En krøllet hvid skrift, på et sort skilt, formede skriften BLIGHT, som var efternavnet på ejeren af butikken. Ejeren var nemlig ’heksen’ Contessa Roe Blight, som solgte diverse eliksirer, samt magiske smykker. Butikken var forholdsvis stor, taget i betragtning af hvad hun lavede, dog virkede den mindre grundet et meget mørkt tema i hele butikken. Butikken bestod nemlig af tre rum. Hovedrummet, som bestod af mange hylder med diverse smykker, tomme og magiske. Eliksir lokalet, som bestod af rækker med hylder af succesfulde eliksirer, samt hylder med diverse ingredienser. Det sidste lokale var selvfølgelig soveværelset, som var til at sove. Og tage nogle kunder derinde også… Men det skete ikke så tit, og var ikke noget hun reklamerede med. Butikken var fyldt med alle mulige små finurlige ting. Te, kranier, tarot kort, propper, glasskår, knuste krystaller, flettede bundter af hår og meget mere. Der var styr på rodet, som faktisk var pænt organiseret.

Contessa sad bag sin disk i hovedrummet, det ene ben henover det andet. Kroppen og benene var dækket af en lang, langærmet kjole, som havde nogle guldbroderinger rundt om halsudskæringen. Hendes hud havde et skær af grøn, og hendes hår var mørkt og sad lidt uglet sammen i et guld hovedsmykke.  Smykket bestod af en energi der øgede hendes koncentration. Den var godt nok ikke særlig nødvendig lige nu, men den gjorde bare teen meget bedre. Hendes tynde hænder var beklædt med diverse ringe og armbånd, som bestod af diverse små energier. Nogen fik hende til at være mere vågen, andre fik hende til at slappe af i musklerne, og så var der nogen der blot gav hende ro i sindet.  Som hun satte sine lange fingre rundt om sin lille porcelæn kop, kunne man høre ringene give en lille lyd, fra at ramme koppen. Ud over Contesssa som pustede og drak af sin te, var den eneste anden larm sortkragen, som sad og pillede lidt i sine fjerd. De sad begge og hyggede sig. Contessa havde ikke haft enormt travlt, men havde udleveret et smykke tidligere på dagen. Sortkragen skreg en enkelt gang, og Contessa spærrede de halvlukkede øjne op og så mod døren et øjeblik før håndtaget blev taget i, og døren gik op, hvilket fik klokken hen over døren til at ringe.

Mauritz kunne tydeligt høre flaskerne der klirrede, som han trillede om på ryggen. Hans hoved lå mod hans tanke og han prøvede at mindes hvad der var sket dagen før. Rommen, og festen der havde været. Hans øjne blinkede lidt som det var han overvejede om han skulle tage en time mere på øjet, eller om han rent faktisk skulle komme op og gå i gang med dagen. Hans hjerne slog tilbage på hvad han egentlig havde af opgaver den dag. Der var ikke mange, da han først skulle rejse fra Dianthos dagen efter, hvilket nok ville være en mild forklaring som for at være et ærlig. Hans hoved havde følelsen af at være fyldt. Ikke med minder for en sjældent gangs skyld, men det føltes fuld af alkohol. Han havde ikke hold øje med hvor meget han havde drukket, men han havde drukket godt igennem. Han rykkede hovedet op som han satte sig op. Han kiggede ned af sig selv, kappen var blevet beskidt og han lignede noget en der ikke engang havde råd til et råddent æble. Hvilket betød at han faldt ret godt ind i mængden.

Det tog ham lidt tid at komme op og stå og få hans taske om på ryggen. Han trak vejret tungt og tog nogle skridt frem. Han efterfuld, så han skulle have noget der lige kunne sætte gang i hans krops evne til at få fjernet alkoholen. Han gik lidt halvkvalt ud i byen og kiggede omkring sig.

Mauritz havde ikke gået langt, før det var at han opdagede en butik han ikke havde set før. Han havde heller ikke nogen idé om hvor han var i Dianthos. Der stod med store bogstaver BLIGHT. Hans nysgerrighed vågnede som det var at han bevægede sig mod døren. Han stod et par sekunder foran døren, inden hans hånd fandt dørhåndtaget og han rykkede det ned mens han skubbede døren op. Han kunne selv høre klokken der advarede og sagde der var en på vej ind i var tydeligt at høre, som Mauritz han trådte ind i butikken. Den virkede interessant, og der var sikkert også nogle ting han kunne sælge videre til sine kunder. Men det var ikke noget Mauritz bed mere i. Han var hurtigt ovre i kigge, for at se om han kunne finde noget til tømmermændene han havde.

Contessa så en mand i døren. Han en anelse træt ud, og det måtte han i den grad være. For han gik direkte ind i butikken og hen til nogle af reolerne. Contessa var næsten overbevist om at manden ikke havde nogen ide om hvor han var. Der kom et lille suk fra hende. Hun satte lydløst sin kop ned på bordet og bevægede sig på bare tær hen i mod manden. Normalt hilste hendes kunder på hende inden de bare vadede ind. Om det blot var et hej eller et nik, så plejede de i hvert fald at hilse. Om ikke andet grundet det var Contessas butik, og hun kendte systemet i rodet. Som hun stod lidt bag ham, med de tynde lysegrønne arme på ryggen, lænede hun sig lidt over på det ene ben, for at kunne se ham over skulderen. De lyse øjne studerede hans beklædning en smule. Han lignede en der havde boet på gaden, så hun måtte hellere holde øje med han ikke stjal noget, selvom han nok ikke vidste hvad han hev ned fra hylderne.

”Kan jeg hjælpe Dem?” spurgte hun roligt. Hun var ikke sikker på hvor vidt, at han havde lagt mærke til at hun var i samme rum som ham, men det havde han vel, eftersom hun var noget af det første man kunne se når man gik ind.

Mauritz fandt de mange forskellige ting der havde gemte sig i butikken interessante. Han havde kunder der godt kunne lide disse ting, hvilket han var sikker på han skulle være glad for at han kunne melde tilbage til dem, da de sikkert ville blive glade for at kunne få det at vide. Men det han søgte efter, kunne han også dufte ganske let. Han nød duften af teen der gemte sig rundt omkring i luften. Han havde ikke bidt mærke til hende der havde været i butikken, da hans fokus havde været meget anderledes. Hans hånd fandt ned til hans inderlomme, hvor han hev nogle jader frem og talte dem mellem fingrene. Han kunne fornemme at der var øjne på ham, men han vende sig ikke om. Han havde intet imod at lade folk tjekke ham efter, for han var ikke typen der stjal, der gik ikke til at være hans model.

Han blev en smule overrasket, da han kunne høre stemmen der var bag ham. Han havde frosset et kort øjeblik, inden han nikkede til at hun kunne hjælpe ham, og det var noget der kunne være ret brugbart for ham, det han søgte hjælp til. Han vende sig rundt og kiggede hende direkte i øjnene. ”Noget til at hjælpe mod alkoholens virkning på dag to.” Svarede han, det var sjovere for ham at sige det på denne måde end at sige hvad det rent faktisk var, tømmermænd. Noget af det ondeste han kendte skabt, bestemt når han havde fået alkohol i alt for store mængder som han havde dagen før og i løbet af natten.

En hånd fyldt med jader. Det kunne Contessa godt bruge selv. Contessa trak sig selv lidt væk, for at få en fornuftig afstand imellem dem, som han nikkede til at kunne bruge lidt hjælp. Som han vendte sig om, kunne hun pludselig lugte hvordan han stank af alkohol, og hans sætning hjalp kun på hendes teori om at han havde haft en festlig aften dagen inden. ”Tømmermænd? Jeg har både te, tabletter og noget du kan smøre på tindingerne,” som hun forklarede viste hun med en hånd, hvor teen og tabletterne, hvorefter hun viste hvor tindingerne var, på siden af sit eget hoved. Hun så så op på kunden med et roligt smil, ”Tabletterne vil jeg anbefale at købe til næste gang du skal have en fest,” sagde hun med et lille smil, ”De er forebyggende for tømmermænd,” uddybede hun bagefter.

Stakkels mand med tømmermænd. Contessa kunne lige forestille sig hvor mange ekstra ting hun kunne sælge til manden, som enten ville kunne hjælpe på tømmermændene, kunne forebygge eller måske endda generelt kvikke ham om til dagen, så han kunne være frisk til dagens aktiviteter. ”Er der noget der vækker interesse, eller noget du gerne vil vide lidt mere om?” spurgte hun, som hun flettede fingre med sig selv, foran sin mave. Man kunne rigtig høre hendes armbånd og fingerringe mødes, i den hurtige bevægelse.