bid af manden, og det var helt sikkert det samme med Hades sikkert. Manden stirrede på det store dyr og hen på slangen, uvidende om hvad han helst ville bides af hvis valget kom dertil. Han gispede og vendte blikket på Mizech igen"Navnet er Silas"sagde han som han pludselig fik revet sig fri og begyndte at løbe væk fra dem, men efterlod et dokument til Mizech. Et grin forlod hans læber, for manden var godt nok håbløs, og han lod de gyldne øjne glide ned på dokumentet"Silas... Vi kommer til at more os med ham"sagde han som han hurtigt gav Perseus et klap på skulderen.

Hades står og smasker lidt, men han når intet at gøre, inden manden løber væk. Hades ser op på Perseus, med et meget skuffet blik, inden det store dyr bevæger sig helt tæt på Perseus igen. Perseus kommer med en dyb brummen, med et lusket smil som der bliver sagt et navn. "Silas," navnet ruller nærmest af hans tunge. Hades i refleks, rejser nakkehårene, viser tydeligt en afsky for navnet selvom dyret ikke kender noget til denne Silas. Men han kunne høre på Perseus, det var en som han ikke kunne li, også kunne Hades jo heller ikke li denne Silas. "Vi kommer altid til at more os, jeg ville blive skuffet den dag vi ikke kunne more os," siger han med et lusket smil, som han hiver lidt i manken på Hades, for at få ham til at stå på sin plads vedsiden af ham. Det store dyr begynder at spinde, inden den strækker sig.

"Lad os komme afsted," siger han med et kækt smil, som han tager dokumentet fra Mizech, for at vide hvor de skulle hen. Hades stak også snuden ind i folderen, som den også følte den var en del at kigge på det hele. Hades begyndte langsomt at slikke sig om munden, inden han kiggede over på Mizech og Sheja. Hades strækker sig lidt som han går hen til dem, inden han sætter sin snude op til Sheja på Mizechs skulder. Det dyr kunne faktisk godt li den slange, imens han hadede mange andre dyr, men den slange var åbenbart speciel. Perseus ryster lidt på hovedet, inden han rækker dokumentet over til Mizech igen. "Lad os få noget hævn, samt give Hades mad, han er ved at være ret sulten," siger han med et svagt grin, men med et utrolig lusket smil. Det var tydeligt begge dæmoner kunne huske hvad der før var sket med denne Silas, det var endelig tid til deres hævn, denne person ville fortryde hvad han havde gjort. Han ville blive tortureret inden han ville dø, også måtte Hades spise beviserne af den døde Silas. Det var en ting Hades vel var god til, at spise dem der blev slået ihjel. Det var ret fornuftigt, så ville ingen jo opdage hvad der var sket, personen ville bare være forsvundet.

Manden der var forsvundet dukket pludselig op igen, som Mizech kunne høre nogle raslende lyde fra hans slange på skulderen. Sheja havde hvist set ud til at række tungen ud imod det store dyr til Hades. Det var intet ondt, det var nærmere for at drille lidt. Sheja kunne godt lide det store dyr, så det var klart den lige ville drille lidt. Det var så morsomt at tænke på, hvordan en slange og så stort et dyr som Hades kunne lide hinanden. Mizech skulle til at vise vej hen imod Silas, der sikkert ville befinde sig et træls sted, det skulle bestemt ikke undre ham. Men det ville ikke stoppe ham, langt fra han skulle nok få fat i den dæmon, og han var sikker på at Perseus også gerne ville have fingrene i ham. 

Perseus's ord om at de kom til at more sig, og at han ville blive skuffet hvis de ikke kunne more sig, de ord fik bare Mizech til at skubbe lidt til ham men det var nærmere et venligt skub som han blinkede til ham"Tænk at du tænker de tanker Perseus"Sagde han i en kæk tone, som han løftede en hånd op til hans slange, hvor han strøg nogle fingre hen over den. Han kunne tydeligt fornemme manden var dukket op igen, hvorfor vidste han faktisk ikke, hvad ville den mand. Var han ikke færdig med at forklare hvad de skulle? Et lusket smil bredte sig over hans ansigt som han kiggede hen over skulderen på manden. Det var da tåbeligt af manden at dukke op igen, vidste han slet ikke hvilke dæmoner han havde at gøre med? Det var ikke fordi det gjorde Mizech noget, for det gjorde det bestemt ikke. Han lod hans gyldne øjne glide ned over manden, før han greb fat rundt om mandens hals, og drejede rundt så han stod med fronten til ham"Tåbeligt...Hvorfor opsøger en mand som dig, to dæmoner igen når vi har givet dig besked om at smutte"sagde han nærmest koldt med et sultent blik.

Manden prøvede at slippe fri, men det var umuligt som Mizech stremmede grebet, og så drejede hovedet hen imod Perseus. Han havde et lusket smil på ansigtet, som han havde en idé, og han skulede hen til manden, hvorfor var han kommet tilbage til dem"Denne Silas.... Han"stoppede manden som han rystede lidt og det blev ikke bedre som Mizech strammede grebet lidt men så løsnede det lidt, fordi han skulle helst kunne svare dem og snakke. Et dybt suk forlod Mizech's læber"Hades kan sagtens få en bid ad manden her, og Sheja kan også få en bid for vi tager ham med"lød det kækt fra ham som han blinkede til manden og derefter grinede. Et nærmest kynisk og koldt grin der alligevel havde præg af noget lusket. 

"Jeg fatter det heller ikke, vi kan jo selv lave noget sjovt ud af det altså," griner han, som han himler med øjnene. Det var jo aldrig et problem for dem, de havde malet byer røde i blod, døde mennesker nærmest hele vejen hen til dem. Han griner dog lidt, som det er tydeligt at se Sheja prøver at drille Hades lidt, imens Hades bare lader hende. Han var ret sikker på at havde Sheja været et dyr som mindede mere om Hades, så ville Hades nok have taget hende som mage, for de to dyr var meget glade for hinanden. Hades begyndte at knurre let, som han kunne fornemme manden kom tilbage. Han lod Mizech tage fat i manden igen, som han hev lidt i manken på hans store dyr, som var ved at overfalde manden. De blev vel nød til at vide om han sagde noget positivt denne gang, eller om han bare var en ged som troede han slag godt væk fra at komme så tæt på nogle ulve.

"Hades vil rigtig gerne have en bid, jeg holder ham endda tilbage lige nu. Det ville være så nemt lidt at give slip," siger han med et kynisk grin, et lusket smil der spiller på hans læber, som han lader som om  han er ved at give slip på Hades. Så det store dyr spring frem, smækker tænderne sammen lige ved mandens arm med uden at ramme ham. De to dæmoner vidste jo allerede en masse om denne Silas, så hvad var der dog ellers at forklare om ham? Han hiver let Hades tilbage mod sig igen, som det store dyr begynder at smaske, halen smælder og han slikker sig ivrigt omkring munden, som Hades ser på manden med et sulten blik. Han vipper lidt fra side til side, går lidt ned på forporterne, imens det sultne blik hviler på manden, som Mizech har fat i. Men hvad end dæmonen tænkte, så vidste Perseus det kun ville blive det sjoveste man kunne finde på. De fik altid de bedste idéer når de var sammen, man skulle tro de var i familie sammen, det var dog desværre ikke rigtig tilfældet, selvom de nærmest var brødre. Bare ikke via deres blod, men igennem deres tætte bånd som de har sammen, har haft det i hundred år nok nærmere mere. 

Tanken om hævn overfor det som Silas havde gjort imod dem, fik nærmest Mizech til ivrigt at ville igang, men han havde dog ikke travlt. Eller måske lidt, men det havde Perseus vel også, de var et team og det handlede også om teamwork på denne mission de skulle på. At det ikke ville være noget problem for de to dæmoner var en mindre detalje. Silas ville sikkert også hurtigt komme til at fortryde, at han overhovedet havde gjort det, som han havde gjort imod dem dengang. Både Mizech kunne huske det, men vidste også at Perseus sagtens kunne huske det. Som ordene om at Hades gerne ville have en bid fløj ud ad Perseus's mund smillede Mizech bredt, for han var helt sikker på at Sheja også gerne ville have en bid af manden, den stakkels mand som bare nærmest var blevet hevet med.

"Det er godt vi tager ham med, så bliver der masser af mulighed for at lege lidt med ham"lød det kækt og en smule lokkende fra hans mund. Han kiggede hen imod skoven i nærheden af dem, det var perfekt til at finde vej hen til Silas. Hvad manden havde fortalt burde Silas ikke være alt for langt væk, hvilket var perfekt. Skulle det blive for træls at gå igennem skoven, kunne Mizech sagtens gøre Sheja større, så kunne de ridde på hende nærmest. Man skulle virkelig tro at ham og Perseus var i familie, for de havde virkelig nogle gange de mest dumme idéer, men også gode idéer. Selvfølgelig kom de ikke udenom at de også havde onde idéer, men kunne man andet når man var en dæmon.

Som Mizech bevægede sig hen imod skoven, var han sikker på at manden var med, for han havde godt fast rundt om hans hals, og han kiggede i retningen af Perseus for at sikre sig, at han var med. Det var ikke fordi han var bekymret for at hans bedste ven ikke var med, men han skulle jo være sikker. Han kunne ikke forstille sig, at Perseus ville bakke ud"Igennem skoven, eller et godt stykke ind i skoven burde Silas have en hytte, hvor han holder til"sagde Mizech med et lusket smil som han kiggede på manden han holdte fast rundt om halsen. Han strammede ikke engang, og manden var allerede ved at prøve på at slippe fri. Et opgivende suk forlod Mizech's læber, og han lod de gyldne øjne glide rundt på skovens omgivelser.

Han kom med en latter, som han så på manden som havde givet dem missionen, tydeligt han på ingen måde brød sig om det her shit de faktisk havde gang i. "Det bliver Hades da glad for, ikke store dyr?" Siger han, som han ser på det store dyr, som går tæt på Mizech og manden, så den hurtig kan springe på manden hvis der sker noget. Selvom det store dyr vidste dæmonen havde styr på det, så var den alligevel meget opmærksom. Det store dyr gik og smaskede, du var ikke i tvivl hvad Hades havde i tankerne. Og her troede han at dyret havde fået nok mad, men den var tydeligvis klar til at spise allerede igen. Men Hades kunne fornemme atmosfæren som var omkring dem, som han jo blev påvirket af, ved han var så tæt med Perseus så Hades var meget inde på hvad Perseus følte. 

Det var et lusket smil, som lagde på hans læber. Imens han vidste alt kunne ske nu som de ramte skoven, de to dæmoner havde fået dårlige idéer, men de havde også haft en masse af de gode idéer. "Hades, find hytten," kommer det fra Perseus, men han talte dæmonisk, så manden ville nok fatte hat af hvad han sagde, andet end dyrets navn. Hades fløj forbi de to dæmoner, som den straks løb ind igennem skoven i det tætte krat. Selvom den var så stor, så kunne man nærmest ikke hører ham, som han sprang omkring inde i skoven. Hurtig er det store dyr ude af deres syne, som de selv forsætter ind. Man kunne ikke engang hører en gren knække under det store dyr, som den bevægede sig rundt i skoven. Perseus vidste, at Hades på ingen måde ville blive opdaget. Den havde sneget sig ind på selv soldater fra den mørke side, uden nogle opdagede det. Den var snedig, ikke man skulle tro det når man hørte ham komme løbende normalt. Men den vidste når den skulle snige sig, så kunne man aldrig hører ham. Det luskede smil lagde forsat på hans læber, som han glædede sig til at få fat i Silas, så han kunne finde ud af, det ikke havde været smart det han havde gjort mod dem. 

Det var altid farligt med to dæmoner, for man vidste aldrig hvad der ville ske. Eller måske gjorde man, det var helt sikkert ikke nogle gode ting. Det ville blive endnu værre for Silas, som var manden de var ude efter, og lige nu skulle de bare finde hytten. Men det virkede til at Hades var godt igang med det, hvilket var perfekt. Han vidste nemlig, at hans slange slet ikke ville kunne finde hytten ligeså hurtig som Hades ville. Det var en kæmpe fordel, og Mizech lagde armene over kors, som han et kort øjeblik lod de gyldne øjne glide rundt på omgivelserne, det var ikke fordi skoven var særlig speciel i hans øjne. Desuden var hans fokus, og sikkert også Perseus's fokus at finde hytten, hvor Silas ville være.

"Silas kommer til at fortryde det han gjorde imod os, jeg har ikke tænkt mig at skåne den tåbe"sagde Mizech med en selvsikker stemme, som der voksede et bredt smil på hans ansigt. Han kunne høre nogle høje lyde, som nærmest var en høj larm og var sikker på det måtte komme inde fra hytten. Hytten som pludselig dukkede op foran dem. Et tilfreds smil voksede sig på hans ansigt, som de gyldne øjne gled ned over hytten. Det var blevet tid til at få fingrene i Silas. Der spredte sig nærmest en glæde inde i Mizech, for han havde set frem til det her. Som han gik imod hytten tænkte han lidt, hvilket også var derfor han stoppede op. Det virkede nærmest alt for nemt, var der ingen fælder, eller udfordringer. Han vendte halvrt rundt, så han stod og kiggede på Perseus"Synes du ikke det virker for nemt...Der er et eller andet mistænkeligt ved det hele"sagde han som han tænkte lidt. Hans slange sagde ikke noget, den sad bare på skulderen og rørte hans hals med tungen. 

Havde Silas planlagt noget til de to dæmoner? For det virkede alt for nemt lige pludselig, Mizech begravede begge hænder i lommerne på kimonoen. Det var som om hans alarmklokker ringede lige pludselig, og han var næsten sikker på at Silas havde på fornemmelsen af at de ville komme. De gyldne øjne gled rundt, for at se om han kunne gennemskue fælder, eller andre udfordringer, men han kunne ikke se noget. Det var underligt, ganske underligt og han kiggede på Perseus. Så vendte han sig rundt, for at studere hytten lidt mere. En tænkende mine spredte sig over hans ansigt"Han vil sikkert have vi skal nærme os hytten...Der må være en anden indgang, eller vi kan teste hans mulige fælder og udfordringer"lød det nærmest kækt og lokkende, fordi Mizech havde da intet problem med det, for som om Silas ville kunne fange ham.