Krystallandet
v0idwitch 15.04.2020 00:16
Nogle ville måske beskrive Nats idé om matchende tema i påklædning til maskeballet som værende selvoptaget. Måske endda narcissistisk. Men som Nat så det, havde han fået den bedste ide, og hans far og søster var gået med til den, udelukkende fordi det var den bedste ide. Og ikke fordi han havde været ekstremt irriterende og tirrelig hver eneste gang en anden ide var blevet luftet.Og temaet var selvfølgelig: Nat.
Dags kjole var temaet værd i sig selv, faktisk var den så smuk, at Nat nærmest ikke kunne ud at hverken se eller tænke på den. Meget mindre kunne han holde ud at se på den, når Dag tog den på. Nej, det var bedst for ham at holde sit fokus på sit eget spejlbillede. En smuk, ung mand, iklædt en midnatsblå jakke, broderet i guldtråd med sirlige stjerner, der akkurat afspejlede stjernehimlen og dens billeder. Hans bukser var i samme farve, dog uden broderi. Med vilje, og ikke fordi han var blevet utålmodig, selvfølgelig.
Hans høje skjortekrave ledte op til hans skarpe kæbe, hvorpå der var malet små stjerner i guld op til hans hår og ind under hans sorte maske, der ikke skjulte meget mere end hans øjne og brede øjenbryn.
En tjener åbnede døren på deres karat, da de ankom ved festen, og Nat ventede hverken på sin far eller søster, men steg ud med det samme, for at få tjeneren af vejen og tilbyde sin egen hånd som hjælp til sin irriterende smukke søster. I det mindste slap han for at se på hendes ansigt for nu.
